Samling

FM 2006/57

Med henvisning til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende beslutningsforslag:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at gennemgå gældende bestemmelser om håndtering af affald med henblik på at sikre, at bestemmelserne på håndgribelig vis regulerer håndtering af komplekse affaldstyper, såsom skibe, både, joller, køretøjer og teknologisk affald, tillige skal kommunalbestyrelser i forbindelse med regelsaneringen have nogle bedre og mere nuancerede kompetencer og myndighedsredskaber overfor borgere, husejere og virksomheder.

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

Begrundelse:

Når jeg sammenholder bestemmelserne i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 17. september 1993 om bortskaffelse af affald -   og anden lovgivning, der regulerer forurening og beskyttelse af miljøet med virkelighedens affaldshåndtering i flere grønlandske kommuner, så sidder jeg tilbage med en række spørgsmål. 

Er reglerne ikke gode nok, bliver de blot ikke fulgt, eller hvad er der galt?

Hvorfor skal man anno 2006 opleve affald i form af plast, andet husholdningsaffald, både, skibe, joller, efterladte fiskeredskaber, teknologisk affald, køretøjer, organisk affald og storskrot i bred forstand pryde landskabet i grønlandske byer og bygder i vores såkaldte rene land, Grønland?

Hvordan kan man brande Grønland som et rent land, når affaldet flyder i store dynger ?

Mangler kommunerne vilje eller kompetencer til at pålægge borgere eller virksomheder at rydde op?

Eller er vi i en situation, hvor borgere eller virksomheder lader hånt om vores fælles ansvar for et sundt miljø?

Er situationen tillige, at tilsynsmyndigheden i Landsstyret svigter, når kommunerne må give fortabt?

Der er efter min mening behov for en nærmere gennemgang af de eksisterende regler om håndtering af affald med henblik på en vurdering af om reglerne er gode nok, og om de er tilpasset virkelighedens problemstillinger og forholdene i Grønland. Dette således, at vi kan holde vores dyrebare natur ren og fri for sådanne efterladenskaber, som udviser en mangel på affaldshåndtering. Herunder mener jeg, at Landsstyret skal indskærpe de enkelte kommunalbestyrelser, at de har ansvaret for håndtering af sådanne efterladenskaber, og ansvaret for at handle såfremt opgaverne ikke løses.

Som en sidebemærkning mener jeg, at efterladt affald i form af kasserede fiskeredskaber i vidt omfang allerede dækkes af affaldsbekendtgørelsen fra 1993. Dette til trods, ser man stadig sådant affald i byer, bygder og i naturen.

Jeg er klar over, at der pågår et større udredningsarbejde med henblik på at vedtage en ny affaldshåndteringsplan, men jeg er af den opfattelse, at dette forslag skal sikre, at affaldshåndteringen går i den rigtige retning, og at der handles nu.

Jeg er udmærket klar over, at regler ikke gør det alene, men som lovgivere må vi kræve, at vores regler er enkle, klare og brugbare for de, der skal leve med dem. Dette samtidig med, at det sikres, at der i  Landstyrets tilsynspligt ligger, at der ansvarligt og hurtigt gribes ind, såfremt man lokalt eller regionalt ikke kan magte de pålagte opgaver, hvilket i denne sammenhæng er at tilsikre, at miljøet holdes rent.

Ikke bare indenfor miljøet, men også på andre samfundsområder, går det først galt hvis Hjemmestyret og kommunerne bekriger hinanden omkring ansvar og kompetencer, mens virkelighedens problemstillinger forbliver uløste. Vi skal passe på, at vi i Grønland ikke bliver verdensmestre i at tale om tingene, mens vi undlader at udmønte konkrete løsninger på de problemer, der summer som fluer om affaldet.

I en tid, hvor vi i konkurrence med alle andre destinationer i verden, prøver at tiltrække turister til vort smukke land, som er berømmet for sin renhed, så ser jeg et paradoks i, at turisterne bliver mødt med mængder af efterladt affald, og jeg ser det påkrævet, at man som minimum skal holde naturen ren.

Det er vigtigt, at miljømyndighederne i Landsstyret, Kanukoka og ikke mindst repræsentanter fra turismen sætter sig sammen og drøfter, hvor og hvordan det går galt med nutidens affaldshåndtering, og hvad der konkret skal gøres for at tage fat på en løsning af de synlige problemer. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at konkret handling ikke får lov til at stå i tomgang ved, at Landsstyret anbefaler, at man skal afvente de endelige beslutninger omkring Strukturkommissionens betænkning, den meget brede Affaldshåndteringsplan og diverse arbejdsgruppers arbejde med samlede udredninger. Sker dette, så lider miljøet, befolkningen og turismen på systemets behov.

Med disse bemærkninger ser jeg ser frem til Landstingets velvillige behandling

10. marts 2006                                                                                                                       UPA 2006/57

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Eqqagassalerineq pillugu aalajangersakkat atuuttut misissuataarneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, eqqagassat pisariusut soorlu umiarsuit, umiatsiat, umiatsiaaqqat, qamutit motorillit kiisalu eqqagassat teknikkimut tunngasut isumagineqarnissaat pillugit aalajangersakkani timitalimmik inatsiseqartitsinissaq qulakkeerniarlugu, aammattaaq kommunalbestyrelsit malittarisassanik atorunnaarsitsinissamut atatillugu innuttaasunut, illuutilinnut suliffeqarfinnullu assigiinngisitaarnerusumik oqartussaaffeqalernissaat oqartussaaffimmullu sakkussaqalernissaat siunertaralugu.

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

Tunngavilersuut:

Igitassanik eqqaasarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat kaajallaasitaanni nr. 28-mi 17. september 1993-imeersumi aalajangersakkat - kiisalu  inatsisiliat allat ullumikkut nunatsinni kommunini arlaqartuni igitassanik eqqaasarnermi avatangiisit mingutsinneqannginnissaannut innarlitsaaliornissaannullu malittarisassaqartitsisut sanilliukakkit, arlalinnik apeqqutissaqalerpunga.    

Malittarisassat pitsaalluannginnamik, maleruarneqanngiinnaramik imaluunniiit sunaana ajoqutaasoq?

Ukiumi 2006-imi sooq eqqakkat plastikkiusut, igaffimmi atukkanit eqqakkat, umiatsiat, umiarsuit, umiatsiaaqqat, aalisarnermut atortut qimaannakkat, eqqakkat teknikkimut tunngasut, qamutit motorillit, eqqakkat uumasunit pisut aammalu eqqakkat annertoorsuit nunatsinni illoqarfinni nunaqarfinnilu nunamik kusassaataassappat nunatsinni eqqiluitsumi, Kalaallit Nunaanni?  

Kalaallit Nunaat nunatut eqqiluitsutut qanoq ililluni avammut nittarsaanneqassava eqqakkat qaleriiaarsuutillugit?

Innuttaasut suliffeqarfiilluunniit saleeqqullugit kommunit piumassuseqannginnamik oqartussaaffeqaratilluunniit?

Imaluunniit imatut atugaqarpugut, innuttaasut suliffeqarfiilluunniit peqqinnartunik avatangiiseqarnissatsinnik ataatsimut akisussaassuseqarnerput sumiginnarlugu?

Imaluunniit aamma atukkat imaappat, Naalakkersuisuni nakkutilliisussatut oqartussaaneq soqutiginngikkaat, kommunit uniinnartariaqaleraangata?

Isumaga malillugu igitassanik eqqaasarneq pilllugu malittarisassat atuuttut erseqqinnerusumik misissuataarneqarnissaat pisariaqarpoq malittarisassat ilumut pitsaasuunersut aammalu Kalaallit Nunaanni ulluinnarni ajornartorsiutinut pissutsinullu naleqqussagaanersut naliliivigineqarnissaat siunertaralugu. Taamaalilluta pinngortitaq eriagisarput eqqiluitsuutissinnaavarput igitassanik eqqaasarnermik amigaateqarnermut ersiutaasunik taamaattunik qimatsiviginagu.

Tassunga atatillugu isumaqarpunga Naalakkersuisut kommunalbestyrelsinut assigiinngitsunut erseqqissaatigissagaat qimaannakkat taamaattut isumageqqullugit, aammalu suliassat isumagineqanngippata iliuuseqarnissartik akisussaaffigigaat.

Saniatigut oqaatigissallugu isumaqarpunga igitassat qimaannakkat soorlu aalisarnermut atortut igiinnakkat igitassanik eqqaasarneq pillugu nalunaarummi 1993-imeersumi annertuumik malittarisassaqartinneqareermata. Naak taamaakkaluartoq illoqarfinni, nunaqarfinni pinngortitamilu taamaattunik eqqagaqartuarpoq.

Nalunngilara igitassanik eqqaasarnissamik pilersaarutip nutaap akuersissutigineqarnissaanut atasumik piareersaalluni suliassaq annertooq pisussaasoq, isumaqarpungali siunnersuummi matumani qulakkeerneqassasoq igitassanik eqqaasarneq eqqortup tungaanut sangutinneqassasoq, aammalu maanna iliuuseqartoqartariaqalersoq.

Nalunngilluinnarpara tamanna taamaallaat malittarisassatigut pinavianngitsoq, kisiannili inatsisiliortutut piumasarisariaqarparput malittarisassiatta paasiuminartuunissaat, erseqqissuunissaat aammalu taakku atuisussaminnut atorsinnaasuunissaat. Tamatuma peqatigisaanik qulakkeerneqassaaq Naalakkersuisut nakkutillisussaatitaanerat uaniissappat,  najukkani assigiinngitsuni nunalluunniit immikkoortuisa suliassiissutigineqartut suliarineqarnissaat artorpatigik akisussaassusilimmik pinasuartumillu suliniuteqarnissaq, tamannalu avatangiisitta eqqiluitsuutinnissaanut qulakkeereqataassaaq.

Avatangiisinuinnaanngitsoq aammattaarli inuiaqatigiinni suliassaqarfinni allani aatsaat ajutoortoqartarpoq, Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akisussaassuseqarnissaq oqartussaaffiillu pillugit imminnut akerlilersuutileraangata, ajornartorsiutilli piviusut aaqqiivigineqassanatik. Sianigissavarput Kalaallit Nunaanni pissutsit pillugit oqaloqatigiittarnikkut nunarsuarmi pissartanngornaviannginnatta, ajornartorsiutit eqqakkani niviukkatut timmioraartut aalajangersimasumik aaqqiiviginissaat piviusunngortinngikkutsigik.

Ukiuni makkunani nunarsuarmi ornitassanik allanik tamanik unammilleqateqarnitsinni nunatsinnut kusanartumut minguissutsimigut tusaamasaasumut takornariat pilerisaarlugit misilittarpavut, taamaattumik takornariat tikinnerminni eqqakkanik qimaannakkanik siumugaqartarnerat isummamigut tamatumunnga akerliuvoq, pisariaqartutullu isigaara  pinngortitaq minnerpaatut eqqiluitsuutinniarneqassasoq.

Pingaartuuvoq Naalakkersuisuni, KANUKOKA-mi ingammillu takornariartitsinermi sinniisuutitani avatangiisinut oqartussaasut ataatsimoorlutik ullumikkut igitassanik eqqaanermi sukkut qanorlu ajortoqartoq, aammalu ajornartorsiutit takuneqarsinnaasut aaqqinneqarnissaannut qanoq iliuuseqartoqarnissaa, oqallisigissappassuk. Tamatumunnga atatillugu pingaaruteqarpoq aalajangersimasumik iliuuseqarnissaq uninngatiinnarneqassanngippat, Naalakkersuisut kaammattuutigippassuk Aaqqissussaanermut Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaanni aalajangiinissat, igitassanik eqqaaneq pillugu pilersaarutip tamanut tunngasup aammalu suleqatigiissitat assigiinngitsut ataatsimoorlutik nassuiaasiornermik suliaat utaqqimaarneqassasut. Taama pisoqarpat taava avatangiiserput, innuttaasut takornariallu aqutsinermi qanoq piumasaqarneq pissutigalugu atugassaqassapput.