Samling

20120913 09:26:15
Bilag 1

­­­­            Bilag 1

 

De skattemæssige fradrag m.m.

 

Nedenfor omtales kort de enkelte fradrag og den fælles­kommunale skat, deres hensigt og virk­­ning samt tidligere års fastsættelse.

 

1.       Personfradrag  -  § 32, stk. 1.

Personfradraget er et beregningsmæssigt fradrag, hvis hen­­sigt er, at der kun skal svares skat af den del af ind­komsten (den skattepligtige indkomst), som overstiger personfra­dra­get.

 

Personfradraget har for årene 1975 til 1986 været fast­sat til kr. 20.000, for 1987 (skattere­formen) til 1991 til kr. 35.000, for 1992(skatte­omlægnin­gen) til 2004 kr. 40.000 og for 2005 (skattereform) og 2006 til 48.000 kr.

 

2.       Standardfradrag  -  § 16, stk. 2.

Standardfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, hvis hen­sigt er at træde i stedet for "fak­tiske" fradrag, som ikke tilsammen overstiger standardfradraget.

­

Standardfradraget har for årene 1975 til 1989 været fast­sat ­­­­til kr. 4.000, for 1990 til 1998 til kr. 6.000, for 1999 til 2004 kr. 8.000 og for 2005 (skattereform) og 2006 til 10.000 kr.

 

3.   Skattefrit beløb for B-indkomst  -  § 15, stk. 2.

Det skattefri beløbs hensigt er, at B-indkomster kun be­skattes i det omfang, de tilsammen over­­stiger det skat­­tefri beløb. Det skattefri beløb gælder dog også for indhandlere, selvom ind­handling er A-indkomst.

 

Det skattefri beløb for B-indkomst har for årene 1975 til 1992 været fastsat til kr. 4.000 og for 1993 til 2006 til kr. 5.000.

 

4.   Fast fradrag for begrænset skattepligtige løn­mod­tagere  -  § 2, stk. 2.

Det faste fradrag er et ligningsmæssigt fradrag, hvis hensigt er at træde i stedet for samtli­ge "faktiske" fradrag for begrænset skattepligtige lønmodtagere.

 

Det faste fradrag har for årene 1975 til 2006 været fastsat til kr. 1.000.


5.       Fælleskommunal skat  -  § 28 a, stk. 2.

Den fælleskommunale skat er en særlig skatteart, hvis hensigt er at dække det kommunale pro­venutab, som er en følge af den væsentlige forhøjelse (fra kr. 20.000 til kr. 35.000 i 1987, til kr. 40.000 i 1992 og til 48.000 kr. i 2005) af per­son­fradraget. Provenuet fra den fælles­kommunale skat indgår i sin helhed i skatteudlig­nings­ordningen - kommunernes pro­­venutab ved personfra­dragsforhøjelsen føres således til­bage til kom­munerne via skatteudligningsordningen.

 

Udskrivningsprocenten, som indførtes i 1987 (skatte­re­for­men), blev for 1987 til 1991 fast­sat til 3 %, for 1992 til 2004 til 4 % og for 2005 (skattereform) og 2006 til 6 %.

­­­­­­­­

Ilanngussaq 1

             Ilanngussaq 1

 

 

Akileraarutitigut ilanngaatissat il.il.

 

Ataani naatsumik allaaserineqarput ilanngaatit ataasiak­kaat kommuninullu ataatsimut akile­raa­rut, taakku siuner­taat malunniutaallu kiisalu ukiuni siuliini angissusi­ler­neqartarnerat.

 

1.   Inummut ilanngaat  -  § 32, imm. 1.

Inummut ilanngaat naatsorsuinermi ilanngaataavoq siuner­taraalu inummut ilanngaatip sa­niatigut aningaasarsiat (aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat) ki­simik akileraarute­qar­tinne­qarnissaat.

 

Ukiuni 1975-imiit 1986-imut inummut ilanngaat 20.000 ko­ruuninut, 1987-­imiit (akileraa­rtarnerup aaqqissuuteqqinneqarnera)1991-imut 35.000 koruuninut, 1992-imiit (akileraarutit iluarsartuunneranni) 2004-imut­ 40.000 koruuninut aammalu 2005-mut (akileraartarnerup aaqqissuuteqqinneqarnera) 2006-mullu 48.000 koruuninut angissusilerneqartarsimavoq.

 

2.   Ilanngaat aalajangersimasoq  -  § 16, imm. 2.

Ilanngaat aalajangersimasoq akileraarusiinermi ilanngaa­taa­voq taannalu "ilan­ngaativin­nut" ilanngaammit aalaja­­­ngersimasumit annerunngitsunut taartaal­luni ilan­ngaa­taa­voq. ­­­­­­­­­­

 

Ilanngaat aalajangersimasoq ukiuni 1975-imiit 1989-imut 4.000 koruuninut angissusiler­ne­qartarsimavoq, ­1990-imiillu 1998-imut 6.000 koruuninut angissusilerneqartarsima­­­­voq,  1999-miit 2004-mut 8.000 koruuninut aammalu 2005-mut (akileraartarnermut aaqqissuusseqqin-neq) 2006-mullu 10.000 kr.-inut angissusilerneqarluni. 

 

3.   Aningaasarsiat B-t akileraaruteqaataasussaanngitsut  -  § 15, imm. 2.

Akileraaruteqaataasussaanngitsuni taakkunani isumaginiarneqarpoq akileraaruteqaa­taa­sussaanngitsut saniatigut ani­ngaasarsiat B-t kisimik akileraaruteqartinneqarnis­saat. Aam­mat­­taarli aningaasarsiat B-t akileraaruteqaa­taa­sussaan­ngitsut tunisassiorfinnut tunisisar­tunut atuup­put­, naak tu­­nisat aningaasarsiat A-jugaluartut.

 

Aningaasarsiat B-t akileraaruteqaataasussaanngitsut uki­uni 1975-imiit 1992-imut 4.000 koruuninut angissusiler­ne­qar­tar­simapput 1993-imiillu 2006-imut 5.000 koruu­ninut a­ngis­susi­lerneqarsimallutik.

 

4.   Akissarsiortunut killilimmik akileraartussaasunut ila­nngaat aalajangersimasoq  -

§ 2, imm. 2.

Ilanngaat aalajangersimasoq taanna akileraarusiinikkut ilanngaataavoq, tassalu akis­sar­siortunut killilimmik akileraartus­saasunut "ilanngaativinnut" tamanut taartaal­luni ilan­ngaataalluni.

 

Ilanngaat aalajangersimasoq taanna ukiuni 1975-imiit 2006-imut 1.000 koruuninut angis­susilerneqartarsimavoq.

 

5.   Kommuninut ataatsimut akileraarut - § 28 a, imm. 2.

Kommuninut ataatsimut akileraarut akileraarutaavoq im­mik­kut ittoq, siunertaraalu inum­mut ilanngaatip anner­tuumik qaffannerata (1987-imi 20.000 koruuniniit 35.000 koruu­ni­nut, 1992-imi 40.000 koruuninut aammalu 2005-imi 48.000 koruuninut) kingune­risaanik kommunit isertitamikkut an­naa­saannut matussu­taassalluni. Kommuninut ataatsimut akileraarummit iser­titat tamakkii­su­mik akileraarutitigut naligiissaarinermi aaqqissuussiner­mut ilaapput - taamaalillutik inum­mut i­lanngaatip qaffanne­qarneratigut kommunit isertitamikkut an­naasaat akileraaru­titigut naligiissaarinikkut kommuni­nut utertinneqartar­put.

 

Procenti akileraarusiissut, 1987-imi atuutilersinneqartoq (aki­leraartarnermut aaqqissuusseqqinneq), 1987-imiit 1991-imut­ 3 %-­imut angissusilerneqartarsimavoq, 1992-imiit 2004-imut 4 %-imut aammalu 2005-mut (akileraartarnermut aaqqissuusseqqinneq) 2006-mullu 6%-imut angissusilerneqarsimalluni.