Samling

Der er fremsat forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at gøre 2006-2010 til en særlig indsats-periode mod seksuelle overgreb.

 

Jeg har gennemgået forslaget fra landstingsmedlemmerne Marie Fleischer, og har på Kattusseqatigiit Partiats vegne følgende bemærkninger:

 

Forslagets begrundelser er meget kendetegnende og gode. De har været til debat i 80-erne, og er mere tydelige end før.

 

Vi ved, at emnerne har været meget tabu før 80¿erne, idet vores viden fra dengang og oplysningskampagner har været meget mindre, og som om alt var pakket ind.

 

Når man ser det generelt i dag, er der sket store fremskridt, selv om statistikken er langt højere.

 

Grunden til tallets størrelse må ses i sammenhæng med, at man i dag anmelder seksuelt overgreb med det samme uden at holde det tilbage. Det vil jeg vurdere som et skridt i den rigtige retning.

 

Oplysningskampagner og ikke mindst de voksnes og børns respekt for at passe sin krop, som projekterne vil vise, og som er givet, vil jeg betegne som et skridt i den rigtige retning.

 

Selv om seksuelle overgreb endnu er mange, kører arbejdet, oplysningskampagner og forebyggelse positivt og omhyggeligt, og må forsætte sådan.

 

For at det skal resultere i et minimum af seksuelt overgreb, har jeg fulgt med i, at de der arbejder med emnet har opnået stor viden, og det er jeg godt tilfreds med.

 

Det er taget med i forslaget, at vi ikke kun skal spærre misbrugerne ind og give dem bøder, skal de også behandles, og det er vigtigt at opnå, og det kan ikke undgås og er yderst nødvendigt.

Til sidst vil jeg gentage noget jeg har sagt før her i salen, og det er brugen af udsendelser til oplysningskampagner, som børn også selv deltager i, er altid blevet vurderet positivt og som succeser, og det sætter tankerne i gang i samfundet.

 

Det er ellers ønskeligt, at der skabes flere af den slags, med budskaber til folk, der har indflydelse, og jeg er sikker på, at vi alle bliver rørt dybt af det.

 

Med disse bemærkninger, og med forventninger af de omfattende projekter, der for alvor er startet, er jeg på Kattusseqatigiit Partiats vegne enig i indstillingen fra svaret.

Piffissaq 2006-imiit 2010-mut kinguaassiutit atorlugit nakuusernerit akiornissaannut immikkut ittumik Naalakkersuisunit suliaqaqqusineq Inatsisartut aalajangiutassaattut matumuuna siunnersuutigineqarpoq.

 

Inatsisartunut Ilaasortap Marie Fleischer-p siunnersuutaa misissoreerlugu Katusseqatigiit partiiat. Sinnerlugu imatut oqaaseqarfigissavara  

 

Siunnersuuteqartup tunngavilersuutai annertuumik ilisarnaateqarput takujuminarlutillu.  

 

Taakkumi ukiuni 80-sikkunni annertuumik eqqartorneqalerput qanganiik ersarinnerusumik.  

 

Nalunngisatsitummi ukiuni 80-kut siuliini annertuumik tamakku eqqartussallugit annertuumik paqumigineqarput, imaapoq taamanikkut tamakku tungaatsigut qaamaasagut qaammarsaanerillu annikinnerusimaqalutik suullu tamarmik poortukkatut illutik.  

 

Ullumikkullu ataatsimut isigissagaanni alloriarneq annertuutut isigisariaqarpoq, naak suli kisitsisinngorlugu qaffasikkaluaqisoq,  

 

Kisitsisillu annertunerannut peqqutaasutut taarusuppara ullumikkut kinguaasiutitigut atornerluisut isertuunnagit piartumik nalunaarutigineqartalerneri,

Tamannalu ilorraap tungaanut aallariarnertut nalilerusuppara.  

 

Suliniutit paasisitsiniaanerit minnerunngitsumillu inersimasup meeqqallu timiminnik ataqqinnillutik paarsisussaanerat suliniutit ersersikkusutat annertuut tunniunneqartasimanerisa tamanna ilorraap tungaanut ingelasutut taarusuppara.  

 

Naak suli kinguaasiutitigut nakuusernerit annertugaluaqisut taamaatoq sullissineq qaammarsaanerit pinaversaartitsinermut tunngasutillit pitsaasumik sukumiisumillu ingerlaavarput, tamannalu ingerlaavartuartariaqarluni.  

 

Kinguaasiutinik atornerluineq minnerpaaffianiitilernissaa anguniarlugu ullumikku sullissisut annertuumik qaamaasaqariartornerat malinnaafigaara tamannalu iluarisimaarlugu.  

 

Kiisalu atornerluisut mattutsiinnarnagit akiliisiinnarnagillu katsorsarneqartalernissaat aamma pisariaqartutut anguniagassatut ilanngunneqarsimalluni tamannalu pinngittoorneqarsinnaanngilaq pisariaqarluinnarlunilu.  

 

Naggatatigut oqaatigeqqikkusuppara aamma siornatigut maani taareersimasara tassalu isiginnaagassiat atorlugit paasisitsiniaasarnerit meeqqat allaat nammineq peqataaffigisarsimasaat kusanartumik iluatsittumillu tamatigut nalilerneqartarmata assullu inuiaqatigiinnut annertuumik eqqarsartitsilertarlutik.  

 

Kissaatiginassagaluarpoq suli taamaattut amerlanerusut pilersinneqarsinnaasuuppata oqariartuutit inunnut sunniuteqarnerullutik apuutarnissaat qularutigisassaanngimmat tamatta annertuumik attorneqaatigisaratsigit.  

 

Taamatut oqaaseqarlunga suliutillu annertuut pimoorullugit suliaralugit aallartereersimasut isumalluarfigalutit Kattusseqatigiit partiia sinnerlugu akissuteqaammi inassuteqaat taperserpara.