Samling

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Familieudvalg

vedrørende

(VM2006/45)

forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at igangsætte arbejdet for at sikre, at pensionsordninger vedrørende ældre, handicappede og førtidspensionister for fremtiden bliver pristalsreguleret.

og

(VM2006/57)

forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre § 20, stk. 3 i landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension således, at der er samme regler for biindtægter uanset ægteskabelig status.

Afgivet til beslutningsforslagenes 2. behandling

Landstingets udvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, Formand

Landstingsmedlem Thomas Kristensen, Atassut, Næstformand

Landstingsmedlem Agnethe Davidsen, Siumut

Landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut

Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Demokraterne

Landstingets Familieudvalg har efter 1. behandlingen under VM2006 nærmere gennemgået beslutningsforslagene.

Udvalgets bemærkninger til forslagene

Familieudvalget har behandlet to forslag med et forskelligt indhold. Forslagene har dog det til fælles, at de kan ses som led i den række af forslag fra Landstingets medlemmer, der alle har foreslået økonomiske forbedringer særligt for ældre, men også for førtidspensionister og handicappede.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen foreslår, at der fremover skal ske en pristalsregulering af pensionsordninger for ældre, handicappede og førtidspensionister. Familieudvalget konstaterer at forslagsstiller ikke angiver, hvorledes forslaget skal finansieres.

På det foreliggende grundlag kan ingen af de partier, der er repræsenteret i Familieudvalget som udgangspunkt støtte forslaget fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen(VM2006/45), og indstiller det til forkastelse i den foreliggende form.

Familieudvalget bemærker endvidere, at man nødvendigvis må sondre mellem forholdene for ældre, førtidspensionister og handicappede, og ikke behandle disse grupper som en samlet gruppe.

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex foreslår, at man ændrer § 20, stk. 3 i landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, hvorefter der skal gælde de sammen regler omkring optjening af biindtægter, uanset om man er gift eller ej. Familieudvalget konstaterer, at forslagsstiller ikke angiver, hvorledes forslaget skal finansieres.

Familieudvalget har som et led i Udvalgets behandling af forslagene indhentet nærmere oplysninger om konsekvenserne af, at Landstinget vedtog forslaget fra Astrid Fleischer Rex (VM2006/57) i den foreliggende form.

På det foreliggende grundlag og ikke mindst med henvisning til, at der synes at være en uklarhed mellem titlens regelhenvisning og forslagets indhold, kan et flertal i Familieudvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut som udgangspunkt ikke støtte forslaget fra Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex (VM2006/57), og indstiller det til forkastelse i den foreliggende form. Flertallet er endvidere af den opfattelse, at forslaget ikke skal vurderes isoleret, men at forslaget skal vurderes i en større sammenhæng omkring mulige forbedringer for ældre.

Et mindretal i Udvalget bestående af Demokraterne er af den opfattelse, at det er positivt for pensionisterne, hvis de ved siden af den beskedne pension kan oppebære en mindre indkomst i form af et bijob. I forlængelse af dette synspunkt mener vi ligeledes, at der ikke skal være forskel på pensionisternes forhold uanset deres ægteskabelige status. Derfor indstiller Demokraterne forslaget til vedtagelse, så der i fremtiden bliver ensartede regler for biindtægter uanset ægteskabelig status.

Øvrige bemærkninger omkring forholdene for ældre

Familieudvalget tillader sig at sammenfatte drøftelserne af begge forslag, herunder debatten omkring VM 2006/93 omkring de ældre, på den vis, at samtlige partier og Landsstyret vil arbejde for snarlige forbedringer af de ældres økonomiske forhold, men at flere forhold skal kulegraves og undersøges nærmere forud for de videre beslutninger.

Familieudvalget støtter disse udmeldinger fra Landstingets partier og Landsstyret.

Gennem de senere år er der rejst større krav i befolkningen om at skabe bedre og lige vilkår for de ældre borgere med krav om en værdig alderdom, uanset hvor i landet man bor. Udvalget er vidende om, at det er svært at forbedre de ældres vilkår væsentligt, uden at det får økonomiske konsekvenser for landskassen. Derfor kræver det en nøjere analyse og langsigtet økonomisk planlægning at skulle forbedre pensionsområdet. Datagrundlaget om ældre skal opdateres og styrkes.

Det er afgørende for Familieudvalget, at pensionsområdet snarest bliver analyseret til bunds og efterfølgende reformeret. Der har i tidens løb været gennemført flere undersøgelser af de ældres økonomiske vilkår. Undersøgelserne er imidlertid forældede, idet der efterfølgende er gennemført ny lovgivning og nye reguleringer, der har haft betydning for de ældres vilkår. Undersøgelserne har endvidere i et vist omfang været baseret på et ufuldstændigt datagrundlag.

Familieudvalget har noteret sig, at Landsstyret agter at nedsætte en arbejdsgruppe, der nærmere skal udrede forhold om vores ældre medborgere. Dette støtter Familieudvalget ubetinget, da der er behov for nærmere viden om de faktiske forhold og konsekvenser forud for de videre beslutninger.

Familieudvalget kræver, at Landsstyrets hurtigarbejdende arbejdsgruppe skal gennemføre et udredningsarbejde om de økonomiske forhold og vilkår for landets ældre pensionister, og at der senest til EM 2006 skal fremlægges et forslag til forbedring af de økonomiske forhold for denne gruppe. De økonomiske konsekvenser skal indarbejdes i finanslovsforslaget for 2007.

I udredningsarbejdet skal belyses forhold om de personlige tillæg, boligsikring, børnetillæg, forskellige scenarier omkring mulighed for biindtægter for de ældre, der vil og kan fastholde tilknytning på arbejdsmarkedet, forhold til tjenestemandspension, pristalsregulering af pensioner, overvejelser om den gensidige forsørgelsespligt, forhold om pensionsalder og indførsel af en egentlig folkepension.

Familieudvalget bemærker, at der for 2007-2009 i hvert af årene allerede fra Landsstyret er foreslået afsat 10.6 mio. kr. til at forbedre pensionsforholdene, og at disse midler skal være medfinansierende til at sikre forbedringer.

Familieudvalget henstiller til, at de forslag, der fremkommer med udredningsarbejdet skal være simple at administrere, og at forslagene skal gøres til genstand for politiske forhandlinger mellem Landsstyret og Landstingets partier inden fremsættelsen. Konkrete forslag omkring pensionsforbedringer fra Landstingets partier skal indgå i arbejdsgruppens undersøgelser.

Udvalget opfordrer til, at medlemmer af Landstinget, der peger på forbedringsforslag krone for krone redegør for, hvorledes finansieringen til forbedringerne skal ske.

Med disse bemærkninger har Familieudvalget ikke lagt sig fast på en specifik forbedringsmodel, men holder døren åben for gode og samlede fremtidsorienterede forslag, hvor de økonomiske, administrative og samfundsmæssige konsekvenser er kendt.

Med denne indstilling skal Familieudvalget overgive beslutningsforslagene til 2. behandling i Landstinget.

	Agathe Fontain, Formand
Thomas Kristensen		Agnethe Davidsen
Tommy Marø		Esmar Bergstrøm

(UKIU2006/45)

Utoqqaat, innarluutillillu kiisalu siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutillit tigusartagaasa nalinginnaasumik akit qaffakkiartortarnerat malillugu qaffanneqartalernissaat anguniarlugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit Inatsisartut aallajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

aamma

 

UKIU2006/57

Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisut peqquneqassasut pisortat utoqqalinersiaritittagaat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 9 ulloq 15. april 2003-meersumi § 20 imm. 3 allanngortinneqaqqullugu, taamaalilluni aappariinnermi qanoq inissisimaneq apeqqutaatinnagu saniatigut isertittakkat pillugit assigiimmik malittarisassaqartariaqarmat.

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

Siunnersuutit aappassaaneerneqarneranni saqqummiunneqartoq

 

 

 

 

Inatsisartut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, Siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Thomas Kristensen, Atassut, Siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Agnethe Davidsen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Tommy Marø, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Esmar Bergstrøm, Demokraatit

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaata UKIU 2006-mi siullermeerinnerup kingorna aalajangiiffigisassatut siunnersuutit misissuataarpai.

 

Siunnersuutinut ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Siunnersuutit marluk assigiinngitsunik imaqartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap suliarai. Taamaattoq Inatsisartunut ilaasortat siunnersuutigisartagaannut arlaqartunut attuumassuteqartutut oqaatigineqarsinnaapput pingaartumik tamarmik utoqqarnut aningaasatigut pitsanngorsaatissanik aammalumi siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutilinnut innarluutilinnullu siunnersuutaasarlutik.

 

Utoqqarnut, innarluutilinnut siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutilinnut aaqqissuussinerit siunissami nalinginnaasumik akit qaffakkiartornerat malillugu qaffanneqartalernissat Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip siunnersuutigaa. Siunnersuutip qanoq aningaasalersorneqarnissaa siunnersuuteqartup oqaatiginngikkaa Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa. 

 

Inatsisartunut ilaasortamit Anthon Frederiksenimit siunnersuutigineqartoq (UKIU2006/45) tunngavigalugu aallaavittut isigalugu Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliami partiit sinniisuutitaannit taperserneqanngilaq, ilusimisullu iluseqartoq itigartitsissutigineqassasoq innersuussutigalugu.

 

Aammattaaq utoqqarnut, siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutilinnut innarluutilinnullu pissutsit immikkoortinneqartariaqartut pineqartullu ataatsimoortillugit suliarineqartariaqanngitsut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap oqaatigissavaa.

 

Pisortat utoqqalinersiarititaat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 9 ulloq 15. april 2003-meersumi § 20 imm. 3-p allanngortinneqarnissaanik matuma kingorna katissimaneq katissimannginnerluunniit apeqqutaatinnagu saniatigut isertittakkat pillugit assigiimmik malittarisassaqalernissaq pillugu Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex siunnersuuteqarpoq. Siunnersuutip qanoq aningaasalersorneqarnissaa siunnersuuteqartup oqaatiginngikkaa Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa.

 

Siunnersuutinik ataatsimiititaliap suliarinninnerminut atatillugu (UKIU2006/57) ilusimisut iluseqartoq Astrid Fleischer Reximit siunnersuutigineqartoq Inatsisartunit akuersissutigineqassagaluarpat kingunerisinnaasaai pillugit sukumiinerusumik paasissutissanik Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaq pissarsiniarsimavoq.

 

Saqqummiunneqartoq tunngavigalugu minnerunngitsumillu aningaasatigut kingunerisinnaasai siunnersuummi ersersinneqanngimata aallaavittut isigalugu Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumiit, Inuit Ataqatigiinniit Atassummiillu malittarisassanut innersuussutip aqqa siunnersuutillu imarisaa ersernerlussinnaammata Inatsisartunut ilaasortap Astrid Fleischer Rexip siunnersuutaa (UKIU2006/57) Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartunit taperserneqanngilaq ilusimisullu iluseqartoq itigartitsissutigineqassasoq innersuussutigineqarpoq. Aammattaaq siunnersuutigineqartoq kisiat nalilersorneqassanngitsoq siunnersuulli utoqqarnut pitsanngorsaataasinnaasunut tunngatillugu annertunerusumik ataqatigiissumik nalilersorneqartariaqartoq amerlanerussuteqartut isumaqarput.

 

Soraarnerussutisialinnut soraarnerusutisiakereersunut saniatigut isertitaqarsinnaanerannut annikitsumik isertitaqarsinnaanerat pitsaasuusoq ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq Demokraatineersup paasivaa. Taamatuttaaq isummernermut tassunga ilassutigineqassaaq soraarnerussutisialinnut aapparisap inissisimanera apeqqutaatinneqassanngimmat. Taamaattumik siunnersuut Demokraatinit akuerisassanngorlugu innersuussutigineqarpoq, siunissami aapparisap inissisimanera apeqqutaatinnagu saniatigut isertitanut malittarisassaqalerniassammat. 

 

 

Utoqqarnut pissutinut tunngatillugu oqaaseqaatit allat

Siunnersuutit taakku marluk Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap ataatsimut oqaluuserai, matumani UKIU 2006/93-imut utoqqarnut tunngasup oqaluuserinera ilaatigut utoqqarnut aningaasatigut atugassarititaasut partiit tamarmik Naalakkersuisullu piaartumik sulissutigerusummatigit ilanngullugu aalajangiisoqannginneranili pissutit arlaqartut sukumiisumik qulaajaavigalugillu misissorneqaqqaartariaqarput.

 

Inatsisartunit partiinit Naalakkersuisunillu oqariartuutit taakku Ilaqutariinnermut Ataatsimiiti-

taliamit taperserneqarput.

 

Illoqarfimmi sumi najugaqarneq apeqqutaatinnagu nalilittut utoqqalinissaq pillugu nunatsinni pitsaanerusumik assigiimmillu atugassaqartitaanissaq pillugu utoqqarnit piumasaqaataasut innuttaasunit ukiuni kingullerni piumasaqaataavoq. Nunatta karsianut aningaasatigut kinguneqaateqanngitsumik utoqqarnut atugassarititaasut malunnaatilimmik pitsanngorsarneqarnissaat ajornakusoortuusoq ataatsimiititaliamit ilisimaarineqarpoq. Taamaattumik soraarnerussutisiat pitsanngorsarneqarnissaannut tunngatillugu peqqissaarullugu misissueqqissaarnissamik ungasinnerusorlu isigalugu pilersaarusiornissaq pisariaqarpoq. Utoqqaat pillugit paasissutissatut tunngaviit nutarterlugillu patajaallisarneqartariaqarput.

 

Soraarnerussutisianut tunngassuteqartut piaartumik naqqa tikillugu paasiniaqqissaarneqarnissaat  malitsigisaanillu aaqqissuuteqqinneqarnissaat Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliamut pingaaruteqarpoq. Piffissap ingerlanerani utoqqarnut aningaasatigut atugassarititaasut pillugit  misissuinernik arlaqartunik ingerlatsisoqartarsimavoq. Misissuinerilli pisoqalisimapput, piffissap ingerlanerani nutaanik inatsisiliortoqarlunilu nutaanik maleruagassanik ingerlatsisoqartarsimammat utoqqaat atugaannut kinguneqartunik. Aammattaaq paasissutissanik tunngaveqanngilluinnarluni misissuinerit ingerlanneqartarsimapput.

 

Utoqqartatsinnut pissutsinik sukumiisumik nassuiaasussamik Naalakkersuisut suleqatigiissitamik pilersitsilersaartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa. Tamanna Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliamit tapersersorneqarluinnarpoq, aalajangiinnginnermi pissusiviusut kinguneqaatissallu pillugit sukumiinerusumik ilisimasaqarnissamik pisariaqartitsisoqarmat.

 

Nunatsinni utoqqarnut aningaasatigut pissutsit atugassarititaasullu pillugit nassuiaasiortoqarnissaanut Naalakkersuisut suligasuartussamik suleqatigiissitaliaa pineqartunullu aningaasatigut atugassarititaasut pitsanngorsaavigineqarnissaat kingusinnerpaamik UPA 2006-imi siunnersuummik saqqummiisoqarnissaa Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap piumasaraa. Aningaasatigut kinguneqaatissat 2007-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut ilanngunneqassapput.  

 

Inuttut tapit, ineqarnermut tapit, meeqqanut tapit, utoqqaat sulisartoqarnermut attuumassuteqartut suliffimminnik tigumminniinnarusuttut saniatigut isertitaqarnissaannut tunngatillugu periarfissat assigiinngitsut, atorfillit soraarnerussutisiaannut tunngasut, soraarnerussutisiat nalinginnaasumik akit qaffakkiartortarnerat malillugu qaffaavigineqartalernissaat, illugiilluni pilersuinissamik pisussaaffeqarneq pillugu eqqarsaatersuutit, utoqqalinersiaqalersinnaanermut pissutsit utoqalinersiuteqalernerup atuutilivissineqarnissaanut pissutit pillugit nassuiaasiornermi ersersinneqassapput.    

 

Soraarnerussutisianut tunngatillugu pitsanngorsaatissatut 2007-imiit 2009-mut ukiut tamaasa 10,6 mio. kr.-inik immikkoortitsisoqartarnissaanik Naalakkersuisunit siunnersuutigineqareersimasoq, aningaasallu taakku pitsanngorsaanerup qulakkeerneqarnissaanut aningaasalersueqataasuussasut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa.

 

Siunnersuutit nassuiaatitalerlugit suliarineqartut siunnersuutigineqartussat pisariitsuunissaat, siunnersuutillu saqqummiunneqannginnerini naalakkersuinikkut suliaqartut, Naalakkersuisuni Inatsisartunilu partiit akornanni isumaqatigiinniutigineqassasut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliamit innersuussutigineqassaaq. Aalajangersimasumik siunnersuutit soraarnerussutisiat pitsanngorsarneqarnissaannut tunngasut Inatsisartut partiivineersut suleqatigiissitat misissuinerannut ilanngunneqassapput.     

 

Inatsisartunut ilaasortat pitsanngorsaatissatut siunnersuummik tikkuaasut pitsanngorsaatissat qanoq koruunimiit koruunimut aningaasalersorniarneraat nassuiassagaat ataatsimiititaliamit kaammattorneqarput.

 

Taama oqaaseqarluni Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaq pitsanngorsaatissanik immikkut aalajangiussaqanngilaq, pitsaasunilli siunnersuummillu immikkut siunissamut isigisunut aningaasaqarnikkut aqutsinermi inuiaqatigiinnut kingunerisinnaasai ilisimaneqartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap ammaffigai. 

 

Taama inassuteqarluni aalajangiiffigisassatut siunnersuutit Inatsisartunut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaata aappassaaniigassanngortippai.

	Agathe Fontain, Siulittaasoq
Thomas Kristensen		Agnethe Davidsen
Tommy Marø		Esmar Bergstrøm