Samling

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

   

03. maj 2006                                                                                                                   FM 2006/57

   

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at gennemgå gældende bestemmelser om håndtering af affald med henblik på at sikre, at bestemmelserne på hånd-gribelig vis regulerer håndtering af komplekse affaldstyper, såsom skibe, både, joller, køre-tøjer og teknologisk affald, tillige kommunalbestyrelser i forbindelse med regelsaneringen have nogle bedre og mere nuancerede kompetencer og myndigheds- redskaber overfor borgere, husejere og virksomheder.

(Marie Fleischer Demokraterne)

 

Fra Siumut kan vi genkende omhandlende problemer om håndtering af diverse affaldstyper samt problemet med at få den nuværende lovgivning overholdt af myndighederne og befolkningen.

 

Landsstyret er også bekendt med problemet, hvorfor det som nævnt af Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, er man nu ved at udfærdige en opstramning af lovgivningen på området med et ændringsforslag til miljøforordningen således man får udfærdiget en bedre og mere tidssvarende affaldsbekendtgørelse med større fokus på forebyggelse.

 

Genanvendelse/genbrug af affaldsprodukter og minimering af affald  er også en af tankerne bag ændringsforslaget.

 

Med kendskab til,at flere af kommunerne økonomisk og professionelt  ikke har kunnet håndtere omhandlende affaldshåndtering, er vi fra Siumut  indstillet på at deltage i løsningen af problemet og erkende at den tidligere affaldshåndteringsmodel ikke har virket fuldt ud efter dens formål.

 

Flere kommuner har også som nævnt af forslagsstilleren problemer med efterladte biler og både, men ved ændringsforslaget af miljøforordningen får Kommunalbestyrelserne mulighed for at forlange udtjente genstande bortskaffet/fjernet, hvorved man retter op på disse dagligdags problemer.

 

KANUKOKA har i marts 2006 afholdt kursus for de tekniske chefer og udvalgsformænd for teknik og miljø, hvor man her blev forelagt emner vedr. affaldshåndteringsproblemet.

 

Et af emnerne var forbrændingsanlæg og her blev det diskuteret om det var økonomisk og miljømæssig realiserbar at have forbrændingsanlæg i en hver by og bygd, hvilket mødedeltagerne ikke syntes at være anbefalelsesværdig.

 

Fra Siumut er vi enige om, at der skal en holdningsændring til i befolkningen således, at vi alle begynder at tænke på hvilke konsekvenser vores affald har på os selv, det vi spiser og naturen.

 

De konsekvenser sker ikke fra dag til dag men oparbejdes gennem år, og skader måske ikke os men vores efterkommere, hvorfor det er meget vigtigt at vi deltager på bedst mulig vis i samarbejde med lande fra det øvrige arktis i løsningen af affaldsproblemet.

 

Et andet aspekt er som nævnt af forslagsstilleren indflydelsen efterladte/udtjente genstande og affald har på turister og borgerne i byerne og bygderne, hvorfor det er et problem der skal løses og prioriteres på lige fod med andre opgaver i vores storslået og prægtige land.

 

Med disse ord vil vi fra Siumut overgive sagen til behandling i landstingets frednings og miljø udvalg, idet vi tilslutter os Landstyremedlemmet for Sundhed og Miljø beslutning.

   

Kim Kielsen

Siumut  

 

03. maj 2006                                                                                                              UPA 2006 / 57

   

Eqqagassalerineq pillugu aalajangersakkat atuuttut misissuataarneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, eqqagassat pisariusut soorlu umiarsuit, umiatsiat, umiatsiaaqqat, qamutit motorillit kiisalu eqqagassat teknikkimut tunngasut isumagineqarnissaat pillugit aalajangersakkani timitalimmik inatsiseqartitsinissaq qulakkeerniarlugu, aammattaaq kommunalbestyrelsit malittarisassanik atorunnaarsitsinissamut atatillugu innuttaasunut, illuutilinnut suliffeqarfinnullu assigiinngisitaarnerusumik oqartussaaffeqalernissaat oqartussaaffim-mullu sakkussaqalernissaat siunertaralugu.

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

 

Siumumiit ajornartorsiut pineqartoq ilisaraarput igitassanut assigiingittunut iliuuserineqartartut maannakkullu inatsisit atuutinneartut pisortaniit, innuttanillu unioqqutinneqarnatik atortinniarne-qarnerat.

 

Naalakkersuisut aamma ajornartorsiut ilisimaarivaat, soorlu Peqqinnissamut Avataangiisimullu Naalakkersuisup oqaatigigaa, inatsisinik naqqissuinermik inaarisoqarnissaanik suliaqartoqartoq, avatangiisinut peqqussutissanik allannguutissanik siunnersuutissanik nutartikkanik pitsaanerusu-nillu, pitsaaliuinermik annertunerusumik siunertalimmik imalimmik.

 

Eqqakkanik atueqqiineq annikilliliinerlu allanngutissatut siunnersuummi eqqarsaatit ilagaat.

 

Ilisimaarillugu kommuunit arlallit aningaasatigut nammassinnaannagulu pitsaassutsimigullu naammaginartumik suliarisinnaasimanngikkaat eqqakkanik suliaqarneq, siumumiit piareersimaffigaarput ajornartorsiutip aaqqiissuteqarfigineqaqqinnissaani suleqataanissaq, nassuerutigalugulu siornatigut eqqakkanik suliaqarnermi suleriaaseq pissusissaminut siunertaminullu naleqquttuusimanngittoq.

 

Kommuunillumi arlallit siunnersuuteqartup eqqaasaattut biilikunik, angallatikunillu qimaannakkanik ajornartorsiuteqarput, allannguutissatullu siunnersuutip avatangiisinut peqqussutimut, kommuneni siulersuisut piginnaanngortissavaai tamakku atorunnaartut peerneqaqqussallugit, taamaalilluni ulluinnarni ajornartorsiutit aaqqiivigalugit.

 

KANUKOKA marts 2006-mi pikkorissartitsivoq teknikkikkut aqutsisoqarfinni ittunut, kiisalu teknikkikkut avatangiisimullu ataatsimiititaliani siulittasunut, eqqakkanik suliaqarnermi periuutsinik saqqummiivigineqarlutik.

 

Sammisat ilaat ikuallaaveqarnermut tunngavoq, tassanilu eqqartorneqarput aningaasatigut, avatangiisimullu illersorneqarsinnaasumik illoqarfinni, nunaqarfinnilu tamani pilersitsisoqarsin-naanersoq, ataatsimeeqataasut innersuussutigisinnaasimanngilaat illoqarfinni, nunaqarfinnilu tamani pilersitsisoqarsinnaanera.

 

Siumumiit isumaqataaffigaarput eqqarsartaatsikkut allannguisoqartariaqartoq, inuiaqatigiinni eqqakkatta uatsinnut, nerisatsinnut kiisalu nunamut sunniutigisartagaat eqqarsaatigilertariaqaratsi-gu.

 

Sunniutigisartagai ullormiit ullormut pineq ajorput, ukiullu ingerlaarnerini alliartortarlutik,  uagutsinnullu ajoqutaasariaqarnatik, kisiat kinguaassatsinnut ajoqutaallutik.

Taamaattumik pingaartuuvoq nunat avannaamioqatigiit suleqatigilluarlugit eqqakkanik ajornartorsiutit aaqqiivigineqarnissaat.

 

Isiginneriaaseq allak, siunnersuuteqartup taasaa eqqakkat, allallu atortut atorunnaarsimasut takornarianut, innuttaasunullu illoqarfinni nunaqarfinnilu, sunniutigisartagai, taamaattumik ajornartorsiutip aaqqinniarnissaani tulleriaarinermi nunatsinni pinnersumi suliassat allat ilutigalugit suliarineqassasut.

 

Taamatut oqarluta suliassaq Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisimullu Ataatsimiititaliaanut, Siumumiit tunniutissavarput, nalunaarutigalugulu Peqqinnissamut Avatangiisimullu Naalakkersuisup aaliangiineranut isumaqataagatta.

   

Kim Kielsen

Siumut