Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordens punkt 34-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

17. mødedag, onsdag den 24. oktober kl. 13.35

 

Punkt 34

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur)

(2. behandling)

 

Mødeleder: Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit:

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har også afgivet en betænkning vedrørende dette punkt, og der er ingen der har bedt om at få ordet vedrørende dette punkt.

Og jeg skal spørge, om der er nogen der ønsker at få ordet. Det er der, det er Landsstyremedlemmet for Boliger, Jørgen Wæver Johansen.

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur:

På Landsstyrets vegne takker jeg Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg for deres betænkning. Betænkningen giver mig anledning til at fremkomme med et par bemærkninger.

Det er altid dybt beklageligt at overskride tidsfristerne. Grunden til at nærværende forslag blev eftersendt efter fristens udløb var netop for at sikre kvaliteten i lovgivningen, som efterlyst af udvalget, idet der var en række økonomiske konsekvenser der skulle belyses yderligere.

Landsstyret tager til efterretning, at flertallet at Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg udtaler, at forslaget til fulde økonomisk kompensere for, at låntagerne med kapitel 4 boligstøttehuse efter 30. april 2002 ikke længere kan modtage boligsikring. Under mit samråd med udvalget enedes vi om, at det ville bære gavnligt for såvel som Landsstyret som Landstingets boligpolitiske arbejde, såfremt udvalget og jeg mødtes til en boligpolitisk dag, hvor vi blandt andet får mulighed for at drøfte nogle foranstående og væsentlige opgaver. Her tænkes både på boligområdets styring og organisation og på tiltrængt eftersyn af de eksisterende støtteordninger.

Vores nabolande både i øst og vest har igennem det seneste årti været på forkant for så vidt angår forskellige former for ejerboliger og overgangen fra lejer til ejer. Landsstyret glæder sig til at samarbejde med udvalget om dette til gavn og glæde for såvel lejerne som samfundet som helhed.

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret hermed, at forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri overgår til 3. behandling i den nu foreliggende form. Tak.

Jakob Sivertsen, Atassut:

Et mindretal i udvalget er vi enig i fra Atassuts side, hvilket vi gerne vil understrege, og fordi der ikke skal opstå nogle misforståelser, så skal vi nævne, at det er forordningen vedrørende BSU-huse det drejer sig om. De mange der har BSU-huse og især dem der bor i yderdistrikterne har meget svært ved at følge med i afdrag på lån, da renten på disse lån er sat op igen igennem de sidste 10 år. Og det drejer sig om byerne og bygderne Qaanaaq, Ittoqqotoormiit, Tasiilak, Upernavik, Uummannaq og de andre steder man har BSU-huse.

Og det betyder så, at der er mange BSU-huse, som nu er blevet forladt. Levevilkårene og indtægtsvilkårene i de førnævnte steder er for det meste baseret på det urentable salg af sælskind, hvor levevilkårene er langt hårdere end andre steder. I takt med lukningen af produktionsstederne i løbet af de seneste år har befolkningen de nævnte steder haft sværere og sværere ved at følge med i hvad angår betaling af afdrag af udgifterne.

I Atassut fremlæggelse af løsningsmulighederne for BSU-husejerne har vi nøje undersøgt hidtige nye løsningsmuligheder indenfor boligbyggeriet, som man i yderdistrikterne ikke ville få gavn. Eksempelvis kan yderdistrikterne ikke benytte sig af mulighederne for andelsboligbyggeri, men kun har mulighed for selvbyggerhuse, byggeri efter BSU-lån, samt offentlige 60-40 byggeri i meget begrænset omfang. Og de er ligeledes meget afhængig af om kommunen har midler til boligbyggeriet.

Når man undersøgelserne betingelserne for andelsbyggeri i de større byer kan det som eksempel nævnes, at den der har råd til at være med i et andelsboligbyggeri får betalt 67 % af opførelsessummet f det offentlige, det vil sige af Hjemmestyret og kommunerne, rentefrit og uden beregning. Derfor er det ikke underligt, at BSU-husejere for at opnå fuldt ejerskab af deres huse nu kræver lempelse svarende til andelsboligbyggeriet, fordi Landstinget er forpligtet til t give ensartede muligheder for boligbyggeri for alle samfundsgrupper.

BSU-ordningen fra 1953 har hidtil ikke blevet revideret yderligere, og netop på grund af det har jeg på Atassuts vegne på vores forårssamling og på vegne af medlemmerne fremsat et forslag om betalings- og rentetilskrivningsformerne for BSU-husejere ændret, således at disse tilpasses til nye byggeri- og finansieringsform. Og på denne baggrund 2. behandler vi ændringsforslaget på nuværende tidspunkt.

Under henvisning til debatten under Landstingets forårssamling om betalingsformerne for BSU-husejere, og ikke mindst de alt for høje renter på lån, der indebærer, at BSU-husejerne ikke har evne til at afdrage husene, og bliver nødt til at forlade disse, så står vi i Atassut med vores hidtige stillingtagen om udsættelse af Landsstyret fuldstændigt anderledes fremlæggelse af sagen, ligesom vi fra Atassut har vurderet fremlæggelsen for ikke at være udarbejdet ordentligt.

Vi kan jo se, at forslaget vil indebære, at det kun er dem der har svært ved at følge med i deres betalingssituation, der tages hånd om, således at de får mulighed for gældssanering. Grundideen er ganske god, men denne forordning vil ikke berører de nuværende BSU-låntagere, der betaler stabilt på trods af de store rentebyrder. Som forslagsstilleren har givet udtryk for under sin fremlæggelse og jeg citerer "Dette kan bevirke, at det virker frastødende på de stabile betalere", citat slut.

Såfremt ændringsforslaget til forordningen bliver vedtaget som den forelægger, så vil mange BSU-husejere skrige efter gældssanering, fordi de har problemer nok med afdragene i forvejen. Det må vi landstingsmedlemmer allerede på nuværende tidspunkt regne ud. Vi skal fra Atassut understrege, at vi skal forsøge at finde en løsning for samfundet som helhed, og ikke kun for enkelte personer, hvilket også er formålet med at Grønland er blevet gjort til 1 valgkreds, og I medlemmer af Landstinget er klar over det, og er bekendt med det.

Lad os tage et pusterum, og sammen med de daglige brugere undersøge konsekvenserne af forordningen, og på den måde regner vi i Atassut helt med, at det vil være til mest gavn og tilfredsstillende for samtlige grupper i samfundet.

Med disse bemærkninger indstiller vi fra Atassut udsættelse af ændringsforslaget. Tak.

Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Mogens Kleist, Kattusseqatigiit:

Tak. Ud fra vores bemærkninger under 1. behandlingen har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Fra vores side anser vi forslaget som ikke velgennemtænkt, og at det vil ramme kommunerne, hvorfor vi står fast ved vores afvisning af forslaget, også fordi mellemindkomstgrupperne også vil blive hårdt ramt.

Og med hensyn til de konsekvenser det vil få for kommunerne, så skal vi fra vores side sige, at vi er enige med Atassuts ordfører, hvorfor vi ud fra det også agter at stemme imod ændringsforslaget.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur:

Tak. På vegne af Landsstyret, at vi så også vil tilbagevise afslaget. Og jeg respekterer så også dem der står fast ved deres stillingtagen under 1. behandlingen, og under høringen har vi forsøgt, at tilkendegive vores mening, og selvfølgelig respekterer vi mindretalsudtalelsen, men i Landsstyret fastholder vi, at det er flertallets indstilling, der har dannet grundlaget for ændringsforslaget. Og da vi i foråret drøftede boligsikringen, så sagde vi, at dem der bor boligstøttehuse, og at deres forhold ikke skulle blive værre. Og det har vi arbejdet for fra Landsstyret.

Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen, og det han kommer ind på, drejer sig om en masse personer, som har svært ved at afholde deres afdrag, og at de så ikke længere har mulighed for at betale på grund af deres lave indkomst. et er netop disse grupper vi har prøvet på at tilgodese, og det er netop fordi de på grund af deres lave indkomst efter ansøgning har fået mulighed for at få gældssanering. Det er så de der har sværest ved at betale, det er dem vi gerne vil hjælpe. Vi foreslår selvfølgelig ikke, at dem der har evnen til at betale skal lettes.

Og det vi gerne vil sikre er, at de fremtidige lavindkomstgrupper også bliver tilgodeset, men det er så ud fra ansøgning, at man vurderer om ejeren virkelig er ude i stand til at betale, ligesom vi også skal undersøge andre forhold. Og vi mener fra Landsstyrets side, at vi har opfyldt de betingelser der blev stillet, og man har dermed også sikret, en hjælp til de der har de laveste indkomster.

Selvfølgelig kan man også ærgrer sig over, at man sidder lige på grænsen, og dermed måske ikke hører til den anden gruppe, og derfor er det heller ikke underligt at man bruger sådanne bemærkninger. Og det er jo Landstinget der fastsætter grænserne, og selvfølgelig skal vi også huske på, at efterhånden som vi sætter grænsen højere op, så vil det også betyde yderligere udgifter for Landskassen.

Og Atassuts ordfører foreslog igen, at man udsætter ændringsforslaget yderligere, og såfremt man udsætter det, hvad vil det så betyde. Det betyder så, at BSU-husejerne som har tilskud, der vil deres forhold bliver endnu dårligere pr. 1. maj næste år. Det er netop for at undgå dette forhold, at vi prøver på at få gennemtrumfet ændringsforslaget.

Og derfor vil jeg også gerne på Landsstyrets vegne takke flertallet i udvalget for, at de så også har indstillet, at det bliver godkendt. Og til Kandidatforbundets side, vil jeg også spørge om, om lavindkomstgrupperne får en større hjælp, hvordan vil det så ramme kommunerne ? Kommunernes udgifter til socialt hjælp vil blive mindre, det vil netop være en fordel for kommunerne. Og derfor kan man heller ikke sige at de bliver ramt på en negativ måde. Og jeg mener, at man ud fra den opgave som Landstinget har givet, der er der ingen grund til at prøve på at få det til at dreje rundt, hvad Landsstyrets intentioner angår.

Og jeg håber så også på, at flertallet vil fastholde deres stillingtagen her ved selve afstemningen.

Og inden vi går videre til afstemningen, skal jeg lige anmode de personer som befinder sig uden for rummet om at indfinde sig på deres pladser. Og så er det Jakob Sivertsen.

Jakob Sivertsen, Atassut:

Fra Atassut skal vi understrege, at såfremt vi ikke var indstillet på at samarbejde, så ville vi have forkastet forslaget, men fordi vi gerne vil deltage, så ønsker vi en udsættelse. Blandt andet har det sin årsag i, at årsagen til mit forslag her i foråret er, der er renteindtægterne i Finansloven beregnet til 61 mio. kr. Ligesom der er budgetteret med 3 mio. kr. i strafrenter. Og som Landsstyremedlemmet var inde på det, det vil sige, at de mindrebemidlede også er med til at betale 64 mio. kr. til Landskassen, hvorfor vi også i foråret sagde, at vi må finde et bedre løsning på rentebetalingerne, det kan ikke være meningen, at de mindrebemidlede skal have så store byrder.

Og årsagen til at vi gerne vil udsætte punktet er, at BSU-husejere der er ude at stand til at betale dem gældssanerer man, og netop fordi det er svært at få bolig i yderdistrikterne, så giver man mulighed for, at de kan blive boende i deres BSU-hus, og betale almindelig husleje, og det er derfor vi opfordre til, at vi finder den bedst mulige løsning.

Og som før nævnt, så ønsker vi, at man udsætter forslaget, netop fordi vi gerne vil være med til at løse det store problem, også fordi rentebetalingen på 64 mio. kr., at uanset hvilke løsningsmuligheder man finder, så vil det ikke medføre en forbedring.

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit:

Jeg skal lige henvise til, at man i forbindelse med 2. behandlingen har samme taletider som ved 1. behandlingen, så vil jeg gerne indstille til, at man tager nogle korte bemærkninger. Og den næste der får ordet er Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, løsgænger:

Jeg finder at der er visse lighedspunkter mellem punkter 34 og 26 her til 2. behandlingen. Efter at have lyttet til Atassuts indlæg, så er der ikke noget nyt i det, det er rigtigt, hvor den pågældende har fremsat eksempler på forskellige tal, det er rigtige tal, ligesom vi også ved her i denne sal, at det i de store byer er sådan, at boligmanglen er så høj, at der må findes løsninger på dette. Vi må finde løsninger på boligproblemet.

Det forslag som vi nu drøfter, så mener jeg, at boligstøttehusene kan være en belastning for det laveste indkomster. Jeg er glad for, at der er nogle der kan fastholde deres synspunkter. For så vidt angår muligheden for gældssanering, så har jeg påpeget dette, fordi forslaget kan forstås sådan, at dem der måske nægter at betale, at de finder undskyldninger, så kan det ende med, at deres gæld bliver saneret. Vi er ikke dumme når det gælder forskellige muligheder for at berige os selv via lovgivningen og de huller der kan være i lovgivningen. Det har jeg allerede sagt, men jeg er enig i mindretalsudtalelserne, hvilket jeg også allerede meddelte i forbindelse med næste punkt.

Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet. Derefter er det Landsstyremedlemmet, men først Mogens Kleist.

 

Mogens Kleist, Kattusseqatigiit:

Vedrørende gældende BSU-lån, så er det mange der sidder i gæld. For så vidt angår minde bemærkninger om problemer for kommunerne, så er det sådan, at så får kommunerne problemer, hvis beboerne bliver smidt ud. INI A/S finder det ikke som sin forpligtigelse, at genhuse folk som bliver smidt ud, og overdraget til kommunernes socialforvaltninger, hvorfor det er det vi har påpeget med vores bemærkninger om, at kommunerne får en øget byrde, og det er baggrunden for vores bemærkninger, og vi har sagt, at forslaget var uovervejet.

Så er det Landsstyremedlemmet Jørgen Wæver Johansen.

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur:

Først til Atassuts ordførers Jakob Sivertsen vedrørende renterne, så får vi renteindtægter på årsbasis på 61 mio. kr. Dertil skal jeg blot sige, at det ikke er noget særsyn, at vi får en indtægt via renterne på 61 mio. kr. fordi der vitterlig er tale om 2980 huse. Alle boligstøttelåntagere har fået et tilskud på 30 % uanset deres indkomst, så er den renten de betaler 4.9% på årsbasis. En rente på 4,9 % kan ikke siges at være det helt store. Derudover kan renterne af gælden trækkes fra på selvangivelsen. Alt dette taget under et, så mener jeg ikke, at der for så vidt angår 2980 boligstøttehuse, at en sådan forrentning er det helt store.

For så vidt angår de mindrebemidlede og befolkningen i yderdistrikterne, som Jakob Sivertsen kom ind på, det er netop for deres skyld, at vi har fremsat nærværende forslag, da dette forslag netop primært vil være en fordel for disse, og sikre at de fortsat kan have mulighed for at bo i deres boligstøttehuse. Landsstyrets forslag går ud på, at dem der har husstandsindkomst mindre end 128.000 kr., at de får muligheds for gældssanering ikke mindst de steder, hvor der ikke er andre muligheder.

Til løsgængeren otto Steenholdt vil jeg også sige, at ændringer i boliglovgivningen til stadighed udvikles og vurderes, det vil der også være behov for i fremtiden, og jeg forventer heller ikke, at for så vidt angår kapitel 4, at nærværende vedtagelse vil være den sidste ændring i lovgivning. På ingen måde, som tidligere sagt i mit svarnotat, så har jeg sammen med Boligudvalget blevet enig om, at vi fremover sætter os sammen en boligpolitisk dag, hvor vi drøfter de fremtidige boligpolitiske mål, og hvilke opgaver der er i den nærmeste fremtid. Derfor er der behov for løbende vurdering af forskellige ordninger med mere.

Otto Steenholdt kom ligeledes også ind på, at vi ikke er dumme. Befolkningen er heller ikke dumme, det er også Landsstyrets opfattelse, hvorfor Landsstyret har i forbindelse med deres forelæggelse sagt, at det ikke er sådan, at bare fordi man har en hustandsindkomst på mindre end 128.000 kr. så får man et tilskud. Vi har sagt, at der sker en individuel vurdering fra sag til sag, for at finde ud af om der er behov for en gældssanering. Der er forskellige forhold der skal vurderes i denne sammenhæng, som fremgik af Landsstyrets forelæggelse under 1. behandlingen.

Det drejer sig heller ikke om at vi gældssanere og bagefter smider dem ud. Vi gældssanere i yderdistrikter og de steder hvor husejerne, at dem der får gældssanering, får mulighed for at bo der bolig, hvorfor nærværende ordning må vurderes at være velgennemtænkt. Tak.

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit:

Så skal vi gå videre til afstemning. Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri til 2. behandlingen har Infrastruktur- og Boligudvalget afgivet en betænkning, hvor et flertal bestående af Siumut og IA har stillet forslag til vedtagelse, og jeg vil anmode dem der er enig i dette om at rejse sig.

17.

Jeg vil anmode dem der er imod om at rejse sig.

Der fremgår ikke noget af betænkningen at man ønsker sagen udsat, hvorfor jeg vil ikke læse hele betænkningen igennem, men henviser til, at et flertal bestående af Siumut og IA indstiller at forslaget vedtages i den foreliggende form. For at undgå misforståelser vil jeg anmode de der går ind her for om at rejse sig.

17.

Jeg vil anmode dem der går ind for at forslaget forkastes om at rejse sig 11. Der er ingen der har undladt at stemme, hvorfor forslaget er vedtaget af et flertal, og går således til 3. behandlingen i den nu foreliggende form.