Samling

Forslag til Landstingsbeslutning om, at private døgninstitutioner sidestilles med Hjemmestyre institutioner således, at kommunerne også får dækket 50 procent af udgifterne, når kommunerne får anbragt børn og unge på private institutioner.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Svarnotat.

Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen

 

1. behandling

 

Det er Landsstyrets målsætning i de kommende år at yde en ekstra indsats for børn og børnefamilier. Børns vilkår har været et af de vigtigste emner i de seneste års debat i samfundet, og Landsstyret har derfor fokus på børn og familier med behov for en ekstra indsats. Det er af yderste vigtighed for Landsstyrekoalitionen, at børn skal føle sig velkomne i livet og vokse op med kærlighed, respekt og hensyntagen.

 

Landsstyret er af den overbevisning, at der i høj grad skal lægges vægt på institutionernes evner og kvalifikationer i forhold til at skabe opholdssteder af høj kvalitet. Det er derfor vigtigt ikke udelukkende at fokusere på omkostningerne ved at anvende de forskellige døgninstitutioner til anbringelse af børn og unge. Landsstyret vil således arbejde for, at børn, som ikke kan bo i hjemmet, får de bedst mulige rammer for god omsorg, udvikling og dannelse. 

 

Systemet omkring anbringelser af børn og unge i Grønland er i dag bygget op således, at kommunerne, under hensyntagen til den enkelte institutions formål, frit kan vælge mellem de forskellige typer af døgninstitutioner. Finansieringen af anbringelserne er imidlertid fastlagt efter aftale mellem kommunerne og Grønlands Hjemmestyre.

Kommunerne har valgt, at halvdelen af den samlede drift af de børne- og ungeinstitutioner der drives af Landsstyret, betales af kommunerne solidarisk via reduktion i bloktilskuddet. Halvdelen af beløbet betales således solidarisk af kommunerne uden hensyntagen til den enkelte kommunes brug af plads på disse børne- og ungeinstitutioner.

Den resterende halvdel af driftsudgiften for disse børne- og ungeinstitutioner betales af den kommune, hvis borger benytter en institutionsplads via en døgntakst. Døgntaksten varierer for de forskellige institutioner, idet døgntaksten afspejler den samlede budgetterede udgift for institutionen samt institutionens andel af fællesudgifter set i forhold til antallet af mulige belægningsdøgn.

 

Ansvaret for økonomien, herunder budgetlægning og økonomistyring for de børne- og ungeinstitutioner der drives af Landsstyret hører ressortmæssigt under landsstyreområdet for Familie. Landsstyret har derimod ikke et økonomisk ansvar i forhold til de kommunale og selvejende institutioner, men udelukkende en tilsynsforpligtigelse.

 

Når der ikke er noget økonomisk ansvar på Landsstyrets side, er det ikke umiddelbart muligt at omfatte driftsbetalingen af de kommunale og selvejende døgninstitutioner i bloktilskudsforhandlingerne.

 

 

Ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit Namminersornerullutik Oqartussat paaqqinnittarfiutaannut naligiissinneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taamaalillutik kommunit aammattaaq aningaasartuutimik 50 procentiinik matussusiivigineqartalerlutik, kommunit meeqqanik inuusuttuaqqanillu paaqqinnittarfinni namminersortuni inissiigaangata.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

 

Akissuteqaat

Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoq

 

Siullermeerneqarnera

 

Naalakkersuisut ukiuni tulliuttuni anguniagaraat meeqqanut ilaqutariinnullu meerartalinnut immikkut suliniuteqartoqarnissaa. Meeqqat atugarisaat ukiuni kingullerni inuiaqatigiinni oqallinnermi pingaartinneqarnerit ilagisimavaat, taamaammallu Naalakkersuisut meeqqat ilaqutariillu immikkut suliniuteqarfigisariaqartut eqqumaffiginiarpaat. Naalakkersuisooqatigiit pingaartilluinnarpaat meeqqat inuunermut tikilluaqqusaallutik misigisimanissaat aamma asaneqarlutik, ataqqineqarlutik isumassorneqarlutillu alliartornissaat.

 

Naalakkersuisut isumaqarluinnarput paaqqinniffiit pitsaasunik inissaqartitsinissaminnut piginnaasaat pisinnaassusaallu annertuumik pingaartinneqartariaqartut. Taamaammat meeqqanik inuusuttunillu inissiinissamut ulloq unnuarlu paaqqinniffiit atorneqarneranni aningaasartuutit kisiisa isiginiarneqannginnissaat pingaaruteqarpoq. Meeqqat angerlarsimaffimminni najugaqarsinnaanngitsut ulluinnarni inuunerminni isumassorneqarluarlutik, inuttut ineriartornissaminnut ilinniarnissaminnillu periarfissaqarlutik pitsaanerpaanik periarfissinneqartarnissaat Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat.

 

Kalaallit Nunaanni meeqqanik inuusuttunillu inissiisarnermi ullumikkut imatut periaaseqartoqartarpoq kommunit paaqqinniffiit ataasiakkaat siunertaat eqqumaffigalugu namminneq ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik toqqaasinnaallutik. Kisiannili inissiinerit aningaasalersorneqartarnerat kommunit aamma Namminersornerullutik Oqartussat akornanni isumaqatigiissut malillugu aalajangersarneqarsimalluni.

Kommunit piumanerusimavaat meeqqanik inuusuttunillu paaqqinniffiit Naalakkersuisunit ingerlanneqartut ataatsimut ingerlanneqarnerisa affaat ataatsimoortumik tapiissutit ikilisinneqarnerisigut kommuninit nammaqataaffigineqarlutik akilerneqartussanngorlugit. Taamaalilluni aningaasat affaat kommuninit nammaqataaffigineqarlutik akilerneqartarput kommunit ataasiakkaat meeqqanik inuusuttunillu paaqqinniffinni taakkunani inissanik atuinerat apeqqutaatinnagu.

Meeqqanik inuusuttunillu paaqqinniffinnut taakkununnga aningaasartuutit affaat sinneruttut kommunimit innuttaata paaqqinniffimmi inissamik atuiffigisaanit ullormut unnuamullu akiliutissat atorlugit akilerneqartarput. Ullormut unnuamullu akiliutissat paaqqinniffinni assigiinngitsuni allanngorarput tassami ullormut unnuamullu akiliutissat paaqqinniffiup ataatsimut missingersuusiorlugit aningaasartuutissaanut kiisalu paaqqinniffiup ullut unnuallu ineqarfiujunnartut amerlassusissaannut tunngatillugu ataatsimut aningaasartuutissanut akiligassaanut naapertuutissammata.