|
dagsordenens punkt 39-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen
Vi går videre til punkt
39, forslag til landstingsforordning om aktivering af ledige. Formanden for
landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg.
Bendt Frederiksen, formand for
landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg:
Landstingets social- og
arbejdsmarkedsudvalg har følgende medlemmer: Ane Sofie Hammeken, Siumut,
Agnethe Nielsen, Atassut, Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit,
Emilie Lennert, Atassut
og Bendt Frederiksen, Siumut.
Landstingets social- og
arbejdsmarkedsudvalg har drøftet punkt 39 og fremkommer med følgende
betænkning.
Landstingets social- og
arbejdsmarkedsudvalg har drøftet det af landsstyret fremsatte forslag til
landstingsforordning om aktivering af ledige forud for landstingets anden
behandling af forslaget.
Under første
behandlingen af forslaget blev der fra alle partier udtrykt støtte for
forslaget som helhed.
Siumut har i sit
ordførerindlæg henstillet til udvalget, at det under udvalgsbehandlingen
særskilt drøfter forslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne og
Hjemmestyret.
Akulliit Partiiat har i
sit ordførerindlæg henstillet til udvalget, at det drøfter de betænkeligheder
til forslaget, som fremgår af KANUKOKA's høringssvar.
Under udvalgets møde
har KANUKOKA, SIK og Grønlands Arbejdsgiverforening haft lejlighed til at
fremkomme med sine bemærkninger til forslaget direkte overfor udvalget.
Grønlands
Arbejdsgiverforening gav udtryk for sin fulde støtte til forslaget som helhed,
og fremhævede blandt andet, at der med forslaget syntes at være taget skridt til
en bedre sikring af, at beskæftigelsesprojekter og løntilskudsansættelser ikke
bliver konkurrenceforvridende i forhold til det almindelige arbejdsmarked.
SIK henholdt sig til
sit skriftlige høringssvar, som også støtter forslaget som helhed, og der var
således heller ikke fra SIK indvendinger mod forslaget.
KANUKOKA anførte, at
landsorganisationens væsentligste betænkelighed ved forslaget er de forventede
merudgifter for kommunerne, som indførelse af SIK-mindsteløn for deltagelse
i kommunale beskæftigelsesprojekter vil medføre. Samtidig vil dette betyde en
skatteindtægt for landskassen, som efter KANUKOKA's mening bør kanaliseres
tilbage til kommunerne.
Iøvrigt henvistes til
indholdet af det skriftligt afgivne høringssvar.
Under udvalgsmødet
redegjorde Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked for indholdet
af KANUKOKA's høringssvar, og direktoratet kommenterede herefter hver enkelt
af de i høringssvarene anførte bemærkninger.
KANUKOKA har
tilkendegivet, at kapitlet vedr. aktivering gennem uddannelsestilbud ikke bør
medtages, idet det anføres, at uddannelse må løses via uddannelsessystemet,
da der ellers vil blive åbnet adgang til, at kommunerne skal til at afholde
uddannelsesstøtte. Direktoratet bemærkede hertil, at forslaget er formuleret
således, at der ved aktivering af ledige til uddannelser i det almindelige
uddannelsessystem skal følges de herom gældende regler, herunder også den for
området fastsatte finansieringsform, hvilket vil sige, at det i disse tilfælde
vil være landskassen, der afholder udgiften til uddannelsesstøtte.
Det er således alene
uddannelser og kurser, der ligger udenfor det almindelige uddannelsessystem,
kommunerne i medfør af forordningens finansieringsbestemmelser vil komme til
at afholde udgiften til uddannelseshjælp for. Dette vil typisk være omskolings-
eller efteruddannelseskurser, der oprettes efter behov.
Udvalget fik samtidig
præciseret, at Landsstyret fastsætter de nærmere regler for, hvilke
uddannelser og kurser, der kan ske optagelse i efter reglerne i forordningen,
og om betingelserne for den lediges optagelse i uddannelsen. Det blev i denne
forbindelse præciseret, at betingelserne for at være berettiget til
uddannelseshjælp efter forordningen vil følge de gængse regler herfor indenfor
det almindelige uddannelsessystem, således at der blandt andet kræves en
bestemt fremmødeprocent af den studerende for at kunne oppebære uddannelseshjælpen.
Iøvrigt vil det være op
til landsstyret at fastsætte nærmere regler herfor med hjemmel i forordningens
paragraf 2, stk. 2. Udvalget kan på baggrund heraf anbefale, at forslagets
kapitel vedr. aktivering til uddannelse fastholdes i sin foreliggende form.
KANUKOKA har endvidere
kritiseret forslaget for at pålægge kommunerne en hel række begrænsninger for
så vidt angår kommunale beskæftigelsesprojekter, samtidig med, at kommunerne
ikke har mulighed for at fastholde de aktiverede i beskæftigelsesprojekter,
såfremt der kan anvises dem arbejde. Dette finder landsorganisationen
besynderligt, navnlig fordi de aktiverede under projektbeskæftigelsen efter
forslaget skal aflønnes med SIK-mindstelønnen. Direktoratet har hertil
bemærket, at de anførte begrænsninger er nødvendige for at sikre et minimum af
dokumentation, således at såvel kommunen selv, den aktiverede som de faglige
organisationer kan se, hvilke arbejdsopgaver de projektbeskæftigede skal
udføre i projektet. Herudover er der tale om begrænsninger, der skal sikre mod
konkurrenceforvridning.
At kommunerne ikke skal
kunne fastholde den projektbeskæftigede i projektet, når der kan anvises den
pågældende arbejde, er begrundet i, at man ikke ønsker at skabe mangel på
arbejdskraft på det almindelige arbejdsmarked. Direktoratet fandt iøvrigt
lønspørgsmålet irrelevant i denne sammenhæng. Udvalget har på baggrund heraf
ingen indvendinger mod de her omhandlede bestemmelser.
KANUKOKA har endvidere
anført, at der af administrative grunde bør være et krav om 40 timers
beskæftigelse i kommunale beskæftigelsesprojekter. Direktoratet har
heroverfor bemærket, at der efter direktoratets vurdering ikke er
meradministration forbundet med, at kommunerne selv kan fastsætte, hvor mange
timer projektbeskæftigelsen skal udgøre, når blot den mindst er på 20 timer
om ugen. Denne flexibilitet er tværtimod af stor betydning for at kunne
sammensætte projekter, der tager udgangspunkt i de enkelte lediges situation,
og samtidig giver det mulighed for, at kommunerne kan tilbyde de ledige
projekter, der for kommunen er knapt så udgiftskrævende. Udvalget finder derfor
ikke anledning til at foreslå bestemmelserne herom ændret.
KANUKOKA har desuden
påpeget, at forslaget indebærer en øget administrativ byrde, der ikke er belæg
for. Direktoratet har hertil bemærket, at dette ikke er korrekt, idet der alene
er tale om en pligt til at indberette statistiske oplysninger, der er
nødvendige for, at direktoratet kan danne sig et indtryk af, i hvilket omfang
forordningen bliver benyttet og til hvad, således at der vil kunne drages
konklusioner vedr. nytteværdien, og således at de indhøstede erfaringer vil
kunne formidles til de øvrige kommuner. Der er iøvrigt tale om ganske få
oplysninger, der skal indberettes på skemaer, der udarbejdes af direktoratet,
hvorfor der reelt ikke er meget administration forbundet dermed. De fleste
oplysninger er således oplysninger, som kommunerne af hensyn til sin egen
evaluering af projekter alligevel bør registrere. Udvalget finder på baggrund
heraf bestemmelserne vedr. indberetning af statistiske oplysninger nødvendige.
KANUKOKA har endelig
anført, at der mangler en grundlæggende beregning af de økonomiske
konsekvenser for kommunerne af forslaget om, at ledige, der ansættes i
kommunale beskæftigelsesprojekter, skal aflønnes med SIK-mindsteløn.
Direktoratet har hertil anført, at der ikke vil kunne foretages økonomiske
konsekvensberegninger, idet konsekvenserne helt afhænger af, hvorvidt og i
hvilket omfang kommunerne benytter sig af de tilbud, som forordningen giver
dem. I forlængelse heraf gennemgik direktoratet for udvalget en række
eksempler på, hvilke direkte økonomiske konsekvenser en ledigs beskæftigelse i
et kommunalt beskæftigelsesprojekt vil få for den pågældende selv, for
kommunen og for landskassen.
Det kunne af de
gennemgåede beregningseksempler konstateres, at der er stor forskel på
konsekvenserne for såvel den aktiverede som for kommunen afhængig af den
aktiveredes situation før aktiveringen og hvor mange timers beskæftigelse den
pågældende bliver beskæftiget med. I alle de gennemgåede eksempler var der tale
om en udgiftsstigning for kommunerne, omend den i de tilfælde, hvor der er
tale om en familie med børn, var ret beskeden som følge af, at udgiften før
aktiveringen var forholdsvis høj. Udvalget konkluderede på baggrund heraf, at
der vil være risiko for, at kommunerne vil lægge for stor vægt på, hvilke
personer det bedst vil kunne betale sig økonomisk set at aktivere, fremfor det
væsentligste, nemlig hvem der har mest behov og størst nytte af det. Udvalget
skal derfor henstille til landsstyret, at der med vedtagelse af forordningen
samtidig igangsættes initiativer til begrænsning af en sådan uhensigtsmæssig
forvaltning af forordningen og dens grundlæggende intentioner.
Det fremgik af
beregningseksemplerne endvidere, at der som følge af, at projektlønnen nu gøres
til en skattepligtig indkomst, udover den skat, der tilfalder kommunen selv,
også vil være en landsskatteindtægt og en fælleskommunal skatteindtægt.
Udvalget skal på
baggrund af direktoratets orientering udtale, at det ikke på forhånd vil være
muligt at lave egentlige konsekvensberegninger, idet evt. merudgifter for
kommunerne blandt andet vil afhænge af, i hvilket omfang kommunerne benytter
aktiveringsmulighederne i forordningen, hvor store udgifterne til den aktiverede
var før aktiveringen, og hvor mange timers projektbeskæftigelse, der tilbydes
den ledige.
Under henvisning
hertil, og idet der iøvrigt er betydelige administrative fordele ved at ændre
aflønningen af de projektbeskæftigede fra takstmæssig hjælp som hidtil til
en egentlig skattepligtig lønindkomst, skal udvalget udtale sin støtte til de
foreslåede aflønningsbestemmelser og til finansieringsbestemmelserne.
Udvalget skal samtidig anbefale, at der på baggrund af en efterfølgende konstatering
af omfanget af kommunernes anvendelse af forordningen indledes forhandlinger
mellem landsstyret og KANUKOKA om en tilbageførsel af de eventuelle skatteindtægter,
der måtte være tilfaldet landskassen ved aktiveringen.
Udvalget skal
afslutningsvist henlede opmærksomheden på, at der ved aktiveringen kan opstå
afledte økonomiske gevinster for samfundet, eksempelvis ved, at der bliver
mulighed for nedbringelse af restancer, der bliver mindre udgifter til boligsikring
og større egenbetaling for daginstitutionspladser m.v. I den forbindelse skal
udvalget udtale sin tilfredshed med, at det i forordningsforslaget er
præciseret, at kommunalbestyrelsen har en pligt til at sikre sig, at den
aktiverede ikke må blive dårligere økonomisk stillet efter aktiveringen end
før, hvorfor man også må undersøge disse afledte konsekvenser før
aktiveringen.
Idet udvalget iøvrigt
kan tilslutte sig de foreslåede bestemmelser i forslaget, skal udvalget i
enighed indstille til Landstinget, at forslaget overgår til tredje behandlingen
i den foreliggende form.
Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for
Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Landstingets social- og
arbejdsmarkedsudvalg har forud for anden behandlingen af dette forslag drøftet
dette, og udvalget har netop fremlagt sin grundige og detaljerede betænkning
herom.
Det fremgår af
betænkningen, at udvalget særskilt har drøftet de af KANUKOKA fremførte
betænkeligheder, og at udvalget, på grundlag af den af direktoratet for sociale
anliggender og arbejdsmarked afgivne orientering, ikke finder, at KANUKOKA's
bemærkninger giver anledning til forslag om ændringer af det fremlagte forslag.
Af udvalgets betænkning
fremgår imidlertid også, at udvalget har drøftet forslagets økonomiske
konsekvenser for den aktiverede, for kommunerne og for landskassen. Det
konkluderes herom i betænkningen, at der ikke på forhånd kan laves egentlige
konsekvensberegninger, men at det på baggrund af gennemgåede beregningseksempler
må konkluderes, at kommunerne i relation til de foreslåede nye aflønningsbestemmelser
for deltagelse i kommunale beskæftigelsesprojekter må forventes at få
merudgifter, såfremt de aktiverer ledige efter disse regler, og at der samtidig
tilfalder landskassen en skatteindtægt.
Udvalget anbefaler, at
der på baggrund af en efterfølgende konstatering af omfanget af kommunernes anvendelse
af forordningen, indledes forhandlinger med KANUKOKA om en tilbageførsel af
de eventuelle skatteindtægter, der måtte være tilfaldet landskassen ved
aktiveringen.
Landsstyret er af den
opfattelse, at en eventuel skatteindtægt til landskassen, der fremkommer ved
kommunernes aktiveringstiltag og på kommunernes regning, naturligvis bør
komme kommunerne tilgode, og landsstyret er derfor velvilligt indstillet
overfor at optage forhandlinger herom med KANUKOKA, når det er dokumenteret,
hvor stor denne skatteindtægt i givet fald vil være. Landsstyret skal i denne
forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på, at der i forhold til den
gældende forordning allerede ved vedtagelsen af finansloven for 1994 er afsat
en tilskudspulje på 5 mio. kr. til kompensation for sådanne eventuelle
skatteindtægter til fremme af kommunernes anvendelse af forordningen. Det har
imidlertid desværre vist sig, at forordningen hidtil har været anvendt i så
beskedent omfang, at disse midler kun i begrænset omfang er blevet anvendt til
formålet. Derfor er landsstyret enig med udvalget i, at en økonomisk kompensation
til kommunerne bør afvente en afklaring af, hvor meget der reelt skal
kompenseres for.
Idet udvalget i sin betænkning
iøvrigt i enighed udtaler sin støtte for forslaget, skal landsstyret derfor
også uden yderligere bemærkninger indstille til landstinget, at forslaget i
den foreliggende form overgår til tredje behandlingen.
Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:
Forslag til
landstingsforordning om aktivering af ledige. Vi skal fra Siumut tilkendegive
vor tilslutning til udvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingsforordning
om aktivering af ledige.
Nærværende
forordningsforslag om aktivering af ledige indeholder flere forbedringer, der
giver de ledige større mulighed for at få et arbejde. Vi vurderer fra Siumuts
side dette som et stort skridt.
For at forhindre
forkert brug eller for at forhindre misforståelser af nærværende forordningsforslag
går Siumut ind for det af udvalget forelagte forslag til Landsstyret om, at
landsstyremedlemmet iværksætter tiltag, der sikrer, at der ikke sker en
uretmæssig administration af forordningen.
Siumut tilslutter sig
ligeledes udvalgets henstilling om, at KANUKOKA og landsstyret optager
forhandlinger, når det er konstateret, hvor meget kommunerne benytter sig af
forordningens muligheder med henblik på at refundere landskassens
skatteindtægter til involverede kommuner.
Med disse bemærkninger
henstiller vi, at forordningsforslaget overgår til tredje behandling i den
foreliggende form.
Emilie Lennert, ordfører for Atassut:
Vi anser det for
vigtigt, at de ledige modtager penge skabt ved arbejde til livets
opretholdelse, og vi støttede derfor forordningsforslaget i sin helhed under
første behandlingen.
Vi har ligeledes
konstateret, at forordningsforslaget indeholder ændringer i forhold til den
nugældende forordning fra 1993. Ændringsforslaget åbner mulighed for aflønning
af ledige efter SIK's overenskomst for ufaglærte. Efter vores mening gives
kommunerne en lettelse for at administrere forordningen, hvorfor vi støtter
forslaget.
Vi er helt med på det
nye i forslaget, hvad angår aktivering af ledige gennem uddannelsessystemet,
idet dette følger de herom gældende regler og finansieres af landskassen, og
først når uddannelsen er udenfor systemet afholdes udgiften af kommunerne.
Vi er tilfreds med
direktoratets svar til bemærkningerne fra Den grønlandske Arbejdsgiverforening,
SIK og KANUKOKA, og tager disse til efterretning.
Vi vil dog ikke undlade
at bemærke, at vi på baggrund af beregningseksempler for aktivering af en
ledig med maksimum timetal på 40 pr. uge og minimum på 20 pr. uge, der er udleveret
til udvalget, mener, at der bliver merudgifter til kommunerne, såfremt de
aktiverer de ledige efter disse regler.
Vi er bange for, at
kommunerne overhovedet ikke benytter sig af forordningen efter dens
intentioner eller benytter den i et for beskedent omfang.
Efter vores mening er formålet
med forordningsforslaget ellers meget værdifuldt, men ordningens eventuelle
merudgifter taget i betragtning er vi bange for negative konsekvenser. Dette
forhold vil være meget uheldigt, når vi tænker på den høje arbejdsløshed, der
hersker i vort land.
Forordningsforslaget
vil jo give skatteindtægter til Landskassen og kommunerne. Vi går ind for
udvalgets indstilling i betænkningen, at der indledes forhandlinger mellem
Landsstyret og KANUKOKA om en tilbageførsel af eventuelle skatteindtægter, der
måtte være tilfaldet Landskassen ved aktiveringen, og vil samtidig kræve, at
man er opmærksom på forordningens økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Med disse ord skal vi
anbefale, at forslaget overgår til tredje behandling i den nuværende form.
Ole Lynge, ordfører for Inuit
Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit
godkender et enigt social- og arbejdsmarkedsudvalgs betænkning.
Under første
behandlingen anførte KANUKOKA, at der ved dette forordningsforslag vil være
væsentlige ændringer for kommunernes økonomiske situation. I betænkningen og i
svarnotatet fra Landsstyret er det klarlagt, at skatteindtægter vil tilkomme
Grønlands hjemmestyre samt kommunerne, og dette ser Inuit Ataqatigiit som en
naturlig del.
Til sidst skal vi blot
opfordre til, at forslaget til landstingsforordning om aktivering af ledige
bliver brugt mere i kommunerne end tilfældet er i dag, og her tænkes også på
uddannelse af de ledige.
Inuit Ataqatigiit er
glade for, at der fra udvalgets repræsentanter fra alle partier er tilslutning
til landstingsforordningen, og indstiller, at den overgår til tredje
behandling i den foreliggende form.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit
Partiiat:
Henvisende til vore
kommentarer under første behandlingen af forslaget til landstingsforordning om
aktivering af ledige, skal vi her give udtryk for, at vi er tilfredse med
social- og arbejdsmarkedsudvalgets behandling af forordningsforslaget, hvor
udvalget bl.a. har taget vor indstilling under behandling.
Uden yderligere
kommentarer går vi ind for, at forslaget overgår til tredje behandling i den
foreliggende form.
Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for
Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Samtlige
landstingspartier har givet udtryk for, at de kan gå ind for, at vi nu kommer
med en forbedret udgave af sådan en ordning, som vi har iværksat sidste år som
en forsøgsordning, men uanset dette så blev det fra Siumuts side indstillet
overfor os, at der ikke sker et misbrug af ordningen, og det skal vi have en
nøje kontrol med.
.........Og Atassut er
lidt bange for, at der eventuelt vil ske en misforståelse om, og hvornår der
kan gennemføres en uddannelse af ledige, og hvornår der kan gennemføres en
uddannelse på baggrund af samfundet............ I den forbindelse skal det
præciseres, at i henhold til forordningsforslaget skal der gives mulighed for,
at offentlig hjælp kan bruges til uddannelsesstøtte, og i den forbindelse.......,
at man i forbindelse med arbejdet undgår at de......... ikke tabes, og at de
dermed heller ikke mister deres arbejdsevne og kvalitet, og selvfølgelig er det
sådan for hvem som helst, der gerne vil igennem en uddannelse, at vi regner
med, at de gennemgår uddannelsen i henhold til de almindelige regler.
Atassut påpeger også,
at kommunerne vil få merudgifter. Ja, man kan regne med, at de vil få en lille
merudgift, men konsekvensen vil også være, som I også har drøftet i udvalget,
at der vil ske en bedre omsætning, således at kommunerne også selv, i stedet
for at de får de ledige til at stå med hænderne i lommen, får dem aktiveret,
og de dermed også kan være gavnlig for kommunens økonomi, og det viser
beregningerne også. Derfor vil jeg opfordre Landstingsmedlemmerne til, når de
kommer hjem til kommunerne, at de opfordrer dem til at gøre øget brug af denne
forordning.
Emilie Lennert, ordfører for Atassut:
Først skal jeg beklage,
at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked skal have
forstået vore ord sådan, at vi er bange for, at der åbnes en mulighed for
uddannelse af de ledige. Det er vi ikke bange for, og vi støtter den også. Det
er blot de udgifter, der kan være forbundet hermed, vi ønsker nøjere
oplysninger om. Som det blev fremført i det første forslag, mener vi, at det
ikke var helt forståeligt, det der er skrevet. Selvom vi er lidt tilbageholdende
med den, så er vi jo bange for, at den nye ordning kan have uheldige konsekvenser,
men uanset dette, så siger vi, at det er vigtigt, at de ledige får midler, som
de kan leve af, som de selv har indhøstet ved arbejde, og håber, at der gøres
mere brug af denne ordning, som nu er ved at blive ikraftsat.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Med hensyn til
Landsstyremedlemmet for sociale anliggender og hendes opfordring vil jeg lige
komme med en tilføjelse,...... også fordi vi kan hjælpe til, når man får
....... indført til kommunerne og på forskellige ...... muligheder.
Her kan jeg sige, at da
man i betænkningen afgivet af kommunalreformkommissionen diskuterede
ledigheden, var der to helt klare forslag, som man kan være opmærksom på. For
det første, at der sker en nyordning af STI-uddannelsen,........... at man der
på arbejdsmarkedet og indhentelse af arbejdstilbud gennemføres via STI-ordningen
og det, som vedrører socialforvaltningen gennemføres via kommunernes
arbejdsmarkedsudvalg. Det er det forslag, der blev foreslået.
Og derudover har en del
kommuner påbegyndt tiltag vedr. dem, der blev tabt i forbindelse med
uddannelsessystemet, og som er gået i stå til at kunne videreuddanne sig. Det
er dem, man plejer at betegne som en restgruppe på dansk........... at en del
af kommunerne med hensyn til ..... er i gang med optræning til viderearbejde.
Det er sådan nogle skridt kommunerne har taget. Det er også noget, som kan
hjælpe, fordi et menneske ikke skal kunne glemme sin arbejdsevne, og man må
til stadighed opfordre dem til at kunne forstå, hvor vigtigt det er at have
arbejde. Det er sådan nogle ting, man skal være opmærksom på.
Bendt Frederiksen, formand for
socialudvalget:
Med hensyn til det der
blev fremført fra Atassut om, at det kan give merudgifter til kommunerne, så er
det korrekt, at man ved klare eksempler til udvalget har sagt dette, og ligesom
vi sagde i betænkningen, så er det jo et spørgsmål om, hvor stor udnyttelse
kommunerne vil gøre af aktiveringen. Men det vi har sagt er, at ved 40 timers
aktivering om ugen kan de sociale udgifter og aktiveringen være
udgiftsneutral. Men når man tænker på længere sigt, så er det sådan, at dem,
der er gået i stå i arbejdet, at de kommer ind på arbejdsmarkedet igen, så der
kan laves nogen besparelser med hensyn til dem indenfor socialområdet. Det vil
sige, at de personer vil få større mulighed for at gå videre, og derfor er det
meget ønskeligt, at man får indstillet overfor kommunerne, at de gør brug af
aktiveringsforordningen med 30 timer om ugen. Men som landsstyremedlemmet har
sagt, så er det jo kommunerne selv, der skal bestemme, hvor stor aktivering de
skal have.
Det kan være, at for få
timers aktivering kan betyde store udgifter for kommunerne, og derfor er det
noget, man meget gerne vil indstille overfor kommunerne, at man gør brug af den
forordning, fordi, som landsstyremedlemmet allerede har sagt, man har afsat
nogle midler i finansloven, som kommunerne kan ansøge om til at gøre brug af
den. Det ville være gavnligt både for den aktiverede, kommunerne og samfundet
med sådan en aktivering.
Mødeleder:
Og således er 2.
behandlingen af dagsordenens punkt 39, forslag til landstingsforordning om
aktivering af ledige, færdig, og samtlige partier er tilfreds med forslaget, og
derfor vil jeg bede dem, der går ind for, at det overgår til tredje
behandling, om at rejse sig. 26. Det er samtlige tilstedeværende.
Og således er vi også
igennem vores dagsorden for idag.
Hermed er Landstingets
møde for i dag slut. Tak for i dag.
Punktet
sluttet.