dagsordenens punkt 38-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Emilie Lennert
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender og
arbejdsmarked:
Folk udenfor denne sal ville nok tro, at vi skal
til at ændre hele kriminalloven. Men det eneste det drejer sig om, er
ændringer omkring de "enarmede tyveknægte". Selve forbryderne
forbigår man i denne sammenhæng.
På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge
udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland for
landstingets udtalelse.
Forslaget skal ses i sammen hæng med landsstyrets
forslag til ændring af landstingslov om afgift på automatspil,
Efterårssamlingen 1994 nr. 21, hvor der bl.a. lægges op til at det bliver
lovligt at veksle spillemærker og point vundet på "enarmede
tyveknægte". Det er som nævnt i forslaget til landstingsloven en
forudsætning for en lovliggørelse af vekslingen, at kriminalloven for Grønland
også ændres. Det er på den baggrund Justitsministeriet har fremsat udkast til
ændring af kriminallov for Grønland til landstingets udtalelse.
Det fremgår af udkastet, at der til
kriminallovens ' 45 tilføjes
et nyt stykke 3, der bemyndiger Grønlands Hjemmestyre til at fastsætte regler
om at gevinster fra spilleautomater udbetales i penge. Endvidere fremgår det af
bemærkningerne til bestemmelsen, at ændringen af kriminalloven ikke bemyndiger
Grønlands Hjemmestyre til at gennemføre en egentlig Casino-lovgivning eller
tilsvarende omfattende ordning vedrørende spil.
Hvis
Landstinget eller Landsstyret får ønsker om at overtage yderligere
kompetence med hensyn til at tillade det, der i kriminallovens forstand kaldes
hasardspil, skal der således rettes henvendelse til rigsmyndighederne om
overførsel af den nødvendige kompetence.
Det skal også understreges, at vi ikke i dag med
sikkerhed kan sige, hvornår en ændring til kriminalloven kan træde i kraft og
dermed heller ikke fra hvornår den del af landstingslov om afgift på automatspil,
som vil lovliggøre veksling, kan sættes i kraft. Den endelige ikrafttrædelsesdato
kender man først efter, at forslaget til ændring af kriminalloven har været
behandlet af folketinget. Landsstyret vil naturligvis følge forslagets
behandling i folketinget og sikre, at de nævnte ændringer af landstingslov om
afgift på automatspil træder i kraft i nær tilknytning til, at ændringen af
kriminalloven træder i kraft.
Med disse bemærkninger skal jeg indstille til
Landstinget, at anbefale lovforslaget til rigsmyndighederne.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut.
Ligesom landsstyremedlemmet for Socialanliggender
har sagt, så skal vi gøre det klart, at herværende punkt ikke har den omfang om
overskriften ellers lyder til. Der er nedsat en kommision, der skal arbejde med
den gældende kriminallov og retsplejelov, og det er ikke disse områder, der er
på dagsordenen i dag, selvom det er nærliggende at behandle dem. Det, det
dagsordenspunkt her, drejer sig om, skal ses i sammenhæng med forslag til
ændring af landstingslov om afgift på automatspil, det vil sige, de
"enarmede tyveknægte", og ændringsforslagets hensigt er, at det
bliver lovligt at udbetale gevinster fra automatspil.
Vi støtter dette fra Siumuts side, og derfor så
tilslutter vi os også, at kriminalloven harmoniseres således, at Grønlands
Hjemmestyre får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at gevinster fra
spilleautomater udbetales i rede penge. Der vil uden tvivl dukke forskellige
slags tiltag op i form af spil med penge og nye pengeindsamlingsformer i
fremtidens Grønland, og derfor finder vi det naturligt, at vi her i vort land
har bemyndigelsen til at regulere området.
Daniel Skifte, ordfører for Atassut:
Uden yderligere bemærkninger skal jeg meddele, at
Atassut og Issittup partia går ind for forslaget, blandt andet fordi forslaget
i forvejen meget nøje hænger sammen med dagsordensforslaget punkt 21, som vi
også går ind for bliver vedtaget.
Vi skal derfor anbefale, at forslaget, således
som det er forelagt, sendes til rigsmyndighederne til videre behandling, idet
vi samtidig skal anbefale, at vore nyvalgte folketingsmedlemmer følger sagen
til dørs til endelig vedtagelse i folketinget.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
For IA er det væsentligt af Hjemmestyreordningen
indenfor rigsfællesskabet fortsat udvikles. Herværende dagsordenspunkt
omhandler forslag til, at Landstinget overfor de danske folketing udtaler, at
denne behandler et ændringsforslag til vores hjemlige kriminallov som en
konsekvens tilretning til det dagsordenspunkt, vi netop for et øjeblik siden
har vedtaget, hvoriblandt herværende udtalelse ligeledes skal medvirke til en
lovliggørelse, der gør det muligt at veksle spillemærker og point vundet på
spilleautomater.
Til trods for den lovgivningsmæssige kompetence,
forsåvidt angår en egentlig casinovirksomhed eller tilsvarende form for hasardspil,
ikke er omfattet af de påtænkte ændringsforslag har Inuit Ataqatigiit ingen
indsigelser til forslaget om, at Hjemmestyret bemyndiges til at fastsætte
regler om, at gevinster fra spilleautomater kan udbetales i menneskepenge.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Henvisende til vore kommentarer til Landstingets
dagsordenspunkt 21, skal vi uden yderligere kommentarer tilslutte os forslaget
til Hjemmestyrets udtalelse til udkast til forslag til lov om ændring af
kriminallov for Grønland, således at dette forslag anbefales vedtaget af rigsmyndighederne
i den foreliggende form.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender:
Da samtlige ordfører går ind for, at forslaget i
sin foreliggende form skal videregives til folketinget, vil vi gøre det.
Mødeleder:
Således er vi færdige med dette punkt, og man vil
så videregive landstingets udtalelser til folketinget og rigsmyndighederne.
Punkt 38 er hermed afsluttet.
Vi går over til punkt 22, forslag til
landstingslov om ændring af landstingslov om ind- og udførsel af varer.
Punktet sluttet.