Samling

6. marts 2006     FM 2006/58

 

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at offentlige institutioner og hjemmestyreejede virksomheder implementerer "Grønne regnskaber".

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Begrundelse:

 

Vi er i Grønland desværre stadig afhængige af at skulle importere en ganske betydelig mængede fossilt brændstof til opvarmning og el-produktion. Demokraterne erfarer fra Grønlands Statistik, at Grønland i 2004 samlet importerede for 450 mio. kr. brændstof. Dette beløb udgør 8,4 procent af vores import i 2004 tal. Det vil uden tvivl være forbundet med fordele for det grønlandske samfund, hvis vi alle med en mere miljørigtig adfærd kunne blive lidt bedre til at nedbringe vort varme- og elforbrug således, at der ikke fyres for snespurvene og lyses på den oplyste sommernat. Denne adfærd kunne fremmes ved at indføre "Grønne regnskaber".

 

Vi må konstatere, at de høje verdensmarkedspriser på fossilt brændstof beklageligvis ikke viser tendenser til at falde.

 

Brugen af "Grønne regnskaber" vil efter Demokraternes mening være et godt redskab til at synliggøre forbruget således, at man direkte kan sætte ind overfor samfundets generelle energiomkostninger. Hjemmestyret kan være et forgangseksempel ved målrettet at arbejde for, at "grønne regnskaber" bliver introduceret som et energistyringsredskab hos hjemmestyrets institutioner og i de hjemmestyreejede virksomheder. 

 

I andre lande har man opnået gode erfaringer ved at indføre ¿grønne regnskaber¿, og der er opnået væsentlige besparelser på energibudgettet hos offentlige institutioner.

 

På trods af, at vi i stigende grad benytter vandkraft i Grønland, er der hos Demokraterne ikke tvivl om, at et nedsat forbrug af energi vil have en gavnlig virkning på den økonomiske drift af institutionerne i almindelighed, og tillige komme Landskassen til gavn i form af besparelser på institutionernes driftsbudgetter.

 

Som et kuriosum kan det afslutningsvis nævnes, at Albertslund kommune har haft gode erfaringer med at benytte ¿Grønne regnskaber¿. Albertslund Kommune har siden implementeringen af "Grønne Regnskaber" opnået en besparelse på 9 millioner kroner om året. Det er mit håb, at det grønlandske samfund ligeledes kunne opnå positive "besparelser" ved at bruge "Grønne Regnskaber". I disse tider, hvor vi igen og igen taler om konsekvenserne ved ophævelse af ensprissystemet, er der ingen, der har taget fat på, hvorledes de private husstande i byer, bygder og yderdistrikterne kan rådgives om, hvorledes de kan nedbringe deres energiforbrug. Det synes som om, at hjemmestyret mangler at formidle en reel og koordineret information til borgene om, hvordan private husstandes forbrug af el, vand og varme kan reduceres. 

 

Lad grønne regnskaber blomstre til gavn for den anstrengte økonomi. Med disse ord overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling.

6. marts 2006 UPA 2006/58

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

 

Inatsisartunut aalajangiutassanngorlugu siunnersuut, Naalakkersuisut sulissutigissagaat naalagaaffiup ataani suliffeqarfinni Namminersornerusunillu pigineqartut suliffissuini anguniagaassasoq "nukissiornermut atorluaaneq".

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

 

 

Tunngavilersuut:

 

Ajoraluartumik nunatsinni annertoorujussuarmik kiassarnermut kallerullu innniliornermut ikummatissanik pisiortornissarput suli pisariaqartinneqarmat. Kalaallit Nunaata naatsersueqqissaartarfiatigoorlugu Demokraatit paasisimavaat, Kalaallit Nunaat 2004-mi katillugu 450 miliuunit koruuninut ikummatissanik eqqussaqarsimasoq. Avataaniit pisinitta 2004-mi 8,4%-eralugu. Inuiaqatigiinnut kalaallinut qularnanngitsumik iluaqutaassaaq, tamatta avatangiisinut mianerinninnerusutut pissussuseqarutta kiassarnermut innaallagissamullu atuinitta appaallatsinnissaa angusinnaassagaluaripput. Pisariaqanngilarmi qupaloraarsuit kiassaaffigissallugit aasallu qaamanersua ikumatitsiffigissallugu. Pissutsitsigut atukkatsigut siuariarsinnaavugut "nukissamik atorluaanitsigut".

 

Ilisimassavarput ikummatissanut nunani tamani akigititat qaffasissorujussuusut ajoraluartumillu minnerulernissaannik ilimanartoqarani.

 

"Nukissanik atorluaanerup" atornera Demokraatit isumaat naapertorlugu atuinerup ersersinnissaanut sakkussaqqippoq, taammaaliornermilu inuiaqatigiit nalinginnaasumik nukissiornermut aningaasartuutaannik toqqaannartumik allannguisoqassagaluarpoq. Namminersornerullutik Oqartussat maligassiuisuusinnaapput siunertalimmik sulissutigineqarpat Namminersornerullutik Oqartussat suliffiutaanni suliffissuarnilu Namminersornerullutik Oqartussanik pigineqartuni "nukissanik atorluaaneq" nukissanik aqutsilluarnertut ilisaritinneqarpat.

 

Nunani allani angusat pitsaasut anguneqarsimapput "nukissanik atorluaanerup" atulernerani, pisortallu suliffeqarfiini nukissanut aningaasartuutinik mikinngitsumik sipagaqarneq anguneqarsimalluni.

 

Nunatsinni erngup nukinga atorneqarnerujartoraluartoq Demokraatit qularinngilaat, nukissanik atuinerup minnerulernera pitsaasumik suliffeqarfinnut nalinginnaasumik aningaasartornerup tungaatigut pitsaaquteqassasoq, taamaaqataanillu suliffeqarfiit ingerlatsinerminni aningaasartuutiminnut sipaagaqarneri Nunatta karsiata iluaqutigiumaarai.

 

Naggasiutigalugu qaqutigoortutut eqqaaneqarsinnaavoq, Albertslundip kommunia "nukissanik atorluaanermik" atuisimaneq paasisimasaqarfigilluaraat. Albertslundip kommuniani "nukissanik atorluaanerup" atuutilernerata kingorna ukiumut 9 miliuunit koruuninit sipaagaqarneq anguneqarsimavoq. Neriuutigaara inuiaqatigisatta aamma "nukissanik atorluaanerup" atornerani "sipaagaqarneq" pitsaasoq angusinnaassagaat. 

 

Piffissami maani assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinnissaata kingunerisassai oqaluuserijuannguarlugit, illoqarfinni, nunaqarfinni inoqarfiusunilu avinngarusimanerusuni innuttaasut namminneq najugarisaanni qanoq ilillutik nukissanik atuinerisa minnerulersinnaanissaannik kimilluunniit siunnersorneqarsinnaanerat sulissutigineqarsimanani. Soorluliuna innuttaasut namminneq illuminni innaallagissamik, imermik kiassarnermillu minnerusumik atornissaata paasissutigitilluarnissaa Namminersornerullutik Oqartussaniit qanoq iliuuserineqarsimanngitsoq.

 

Aningaasartuutinut sipaagaqarnissamut naggorisaaneq aningaasaqarnermut ilungersortumut iluaqutaali. Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartuni oqaluuserilluagassatut ingerlateqqippara.