Samling

8. februar 2006    VM 2006/66

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at gøre 2006-2010 til en særlig indsats-periode mod seksuelle overgreb.

(Landstingsmedlemmerne Marie Fleischer og Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

1. behandling.

 

Landsstyremedlemmerne Marie Fleischer og Astrid Fleischer Rex, Demokraterne, stiller forslag om, at Landsstyret pålægges at gøre 2006-2010 til en særlig indsats-periode mod seksuelle overgreb.

 

Landsstyret er principielt enig i de problemstillinger, forslagsstillerne fremlægger i deres beslutningsforslag.

 

Forslagsstillerne gør opmærksom på, at der har været en stigning i antallet af anmeldte overgreb og antager, at der har været en tilsvarende stigning i ikke-anmeldte overgreb. Sidstnævnte foreligger der dog ingen dokumentation for. Når antallet af anmeldte overgreb er steget, kan dette være udtryk for en stigning i antallet af overgreb, men det kan også være udtryk for større villighed til at anmelde overgreb. Ethvert seksuelt overgreb er dog et overgreb for meget.

 

Der ligger en holdningsbearbejdelse i, at en problematik går fra at være et tabu til at blive et tema. Dette er en vigtig forudsætning for at komme videre, og der er taget skridt.

 

I løbet af de seneste 10-15 år har seksuelle overgreb været debatteret i medierne, blandt fagfolk og blandt politikere. Der har været afholdt mange kurser, konferencer og seminarer, og der er i perioden sket en nedbrydning af tabuet om seksuelle overgreb. I dag kan man tale om seksuelle overgreb som noget, vi ved, forekommer. Mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb, kan i dag i et vist omfang få hjælp, - ikke tilstrækkeligt, men der er dog tilbud.

 

Ud fra Landsstyrets politiske målsætninger for forebyggelse og sundhedsfremme har Paarisa de seneste mange år haft oplysningskampagner og forebyggelsesarbejde omkring seksuelle overgreb højt prioriteret. Også ud fra FN's konvention om Barnets Rettigheder er børn og unge et prioriteret indsatsområde.

 

I folkesundhedsprogrammet, som forventes fremlagt på Landstingets Efterårsmøde 2006, anbefales forebyggelse af alkohol og vold som et særligt indsatsområde, herunder seksuelle overgreb mod børn. Ofre for vold eller seksuelt misbrug har oftere et dårligt helbred herunder dårligt selvvurderet helbred, langvarig sygdom og psykiske symptomer.

 

Landsstyret har i 2005 nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe for udformning af en handleplan vedrørende omsorgssvigtede børn, således at der tages konkrete initiativer for de børn, som er vanskeligt stillet og ikke får den hjælp, de har brug for. I dette arbejde er der repræsentation fra KANUKOKA, PIP, IMAK, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Direktoratet for Sundhed og Familiedirektoratet. Styregruppens indstilling til handleplan forelægges landsstyret i løbet af foråret, og bekæmpelse af seksuelt misbrug forventes at indgå i handlingsplanen. Landsstyret ønsker endvidere, at problemstillingen omkring seksuelle overgreb også medtages i den særlige indsats, som landsstyrekoalitionen har truffet aftale om.

 

Mange krænkere har tidligere i livet været udsat for seksuelle overgreb; nogle ofre for seksuelle overgreb bliver således senere krænkere. Hvis vi som samfund blot vil straffe krænkerne, kommer vi aldrig problemet til livs, for straf virker kun, så længe gerningsmanden sidder indespærret.

 

Såvel ofre som krænkere har brug for behandlingstilbud, hvis vi skal gøre os håb om at stoppe den udvikling, vi ser i dag, som har massivt omsorgssvigt af børn til følge.

 

Landsstyret ønsker at arbejde hen imod, at der i tæt samarbejde med kommunerne, udvikles lokale behandlingstilbud i form af familiebehandlingscentre i alle byer / kommuner.

 

Med henvisning til ovenstående indstiller landsstyret, at forslaget ikke imødekommes i den foreliggende form.

8. februar 2006 UKIU 2006/66

 

Piffissaq 2006-imiit 2010-mut kinguaassiutit atorlugit nakuusernerit akiornissaannut immikkut ittumik Naalakkersuisunit suliaqaqqusineq Inatsisartut aalajangiutassaattut matumuuna siunnersuutigineqarpoq.

(Inatsisartunut ilaasortat Marie Fleischer aamma Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

Akissuteqaat

(Ilaqutarinnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Inatsisartunut ilaasortat Marie Fleischer aamma Astrid Fleischer Rex, Demokraatit, siunnersuuteqarput ukiuni 2006-imiit 2010-mut kinguaassiuutit atorlugit nakuusernerit akiorniarlugit immikkut suliniuteqarnissaq Naalakkersuisunut suliakkiissutigineqassasoq.

 

Naalakkersuisut siunnersuuteqartut aalajangiiffigisassatut siunnersuumminni ajornartorsiutit saqqummiussaat tunngaviatigut isumaqatigaat.

 

Siunnersuuteqartut maluginiaqquaat kinguaassiuutit atorlugit nakuusernerit nalunaarutigineqartut amerleriarsimammata isumaqarlutillu kinguaassiuutit atorlugit nakuusernerit nalunaarutigineqartanngitsut taamatuttaaq amerleriarsimassasut. Kingulliilli taaneqartut uppernarsaatissaqartinneqanngillat. Kinguaassiuutit atorlugit nakuusernerit nalunaarutigineqartut amerleriarnerat kinguaassiuutit atorlugit nakuusernerit amerleriarnerannut takussutaasinnaassaaq, kisiannili aamma kinguaassiuutit atorlugit nakuusernerit nalunaarutigineqarnissaannut piumassuseqarnerulernermut takussutissaasinnaalluni. Taamaattoq kinguaassiuutit atorlugit naluuserneq sunaluunniit pisimasariaqanngikkaluarpoq.

 

Ajornartorsiut paqumigisaasoq sammineqalersinniarlugu isummertarneq suliareqqaartariaqarpoq. Taamaaliornissaq ingerlariaqqittoqassappat pisariaqarpoq, ingerlariaqqittoqarsimavorlumi.

 

Ukiuni kingullerni qulini - 15-ini kinguaassiuutit atorlugit nakuusernerit tusagassiuutini, tamakkuninnga suliaqartunit naalakkersuinermillu suliaqartunit oqallisigineqalernikuupput. Amerlaqisunik pikkorissartitsisoqartarpoq, ataatsimeersuartoqartarpoq isumasioqatigiissitsisoqartarlunilu, ukiunilu taakkunani kinguaassiuutit atorlugit nakuusernerit pillugu paqumigisaqarneq annikillisinneqarsimavoq. Ullumikkut kinguaassiuutit atorlugit nakuusernerit oqallisigineqartarput pisartutut ilisimaaralugit. Inuit kinguaassiuutit atorlugit nakuuserfigineqarsimasut ullumikkut arlaatigut ikiorserneqarsinnaalerput - amigaraluartumik, kisiannili taamaaliornissaq neqeroorutaavoq.

 

Naalakkersuisut pinaveersaartitsinikkut peqqinnerulernissamillu anguniagaqarneranni Paarisa ukiorpaalussuanngortuni kinguaassiuutit atorlugit nakuusernerit pillugit pingaartitsilluni  paasisitsiniaavoq pinaveersaartitsinermillu suliaqarluni. Aammami Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissutaat aallaavigalugu meeqqat inuusuttullu pingaartillugit suliniarfigineqarput.

 

Inuit peqqissuunissaannut pilersaarummi Inatsisartut 2006-imi ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartussatut naatsorsuutigineqartumi imigassap annersaasarnerullu immikkut suliniuteqarfigalugit pinaveersaartinneqarnissaat kaammattuutigineqarpoq, aammattaaq taassuma ataani meeqqanik kinguaassiuutit atorlugit nakuuserfiginnittarneq. Annersarneqarsimasut imaluunniit kinguaassiuutitigut atornerlunneqarsimasut peqqiilliukkajunnerupput taamatuttaaq peqqissutut misigisimasarnatik, sivisuumik napparsimasarlutik eqqarsartaatimikkullu sunnertiasuusarlutik.

 

Naalakkersuisut 2005-imi aqutsisoqatigiinnik suleqatigiissitamillu pilersitsipput meeqqat sumiginnakkat pillugit suliassanut pilersaarummik ilusilersuisussanik, taamaalilluni meeqqat ajornartorsiutilittut inissisimasut atorfissaqartitaminnillu ikiorneqartanngitsut toqqarlugit sulissuteqarfigineqarsinnaanngorniassammata. Taamatut sulinermi KANUKOKA, PIP, IMAK, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik, Peqqissutsimut Pisortaqarfik aamma Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik peqataatitaqarput. Upernaap ingerlanerani aqutsisoqatigiit suliassanut pilersaarutissatut inassutigisassaat Naalakkersuisunut saqqummiunneqassaaq, suliassatullu pilersaarummi kinguaassiuutitigut atornerluisarnerup akiorneqarnissaa ilaassasoq naatsorsuutigineqarpoq. Naalakkersuisuttaaq kissaatigaat kinguaassiuutit atorlugit nakuuserfiginnittarneq immikkut suliniutissanut naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutigisimasaannut ilanngunneqassasut.

 

Kanngunarsaasartut amerlaqisut siusinnerusukkut inuunerminni kinguaassiuutit atorlugit nakuuserfigineqarnikuusimasarput, tassalu kinguaassiuutit atorlugit nakuusernerit ilaat taamaalillutik kingusinnerusukkut kanngunarsaasunngortarput. Uagut inuiaqatigiittut kanngunarsaasartut pillaatissiinnartassagutsigit ajornartorsiut anigornavianngilarput, pillaatissiissutaasormi pinerluuteqarsimasup mattussaanerinnaani sunniuteqartarmat.

 

Kanngunarsagaasimasut kanngunarsaasartullu katsorsarneqarlutik ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisarput, ullumikkut pisartut nalaattakkavut annertuumik meeqqanik sumiginnaasarnerit kingunerisaat unitsissinnaaniassagutsigit.

 

Naalakkersuisut sulissutigalugu anguniarusuppaat kommunit qanittumik suleqatigalugit najukkani assigiinngitsuni katsorsaasarnissamut neqerooruteqartoqartalernissaa illoqarfinni kommuniniluunniit tamani ilaqutariinnik katsorsaasarfeqalernikkut.

 

Siuliini oqaatigisakka innersuussutigalugit Naalakkersuisunit inassutigaarput siunnersuut taamatut iluseqartillugu akuersaarneqassanngitsoq.