Samling

1. maj 2006 FM 2006/42 og FM 2006/58

   

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der årligt bliver udarbejdet/aflagt "grønne regnskaber" for hjemmestyreejede selskaber og hjemmestyrets offentlige institutioner.

(Siumut's Landstingsmedlemmer)

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at offentlige institutioner og hjemmestyreejede virksomheder implementerer "Grønne regnskaber".

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Asii Chemnitz Narup)

1. behandling.

 

Siumut's Landstingsmedlemmer og  Landstingsmedlem Palle Christiansen har fremsat forslag om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der udarbejdes grønne regnskaber for hjemmestyreejede selskaber og offentlige institutioner.

 

På vegne af landsstyret vil jeg bakke op om de intentioner der ligger til grund for ønsket om indførsel af grønne regnskaber og koblingen til miljøpolitikker.

 

Afhængigt af, hvilket omfang et grønt regnskab har kan det medvirke til blandt andet, at:

·        nedbringe forbruget af el og varme med heraf mindre CO2-emisioner og udgifter til fossile brændstoffer;

·        nedbringe forbruget af råvarer, herunder vand, kemikalier, papir mv.;

·        nedbringe den samlede miljøbelastning fra den daglige drift;

·        synliggøre et merforbrug uanset pris- eller afgiftsforandringer;

·        signalere til det omgivende samfund, at der arbejdes for at nedbringe egne miljøbelastninger

·        synliggøre samspillet med det omgivende samfund i forhold til f.eks. arbejdsmiljø, trivsel, uddannelse mv.

·        opnå en positiv effekt af medarbejderinddragelsen, herunder bl.a. højere engagement, bedre kommunikation samt effektivisering af arbejdsgange

 

Det er vigtigt at have for øje at selve udarbejdelsen af grønne regnskaber ikke kan stå alene. Grønne regnskaber skal indgå i en løbende proces, hvor resultaterne anvendes til gennemførsel af miljøforbedrende initiativer.

 

Grønne regnskaber er allerede taget i anvendelse flere steder i Grønland. Bygge - og Anlægsskolen i Sisimiut har lige udgivet deres første grønne regnskab og har et ønske om at udvide dette fremover. Sisimiut Kommune og Qaqortoq Kommune har for nyligt påbegyndt processen omkring udarbejdelse af grønne regnskaber i forvaltningerne. De erfaringer, der er gjort på nuværende tidspunkt har understreget vigtigheden af:

·        at sikre at de nødvendige ressourcer, kompetencer og værktøjer er til stede fra starten,

·        at sikre forankring i hele organisationen og koordinering mellem nøglepersoner samt

·        at starte op i det små og udvide på baggrund af opnåede erfaringer

I Danmark skal grønne regnskaber, udover en opgørelse af virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer samt udledninger af forurenende stoffer, blandt andet indeholde:

·        ledelsens vurdering af virksomhedens væsentlige miljøpåvirkninger og redegørelse for en eventuel miljøpolitik

·        beskrivelse af, hvordan medarbejderne inddrages i virksomhedens miljøarbejde

·        beskrivelse af arbejdsmiljømæssige forhold i tilknytning til forurenende stoffer

 

Erfaringerne fra Danmark med grønne regnskaber viser, at de kan være et vigtigt værktøj til at opnå miljø - og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Virksomhedernes fokus på eget miljøarbejde øges, når de har pligt til at tilvejebringe og offentliggøre informationer om virksomhedens miljøbelastning. Erfaringer viser også, at de grønne regnskaber kan medvirke til en ændret adfærd hos virksomhederne, når forbrug af forurenende stoffer kvantificeres på en ny måde.

 

På baggrund af erfaringer fra Danmark bør det overvejes om, der skal tænkes lidt bredere i spørgsmålet om indførsel af grønne regnskaber. Vi har i Grønland en række virksomheder, de såkaldte kapitel 5 virksomheder. En række af disse virksomheder har, efter grønlandsk målestok, et væsentlig forbrug af vand, energi m.m. samt belastende virkning på miljøet. Det kunne være relevant også at se på miljøbelastningerne fra disse virksomheder og på effekterne ved indførsel af grønne regnskaber for disse. Et andet og ikke uvæsentligt element vil være, at få virksomheders øjne op for, at investeringer i energibesparende foranstaltninger kan være selvfinansierende på sigt i form lave omkostninger til eksempelvis fossile brændstoffer.

 

Hvis man vælger at stille krav om udarbejdelse af grønne regnskaber skal man være klar over, at der vil være tale om en stor og gennemgribende beslutning, der kræver afklaring af en lang række spørgsmål, blandt andet:

·        anvendeligheden og effekten af grønne regnskaber

·        omfanget af institutioner, virksomheder m.m., hvor der bør indføres grønne regnskaber

·        vurdering af behovet for ressourcer, kompetencer og værktøjer til gennemførsel og opfølgning af grønne regnskaber

·        vurdering af om ressourceforbruget står mål med de resultater, der kan opnås ved grønne regnskaber

·        hvorledes ressourceforbruget, værktøjer mv. til de grønne regnskaber skal finansieres

·        hvad de grønne regnskaber skal omfatte (energi, affald, kemikalier, miljøpolitik, arbejdsmiljø m.v.)

 

På baggrund af Energipolitisk Perspektivredegørelse vil Landsstyret udarbejde en strategi - og handlingsplan, der forventes færdiggjort primo 2007. Strategi - og handlingsplanen vil som et element rumme et arbejde med at udforme forslag til standarder og implementering for grønne regnskaber på energiområdet. Spørgsmålet om at sikre de nødvendige ressourcer vil indgå i udformningen og opfølgningen  af Strategi - og handlingsplanen. Denne proces kræver en bred involvering og koordinering af relevante interessenter. Landstyret vil sikre dette.

 

Landsstyret ser derfor ikke noget til hinder for, at de to beslutningsforslag vedtages, men vil foreslå, at forslagene behandles i Landstingest Frednings - og Miljøudvalg inden 2. behandlingen.

 

Med disse bemærkninger overgiver jeg sagen til Landstingets videre behandling.

1. maj 2006 UPA 2006/42 & UPA 2006/58

   

Suliffeqarfiit ingerlatseqatigiiffiillu Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut ingerlanneqartulluunniit ukiumoortumik pinngortitaq mianeralugu qanoq iliuu-seqarsimanerminnik "naatsorsuusiortarnissaat" anguniaqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Siumup Inatsisartunut ilaasortai)

 

Inatsisartunut aalajangiutassanngorlugu siunnersuut, Naalakkersuisut sulissutigissagaat naalagaaffiup ataani suliffeqarfinni Namminersornerusunillu pigineqartut suliffissuini anguniagaassasoq "nukissiornermut atorluaaneq".

(Inatsisaartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

 

Akissuteqaat.

(Peqissutsimut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Asii Chemnitz Narup)

Siullermeernera.

 

Siumup Inatsisartunut ilaasortaasa aamma Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip siunnersuutigaat ingerlatseqatigiiffinnut  Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut pisortatigullu suliffeqarfinnut qorsunnik naatsorsuusiortarnissaq sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqassasut.

 

Naalakkersuisut sinnerlugit naatsorsuutit qorsuit eqqunneqarnissaannik avatangiisinullu politikinut kaputartuunneqarnissaannik kissaatigisamut tunngaviusut taperserakkit oqaatigissavara.

 

Naatsorsuutit qorsuit  qanoq annertutiginissaat apeqqutaalluni ilaatigut makkununnga imaqarsinnaapput:

·        Innaallagissamik kiammillu atuinerup aanikillinera CO 2-mik aniatitsinerup annikillineranik oliamillu ikummatissianut akissaajaatit aanikillinerannik kinguneqartumik;

·        Nioqqutissianik atuinerup annikillinera, tamatumani ilanngullugit imeq, akoorutissat, pappiaqqat il.il.;

·        Ulluinnarni ingerlatsinermit avatangiisit katillugu artorsartinneqartarnerata annikillinera;

·        Akit akitsuutillu allanngornerat apeqqutaatinnagu atuinerunerup takussaalernera;

·        Inuiaqatigiinnut avatitsinniittunut malugitillugu avatangiisinut nammineq  artorsartitsisarnerup annikillinissaa sulissutigineqartoq;

·        Soorlu suliffimmi avatangiisinut, ingerlalluarnermut, ilinniartitaanermut il.il. inuiaqatigiit avatangiisitta suleqatiginerat ersarissisillugu;

·        Suleqataasut peqataatinneqarnerata pitsaasumik sunniuteqarnera angullugu, tamatumani ilaatigut soqutigalugu peqataanerulerneq, attaveqaqatigiinnerulerneq kiisalu suleriaatsit pitsanngorsarnerat.

 

Pingaaruteqarpoq isigissallugu qorsunnik naatsorsuusiorneq kisimiissinnaanngimmat. Naatsorsuutit qorsuit suliamut ingerlajuartumut ilaasariaqarput, avatangiisit pitsanngorsarniarlugit suliniutinut angusat pivisunngortinnerannut atorneqassallutik.

 

Naatsorsuutit qorsuit Kalaallit Nunaanni sumiiffinni arlalinni atorneqalereerput. Sisimiuni Sanaartornermut ilinniarfiup naatsorsuusiani qorsuit siulliit saqqummiuteqammerpai siunissamilu annertusarnissaat kissaatigalugu. Sisimiut kommuniata Qaqortullu kommuniata aqutsisoqarfinni naatsorsuutit qorsuit suliarinerat qanittukkut aallartippaat. Maannamut misilittagaalersimasut makkua pingaarutaat erseqqissarpaat:

·        nukissat akissallu, piginnaasat atortussallu aallaqqaammulli pigineqarnissaata qulakkeernissaa,

·        suliffeqarfimmi tamarmik sorlaqarnissaa inuillu pingaarnerit akornanni ataqatigiiaarineq qulakkiissallugu kiisalu

·        annikitsumiit aallartinnissaq annertusiartortitsinissarlu Danmarkimi misiliittakkat anguneqarsimasut tunngavigalugit naatsorsuutit qorsuit, suliffeqarfiup nukissamik, imermik nioqqutissiassanilu annertuumik atuinerata nalunaarsornerata saniatigut ilaatigut imarissavai:

·        suliffimmi pisortaasut suliffeqarfiup avatangiisinut annertuumik sunniineranik nalilersuinerat taamaattoqarpallu avatangiisinut politikkip nassuiaatiginera,

·        suleqataasut suliffeqarfiup avatangisitigut sulineranut qanoq peqataatinneqarnerat allaaseralugu,

·        akoorutinut mingutsisartunut atatillugu suliffimmi avatangiisinut tunngasut allaaseralugit.

 

Naatsorsuutit qorsuit pillugit Danmarkimi misilittakkat takutippaat avatangiisit sulinermilu avatangiisit pitsanngorsarnissaata angunissaanut sakkuulluarsinnaasut. Suliffeqarfiit namminneq avatangiisitigut sulinerat anertusissaaq pisussaaffigilerunikku suliffeqarfiup avatangiisitigut artorsartitsinera pillugu paasissutissat pissarsiaralugillu tamanut saqqummiuttarnissaat. Misilittakkat takutippaattaaq naatsorsuutit qorsuit suliffeqarfinni pissusilersortarnerup allanngornissaanut peqataasinnaasut, akuutissat mingutsitsisartut qanoq annertutiginerat nutaamik periuseqarluni annertussusilerneqarpat.

 

Danmarkimi misilitakkat tunngavigalugit eqqarsaatigisariaqarpoq naatsorsuutit qorsuit eqqunnissaat pillugu apeqqut silinnerusumik eqqarsaatigisariaqarnersoq. Kalaallit Nunaanni arlalinnik suliffeqarfeqarpugut kapitel 5 suliffeqarfinnik taaneqartartunik. Suliffeqarfiit taakkkua ilai arlallit kalaallit naliliineranniit isigalugu imermik, nukissamik il.il. annertuumik atuisuupput kiisalu avatangiisinut artorsaataasumik sunniisarlutik.  Aamma pingaaruteqarsinnaavoq isigissallugit suliffeqarfinnit taakkunanngaaniit avatangiisinut artorsartitsinerit naatsorsuutillu qorsuit eqqunneqarnerata taakkununnga sunniutai. Alla pingaaruteqanngitsuunngitsoq tassaassaaq suliffeqarfinnut takusinnaanngortissallugu nukissamik sipaarniarluni iliuutsinut aningaasaliinerit ungasinnerusoq isigalugu imminut aningaasalersorsinnaalersin-naammata soorlu oliamut ikummatissamullu akissaajaatit appasissut aqqutigalugit.

 

Naatsorsuutit qorsuit suliarineqarnissaat piumasarineqarpat ilisimasariaqarpoq aalajangiinerussammat annertooq tamanullu attueqisoq, tassani apeqqutit arlallit qulaajartariaqassallutik, ilaatigut makkua:

·        naatsorsuutit qorsuit atorsinnaassusiat sunniutaallu,

·        pisortat suliffeqarfii, suliffeqarfiit il.il. qanoq amerlatigisut naatsorsuutinik qorsunnik eqqussisariaqarnersut

·        naatsorsuutit qorsuit eqqunneqarnerannut malinnaaffigeqqinnerannullu aningaasanik pisariaqartitsineq nalilersussallugu

·        aningaasanik atuinerup naatsorsuutinik qorsunnik eqqussinermi angusanut naapertuuttuunera nalilersussallugu

·        naatsorsuutinut qorsunnut akissaajaatit, atortussat il.il. qanoq aningaasalersorneqassanersut

·        naatsorsuutinut qorsunnut suut ilaassanersut (nukkissat, eqqakkat, akoorutissat, avatangiisinut politiki, suliffigisami avatangiisit il.il.)

 

Nukissamut politiki siunissamut tikkuartoq pillugu nassuiaat aqqutigalugu Naalakkersuisut periusissanut ingerlatassanullu pilersaarusiorniarput, naatsorsuutigineqarluni 2007-ip aallartinnerani naammassisimassasoq. Perisusissanut ingerlatassanullu pilersaarutip ilagisaatut naatsorsuutini qorsunni pitsaassusissat piviusunngortitsinissarlu pillugit siunnersuutip suliarineqarnissaa ilaassaaq. Suliami tamatumani soqutigisaqartut pingaarutillit ilanngunnissaat ataqatigiiaarinissarlu pisariaqarput. Naalakkersuisut tamanna qulakkeerniarpaat.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut akornutissaqarsorinngilaat aalajangiiffigisassatut siunnersuutit taakkua marluk akuersissutigineqarnissaat, siunnersuutigissalluguli siunnersuutit aappassaaneerneqannginnermmi Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaanni suliarineqassasut.

 

Taamatut oqaaseqarlunga suliaq Inatsisartunit suliareqqinneqartussanngortippara.