Bilag 1
Bilag 1
De skattemæssige fradrag m.m.
Nedenfor omtales kort de enkelte fradrag og den fælleskommunale skat, deres hensigt og virkning samt tidligere års fastsættelse.
1. Personfradrag - § 32, stk. 1.
Personfradraget er et beregningsmæssigt fradrag, hvis hensigt er, at der kun skal svares skat af den del af indkomsten (den skattepligtige indkomst), som overstiger personfradraget.
Personfradraget har for årene 1975 til 1986 været fastsat til kr. 20.000, for 1987 (skattereformen) til 1991 til kr. 35.000, for 1992(skatteomlægningen) til 2004 kr. 40.000 og for 2005 (skattereform) og 2006 til 48.000 kr.
2. Standardfradrag - § 16, stk. 2.
Standardfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, hvis hensigt er at træde i stedet for "faktiske" fradrag, som ikke tilsammen overstiger standardfradraget.
Standardfradraget har for årene 1975 til 1989 været fastsat til kr. 4.000, for 1990 til 1998 til kr. 6.000, for 1999 til 2004 kr. 8.000 og for 2005 (skattereform) og 2006 til 10.000 kr.
3. Skattefrit beløb for B-indkomst - § 15, stk. 2.
Det skattefri beløbs hensigt er, at B-indkomster kun beskattes i det omfang, de tilsammen overstiger det skattefri beløb. Det skattefri beløb gælder dog også for indhandlere, selvom indhandling er A-indkomst.
Det skattefri beløb for B-indkomst har for årene 1975 til 1992 været fastsat til kr. 4.000 og for 1993 til 2006 til kr. 5.000.
4. Fast fradrag for begrænset skattepligtige lønmodtagere - § 2, stk. 2.
Det faste fradrag er et ligningsmæssigt fradrag, hvis hensigt er at træde i stedet for samtlige "faktiske" fradrag for begrænset skattepligtige lønmodtagere.
Det faste fradrag har for årene 1975 til 2006 været fastsat til kr. 1.000.
5. Fælleskommunal skat - § 28 a, stk. 2.
Den fælleskommunale skat er en særlig skatteart, hvis hensigt er at dække det kommunale provenutab, som er en følge af den væsentlige forhøjelse (fra kr. 20.000 til kr. 35.000 i 1987, til kr. 40.000 i 1992 og til 48.000 kr. i 2005) af personfradraget. Provenuet fra den fælleskommunale skat indgår i sin helhed i skatteudligningsordningen - kommunernes provenutab ved personfradragsforhøjelsen føres således tilbage til kommunerne via skatteudligningsordningen.
Udskrivningsprocenten, som indførtes i 1987 (skattereformen), blev for 1987 til 1991 fastsat til 3 %, for 1992 til 2004 til 4 % og for 2005 (skattereform) og 2006 til 6 %.
Ilanngussaq 1
Ilanngussaq 1
Akileraarutitigut ilanngaatissat il.il.
Ataani naatsumik allaaserineqarput ilanngaatit ataasiakkaat kommuninullu ataatsimut akileraarut, taakku siunertaat malunniutaallu kiisalu ukiuni siuliini angissusilerneqartarnerat.
1. Inummut ilanngaat - § 32, imm. 1.
Inummut ilanngaat naatsorsuinermi ilanngaataavoq siunertaraalu inummut ilanngaatip saniatigut aningaasarsiat (aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat) kisimik akileraaruteqartinneqarnissaat.
Ukiuni 1975-imiit 1986-imut inummut ilanngaat 20.000 koruuninut, 1987-imiit (akileraartarnerup aaqqissuuteqqinneqarnera)1991-imut 35.000 koruuninut, 1992-imiit (akileraarutit iluarsartuunneranni) 2004-imut 40.000 koruuninut aammalu 2005-mut (akileraartarnerup aaqqissuuteqqinneqarnera) 2006-mullu 48.000 koruuninut angissusilerneqartarsimavoq.
2. Ilanngaat aalajangersimasoq - § 16, imm. 2.
Ilanngaat aalajangersimasoq akileraarusiinermi ilanngaataavoq taannalu "ilanngaativinnut" ilanngaammit aalajangersimasumit annerunngitsunut taartaalluni ilanngaataavoq.
Ilanngaat aalajangersimasoq ukiuni 1975-imiit 1989-imut 4.000 koruuninut angissusilerneqartarsimavoq, 1990-imiillu 1998-imut 6.000 koruuninut angissusilerneqartarsimavoq, 1999-miit 2004-mut 8.000 koruuninut aammalu 2005-mut (akileraartarnermut aaqqissuusseqqin-neq) 2006-mullu 10.000 kr.-inut angissusilerneqarluni.
3. Aningaasarsiat B-t akileraaruteqaataasussaanngitsut - § 15, imm. 2.
Akileraaruteqaataasussaanngitsuni taakkunani isumaginiarneqarpoq akileraaruteqaataasussaanngitsut saniatigut aningaasarsiat B-t kisimik akileraaruteqartinneqarnissaat. Aammattaarli aningaasarsiat B-t akileraaruteqaataasussaanngitsut tunisassiorfinnut tunisisartunut atuupput, naak tunisat aningaasarsiat A-jugaluartut.
Aningaasarsiat B-t akileraaruteqaataasussaanngitsut ukiuni 1975-imiit 1992-imut 4.000 koruuninut angissusilerneqartarsimapput 1993-imiillu 2006-imut 5.000 koruuninut angissusilerneqarsimallutik.
4. Akissarsiortunut killilimmik akileraartussaasunut ilanngaat aalajangersimasoq -
§ 2, imm. 2.
Ilanngaat aalajangersimasoq taanna akileraarusiinikkut ilanngaataavoq, tassalu akissarsiortunut killilimmik akileraartussaasunut "ilanngaativinnut" tamanut taartaalluni ilanngaataalluni.
Ilanngaat aalajangersimasoq taanna ukiuni 1975-imiit 2006-imut 1.000 koruuninut angissusilerneqartarsimavoq.
5. Kommuninut ataatsimut akileraarut - § 28 a, imm. 2.
Kommuninut ataatsimut akileraarut akileraarutaavoq immikkut ittoq, siunertaraalu inummut ilanngaatip annertuumik qaffannerata (1987-imi 20.000 koruuniniit 35.000 koruuninut, 1992-imi 40.000 koruuninut aammalu 2005-imi 48.000 koruuninut) kingunerisaanik kommunit isertitamikkut annaasaannut matussutaassalluni. Kommuninut ataatsimut akileraarummit isertitat tamakkiisumik akileraarutitigut naligiissaarinermi aaqqissuussinermut ilaapput - taamaalillutik inummut ilanngaatip qaffanneqarneratigut kommunit isertitamikkut annaasaat akileraarutitigut naligiissaarinikkut kommuninut utertinneqartarput.
Procenti akileraarusiissut, 1987-imi atuutilersinneqartoq (akileraartarnermut aaqqissuusseqqinneq), 1987-imiit 1991-imut 3 %-imut angissusilerneqartarsimavoq, 1992-imiit 2004-imut 4 %-imut aammalu 2005-mut (akileraartarnermut aaqqissuusseqqinneq) 2006-mullu 6%-imut angissusilerneqarsimalluni.
