Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg
vedrørende
FM 2005/21
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri
og
FM 2005/117
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri, med det formål at sikre:
· Nedbringelse af rentesatserne for boligstøttelåntagere (BSU).
· Indarbejde bestemmelse om, at boligstøttelåntagerne betaler månedsvis.
· Tilpasning af tilbagebetalingerne på baggrund af det reelle indkomstgrundlag hos låntagerne.
og
FM 2005/119
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte ændringsforslag til landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri, således at maksimumtilskuddet i §21b fastsættes til mindst 100.000 kr.
Afgivet til forslagenes 2. behandling
Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, formand
Landstingsmedlem Per Rosing¿Petersen, Siumut, næstformand
Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, Siumut
Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut
Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne
Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har efter 1. behandlingen den 19. april 2005 gennemgået forslagene om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri med bemærkninger.
Spørgsmål
Udvalget har til brug for sin behandling af forslagene anmodet Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø om at besvare en række spørgsmål. Udvalget har i forlængelse heraf bedt Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til FM 2005/21. Udvalgets ønske om ændringsforslag præsenteres i slutningen af nærværende betænkning. Kopi af Udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets besvarelse er vedlagt betænkningen som bilag.
Boligstøtteforordningen
Landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri er siden sin vedtagelse blevet ændret fem gange. Med det seneste ændringsforslag vil der være foretaget seks ændringer, hvilket gør forordningen svær at overskue. Derfor er det positivt, at Landsstyret arbejder på en ny sammenskrevet forordning om støtte til boligbyggeri.
Forordningens kapitel 4 og 6 beskæftiger sig med de såkaldte BSU-lån, mens kapitel 5 beskæftiger sig med lån til selvbyggere.
Lån med tilskud til ydelserne (kapitel 4-lån) kan ydes til opførelse af familieboliger, der opfylder Landsstyrets krav til sådanne.
Lån uden tilskud til ydelserne (kapitel 6-lån) kan ydes til opførelse af familieboliger, der er større eller anderledes udformet end de boliger, der kan støttes i medfør af kapitel 4.
De fremsatte forslag fra Agathe Fontain, Atassuts landstingsgruppe og Landsstyret
FM 2005/119
Landstingsmedlem Agathe Fontain har med sit forslag ønsket at pålægge Landsstyret at fremsætte ændringsforslag til landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri, således at maksimumtilskuddet i §21b fastsættes til mindst 100.000 kr.
Som det fremgår nedenfor, opfylder Landsstyrets forslag dette ønske. Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg støtter ligeledes forslaget, der indstilles til Landstingets godkendelse uden yderligere kommentarer.
FM 2005/117
Atassuts landstingsgruppe har stillet forslag om at ændre boligstøtteforordningen med det formål at sikre:
1. Lavere rentesatser for boligstøttelåntagere (BSU).
2. Indarbejde bestemmelse om, at boligstøttelåntagerne betaler månedsvis.
3. Tilpasning af tilbagebetalingerne på baggrund af det reelle indkomstgrundlag hos låntagerne.
Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg konstaterer, at de to sidste punkter for så vidt angår kapitel 4-lån er omfattet af Landsstyrets forslag. Udvalget kan imidlertid ikke støtte det første punkt, da Udvalget giver Landsstyret medhold i, at renten for kapitel 4-låntagere er tilstrækkelig lav, idet låntager kun skal betale 70 % af renten på 6 %, dvs. 4,2 %. Derudover kan opnås et yderligere fradrag på 7,5% af ydelsen pr. hjemmeboende barn under 18 år.
Renten på kapitel 6-lån er 8 % uden mulighed for fradrag. Denne rentesats må konstateres at være højere end eksempelvis det boliglån på 5,5 %, som Landsstyremedlemmet nævner i sit svarnotat. Af samme grund er der ifølge Landsstyremedlemmet i 2004 sket en stor indfrielse af aktive kapitel 6-lån, da låntagerne på det private finansielle marked har kunnet optage mere fordelagtige lån.
Ifølge Landsstyrets oplysninger ville et afdragstilskud på 30 % af restgælden af de resterende 39 kapitel 6-lån betyde en udgift for Landskassen på ca. 2,5 mio. kr.
Det skal imidlertid ikke glemmes, at kapitel 6-husene typisk er mere luksusprægede end kapitel 4-husene, hvilket netop er grunden til, at der ikke ydes tilskud til låneydelserne. På den baggrund mener Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg ikke, at det vil være påkrævet at sidestille reglerne for afdrag af kapitel 6-lån med kapitel 4-lån.
Med disse overvejelser indstiller et flertal bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne forslaget fra Atassuts landstingsgruppe til forkastelse i sin nuværende form.
Et mindretal bestående af Atassut indstiller forslaget til vedtagelse.
FM 2005/21
Landsstyrets forslag er fremsat som en konsekvens af, at BSU-låntagernes samlede restancer har overskredet 130 mio. kr. Forslaget omhandler primært forordningens kapitel 4, som de fleste lån er ydet efter. Således afdrages der ifølge Finansloven for 2005 på ca. 80 huse med kapitel 6-lån og på ca. 2.900 huse med kapitel 4-lån.
Omlægningslån med månedlige ydelser
Med forslaget bliver det muligt for låntagere med forfaldne ydelser og restgæld at ansøge om et omlægningslån, således at tilbagebetalingerne bliver tilpasset låntagernes betalingsevne. Omlægningslånet afvikles med månedlige ydelser.
Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg finder det positivt, at Landsstyret med dette forslag også gør det muligt for låntagere, hvis restancer er opstået efter den 1. november 1998, at få lagt deres lån om. At der ved omlægningen fokuseres på låntagers reelle betalingsevne finder Udvalget fornuftigt, ligesom det er yderst hensigtsmæssigt, at der bliver tale om månedlige ydelser. Det gør afdragene mere overskuelige for de fleste, når de falder i nogenlunde samme takt som indtægterne.
Afskrivningsordning
For låntagere med en husstandsindkomst på under 180.000 kr. vil det blive muligt at få en afskrivningsordning, således at lånet konverteres til et rente- og afdragsfrit lån.
I forvejen er det muligt for låntagere med en husstandsindkomst på under 128.000 kr. at få eftergivet sin gæld. I 2002 omfattede denne mulighed 23 % af låntagerne. Med den ny afskrivningsordning bliver det muligt for yderligere 15 % af låntagerne at få eftergivet sin gæld, dog nu med en afdragsordning, således at lånet afskrives med lige store månedlige beløb over lånets resterende løbetid.
Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg finder det i den forbindelse positivt, at låntager ikke kan overdrage boligen i løbet af afskrivningsperioden, uden at dette medfører, at lånet forfalder. Til gengæld ser Udvalget gerne, at der også for låneeftergivelserne efter den eksisterende § 21a, stk. 2 oprettes en sådan karensperiode. Udvalget finder det forkert, at en låntager kan få eftergivet sit boliglån for umiddelbart derefter at sælge boligen til en anden.
De uerholdelige BSU-restancer er vokset til 130 mio. kr., hvilket skyldes en kombination af dårlig låneinddrivelse og dårlig information om muligheden for eftergivelse af lån. Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg noterer sig imidlertid også, at der ifølge Landsstyrets tal fra 2002 var 1.560 låntagere med en årsindkomst under 180.000 kr. Disse låntagere havde en samlet restgæld på mere end 300 mio. kr.
Et mindretal i Udvalget bestående af Atassut og Demokraterne konstaterer med stor beklagelse, at det ikke er lykkedes Landsstyret at finde en bedre metode til at udrydde lån for 300 mio. kr. end ved at eftergive og afskrive lånene rente- og afdragsfrit.
100.000 kr. til forbedring
Endelig indebærer Landsstyrets forslag, at maksimumtilskuddet i § 21b, stk. 1 fordobles, således at låntagere med en husstandsindkomst på under 180.000 kr. fremover kan søge om tilskud på op til 100.000 kr. til renovering, udvidelse eller modernisering af deres bolig.
Det er dyrt at lave forbedringer, og der er stort set ikke nogen, der har udnyttet den hidtidige ordning. På den baggrund støtter Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg fuldt ud det højere maksimumtilskud.
Ændringsforslag til FM 2005/21
Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg ønsker følgende ændringsforslag gennemført i forbindelse med forslagets 2. behandling:
Til den ny § 25, stk. 4
"Stk 4. Stk. 3 finder anvendelse, medmindre Landsstyret bestemmer andet."
Bestemmelsen stiller ingen betingelser for, hvornår Landsstyret har lov at fravige landstingsforordningen. Landsstyremedlemmet har imidlertid oplyst over for Udvalget, at det alene er tanken at fravige § 25, stk. 3 med det formål at regulere 10/40/50-lån til selvbyggere. På den baggrund bedes Landsstyremedlemmet fremsætte ændringsforslag til den foreslåede § 25, stk. 4, således at denne affattes således:
"Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler om fravigelse af de i stk. 3 nævnte rådighedsbegrænsninger med henblik på at tillade finansiering efter kapitel 3 i landstingsforordning nr. 4 af 30. oktober 1998 om boligfinansiering med senere ændringer."
På denne baggrund indstilles Landsstyrets Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri til godkendelse, når Landsstyret har fremsat det af Udvalget krævede ændringsforslag.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg overgive forslagene til 2. behandling.
|
|
|
|
Agathe Fontain, |
|
|
|
|
Per Rosing¿Petersen, |
|
Jørgen Wæver Johansen |
|
|
|
|
|
|
Godmand Rasmussen |
|
Palle Christiansen |
|
|
|
|
Agathe Fontain, |
|
|
|
|
Per Rosing¿Petersen, |
|
Jørgen Wæver Johansen |
|
|
|
|
|
|
Godmand Rasmussen |
|
Palle Christiansen |
< body>