Samling

9. januar 2006                                                                                                             VM 2006/66

 

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsættes herved følgende beslutningsforslag:

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at gøre 2006-2010 til en særlig indsats-periode mod seksuelle overgreb.

(Landstingsmedlemmerne Marie Fleischer og Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

Begrundelse:

Set i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, er forekomsten af seksuelle overgreb i Grønland enorm. Målt pr. 10.000 indbyggere havde Færøerne i 2004 blot 3 anmeldelser i kategorien seksuelle overgreb. Danmark havde knap 6. Og Grønland? Vi havde 73! Det vil sige i alt mere end 400 anmeldelser på blot ét år.

 

Hertil kommer alle de overgreb, som aldrig bliver anmeldt. En undersøgelse fra 1983 viste, at hver fjerde kvinde i Grønland mindst én gang i sit liv har været udsat for et seksuelt overgreb. Intet tyder på at dette tal i dag er mindre. Der har siden midten af 80'erne været en kraftig stigning i antallet af anmeldelser, og vi må antage, at der har været en tilnærmelsesvis tilsvarende stigning i antallet af ikke-anmeldte overgreb.

 

Hvad har man så fra politisk side gjort for at ændre denne udvikling? Har man iværksat holdningsbearbejdende kampagner? Har man sat problemet på den politiske dagsorden? Eller har man bare forsøgt at tie problemet ihjel?

 

Voldtægt er ikke blot ofrenes problem. Voldtægt er samfundets problem. Intet anstændigt samfund kan vende det blinde øje til, og lade som om problemet ikke eksisterer. Vi har en pligt til at hjælpe ofrene. Vi har en pligt til at gribe ind over for gerningsmændene. Og vi har en pligt til at forebygge.

 

Det er vigtigt, at samfundet klart markerer sin afstandtagen. Ikke blot for at forebygge, men også for at nedbryde tabuerne omkring voldtægt, så ofrene får lettere ved at stå frem. De ofre, der ikke står frem, får ingen hjælp, og gerningsmændene slipper for straf og for at blive konfronteret med samfundets misbilligelse. Behovet for holdningsbearbejdelse har således flere aspekter.

 

Vort forslag er, at vi gør 2006-2010 til en særlig indsats-periode mod seksuelle overgreb. En periode, hvor man målrettet forsøger at bekæmpe problemet, med informationskampagner, TV-spots og lignende, svarende til f.eks. den kampagne, der har været kørt af Ligestillingsrådet, efter at Demokraterne i 2004 satte vold mod kvinder på den politiske dagsorden.

 

Når det gælder rygning, har Landsstyret haft en målsætning om at halvere tobaksforbruget i løbet af en 4 årig periode. Det er på høje tid, at vi sætter os et tilsvarende mål, når det gælder voldtægter og andre seksuelle overgreb.

 

Grønland har rekord i voldtægter og andre overgreb. Det har vi ikke grund til at være stolte af. Men vi har endnu mindre grund til at være stolte af vores passivitet. Der bliver ikke færre ofre af, at vi lukker øjnene...

9. januar 2006 UKIU 2006/66

 

Inatsisartut suleriaasiat § 32 malillugu aalajangiutassatut siunnersuut matumuuna saqqummiunneqarpoq:

 

Piffissaq 2006-imiit 2010-mut kinguaassiutit atorlugit nakuusernerit akiornissaannut immikkut ittumik Naalakkersuisunit suliaqaqqusineq Inatsisartut aalajangiutassaattut matumuuna siunnersuutigineqarpoq.

(Inatsisartunut ilaasortat Marie Fleischer aamma Astrid Fleischer Rex, Demokraatit) 

 

Tunngavilersuut:

Kalaallit Nunaanni kinguaassiutit atorlugit nakuusertogartarnerisa pisarneri, nunanut allanut uagutsinnut assersuuttakkatsinnut naleqqiullugit annertoorujussuuput. Savalimmiuni 2004-mi innuttaasut 10.000-kkaat akornanni taamaallaat kinguaassiutit atorlugit nakuusernerit pingasuinnaat unnerluutigineqarsimapput. Qallunaat nunaanni arfinilingajaat. Kalaallit nunaannili? 73-it! Allatut oqaatigalugu, ukiup ataatsip ingerlanerinnaani 400-t sinnerlugit unnerluutigineqarsimapput.

 

Nakuusernerit unnerluutaanngisaannarsimasut aali kisitsisinut ilaanngitsut. 1983-imi misissuinerup takutippaa Kalaallit nunaanni arnat sisamaagaangata ataaseq inuunermi ilaani minnerpaamik ataasiarluni kinguaassiutitigut nakuuserfigineqarsimasoq. Ullumikkut pisut taamanimut naleqqiullugit pitsaanerunngillat. Unnerluussinerit 80-ikkut qeqqanili amerliartupiloorsimapput, isumaqarpugullu nakuusernerit unnerluutaasimanngitsut amerlassusaasa missai pisimasuussasut.

 

Naalakkersuinerup tungaatigut pissutsip taassuma allanngortinnissaanut qanoq iliortoqarsimava? Pissutsit piorsarniarlugit suut suliniutit aallarnerneqarsimappat? Naalakkersuinermi oqaluuserisassatut ajornartorsiut saqqummiunneqarsimava? Imaluunniit ajornartorsiut nilliutiginaveersaagaasimava?

 

Pinngitsaaliilluni atoqateqartarneq pinerlunnermi eqqugaasumuinnaq  ajornartorsiutaanngilaq. Pinngitsaaliilluni atoqarteqartarneq inuiaqatigiit ajornartorsiutigaat. Inuiaqatigiit ileqqorisaarnissamik pigisallit ajornartorsiutip piuneranut isiginngitsuusaarisinnaanngillat. Pisussaavugut eqqugaasunik ikiuissalluta. Pinerluttut akuliuffigissallugit pisussaavugut. Pisussaavugut pinaveersaartitsiniutinik suliniuteqassalluta.

 

Pingaarpoq inuiaqatigiit tamassuminnga isumaqatiginninnginnertik erseqqissumik takutittariaqaraat. Pinaveersaartitsineq kisiat eqqarsaatiginagu, kisianni aamma kinguaassiutit atorlugit nakuusertarnerup nipangiusimaneqarnera akiorniarlugu, aammalu pinerluttuliornermi eqqugaasut sassarsinnaalernissaat ajornannginnerulersinniarlugu. Pinerluttuliornermi eqqugaasut sassarsimanngitsullu ikiorneqarneq ajorput, pinerluttuliortullu pillarneqaratillu inuiaqatigiinnit assuarineqarneq aporfigineq ajorpaat. Pissusiusartut iluarsartuunneqarsinnaanerata pisariaqartuunera taama arlaliutigisunik isigineqarsinnaavoq.

 

Uagut siunnersuuterput tassa, piffissaq 2006-imiit 2010-mut kinguaassiutit atorlugit nakuusernerit akiornissaannut immikkut ittumik suliniarfiusussaq.

Piffissami tassani anguniagaqavilluni ajornartorsiummik akiuiniarnissaq pissaaq, paasititsiniaanikkut, TV-kkut ussassaarinikkut assigisaannillu, soorlu Naligiissitaanermik Siunnersortit paasititsininiaanerminni ingerlassimasaasa assinganik pisumi, tamassuma pinera Demokraatit 2004-mi arnat persuttagaasarneri pillugit politikkimi oqaluuserisassanngortitsinerata kinguneraa.

 

Pujortarneq pillugu Naalakkersuisut ukiut sisamat ingerlanerini anguniagarivaat pujortarnerup affaannanngortinnissaa. Kinguaassiuutit atorlugit nakuusertarnerit allallu nakuusernerit suliniutigilernissaannut piffissanngorpoq.

 

Kinguaassiuutit atorlugit nakuusertarnernut allanullu nakuusertarnernut Kalaallit Nunaat rekortiliivoq. Perroorutissaanngilarlu. Qanoq iliuuseqanngilluinnarnerput suli perroorutisaannginneruvoq. Tappiikkaluartilluta pinerlunnerni eqqugaasut ikiliartunngillat.