Samling
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at igangsætte arbejdet for at sikre, at pensionsordninger vedrørende ældre, handicappede og førtidspensionister for fremtiden bliver pristalsreguleret.
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat)
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre § 20, stk. 3 i landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension således, at der er samme regler for biindtægter uanset ægteskabelig status.
(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)
Forslag til forespørgselsdebat om forbedring samt regulering af offentlige pensioner og førtidspensioner.
(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Familie og justitsvæsen)
1. behandling
Landsstyret er enig med forslagsstillerne i, at de ældre skal have bedst mulige forhold
Landsstyrets overordnede målsætning er at skabe et fundament for større lighed hos den grønlandske befolkning. Grønland er kendetegnet ved store forskelle i fordelingen af de økonomiske ressourcer, og også blandt ældre ser billedet sådan ud. Det betyder, at de grupper af ældre med størst behov først og fremmest skal have hjælp.
Forslagenes formål er at forbedre levevilkårene for ældre, men det forventes at forslagene har omfattende økonomiske konsekvenser, som på nuværende tidspunkt ikke er nærmere belyst. Landstyret bemærker sig i den forbindelse, at beslutningsforslagene ikke medfølges af, hvordan initiativerne skal finansieres.
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat, fremsætter forslag til landstingets beslutning, med henblik på automatisk regulering af pensionsbeløbene i fremtiden.
Den gældende landstingsforordning om offentlig pension indeholder ikke hjemmel til automatisk regulering af pensionsbeløbene.
Det vil være meget vanskeligt at forudse de økonomiske konsekvenser for pensionisterne af en automatisk regulering af pensionerne, da udbetalingen af offentlig pension har konsekvenser for andre offentlige ydelser, f.eks. boligsikring. Desuden udbetaler kommunerne personlige tillæg ud fra hvilke rådighedsbeløb, den enkelte kommune har fastsat for pensionisterne, og hvis der ikke sker en samtidig regulering af disse beløb, vil pensionisten ikke få gavn af forhøjelsen af pensionen.
Landsstyret finder ikke almindelige pristalsreguleringer hensigtsmæssige, og har derfor ingen planer om at pristalsregulere de offentlige pensioner.
Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne, fremsætter forslag til landstingets beslutning om, at der bliver det samme regler for biindtægter uanset ægteskabelig status.
Samtidig ønsker Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, en debat om forbedring samt regulering af offentlige pensioner, og foreslår i den forbindelse afskaffelse af biindtægtsgrænserne
Landsstyret er for så vidt enig med landstingsmedlem Ruth Heilmann i, at det er sundt for mennesker at være uafhængige af andres ydelser og være i stand til at forsørge sig selv, i det omfang det er muligt. Herudover betragter Landsstyret de ældre som en ressource i samfundet, hvorfor deres livserfaringer, visdom og værdier bør inddrages i størst muligt omfang. Også i alderdommen skal de ældre kunne bruge deres mange evner og udvikle dem løbende, til gavn for dem selv og for samfundet.
Landsstyret er dog ikke enig i, at alders- og førtidspension skal gøres fuldstændig uafhængig af ,om pensionisten har en biindtægt. I stedet for, at de pensionister, der i forvejen har en høj indkomst får mere i pension fra det offentlige, prioriterer Landsstyret, at der ydes ekstra økonomisk støtte til de svagest stillede pensionister, herunder enlige og par, som ikke har biindtægt af betydning.
Landsstyret ønsker at prioritere de pensionister, der har størst behov højest. Landsstyret anser det derfor for en nødvendig forskelsbehandling af pensionister, at pensionen er delvis afhængig af en ægtefælle eller samlevers indtægt. Pensionister har meget forskellige behov, og Landsstyret har valgt at tilgodese de svageste pensionister.
For offentlig pensionsmodtagere foreligger endvidere samme gensidige forsørgelsespligt mellem ældre ægtefæller og samlevende, som mellem andre ægtepar og samlevende. Denne gensidige forsørgelsespligt anser Landsstyret som naturlig og rimelig. Det vigtige er, at et ægtepar eller samlevende har en fornuftig fælles indkomst, og ikke at begge parter modtager hver sit beløb fra landskassen.
Landsstyret ønsker at forbedre vilkårene for de ældre og samtidig øge incitamentet for pensionister til at være aktive på arbejdsmarkedet.
I forbindelse med finanslovsforslaget for 2006 har Landsstyret bl.a. afsat midler til forbedring af pensionsforholdene, sådan at der reserveres 10,5 mio. kr. i hvert af årene 2007 - 2009.
Det kan ligeledes nævnes, at i forbindelse med de seneste ændringer i 2003 på pensionsområdet blev både førtidspensionister og alderspensionister uden egen indtægt berettigede til at få udbetalt 20% af pensionsbeløbet, uanset størrelsen af eventuelle ægtefælles skattepligtige indtægt.
Landsstyret vil i sit arbejde med pensionsforbedringer prioritere forhøjelse af biindtægtsgrænserne for pensionister højt.
En forhøjelse af biindtægtsgrænserne vil give pensionister mulighed for at have en højere biindtægt før pensionen reduceres. Samtidig vil sådan en forhøjelse åbne op for at flere bliver pensionsberettigede, da flere pensionister vil falde ind under biindtægtsgrænserne og dermed kunne modtage pension.
Landsstyret vil den kommende tid igangsætte et arbejde, sådan at pensionisternes levevilkår, set i forhold til de ændringer der skete ved seneste ændringer af pensionsreglerne, kan blive belyst og redegjort. Resultaterne af dette arbejde vil danne grundlag for Landsstyrets videre arbejde med yderligere pensionsforbedringer.
De socialpolitiske indsatsområder skal være med til at sikre og tilvejebringe mere ens vilkår for de ældre. Det vil med andre ord sige, at de grupper af ældre med størst behov først og fremmest skal have hjælp. Derfor skal der arbejdes hen imod pensionsforbedringer, der både tager et fordelingspolitisk hensyn og et arbejdsmarkedspolitisk hensyn, ligesom en lovgivningsmæssig adskillelse af førtidspensionsområdet og alderspensionsområdet skal overvejes.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at de fremlagte beslutningsforslag ikke imødekommes.
Utoqqaat, innarluutillillu, kiisalu siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutillit tigusartagaasa nalinginnaasumik akit qaffakkiartortarnerat malillugu qaffanneqartalernissaat anguniarlugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat)
Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisut peqquneqassasut pisortat utoqqalinersiaritittagaat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 9 ulloq 15. april 2003-meersumi § 20 imm. 3 allanngortinneqaqqullugu, taamaalilluni aappariinnermi qanoq inissisimaneq apeqqutaatinnagu saniatigut isertittakkat pillugit assigiimmik malittarisassaqartariaqarmat.
(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)
Utoqqalinermi pisortanit pensionisiat siusinaartumillu pensionisiat pitsanngorsarnissaat nutarternissaallu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Siullermeerineq
Utoqqaat sapinngisamik pitsaanerpaamik atugassaqartariaqarnerannik siunnersuuteqartut oqaaseqarnerat Naalakkersuisut isumaqatigaat.
Naalakkersuisut pingaarnertut anguniagaraat nunatsinni innuttaasut naligiinnerusumik atugassaqalernissaat tunngavissinneqassasoq. Aningaasatigut isumalluutit agguataarneqartarnerisa assigiinngitsorujussuuneri nunatta ilisarnaatigai, aammattaarlu utoqqaat akornanni assiliaq taamatut isikkoqarluni. Tassa imaappoq utoqqaat pisariaqartitsinerpaat salliutillugit iluaquserneqartariaqartut.
Siunnersuutit siunertaraat utoqqarnut inuuniarnikkut atugassarititaasut pitsanngorsarneqarnissaat, siunnersuutilli aningaasatigut annertoorujussuarnik kinguneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq, maannakkorpiaq erseqqinnerusumik qulaajaaffigineqarsimanngitsunik. Naalakkersuisut tamatumunnga atatillugu maluginiarpaat aalajangiiffigisassatut siunnersuutini suliniutit qanoq aningaasalersorneqarnissaat isummersorfigineqarsimanngitsoq.
Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat, siunissami utoqqalinersiat aningaasartaasa siunissami ingerlaavartumik iluarsiivigineqartarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiivigisassaattut siunnersuummik saqqummiussaqarpoq.
Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaanni atuuttumi utoqqalinersiat aningaasartaasa ingerlaavartumik iluarsiivigineqartarnissaat inatsisitigut tunngavissaqanngilaq.
Utoqqalinersiat ingerlaavartumik iluarsiivigineqartarnissaasa utoqqalinersialinnut aningaasaqarnikkut kingunissaat siumut oqaatigissallugit ajornakusuussaaq, pissutigalugu pisortanit pensionisiat tunniunneqartarnerat ikiorsiissutinut allanut soorlu ineqarnermut tapiissutinut sunniuteqartarmat. Taamatuttaaq kommunit ataasiakkaat pisortanit pensionisialinnut aningaasat atugassarititaasut aalajangersarsimasatik aallaavigalugit inummut tapisiaqartitsisarput, peqatigitillugulu taakku iluarsiivigineqartassanngippata pisortanit pensionisiallip pensionisiaminik qaffaaneq iluaqutiginavianngilaa.
Pisortanit pensionisiat akit qaffaataat tunngavigalugit aaqqiivigineqartarnissaat Naalakkersuisut pilersaarutiginngilaat, akimmi qaffaataat tunngavigalugit nalinginnaasumik aaqqiissuteqartarnerit naleqquttutut Naalakkersuisut isiginngimmatigit.
Inatsisartunut ilaasortap Astrid Fleischer Rexip, Demokraatit, siunnersuutigaa aappariinnermi inissisimaneq apeqqutaatinnagu saniatigut isertittakkat pillugit assigiimmik malittarisassaqalertariaqartoq.
Tamatumunnga peqatigitillugu Inatsisartunut ilaasortap Ruth Heilmannip, Siumumeersup, pitsanngorsaanissaq aammalu pisortanit pensionisiat aaqqiivigineqarnissaat pillugit oqallinnissaq kissaatigaa, tassungalu atatillugu saniatigut isertitanut killigitinneqartut atorunnaarsinneqarnissaat siunnersuutigalugu.
Naalakkersuisut Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann isumaqatigaat oqarmat, allanit ikiorneqarnissaq isumalluutigiinnarnagu ajornanngippat imminut pilersorsinnaaneq inunnut peqqinnartuusoq. Aammattaaq utoqqaat inuiaqatigiinni isumalluutaasussatut Naalakkersuisunit isigineqarput, taamaattumillu taakkua inuunerminni misilittagaat, ilisimasaat pingaartitaallu sapinngisamik annertuumik ilaatinneqartariaqarlutik. Aammattaaq utoqqalilernermi utoqqaat piginnaasarpassuatik atorsinnaasariaqarpaat ineriartortittuarlugillu, imminerminnut inuiaqatigiinnullu iluaqutissanngorlugit.
Naalakkersuisulli taammaattoq utoqqalinermi aamma siusinaartumik pensionisiaqarsinnaanermi pensionisiallip saniatigut isertittagaasa apeqqutaatikkunnaarnissaannut isumaqataanngillat. Pensionisiallit isertitaqqortoreersut pisortanit pensionisiaqarnerulersinnissaannit Naalakkersuisut pingaarnerutippaat pensionisiallit atugarissaannginnerusut ikiorserneqartassappata, ilanngullugit kisermaat aammalu aappariit annikitsuinnarmik saniatigut isertitallit.
Pensionisiallit pisariaqartitsinerpaat salliutinneqarnissaat Naalakkersuisunit kissaatigineqarpoq. Taamaattumik pensionisiat aappaasup inooqataasulluunniit isertitaanut ilaatigut apeqqutaatinneqarnerat Naalakkersuisut pisariaqartumik assigiinngisitsinertut isigaat. Pensionisiaqartut assigiinngitsorujussuarnik pisariaqartitaqarput, pensionisiallillu sanngiinnerpaat iluaqutissinneqarnissaat Naalakkersuisut qinersimavaat.
Pisortanit pensionisialinnut aammattaaq aappaariittut inooqatigiittullu allatulli utoqqaat aappariit inooqatigiillu pilersueqatigiinnissamut pisussaaffeqarnerat atuuppoq. Pilersueqatigiinnissamut pisussaaffeqarneq taanna pissusissaamisoortutut naapertuuttutullu Naalakkersuisut isigaat. Pingaaruteqartoq tassaavoq aappariit inooqatigiillu isumatusaartumik ataatsimut isertitaqartassasut, illua¿tungeriittullu tamarmik immikkut Nunatta Karsianit aningaasanik pisartagaqarnatik.
Utoqqarnut atugassarititaasut pitsanngorsarneqarnissaat tamatumalu peqatigisaanik suliffeqarnermik aallussinissap pensionisialinnut kajuminnarnerulernissaa Naalakkersuisut kissaatigaat.
2006-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut atatillugu Naalakkersuisut ilaatigut pensionisiat pitsanngorsarnissaannut aningaasanik immikkoortitsipput, taamaalillutik 2007-imiit 2009-mut ukiut tamaasa 10,5 mio. kr.-it immikkoortinneqartassallutik.
Aammattaaq taaneqarsinnaavoq pensionisiat pillugit suliassaqarfimmi kingullermik 2003-mi allannguuteqartitsinermi siusinaartumik pensionisiallit utoqqalinermilu pensionisiallit namminneerlutik isertitaqarneq ajortut pensionisiat aningaasartaasa 20%-iinik pissarsisalernissaminnik pisinnaatitaalermata, aapparisap akileraaruteqaataasussatut isertitarisinnaasai apeqqutaatinnagit.
Naalakkersuisut pensionisiat pitsanngorsarnissaannik sulinerminni pensionisiallit saniatigut isertitaannut killiliussat qaffanneqarnissaat salliutinniarpaat.
Saniatigut isertitanut killiliussat qaffanneqarneranni pensionisiat ilanngarneqartinnagit pensionisiallit amerlanerusunik saniatigut isertitaqartarnissaminnut periarfissaqalissapput. Tamatuma peqatigisaanik taamatut qaffaaneq pensionisiaqarsinnaatitaasut amerlanerulernissaannut ammaassissaaq, tassami pensionisiallit amerlanerit saniatigut isertitanut killiliussat inorlugit isertitaqartartutut inissisimalissammata taamalu pensionisiaqarsinnaanngorlutik.
Pensionisiat pillugit malittarisassani allannguutit kingullerpaat aallaavigalugit pensionisiallit inuuniarnikkut atugarisaasa qulaajarneqarnissaat nassuiarneqarsinnaanissaallu pillugit Naalakkersuisut piffissami aggersumi sulineq aallartissavaat. Suliap tamatuma inerneri Naalakkersuisut pensionisianik pitsanngorsaaqqinniarlutik suleriaqqinnissaannut tunngaviussapput.
Isumaginninnermut tunngatillugu naalakkersuinikkut suliniuteqarfiusussat utoqqaat assigiiaarnerusumik atugassaqalernissaannut qulakkeerinneqataallutillu pilersitseqataassapput. Allatut oqaatigalugu, utoqqaat pisariaqartitsinerpaat sallerpaatillugit ikiorserneqartassapput. Taamaattumik pisortanit pensionisiat pitsanngoriaateqarnissaat anguniarlugu suliniartoqartariaqarpoq, tassani naalakkersuinikkut agguaasseriaaseq suliffeqarnermullu tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatseriaaseq naatsorsuutigalugit, taamatullu aamma siusinaartumik pensionisiaqarnermut aammalu utoqqalinermi pensionisiaqarnermut tunngasut inatsisilionikkut avissaartinneqarsinnaanerat isumaliutigineqartariaqassalluni.
Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut inassutigaat aalajangiivigisassatut siunnersuutitut saqqummiunneqartut akuersaarneqassanngitsut.