|
Dagsordenes punkt 49-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
På Landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge forslag til en ny Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Forslaget har været til høring hos relevante høringsparter og i det omfang Landsstyret har imødekommet høringssvarene er disse indarbejdet i det fremlagte forordningsforslag. Alle høringssvar er i øvrigt sendt til Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget, sammen med mine bemærkninger.
Ved Landstingets debat i foråret om erhvervsjoller stillede jeg i udsigt, at Landsstyret til denne efterårssamling ville fremsætte forslag til ændring af reglen i Landstingsforordning om erhvervsstøtte vedrørende erhvervsjoller. Det er på denne baggrund, at der i forordningen foreslås en forøgelse af tilskuddet til erhvervsjoller i yderdistrikterne. Udgangspunktet for forslaget har været at finde en udvej for at ansøgere i yderdistrikterne med de små indtægtsmuligheder skal have de samme muligheder som de andre for at kunne erlægge eget indskud og derved kunne anskaffe en erhvervsjolle.
Som det fremgår af § 8 i forslaget foreslås tilskuddet for de 2 områder på Østkysten og for Qaanaaq forøget fra 75% til 84%. Eget indskud nedsættes således fra 25% til 16%. Hermed er finansieringen tilpasset den særordning for yderdistrikterne, som også er gældende for fartøjer med indenbords motor. De nærmeste konsekvenser af forslaget fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen. Her vil jeg blot give udtryk for, at efter Landsstyrets opfattelse vil forslaget indebære en passende lettelse i kroner og ører for ansøgerne, således at formålet med forslaget vil kunne opnås.
I forbindelse med ansøgninger om erhvervsstøtte har enkelte kommuner forsynet ansøgere med det fulde eget indskud som tilskud uden tilbagebetalingspligt. Dette er forekommet både i forbindelse med fartøjer med indenbords motor og erhvervsjoller. Dette er ikke i strid med teksten i den hidtidige forordning, men den er i strid med ånden i forordningen. Formålet med forordningens bestemmelser om eget indskud er at sikre, at ansøgere har udvist en vis indtjeningsevne og økonomisk forståelse, før der bevilges erhvervsstøtte. Disse færdigheder har ansøgere ikke haft lejlighed til at dokumentere, når kommunen yder det fulde eget indskud som tilskud.
Derfor foreslås, at § 2, nr. 6 ændres således, at maximalt halvdelen af eget indskud kan være tilvejebragt ved lån eller tilskud fra anden side end erhvervsstøtteudvalget. Det har vist sig, at bestemmelsen i den hidtidige forordning om handel med brugte fartøjer, ikke virker helt rimelig i alle tilfælde.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ydes mere i erhvervsstøtte til finansiering af købesummen, end hvad sælgers restgæld vedrørende fartøjet er. Af samme årsag er der i almindelighed ikke kommet penge til udbetaling til sælger i forbindelse med fartøjshandler.
Bestemmelsen har haft nogle uhensigtsmæssige konsekvenser i situationer, hvor sælgernes gæld er blevet planmæssigt nedbragt i henhold til lånevilkårene, og hvor fartøjets reelle værdi af samme årsag er højere end restgælden. I sådanne tilfælde kan bestemmelsen opfattes således, at man stiller de sælgere dårligst, som har tilbagebetalt gælden planmæssigt, mens sælgere med store restancer stilles bedst.
For at undgå den uheldige effekt foreslås bestemmelsen ændret med henblik på at skabe mulighed for, at sælgere skal kunne få friværdi udbetalt ved fartøjshandler med erhvervsstøtte. Dette kan justeres således, at den beregnede belåningsværdi som udgangspunkt i alle tilfælde bør udgøre den øvre grænse for, hvor stort lånet til køber kan være. Der vil således blive muligheder for, at der i enkelte tilfælde kan udbetales friværdi til sælgere af fartøjer, som har nedbragt deres gæld planmæssigt.
Der bør i denne forbindelse tages hensyn til, om sælgers gæld er nedbragt ved gældssanering. Vedrørende dette henvises til bemærkningerne til bestemmelsen, hvor der også er indeholdt eksempler på forskellige situationer. Endelig er § 7 forenklet således, at brugerne vil have lettere ved at anvende bestemmelsen.
I forslaget til forordningen er indeholdt visse ændringer af de hidtidige regler om landbrug. Ændringerne er foreslået i forståelse med Landbrugsrådet, som også har haft forordningen til høring. Derfor foreslås en ændret finansieringssammensætning for erhvervsstøtte til forskellige landbrugsformål. Ændringerne forventes at være økonomisk neutrale for såvel låntagerne som Landskassen, men forventes at anspore til en bedre økonomisk bevidsthed i forbindelse med låntagernes investeringer. Der vil i øvrigt herefter kunne ydes erhvervsstøtte til landbrugsformål i mere bred forstand og ikke som hidtil kun til husdyrhold og lign. I øvrigt vil jeg henvise til bemærkningerne til forslaget, hvoraf enkelte øvrige ændringer fremgår, som her ikke omtales nærmere.
Jeg skal hermed overlade forslaget til Landstingets behandling, idet jeg skal foreslå, at forslaget henvises til Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget inden 2. behandlingen i Landstinget.
Anders Andreassen, Landstingets formand
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Lars Karl Jensen, Siumut
Punkt 49 vi har følgende bemærkninger fra Siumut.
Fra Siumut er vi glade for, at Landsstyret får forelagt forordningsforslaget. Selvom Fiskeri og Fangst og Landsbrugserhvervene i Grønland ligner hinanden meget i deres grundsubstans, er grundlaget for muligheder og indtjening forskellige fra sted til sted som følge af den meget spredte bebyggelse.
Derfor er der god grund til løbende investering af støtteordningerne. Fra Siumut medvirker vi med henblik stabilisering af erhvervene gennem medvirken ved behandling af ændringsforslag med det formål at igangsættere og andre erhvervsdrivende kan blive i stand til at klare sig selv gennem rentabel drift, idet dette er det sundeste for igangsættere og andre erhvervsdrivende og giver selvtillid.
Ved tidligere behandling af forordningen har vi bl.a. indført en ændring, hvorefter køb af brugte fartøjer fra udlandet blev stoppet. Herefter der igen åbnet for denne mulighed samtidig med, at det blev forbudt at købe fartøjerne med hjemsted i Grønland, som ikke har gæld til ESU. Fartøjer uden gæld til ESU tæller fartøjer, som kan anvendes i fiskeriet her i landet, bl.a. ved krabbefiskeriet. Derfor skal Siumut anbefale, at det bliver muligt for fiskerne at købe sådanne fartøjer med ESU-støtte ved anvendelse af nærværende forslags § 7, stk. 2.
I dag findes der stadig brugbare fiskefartøjer uden gæld til ESU og fra Siumut ønsker vi, at der åbnes muligheder fra sådanne fartøjer. Når vi ser på Nordgrønland, begynder nogle gode hellefiskebestande i en situation, hvor økonomien er god, med gode indtjeningsmuligheder via indhandling året rundt. Men i nogle af byerne i nord på er forholdene ganske anderledes. I sådanne byer er rejefiskeriet reduceret meget i de senere år, og trawlerbesætningerne er kun ombord i kortere perioder.
Disse mennesker har ellers lyst til at drive fangst og fiskeri men de får afslag på ansøgning om tilskud til anskaffelse af en jolle grundet manglende bevis på indtjening hidrørende fra indhandel, selvom det ikke er besætningsmedlemmer ombord på trawlerne hele året rundt. Fra Siumut efterlyser vi at disse kan få muligheder gennem forordningen.
Fra Siumut er vi glade for og takker Landsstyret, fordi det af § 8 i forslaget fremgår, at tilskud til anskaffelse af joller i visse yderdistrikter nemlig Tasiilaq, Ittoqortoomiit og Qaanaaq forhøjes til 84%. Eget indskud nedsættes således fra 25% til 16%, og dette har vi fra Siumut efterlyst på grund af de gældende realiteter. Ligeledes konstaterer vi fra Siumut med tilfredshed, at fåreavlere og andre, der driver landbrug ifølge forslaget får mulighed for at få tilskud til anskaffelse af joller til erhvervsformål.
Det er en kendsgerning, at de afsides boende fåreavlere har behov for joller til transport af foder og andre fornødenheder. I løbet af kort tid er der åbnet mulighed for at opnå tilskud til joller til erhvervsformål. Hidtil er der gennemsnitligt givet bevillinger til ca. 49 joller, eftersom der er drift om de producerede joller, og for at imødekomme producenternes og brugernes ønsker, starter med at spørge, om hvordan man har råd. For at undgå en forhøjelse af bevillingerne og give flere personer muligheder, skal jeg gentage mine ord i starten af dette indlæg, nemlig ...erhvervet til havs ligner meget hinanden i deres grundsubstans. De virker på de vidtstrakte kyster og også generelt og indtjeningsmulighederne specielt. På denne baggrund skal vi bede det relevante udvalg og landsstyret om at undersøge mulighederne for ændring af støtteordninger til joller i bygder med gode erhvervsmuligheder og dermed indtjeningsmuligheder, eksempelvis om man kan bane vejen for indførelse af den gældende ordning vedrørende QA21 fartøjerne.
Baggrunden
for denne opfordring fra Siumut er bygning af flere joller til erhvervsformål,
hvilket vil give flere mulighed for at anskaffe sig en jolle. Til slut skal vi
erklære, at vi i Siumut er enige i de øvrige ændringsforslag og skal indstille
at forslaget om støtte til erhvervene overgives til behandling i de relevante
udvalg forinden 2. behandling her i salen. Tak.
Sivert K. Heilmann, Atassut
Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersen, Atassut fremsatte lovforslag under Landstingets forårssamling om forhøjelse af tilskud på ESU-støttede løn i yderdistrikterne vedrørende erhvervsjoller. Forslagsstillerens argumenter var, at det var svært for fangerdistrikterne at anskaffe sig egen indskudskapital som betingelserne kræver det. Atassut fundet det vigtigt at debattere vigtigheden af vilkårsforbedringer for vores erhvervs afhængighed af havets ressourcer, hvor forskellige fiskearter i disse år er på tilbagetog.
Under drøftelsen af Naimanngistosq Petersens fremsatte lovforslag på forårssamlingen påpegede vi, ved vores støtte til forslaget nødvendigheden i en større indsats for at behovet i yderdistrikterne. I de i perioden 1. maj 1996 - 98, hvor der blev fremskaffet 110 erhvervsjoller med støtte fra det offentlige, er der kun blevet anskaffet 7 erhvervsjoller i 3 byer nemlig, Qaanaaq, Ittoqoroormiit og Tasiilaq. Det fremgår heraf klart hvor svære vilkårene er i yderdistrikterne samt bygderne med hovederhvervet som fanger, der stadig har skindindhandling som grundlag for vigtig indtægtskilde, og dermed meget begrænsede opsparingsmuligheder for indskudskapitalen til køb af egen erhvervsjolle.
Vi har i Atassut også altid påpeget, at det ikke kun er vanskeligt at anskaffe sig erhvervsjoller i yderdistrikterne eller mindre fartøjer, men også på Østkysten og i Sydgrønland, hvor der ikke findes hellefisk, og dermed har dårlig indkomstmuligheder. Dette indebærer langtidsopsparing til eget indskud og for nogles vedkommende er der ingen mulig for at spare op. Der mangler jo jollefiskere som så mange andre familieforsørgere også har deres forpligtelser, de arbejder hårdt for at betale husleje og andre udgifter og disse henvender sig for at få økonomisk støtte.
Atassut er også opmærksom på at enkelte at enkelte kommuner betaler hele indskudskapitalen. Landsstyret grundlag for ændringsforslaget kan vi fra Atassut forstå og er enig i, men for de der kun har fangst som hovederhverv for opstart af fåreholdersteder og for den øvrige del af Kysten, som kun har jagt og fiskeri med joller som hovederhverv, eller påtænker sig anskaffelse af joller til formålet, skal vi fra Atassut gøre opmærksom på nødvendigheden af at støtte dem, der har behov det. Derfor skal vi fra Atassut-gruppen anmode udvalget om nøje at undersøge følgende: At udvalget drøfter hovederhvervsfangeres eller de etableredes støttemuligheder efter behov for anskaffelse af hundespand ved etablering, specielt herved tænkes på de unge.
At etablering som fåreholder fortsætter som hidtil men med udgangspunkt ved behov. Ved etableringsfasen for erhvervsjollebasis få Vestkysten får særlige støttemuligheder efter behov.
For ovennævnte skal vi gøre opmærksom på, at opsparing til indskudskapital nogle steder hel eller delvis er umulig, således at etableringen hos unge erhvevere gøres uoverkommeligt. Vi finder det nødvendigt at det erhverv har valgt også harmonerer med eget værd. Med hensyn til afdrag til ESU har vi fra Atassut aldrig været enige i, for raterne skulle betales uanset om man ikke har indtægter fra erhvervet, men ordningen skulle være, at tilbagebetaling kun skal ske, når man har indtægter. For et par år siden, da Landsstyret lovede at lave om på det, blev vi glade for den lovede ændring, men der er stadig ikke kommet noget ændringsforslag til dags dato. Dette vil vi ligeledes også forlange, at udvalget drøfter.
Vi finder det nødvendigt fra Atassut, at joller og både, som kun er bygget i Grønland, får støtte fra ESU, men samtidig skal brugeren af jollen have valgmuligheder. Grunden til, at vi siger det, er, at joller eller motorbåde, som bliver indført til Grønland, kan sammenlignes, så eventuelle fejl og mangler løbende kan justeres. Atassut er også tilfreds med, at Landsstyrets formål ved handel med brugte fartøjer, hvor sælger har overholdt lånevilkårene med hensyn til tilbagebetaling, ikke stilles dårligere, hvorimod sælgere med meget stor restgæld stilles bedre. Nu bliver dette forbedret i den nye bestemmelse.
Med disse bemærkninger tilslutter Atassut Landsstyrets forslag til Landstingsforordning og glæder os til at være med i behandlingen i Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget inden 2. behandlingen.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit
I forbindelse med det fremsatte forslag til støtte til Fisker, Fangst og Landbrug skal Inuit Ataqatigiit tilkendegive, bortset fra forslaget til bestemmelserne til § 8, stk. 2, at vi betragter forordningsforslaget i sin helhed som tilfredsstillende. Det er således også tilfredsstillendle, at denne forordning, som vi altid har ændret hist og pist, samling efter samling, nu tilpasses mere samlet til en forordning, og således bliver det ikke kun forenklet, men også mere overskueligt for brugerene.
Landsstyrets forslag er i fod med det tidligere fremsatte forslag fra Landstinget. Landsstyrets forslag er i fod med de tidligere fremsatte forslag fra Landstinget og Erhvervsstøtteudvalget om ændring af de enkelte bestemmelser. Når forordningsforslaget vedtages vil eget indskud til erhvervsjolle kunne nedsættes fra 25% til 16% forså vidt angår Qaanaaq, Ammasslik og Ittoqortoormiit.
Derudover åbnes mulighed for ESU-lån til f.eks reparation for dem, der har tilbagebetalt deres ESU-løn til anskaffelse af fartøjer til anskaffelse af fartøjer. Og det vil også medføre bedre adgang til andre områder, både til fiskere og fåreholdere.
Som nævnt bortset fra forslaget til bestemmelse i § 8, stk. 2, finder Inuit Ataqaagiit ændringsforslaget støtteværdigt generelt, og således uden yderligere bemærkninger vil vi blot meddele, at vi som vi plejer vil være velvillig til at hjælpe.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Med henvisning til mine udtaleler på vegne af Kandidatforbundet under drøftelse i Landstingets forårsmøde i år om støtte til Fiskeri og Fangst og Landbrug vil jeg igen erindre om mit krav dengang, dengang om, at der ved en særordning, at der ved særordning for yderdistrikterne -skal sikres tilpasninger vedrørende disse, og at man deri bør medtage Kangaatisiaq kommunen som et særligt tilfælde.
I disse udtalelser brugte jeg dengang ikke mindst følgende og jeg citerer: AI 1996 havde fiskerne og fangerne i Kangaatsiaq kommune som årsindtægt i gennemsnit kun ca. 4.000 kr. Og endvidere brugte jeg som argumenter mine krav, at man i de fleste bygder ikke mindst på grund af indhandlingsvanskeligheder af fangsten har store vanskeligheder i indkomstdannelsen. Det er meget velkomment, at man har kunne finde særlige ordninger vedrørende Qaanaaq og for Østgrønland, men også vedrørende bygderne og de kommuner, der må anses for at have særlige forhold må sådanne ordninger kunne bringes i anvendelse.
Til slut vil jeg som en klage anmode udvalget for Fiskeri, Fiskeri og Landbrug om at tage tiltag til, at der for dem, der alene ernærer sig ved fiskeri og fangst som dels har kunne opnå at kunne få lån til joller, men hvor en del af dem uacceptabelt er blevet frataget deres muligheder for at kunne indhandle deres hellefiskefangst, igen går denne indhandlingsmulighed.
Med disse korte bemærkninger vil jeg henstille, at sagen inden 2. behandlingen går til drøftelse i Landstingets udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Paaviaaraq Heilmann, landstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug
Generelt støtter samtlige partier og Kandidatforbundet forslaget, og jeg vil først knytte nogle bemærkninger til Siumuts ordfører Lars Karl Jensen. Fartøjer, hvor der ikke længere er gæld til ESU, men som stadig kan fungere som fiskefartøjer, f.eks. til krabbefiskeri, og at det kan købes via ESU. Deri indstiller man, at man åbner denne mulighed, og det vil jeg også indstille til udvalget om, at man tager det med i vurderingerne. Det er jo sådan, allerede i forordningen, at brugte fartøjer udefra, kan købes via ESU, og i den sammenhæng kan jeg da også spørge, hvorfor man ikke skal åbne muligheden for at købe fartøjer, der er egnet til krabbefiskeri med lån fra ESU.
Med hensyn til joller til erhvervsformål der vil jeg også indstille til udvalget, at det bliver taget med i vurderingen, og med hensyn ordningerne for Qaanaaq og Østgrønland med 16% eget indskud. Fra Atassut kan jeg også forstå, at man støtter forordningen i princippet, og de forskellige ting som Atassut går ind på, bør også tages med i behandlingen i udvalget. Med hensyn til muligheden for indgå aftale om afdrag og ikke alene til ESU men også andre, der er mulighed for.
Inuit Ataqatigiit støtter også forslaget i princippet, såvidt jeg kan forstå på ordførerindlægget, men hun sagde til § 8, stk. 2, og jeg opfordrer til, at det også bliver behandlet i udvalget. Kandidatforbundet medtager, at bygderne eventuelt også kan medtages med den ordning, der nu er foreslået for Qaanaaq, og Østgrønland. Igen vil jeg anmode udvalget og tage det med i vurderingen, og således siger jeg tak til partierne og Kandidatforbundet for deres positive modtagelse af forslaget.