Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 39-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 14. oktober 1994 kl. 16.05

 

Dagsordenens punkt nr. 39.

 

Forslag til landstingsforordning om aktivering af ledige.

(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og

Arbejds­marked).

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejds­marked:

Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne forelægge forslag til lands­tingsfor­ordning om akti­vering af ledige.

 

Under forårssamlingen i maj i år fremlagde Landsstyret en redegørel­se om brugen af landstingsforordningen om kommunale beskæftigelses­projekter og løntilskud.

 

Lands­tinget besluttede i forbindelse hermed at give sin tilslut­ning til, at der blev igangsat et lovforbereden­de arbejde med henblik på fremsættelse af forslag til en revideret aktiveringsfor­ordning under denne samling. Det forslag, der hermed forelægges, er netop resultatet af dette arbejde.

 

Landstinget gav under drøftelsen af Landsstyrets rede­gørelse endvidere sin tilslutning til, at der i det lovforberedende arbejde blev taget udgangspunkt i de konklusioner, der fremgik af redegørelsen.

 

Endelig gav Landstinget sin tilslutning til, at Lands­styret skulle arbejde på nødvendige tilretninger af arbejdsmarkedslovgivningen med henblik på at sikre fortsat medinddragelse af kommunerne i finan­sieringen af opgaver af samfunds­mæssig værdi.

 

Det blev under drøftelsen af Landsstyrets redegørelse fra Siumuts side henstillet, at Landsstyret i arbejdet med revisionen af forordningen skulle samarbejde tæt med KANUKOKA og SIK.

 

IA efterlyste i sit ordførerindlæg muligheden for at kunne benytte de sociale ydelser til omskolingskurser for arbejdsløse.

 

Atassut anførte i sit ordførerindlæg, at aflønningen for deltagelse i kommunale beskæftigelses­projekter bliver således, at taksten ligger mellem takstmæssig hjælp og SIK-mindsteløn, og at kommunerne skal frihol­des for ekstraudgifter herved.

 

Det forslag, der fremlægges her, har i videst muligt omfang taget hensyn til de henstillinger, der blev fremført under drøftelsen af Landsstyrets redegørelse. Forslaget er således udarbejdet i samråd med SIK, Grønlands Arbejdsgiverforening og KANUKOKA, og med det foreliggende forslag er der tale om en ordning, som alle parter har kunnet gå ind for.

 

KANUKOKA har dog også fremført en række betænkeligheder ved forslaget i den foreliggende form. Der henvises herom til KANUKO­KAS høringssvar, der er vedlagt for­slaget som bilag.

 

Som en væsentlig nyskabelse i det reviderede forord­ningsforslag er der foreslået et kapitel om aktivering af ledige gennem uddannelse, herunder også efterud­dannelse og omskoling.

 

Landsstyret har således ønsket at fremme det af IA frem­satte ønske om også at kunne aktivere til blandt andet omskoling.

 

Som en anden væsentlig ændring kan jeg nævne, at af­lønningsbe­stemmelserne i kapitlet vedr. kommunale beskæftigelsesprojekter er ændret, således at der nu foreslåes en aflønning, der svarer til den, som ledige modtager ved beskæftigelse i andre kommunale beskæfti­gelses­projekter,- eksempelvis under den såkaldte mande­ti­metil­skudsordning eller i ungdoms­tjenesten.

 

Udover, at der således er skabt ens afløn­ningsvilkår for deltagelse i kommunale beskæftigel­sesprojekter, vil den foreslåede aflønningsform også indebære en admini­strativ forenkling i forhold til den nugælden­de.

 

Den af Atassut foreslåede aflønningsform, har Lands­styret således ikke kunnet tilslutte sig, idet den vil opretholde en for­skelsbehandling, idet den stadigvæk vil være svær at administrere.

 

Med hensyn til løntilskudsansættelserne er der fore­slået præciseringer og opstramninger af mulighederne for indgåelse af aftaler om sådanne.

 

Der er således blandt andet indført maksimumsgrænser for tilskuddets pro­centvise størrelse i forhold til den samlede løn og for procentande­len af løntilskudsansatte i forhold til det samlede antal ansatte.

 

For så vidt angår løntilskudsan­sættelserne i relation til det såkaldte Projekt Råvare­køb, vil disse løntil­skudsan­sættelser fremover falde uden for denne for­ordning. De vil i stedet blive omfattet af den nye mandetimetilskuds­bekendtgørelse, som Landsstyret netop har vedtaget.

 

Landsstyret har hermed også sikret, at der fortsat vil være mulighed for at medinddrage kommunerne i finan­sieringen af opgaver af samfundsmæssig værdi.

 

Generelt er der i øvrigt foretaget en række stramninger og præciserin­ger i forhold til den gældende forordning. Disse stramninger og præciseringer er afledt af de konklusioner, der fremgår af Landsstyrets redegørelse vedr. brugen af landstings­forordningen om kommunale beskæftigelsesprojekter og løntilskud.

 

Det er Landsstyrets håb, at der med det hermed fore­liggende forslag vil blive skabt bedre muligheder for, at kommunerne kan anvende sociale ydelser til en akti­verende indsats, og at kommunerne vil benytte sig heraf i større omfang, end det har været tilfældet under den gældende forordnings nu halvandet årige levetid.

 

Det er endvidere Landsstyrets opfattelse, at der med ved­tagelsen af dette reviderede forslag opnåes en ved­varende ordning, som kommu­nerne i samråd med arbejds­markedets parter vil kunne anvende som et godt arbejds­markeds­politisk instrument til forebyggelse og be­kæm­pelse af arbejdsløshedsproblemet.

Idet der iøvrigt henvises til forslaget og de til­høren­de bemærkninger, vil Landsstyret foreslå, at forslaget henvises til behandling i Lands­tingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, før det overgår til 2. be­hand­ling.

 

Med disse bemærkninger skal jeg hermed overlade for­slaget til Landstingets velvillige behandling.

 

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Vi skal fra Siumut medgive vore prinipielle tilslutning til forslag til landstingsfor­ordning om aktivering af ledige.

 

Som det fremgår af forslaget, indeholder forordnings­for­slaget flere forbedrede muligheder for aktivering af de ledige, som er følgende:

 

Den ledige får mulighed for at starte med en uddannel­se, efterud­dannelse samt deltage i kurser.

 

Den ledige får mulighed for at få beskæftigelse i kommunale be­skæftigelsespro­jekter.

 

Den ledige får mulighed for at få beskæftigelse i virksomheder på lige lønvilkår som de øvrige medarbej­de, mod at der ydes løntilskud.

 

I Siumut mener vi, at det er en stor landvinding, at man på grundlag af en forordning om aktivering af ledige nu kan få mulighed for at komme ind på en ud­dannelse, og at der i forordningsforslaget sikres lige lønvilkår for ledige, der får et arbejde i kommunale beskæftigel­sesprojekter.

 

Disse punkter er markante forbedringer i forhold til den nugældende forordning.

 

Vi håber i Siumut, at den tvivl og tilbageholdendhed, der er blandt kommunerne med at igangsætte beskæftigel­sesprojekter med henblik på aktivering af ledige, vil blive elimineret, når forordningsforsalget træder i kraft, og vi håber, at dette gode tilbud bliver be­nyttet flittigt.

 

Selvom, at vi i princippet går ind for forordningsfor­slaget, kan vi ikke undlade at skele til de økonomiske konsekvenser, som forslaget vil medføre for kommunerne og hjemmestyret.

 

Vi skal derfor indstille, at forordningsforslaget inden 2. behandlingen bliver behandlet i Det Sociale Udvalg, hvorunder der redegøres for de økonomiske konsekvenser.

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Idet vi henviser til Atassut´s ordførers udtalelse til redegørelsen om brugen af Landstingsfor­ordningen under maj samlingen i år, skal vi sige, at vi i helhed går ind for forordningsfor­slaget.

 

Grunden dertil er, at vi kan se, at vort forslag om aflønning vil give forøget administration i kommunerne, selvom der her ikke sigtes mod forskelsbehandling fra Atassut side.

 

Vedrørende de arbejdslediges uddannelsesmuligheder forstår Atassut, at ud­dannelsen inden for etablerede uddannelsestilbud ikke kommer til at belaste kommunerne økonomisk, men at tilbud udenfor de etablerede skal bekostes af kommunerne.

 

Atassut og Issiitup Partiia håber som Landsstyret, at forslaget vil medføre, at kommunerne anvender sociale ydelser mere end hidtil til aktiverende indsats, da det er sundere for borgeren at modtage penge i form af arbejde frem for socialhjælp. Dette vil også være til gavn for nedbringelse af den store arbejdsløs­hed.

 

Vi skal jo også erindre, at der også er borgere, der på grund af store menneskelige problemer, går helt i står. Vi må også huske, at denne gruppe får rådgivning og vejledning, for igen at kunne blive aktiv.

 

Vi går ind for, at forslaget behandles i Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsud­valg inden 2. behandlingen.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Under Landstingets behandling af Landstingsforordning om kommuna­le be­skæftigelsespro­jekter og løntilskud i foråret dette år, har vi fra IA bl.a. krævet, at det arbejds­mæssige og lønmæssige forhold så vidt muligt ligestilles overfor de ledige.

 

Vi er i IA glade for, at man hermed har taget udgangs­punkt i de krav, vi har fremlagt, således at man her har fremlagt ændringsforslag, der skal indebære lige­løn.

 

Vi har taget stilling til KANUKOKA´S bemærkninger omkring forslaget. Det er vores opfattelse, at i og med at for­ordningen er forholdsvis ny, og de enkelte kommu­ners erfaringer herom er begrænsede, så er der bange anelser omkring administration af denne, og for så vidt angår eventuelle merud­gifter i forhold til udbetaling af takstmæssig hjælp, som KANUKOKA har været inde på, er dette ikke hensigten i for­ordningsforslaget, idet disse evt. skal modsvares gennem skatteindtægter. Takstmæssig-hjælp er jo som bekendt ikke skatteplig­tig.

 

Derfor anser vi det for at være for tidligt at vurdere, om forordningen vil medføre belastning for kommunerne eller medføre merudgifter i den forbindelse.

 

IA mener, at man i de kommende år vil kunne se, om dette har været tilfældet, hvilket vi til den tid vil medvirke til at rette op på, selvom vi tror, at for­ordningens intentioner vil holde.

 

Et andet spørgsmål, som er blevet påpeget af KANUKOKA, er ændringsforslaget´s afsnit om efteruddannelses- og omskolingstanker for de ledige. Da den slags initiati­ver ikke tænkes omfattet i de etablerede uddannelser, vil dette ikke betyde yderligere omkostninger for kommunerne.

 

Det er for IA af stor betydning, at de ledige ikke blot bliver til en kastebold imellem forskellige direktora­ter eller forskellige kommunale forvaltninger.

 

Landsstyrets planer om efteruddannelses- og eller om­skolingsinitiativer for de ledige, som er i nøje over­ensstemmelse med IA´s forslag, modtager vi med glæde.

 

Det er derfor væsentligt for IA, at de ledige ikke bliver "hjemløse" i bureaukratiet. Det er efter vores opfattelse de folkevalgtes pligt at bane vejen bl.a. for de ledige.

 

Derfor ønsker vi efteruddannelses- og omskolingstanken fastholdt i forslaget. Ifølge forordningsforslaget er det Landsstyret, der skal udfærdige retningslinier for de påtænkte uddannelsesretninger og adgangskrav til disse. Dette ønsker vi fastholdt.

 

Andre indstillinger i forelæggelsesnotatet og som vedrører opstram­ninger og præciseringer i forhold til tidligere, skal vi uden yderligere bemærkninger tage til efter­retning.

 

IA er glade for, at SIK og Arbejdsgiverforeningen har givet deres fulde støtte til forordnings­forslaget.

 

Til sidst vil vi fra IA ikke undlade at nævne, at samfundet må tage skridt til at aktivere de ledige, ikke mindst på baggrund af de meget begrænsede mulig­heder for erhverv, som vi har i dag, hvorfor det er vores pligt så vidt muligt, at vise vej for de ledige.

 

Derfor håber vi, at de berørte instanser i samfundet, så vidt muligt udnytter forordningen bedst muligt.

 

Med disse bemærkninger accepterer vi, at Landstingets Social- og Arbejdsmarkeds­udvalg drøfter forordningsfor­slaget inden 2. be­handlingen af denne.

 

Hans Pavie Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Forslag til Landstingsforordning om aktivering af ledige, som blev udarbejdet efter debat under forårsmø­det i år, hilser vi velkommen fra Akulliit Partiiat/­Centerparti­et´s side.

 

Vi skal her henvise til vore udtalelser ved drøftelsen af emnet under forårsmødet, hvor vi sagde, at vi mente, at reaktionen eller den manglende reaktion fra kommu­nerne skyldtes spørgsmål om økonomi­en.

 

I høringssvaret fra KANUKOKA fokuseres der meget på økonomien og merarbejde i administrationen.

 

Det er blevet nævnt, at forordningsforslaget er ud­arbejdet i samar­bejde med SIK, Grønlands Arbejdsgiver­forening og KANUKOKA, og at der med det foreliggende forslag er tale om en ordning, som alle parter har kunnet gå ind for. Det vil vi tage til efterretning.

 

Dog indeholder høringssvarerne fra KANUKOKA og enkelte kommu­ner nogle aspekter, som efter vores mening bør henvises til behandling i Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsud­valg.

 

Samtidig vil jeg også henstille til, at det bliver gjort.

 

Der er sagt meget til det fremlagte og med udgangspunkt i vores ønske om behandling af sagen, støtter vi ind­stillingen om viderebehandling i Social- og Arbejds­markedsudvalget forinden 2. behandlingen her i Lands­tinget.

 

 

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejds­marked:

Vi er meget glad for, at forslaget bliver modtaget så godt fra partierne, og ligeledes bliver støttet fra dem.

 

Først vil jeg lige komme ind på et tvivlsspørgsmål i forhold til kommunerne omkring konsekvenserne både for kommunerne og Hjemmestyret.

 

Jeg håber, at der vil blive lavet nogle beregningsek­sempler vedrørende disse konsekvenser, således at Social- og Arbejds­markedsudvalget kan tage stilling til disse.

 

Atassuts og Siumuts bemærkninger er rigtige. For at undgå, at arbejdsløse går i stå, må vi altså igangsætte dem, som vi har fået foreslået, og vi håber, at for­ordningen bliver udnyttet godt i kommu­nerne.

 

Vi kan undgå de afledte problemer af arbejdsløsheden ved at udnytte disse muligheder, således at de ledige har en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet, og når de så får anvist et egentligt arbejde, at de så er parate til at gå i gang, og at de så også bliver op­muntret ved de muligheder, som vi har givet.

 

Jeg mener, at IA´s ordfører har helt ret i, at det er for tidligt at vurdere og beregne, hvilke ulemper dette forslag har. Lad os nu se, hvordan det fungerer, og hvilke forhindringer der kan være, således at vi har mulighed for at få et grundlag til at komme med et ændrings­for­slag på.

 

Man har lagt mærke til, at hensigten i denne forordning er god nok, men at kommunerne ikke har anvendt den. Vi skal i Landstinget være opmærksom på, at disse tilpas­ninger i forordningen når ud til de kommende brugere, således at vi også ved udstedelsen af bekendt­gørelser og lignende kan tydeliggøre intentionerne i dette forslag.

 

AP støtter os også, hvilket jeg har lagt mærke til, og jeg skal ikke komme med yderligere bemærkninger, fordi bemærkningerne bliver drøftet i socialudvalget, og jeg ønsker udvalget et godt arbejde.

 

Mødeleder Knud Sørensen:

Således er 1. behandlingen af punkt 39," Forslag til Landstingsfor­ordning om aktivering af ledige", færdig, og sagen går videre videre til behandling i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, iden den går over til 2. be­handlingen.  

 

Punktet er afsluttet.