Samling
4. april 2005 FM 2005/21
Rettelsesblad
(erstatter tidligere forslag dateret den 3. marts 2005)
Forslag til: Landstingsforordning nr. x af x maj 2005 om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri
(Mulighed for konvertering af forfaldne ydelser og restgæld til et rente- og afdragsfrit lån
samt ændring af reglen om mulighed for låneomlægning med en ny afdragsprofil)
§ 1
I landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri, som ændret bl.a. ved landstingsforordning nr. 3 af 30. oktober 1998 og senest ved landstingsforordning nr. 4 af 15. april 2003, foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 3, affattes således:
¿Stk. 3. Lån kan endvidere ydes til omlægning af lån ydet i henhold til stk. 1 og 2. Ved fastlæggelse af størrelsen på omlægningslånet indgår restgæld og ikke betalte terminsydelser inklusive strafrenter, gebyrer m.v. på tidligere ydede lån efter stk. 1 og 2. Omlægningslånet afvikles med månedlige ydelser.¿.
2. I § 10 indsættes som stk. 4-6:
¿Stk. 4. Låntagere, der har forfaldne ydelser og restgæld i deres boligstøttehuse, kan ansøge om et omlægningslån, jf. stk. 3. Det er en betingelse for at opnå lånet, at der samtidig udfærdiges en individuel gældsafviklingsplan for den enkelte låntager.
Stk. 5. Ansøgninger om omlægningslån, jf. stk. 4, skal indsendes til Landsstyret. Omlægningslån kan kun ydes, såfremt det skønnes, at låntageren har udsigt til at kunne afvikle lånet. Ved vurdering af ansøgningen skal der især tages hensyn til lånets restgæld, ansøgerens hidtidige betalingsevne og -vilje, ansøgerens formueforhold og forventede erhvervsevne samt husets alder og markedsmæssige værdi.
Stk. 6. Landsstyret kan fastsætte regler om administration af ansøgninger om omlægningslån.¿.
3. Efter § 10 indsættes:
¿§ 10a. Låntagere, der i de 2 seneste slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000 kr., kan ansøge om, at deres forfaldne ydelser og restgæld konverteres til et rente- og afdragsfrit lån, der månedligt afskrives med lige store beløb over lånets resterende løbetid, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. For hvert hjemmeboende barn under 18 år, der er tilmeldt folkeregisteradressen, dog maksimalt for 6 børn, forhøjes indkomstgrænsen, jf. stk. 1, med 4.000 kr. pr. barn.
Stk. 3. Er lånets løbetid udløbet og hele lånet forfaldet til betaling, afskrives restancen med lige store beløb over 60 måneder.
Stk. 4. Ansøgninger om konvertering af forfaldne ydelser og restgæld, jf. stk. 1, skal indsendes til Landsstyret. Ved vurdering af ansøgningerne skal der især tages hensyn til ansøgerens formueforhold og forventede erhvervsevne samt husets alder og markedsmæssige værdi.
Stk. 5. Medmindre Landsstyret bestemmer andet, forfalder det rente- og afdragsfrie lån til betaling i tilfælde af låntagers indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, låntagers død, forsvinden eller lignende samt ved ejerskifte. Ved ejerskifte forstås ethvert debitorskift, herunder ved handel og vederlagsfri overdragelse, ligesom overdragelse eller overgang til medejer, ægtefælle, registreret partner, livsarvinger eller samlever.
Stk. 6. Landsstyret kan fastsætte regler om administration af ansøgninger om rente- og afdragsfrie lån.¿.
4. § 21b, stk. 1, affattes således:
¿Der kan efter ansøgning ydes tilskud på maksimalt 100.000 kr. til renovering, udvidelse eller modernisering af boliger, der tilhører personer, der i de seneste 2 slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000 kr. Der kan ikke ydes tilskud, såfremt ansøgeren indenfor de seneste 5 år har modtaget tilskud.¿.
5. I § 25 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:
¿Stk. 4. Stk. 3 finder anvendelse, medmindre Landsstyret bestemmer andet.¿.
§ 2
Forordningen træder i kraft den 1. juli 2005.
Grønlands Hjemmestyre, den xx. xx 2005
Hans Enoksen
/
Jens Napãtô¿¿
4. april 2005 FM 2005/21
Bemærkninger til forordningsforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forordningsforslaget giver låntagere, der er i restance med deres lån, mulighed for enten låneomlægning med en ny afdragsprofil eller konvertering af deres nuværende lån og restance til et rente- og afdragsfrit lån, der afskrives over tid.
Den overordnede baggrund for forslaget skal søges i de hidtidige erfaringer med afvikling af boligstøttelån, hvor restancerne over en periode steg voldsomt. Over en 10-årig periode fra 1986 til 1996 har boligstøtterestancerne udviklet sig som vist i tabel 1.
Tabel 1: Restancer 1986-1996
På baggrund af restancernes himmelflugt indførtes i 1998 mulighed for alle låntagere, uanset indkomstniveau, at omlægge eventuelle restancer til et nyt lån. I omlægningslånet indgik restgæld og ikke betalte forfaldne terminsydelser inkl. strafrenter, gebyrer mv. på de gamle lån.
På trods af at mange låntagere benyttede sig af muligheden for omlægningslån, hjalp det kun begrænset. Restancerne faldt umiddelbart som en naturlig konsekvens af låneomlægningerne, men låntagernes økonomi forblev uændret, og der blev ikke udfærdiget individuelle handlingsplaner, der kunne træde i kraft, såfremt en låntager atter kom i restance.
Under FM 2001 samt EM 2004 debatteredes finansieringsforholdet for boligstøttehuse, og Landstinget tilsluttede sig, at der blev arbejdet med løsningsforslag, der kunne medvirke til, at boligstøttelån hos nogle af de mest økonomisk trængte familier kunne afpasses efter familiernes økonomiske formåen.
Landstingets Revisionsudvalg, Landstingets Finansudvalg samt Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har anbefalet og henstillet til Landsstyret, at restanceproblemet på boligstøtteområdet løses snarest.
2. Forordningsforslagets hovedpunkter
Det forslag, der hermed fremlægges, fortsætter arbejdet fra FM2001 om eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld. Med vedtagelsen af muligheden for eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld under FM2001, blev der taget hånd om problemet for de låntagere, der har en årlig skattepligtig husstandsindkomst på under 128.000 kr. og samtidig har forfaldne ydelser og restgæld. Det har efterfølgende vist sig, at også låntagere med en årlig skattepligtig husstandsindkomst mellem 128.000 kr. og 180.000 kr. har betalingsvanskeligheder. Oven i købet kan der tillige spores betalingsproblemer for en række låntagere, der har en årlig skattepligtig husstandsindkomst, der overstiger 180.000 kr.
Nærværende forordningsforslag indeholder på baggrund af de ovennævnte erfaringer nye muligheder for låntagere, der har restgæld i deres boligstøttehuse og samtidig er i restance med ydelserne.
En mulighed retter sig mod de låntagere, der i de 2 seneste slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000 kr. De kan ansøge om, at deres restlån med forfaldne ydelser konverteres til et rente- og afdragsfrit lån, der efterfølgende afskrives over lånets resterende løbetid. Er der f.eks. tale om en restgæld på 300.000 kr. og en restløbetid på 12 år, vil lånet blive nedskrevet med 25.000 kr. om året de følgende 12 år, hvorefter gælden vil være på 0 kr.
En anden alternativ mulighed retter sig mod alle låntagere. De kan ansøge om at få omlagt deres lån, således at betalingsbyrden og afviklingen af lånet som noget nyt tilpasses deres nuværende økonomi.
Med vedtagelsen af forordningsforslaget vil der således være forskellige muligheder for de økonomisk trængte boligstøttelåntagere.
| Årlig skattepligtig husstandsindkomst | Låntagers løsningsmulighed |
| Op til 128.000 kr. | Låntager kan ansøge om fuldstændig eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld. |
| Under 180.000 kr. | Låntager kan ansøge om konvertering af forfaldne ydelser og restgæld til et rente- og afdragsfrit lån, der afskrives over lånets resterende løbetid. |
| Alle indkomster | Låntager kan ansøge om omlægning af forfaldne ydelser og restgæld til et nyt lån, der tilpasses den enkelte låntagers mulighed for at forrente og afdrage lånet. |
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. De økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forordningsforslagets gennemførelse skønnes ikke i sig selv at have hverken positive eller negative økonomiske konsekvenser for Landskassen. Dette skyldes, at Landskassen allerede i dag mister de indtægter, der aflejres som restancer. De samlede boligstøttetilgodehavender var ved udgangen af 2003 på 876 mio. kr., heraf udgjorde ca. 130 mio. kr. restancer, svarende til knapt 15 %. Selv om restancerne udgør et alarmerende højt beløb, skal det ses i forhold til, at restancerne allerede i 1996 var på 100 mio. kr.
Der er ingen tvivl om, at en væsentlig del af restancerne er uerholdelige, hvilket skyldes, at de enkelte låntagere simpelthen ikke besidder betalingsevnen. Det er et problem for boligstøttelåntagerne i almindelighed og samfundet i særdeleshed.
Opgørelser fra 2002 viste, at godt 23 % af låntagerne havde en skattepligtig årlig husstandsindkomst på under 128.000 kr., mens knap 38 % havde en skattepligtig årlig husstandsindkomst på under 180.000 kr. og godt 62 % havde en skattepligtig årlig husstandsindkomst på under 280.000 kr.
Sammenholder man opgørelserne fra 2002 med almindelige kreditvurderingsprincipper for den finansielle sektor, ville mere end 62 % af låntagerne ikke kunne optage lån på almindelige markeds-vilkår, idet deres indkomst ikke gør dem i stand til at forrente og afdrage et boliglån. Omvendt når man det resultat, at kun 38 % af låntagerne ville kunne opnå et lån på almindelige markedsvilkår.
Primo december 2004 var der aktive lån i 4861 boligstøtte¿ og selvbyggerhuse med en fordeling som vist i tabel 2.
Tabel 2: Kommunevis fordeling af belånte huse med aktive lån, december 2004
Den enkelte låntager kan have flere lån i sit hus.
Antallet af aktive lån i 2002 er opgjort nedenfor i tabel 3.
Tabel 3: Kommunevis fordeling af lån, 2002
Af det samlede antal lån på 5.602 er 2.058 lån, eller knapt 38 % af lånene, ydet til låntagere i bygder.
3.2. De administrative konsekvenser for det offentlige
For brugerne, det vil sige Direktoratet for Bolig og Infrastruktur og A/S Boligselskabet INI, skønnes forordningsforslagets gennemførelse at give en væsentlig administrativ lettelse, i form af færre udgifter for administrationen, ligesom den fremtidige opkrævning af forfaldne ydelser forventes at blive lettere at håndtere og eventuelt udlicitere.
I efteråret 2001 lavede INI en opgørelse over forløbet af terminsudskrivninger for 2000. Opgørelsen viste, at
· 36 % af låntagerne ikke har restancer, dvs. de betaler deres opkrævninger rettidigt.
· 13 % af låntagerne har kun én terminsrestance, mens
· 51 % af låntagernes terminsydelser ¿aflejres¿ i restancer.
På baggrund af data indhentet i 2002, kan følgende opstilles:
· 1.560 låntagere havde skattepligtig årsindkomst under 180.000 kr. De havde tilsammen 2.138 lån med en samlet restgæld på godt 300 mio. kr.
· 2.554 låntagere havde skattepligtig årsindkomst under 280.000 kr. De havde tilsammen 3.517 lån med en samlet restgæld på godt 568 mio. kr.
I december 2004 oplyste A/S Boligselskabet INI, at 1.880 boligstøttelåntagere har misligholdte lån med den konsekvens, at hele lånet hos de 1.880 låntagere forfalder til betaling. Det er i sig selv en uholdbar situation, at 1/3 af alle lån er i restance. Det er tillige en administrativ uholdbar situation, der ikke i det lange løb kan hænge sammen.
Som anført i Landsstyrets svarnotat til 2. behandling af Landskassens Regnskab 2003, EM 2004/11, indeholder tvangsinddrivelse af forfaldne ydelser og restgæld nogle skismaer. Selv om der ikke er regelsat en genhusningspligt ved udsættelse af familier fra et boligstøttehus, har Politimesteren i Grønland som fast praksis bragt bestemmelsen i § 18, kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønlands i anvendelse, hvorefter ¿Fogeden kan dog nægte at efterkomme begæring om udsættelse, hvis skyldneren eller skyldnerens husstand derved kommer til at stå uden bolig, og forholdene i øvrigt taler imod at fremme sagen.¿ Politimesterens praksis er godkendt af Justitsministeriet, hvilket senest er meddelt ved brev af 19. december 2003.
I mange bygder og i enkelte byer findes der ikke genhusningsmuligheder. I værste fald medfører det, at en låntager må genhuses i det hus, som vedkommende er sat ud af på grund af restancer. Dette svækker inddrivelsespolitikken og kan samtidig virke anstødende på pligtopfyldende låntagere.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der forventes hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. De miljø og naturmæssige konsekvenser
Forordningsforslaget skønnes ikke at ville medføre konsekvenser for miljøet og naturen.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Forordningsforslaget skønnes ikke at ville medføre administrative byrder for borgerne.
7. Evt. andre væsentlige konsekvenser
Forordningsforslaget skønnes ikke at have andre væsentlige konsekvenser.
8. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre
Forordningsforslaget skønnes ikke at have konsekvenser for selvstyreprocessen.
9. Høring af myndigheder og organisation m.v.
Udkast til forordningsforslaget har været til høring hos A/S Boligselskabet INI og Økonomidirektoratet. Høringssvar er afgivet af A/S Boligselskabet INI. Høringssvaret er indarbejdet i forordningsforslaget.
Bemærkninger til forordningsforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen indebærer, at ¿der kan ydes lån til omlægning af allerede ydede lån, hvor låntager er i restance. Omlægningslånet betragtes som et almindeligt lån efter forordningens kapitel 4, der forrentes med 6 %, og hvortil låntager kan opnå generelt tilskud på 30 % af terminsydelsen samt et boligbørnetilskud på 7,5 % af terminsydelsen pr. barn, dog maksimalt for 6 børn. Det er en betingelse for at opnå omlægningslån, at terminsydelsen på omlægningslånet betales månedsvist.
Størrelsen på omlægningslånet fastlægges efter en konkret vurdering, hvor der tages hensyn til restgælden samt de ikke betalte terminsydelser inklusive strafrenter, gebyrer m.v. på tidligere ydede lån efter § 10, stk. 1 og 2. Omlægningslånet kommer således til at udgøre et rimeligt beløb, som låntager i sin nuværende økonomiske situation har mulighed for at afdrage uden på ny at opbygge restancer.
Til nr. 2
Bestemmelsen indebærer, at der kan ydes omlægningslån til alle låntagere. Muligheden kan også anvendes som et alternativ til lånekonvertering efter § 10a. Låntager skal indsende ansøgningen til Landsstyret.
Ved ansøgningens behandling skal der ske en vurdering af, hvorvidt det er formålstjenligt at yde et omlægningslån. Alternativet til et omlægningslån vil være at igangsætte initiativer til at udsætte låntager og tilbagetage huset. Det er ikke givet, at alle vil kunne opnå et omlægningslån. Har låntager ikke økonomiske udsigter til at kunne afvikle lånet efter en låneomlægning, skal der gives afslag på en ansøgning herom.
Bestemmelsen indebærer, at løbetiden på det nye omlægningslån afstemmes således, at ydelsen på omlægningslånet som hovedregel tilpasses låntagerens betalingsevne. Der kan forekomme tilfælde, hvor ydelsen på det oprindelige lån er meget lav i forhold til den oparbejdede restance. Det kan derfor blive nødvendigt at fastsætte den fremtidige ydelse på omlægningslånet højere end den oprindelige ydelse, såfremt omlægningslånet skal afvikles inden alt for mange år. Men igen er det en konkret vurdering, hvor låntagers evne til at afdrage den fremtidige højere terminsydelse spiller en central rolle. Andre momenter, der også spiller ind i vurderingen, er restgældens størrelse, låntagers hidtidige betalingsevne og ¿vilje, låntagerens formueforhold samt husets alder og markedsmæssige værdi.
Ligger boligstøttehuset på et sted, hvor huse typisk har en høj markedsmæssig værdi, vil det således som hovedregel være sværere at få bevilget en låneomlægning, end hvis huset ligger på et sted, hvor det ikke giver mening at tale om en markedsmæssig værdi. Dette skyldes, at man ikke ønsker, at låntagere skal opnå en økonomisk gevinst ved først at få bevilget en låneomlægning for herefter at sælge huset med fortjeneste.
Låntagers ret til at tilbagegive boligstøttehuset til Hjemmestyret efter den nuværende forordnings § 15, berøres ikke af bestemmelsen, idet der fortsat er et lån i huset. Det bemærkes i den forbindelse, at opgørelsen efter den nuværende forordnings § 17 dog vil blive påvirket af, at lånet omlægges.
Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret har hjemmel til at fastsætte nærmere regler om administration af ansøgninger om omlægningslån.
Til nr. 3
Bestemmelsen indebærer, at låntagers forfaldne ydelser og restgæld på et boligstøttelån kun kan konverteres til et rente- og afdragsfrit lån, såfremt låntageren i de 2 seneste slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000 kr.
Bestemmelsen er et alternativ til den nuværende § 21a, for så vidt angår de låntagere, der har en årlig skattepligtig husstandsindkomst under 128.000 kr. Har en låntager således fået afslag på eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld efter den nuværende § 21a, vil låntageren herefter kunne søge om konvertering af deres forfaldne ydelser og restgæld til et rente- og afdragsfrit lån.
Bestemmelsen tænkes særlig anvendelig for låntagere med boligstøttehuse i byer, hvor der typisk gives afslag på eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld efter den nuværende forordnings § 21a, fordi huset skønnes at have en markedsmæssig værdi. I disse byer skal en låntager, der har en årlig skattepligtig husstandsindkomst på f.eks. 110.000 kr. have samme mulighed for at få konverteret sit lån som en låntager, der har en årlig skattepligtig husstandsindkomst på f.eks. 150.000 kr.
Har låntageren hjemmeboende børn under 18 år, forhøjes indtægtsgrænsen på 180.000 kr. med 4.000 kr. pr. barn, dette gælder maksimalt for 6 børn.
Har en låntager f.eks. 5 børn, kan låntageren søge om konvertering af sit lån, såfremt låntageren har en årlig skattepligtig husstandsindkomst under 200.000 kr.
Har en låntager f.eks. 7 børn, kan låntageren søge om konvertering af sit lån, såfremt låntageren har en årlig skattepligtig husstandsindkomst under 204.000 kr.
Låntagere kan ansøge om, at deres forfaldne ydelser og restancer konverteres til et stående lån, der er rente- og afdragsfrit og afskrives over den resterende løbetid for det forfaldne lån. Er løbetiden for det lån, der er i restance, udløbet, afskrives restancen over 60 måneder med lige store beløb hver måned.
Låntager skal indsende ansøgningen til Landsstyret.
Ved ansøgningens behandling skal der ske en vurdering af ansøgerens formueforhold og forventede erhvervsevne samt husets alder og markedsmæssige værdi. Restgældens størrelse spiller ikke en selvstændig rolle i vurderingen af, om ansøger kan bevilges en konvertering af sit lån. Der kan således ske konvertering af såvel små som store lån.
Bestemmelsen indebærer, at medmindre Landsstyret bestemmer andet, forfalder det rente- og afdragsfrie lån til betaling i tilfælde af låntagers indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, låntagers død, forsvinden eller lignende samt ved ejerskifte. Ved ejerskifte forstås ethvert debitorskift, herunder ved handel og vederlagsfri overdragelse, ligesom overdragelse eller overgang til medejer, ægtefælle, registreret partner, livsarvinger eller samlever.
Låntagers ret til at tilbagegive boligstøttehuset til Hjemmestyret efter den nuværende forordnings § 15 berøres ikke af bestemmelsen, idet der fortsat er et lån i huset. Det bemærkes i den forbindelse, at opgørelsen efter den nuværende forordnings § 17 dog vil blive påvirket af, at lånet konverteres til et rente- og afdragsfrit lån.
Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret har hjemmel til at fastsætte nærmere regler om administration af ansøgninger om rente- og afdragsfrie lån.
Der kan efter ansøgning ydes tilskud på maksimalt 100.000 kr. til renovering, udvidelse eller modernisering af boliger, der tilhører personer, der i de seneste 2 slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000 kr. Der kan ikke ydes tilskud, såfremt ansøgeren indenfor de seneste 5 år har modtaget tilskud.
Til nr. 4
Bestemmelsen erstatter den nuværende § 21b, stk. 1, som trådte i kraft den 1. juni 2003. Efter den tidligere § 21 b kan personer, der i de seneste 2 slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 128.000 kr., og som har fået eftergivet forfaldne ydelser og restgæld, ansøge om tilskud på maksimalt 50.000 kr. til renovering, udvidelse eller modernisering af deres bolig.
Bestemmelsen foreslås ændret, således at alle personer, der i de seneste 2 slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000 kr., kan ansøge om tilskud på maksimalt 100.000 kr. til renovering, udvidelse eller modernisering af deres bolig. Hermed er det ikke længere en betingelse for at opnå tilskud, at låntageren har misligholdt sit lån. Der kan ikke gives tilskud til en boligstøttehusejer, såfremt denne indenfor de sidste 5 kalenderår har modtaget et tilskud efter bestemmelsen. Hvis en boligstøttehusejer får et tilskud til renovering i 2005 kan boligstøttehusejeren først søge om nyt tilskud i 2010.
Til nr. 5
Bestemmelsen er indsat, så Landsstyret har mulighed for at fravige stk. 3, hvorefter retsforfølgning og pantsætning af selvbyggerhuse er udelukket, indtil lånene i huset er afskrevne eller betalte.
Det kan tænkes, at Landsstyret på et tidspunkt ønsker at give 10/40/50-lån, efter de eksisterende regler i landstingsforordning om boligfinansiering, til et selvbyggerhus. Det nuværende forbud i § 25, stk. 3 i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri med senere ændringer mod pantsætning og retsforfølgning i selvbyggerhuse er til hinder herfor, hvorfor denne bestemmelse er indført.
Til § 2
Bestemmelsen indebærer, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. juli 2005
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Forslag til landstingslov eller forordning fremsat af Landsstyret 05 FM
4. april 2005 UPA 2005/21
Iluarsiissut
(siusinnerusukkut siunnersuutaasoq 3. marts 2005-mik ullulerneqartoq taarserpaa)
Siunnersuut: Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutaat nr. x, x. maj 2005-imeersoq
(Akilersuutit akiligassanngortut aamma akiitsut sinnerinik taarsigassarsianut akilersuutitaqanngitsunut erniaqanngitsunullu allannguinissamik periarfissaq kiisalu nutaamik akilersueriaaseqalernikkut taarsigassarsianik allannguisinnaanermut periarfissaq pillugu maleruagassanik allannguineq)
§ 1
Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 1, 9. april 1992-imeersoq, ilaatigut Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 3-kkut, 30. oktober 1998-imeersukkut kingullermillu Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 4-kkut, 15. april 2003-meersukkut allannguuteqartinneqartoq imatut allannguuteqartinneqassaaq:
1. § 10, imm. 3, imatut oqaasertalerneqassaaq:
¿Imm. 3. Aammattaaq imm. 1 aamma 2 naapertorlugit taarsigassarsianik allannguinissamut taarsigassarsititsisoqarsinnaavoq, tak. imm. 3. Allannguinissamut taarsigassarsiassat annertussusilerneqarnerinut imm. 1 aamma 2 naapertorlugit siusinnerusukkut taarsigassarsiarititanut akiitsut sinneri aamma naafferartumik akilersuutit akilerneqanngitsut, ilanngullugittaaq pillaammik ernialiussat, sullissinermut akiliutit il.il. naatsorsorneqassapput. Allannguinissamut taarsigassarsiat qaammatikkaartumik akilersorneqassapput.¿
2. § 10-mi imm. 4-6-itut ikkunneqassapput:
¿Imm. 4. Taarsigassarsiallit, BSU-mit illullit, iluminnut akilersuutinit akiligassallit aamma sinneruttunik akiitsullit taarsigassarsianik allannguinissamik qinnuteqarsinnaapput, tak. imm. 3. Taarsigassarsititsinissamut piumasaqaataavoq tamatuma peqatigisaanik taarsigassarsiallit ataasiakkaat akiitsut akilersuinissaannut pilersaarusiornissaat.
Imm. 5. Imm. 4 naapertorlugu allannguinissamut taarsigassarsiniarluni qinnuteqaatit Naalakkersuisunut nassiunneqassapput. Allannguinissamut taarsigassarsititsinissaq taamaallaat akuerineqarsinnaavoq, taarsigassarsisup taarsigassarsiaminik akilersuisinnaanera ilimanaateqartutut nalilerneqarpat. Qinnuteqaammik nalilersuinermi pingaartumik taarsigassarsianut akiitsut sinnerutut, qinnuteqartup maannamut akiliisinnaassusia akiliinissamullu piumassuseqarnera, qinnuteqartup nalilinnik pigisaqarnera aamma ilimagisatut inuussutissarsiorsinnaassusia kiisalu illup pisoqaassusia niuernikkullu nalinga isiginiarneqassapput.
Imm. 6. Naalakkersuisut taarsigassarsianik allannguinissamik qinnuteqaatit allaffissornikkut aqunneqartarnerat pillugu maleruagassiorsinnaapput.¿.
3. § 10-p kingornanut ikkunneqassaaq:
¿§ 10a. Taarsigassarsiallit, ukiuni marlunni kingullerni isertitanik akileraarusigassanik misissuinermi inoqutigiinni ukiumut akileraaruteqaataasussanik 180.000 kr.-it inorlugit isertitallit, akilersuutit akiligassanngortut aamma akiitsut sinneruttut allanngortiternissaannut erniaqanngitsunut akilersuutitaqanngitsunullu taarsigassarsianngorlugit, piffissap taaarsigassarsiat akilersorneqarnissaasa sinnerani qaammatikkaartumik amerlaqatigiinnik annertussusilerneqartunik nalikilliartortussanik allannguinissamut taarsigassarsinissamik qinnuteqarsinnaapput, taamaattorli takuuk imm. 3.
Imm. 2. Meeqqamut 18 inorlugit ukiulimmut, najukkami angerlarsimaffeqartutut inuit nalunaarsorsimaffiani nalunaarsorsimasumut ataatsimut, taamaattorli amerlanerpaamik meeqqanut arfinilinnut, isertitat killingat, tak. imm. 1, meeqqamut ataatsimut 4.000 kr.-inik qaffanneqartassaaq.
Imm. 3. Piffissaq taarsigassarsianut akilersuiffiusoq naasimappat, taarsigassarsiallu tamarmik akiligassanngortinneqarsimappata, akiitsut akilinngitsuukkat amerlaqatigiinnik annertussusilerlugit qaammatinut 60-inut nalikillineqartassapput.
Imm. 4. Akilersuutinik akilerneqartussanik aamma akiitsut sinnerinik, allannguinissamik qinnuteqaatit, tak. imm. 1, Naalakkersuisunut nassiunneqassapput. Qinnuteqaatinik nalilersuinermi qinnuteqartup nalilinnik pigisaqarnera, ilimagisatut inuussutissarsiorsinnaassusia, kiisalu illup pisoqaassusia niuernikkullu nalinga isiginiarneqassapput.
Imm. 5. Naalakkersuisut allamik aalajangigaqanngippata, erniaqanngitsutut akilersugassaanngitsutullu taarsigassarsiat taarsigassarsisup akiliisinnaajunnaarnerani, akilersuinermik unitsitsinerani, akiligassaqarfinnut isumaqatigiissuteqarnermi akiitsut ilaannik isumakkeerfigineqarnermi, pigisaaniit akiitsut amerlanerulernerat pissutigalugu akiliisinnaajunnaavittoqarnerani, taarsigassarsisup toqunerani, tammarnerani assigisaanilluunniit pisoqarnerani kiisalu piginnittut nikinnerini akiligassanngortinneqassapput. Piginnittut nikinnerat tassaavoq akiligassallit arlaannaalluunniit nikinnerat, tassunga ilaallutik niuernikkut akiliuteqartitsiviunngitsumillu tunniussineq, taamatullu piginneqataasumut, aappaasumut, aappaasutut nalunaarsorsimasumut, pinngitsoorani kingornussisussanut imaluunniit inooqataasumut tunniussineq ikaarsaarnerluunniit.
Imm. 6. Naalakkersuisut erniaqanngitsunik akilersuutitaqanngitsunillu taarsigassarsinissamut qinnuteqaatit allaffissornikkut aqunneqartarnerat pillugu maleruagassiorsinnaapput.¿.
4. § 21b, imm. 1, imatut oqaasertalerneqassaaq:
¿ Imm. 1. ¿Qinnuteqartoqarneratigut illunik, ukiuni marlunni kingullerni isertitanik akileraarusigassanik misissuinermi inoqutigiinni ukiumut akileraaruteqaataasussanik 180.000 kr.-it inorlugit isertitallinnit pigineqartunik iluarsaassinissamut, alliliinissamut nutarterinissamullu annerpaamik 100.000 kr.-inik tapiissuteqartoqarsinnaavoq. Qinnuteqartoq ukiut taliimat kingulliit iluanni tapiissuteqarfigineqarsimappat tapiissuteqartoqarsinnaanngilaq.¿
5. § 25-mi imm. 3-p kingorna immikkoortutut nutaatut ikkunneqassaaq:
¿ Imm. 4. Naalakkersuisut allamik aalajangigaqanngippata imm. 3 atorneqassaaq.¿.
§ 2
Peqqussut 1. juli 2005-imi atuutilerpoq.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq xx. xx 2005
Hans Enoksen
/
Jens Napãtô¿¿
4. april 2005 UPA 2005/21
Peqqussutissatut siunnersuummut oqaaseqaatit
Oqaaseqaatit nalinginnaasut
1. Aallaqqaasiut
Peqqussutissatut siunnersuummi taarsigassarsiallit, taarsigassarsiaminnut akiitsunik akilinngitsuugaqartut, akilersueriaaseq nutaaq atorlugu taarsigassarsiaminnik allanngortitsinissamut imaluunniit maanna taarsigassarsiaminnik taarsigassarsiatut erniaqanngitsutut akilersuutitaqanngitsutullu, piffissap ingerlanerani nalikillisikkiartuaarneqartussatut allannguinissamut periarfissinneqarput.
Siunnersuusiornermut tunngaviusoq pingaarneq maannamut BSU-mut taarsigassarsiat akilersorneqartarnerini misilittagaasimasut iluanni ujartorneqassaaq, piffissap ingerlanerani akiitsut akilinngitsuukkat amerleriarujussuarsimammata. 1986-imiit 1996-imut ukiut qulit ingerlanerini BSU-mut taarsigassarsiat takussutissiaq 1-imi takutinneqartutut allanngoriartorsimapput.
Takussutissiaq 1: 1986-imiit 1996-imut akiitsut akilinngitsuukkat
Akiitsut akilinngitsuukkat amerleriarujussuarnerat tunngavigalugu 1998-imi taarsigassarsiallit qanorluunniit isertitaqartut, akilinngitsuukkanik akiitsoqarsinnaasut tamarmik taarsigassarsianut nutaanut allannguinissamut periarfissinneqarput. Taarsigassarsianut nutaanngitsunut akiitsut sinneri naafferartumillu akilersuutit akiligassanngorsimasut akilerneqanngitsut, taakkununnga ilaallutik taarsigassarsianut pisoqqanut pillaammik erniarititat, sullissinermut akilersuutit il.il., taarsigassarsianik allanngortitsinermut ilaatinneqarput.
Taarsigassarsiallit amerlasuut allannguiniarluni taarsigassarsisinnaanermut periarfissaq atoraluaraat, tamanna killeqartuinnarmik iluaqutigineqarpoq. Taarsigassarsianik allanngortitsinerup kingunerisaanik akiitsut akilinngitsuukkat ikilipput, kisiannili taarsigassarsiallit aningaasaqarnerat allannguuteqanngilaq, aamma iliuusissatut pilersaarutinik taarsigassarsialinnut ataasiakkaanut naleqqussakkanik, taarsigassarsiallit akilinngitsuukkaminik akiitsoqaqqilissagaluarpata atuutsinneqalersussanik suliaqartoqanngilaq.
UPA 2001-imi kiisalu UKA 2004-mi BSU-mit taarsigassarsilluni illuliat aningaasalersorneqartarnerat oqallisigineqarpoq, taakkunanilu aaqqiissutissanik, ilaqutariit aningaasakilliornerpaat ilaasa BSU-mut taarsigassarsiaannik ilaqutariit aningaasaqarnikkut pisinnaasaannut naleqqussaasinnaanermut iluaqutaasussanik siunnersuusiortoqarnissaa Inatsisartunit taperserneqarpoq.
Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat, Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat kiisalu Inatsisartut Attaveqarnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat Naalakkersuisunut BSU-mi akiitsut akilinngitsuukkat ajornartorsiutaanerata piaarnerpaamik aaqqinneqarnissaa inassutigaat piumasaralugulu.
2. Peqqussutissatut siunnersuummi immikkoortut pingaarnerit
Siunnersuut matumuuna saqqummiunneqartoq UKA 2001-imi akilersuutinut akiligassanngortinneqartunut akiitsullu sinnerinut isumakkeerisarnissamik suliamut nangissutaavoq. Akiligassiissutigineqartut akiitsullu sinnerisa isumakkeerinniffigineqartarnissaannut periarfissap UKA 2001-imi akuersissutigineqarnerani taarsigassarsiallit, inoqutigiinni ukiumut akileraaruteqaataasussanik 128.000 kr.-it inorlugit isertitaqartartut, tamatumalu saniatigut akilersuutinik akiligassallit sinneruttunillu akiitsoqartut ajornartorsiornerat ikiorsiivigineqarpoq. Tamatuma kingorna paasinarsivoq aamma taarsigassarsiallit, inoqutigiinni ukiumut akileraaruteqaataasussanik 128.000 kr.-it 180.000 kr.-llu akornanni isertitaqartartut akiliisarnerminnik ajornartorsiuteqartut. Allaammi aamma taarsigassarsiallit, inoqutigiinni ukiumut akileraaruteqaataasussanik 180.000 kr.-it sinnerlugit isertitaqartartut akornanni akiliisarnikkut ajornartorsiortoqartoq malugineqarsinnaasimavoq.
Peqqussutissatut siunnersuut manna misilittakkat siuliani taaneqartut tunngavigalugit taarsigassarsialinnut, BSU-mit taarsigassarsillutik illuutiminni akiitsuminnit sinneruttulinnut, tamatumalu saniatigut akilersuutinik akilinngitsuukkanik akiligassalinnut periarfissanik nutaanik imaqarpoq.
Periarfissaq ataaseq taarsigassarsialinnut, ukiuni marlunni kingullerni isertitanik akileraarusigassanik misissuinermi inoqutigiinni ukiumut akileraaruteqaataasussanik 180.000 kr.-it inorlugit isertitallinnut tunngasuuvoq. Taakku taarsigassarsiamik sinnerisa taarsigassarsiatut erniaqanngitsutut akilersutitaqanngitsunut, piffissap akilersuiffissap sinnernut nalikilliartuaartinneqartussatut allannguinissamut taarsigassarsinissamik qinnuteqarsinnaapput. Assersuutigalugu akiitsut sinneruttut 300.000 kr.-inik annertussuseqarpata, piffissallu akilersuiffiusussap sinnera ukiunik aqqaneq-marlunnik sivisussuseqarpat, taarsigassarsiat ukiuni tulliuttuni aqqaneq-marlunni ukiumut 25.000 kr.-inik nalikilliliiffigineqartarsinnaapput, tamatumalu kingorna taarsigassarsiat 0 kr.-inngussallutik.
Periarfissaq alla taarsigassarsialinnut tamanut atuuppoq. Taakku taarsigassarsiaminnik allanngortitsinissamik qinnuteqarsinnaapput, taamaalilluni taarsigassarsianut akiligassat akilersugassallu nutaatut aningaasaqarnermi pissutsinut atuuttunut naleqqussarneqarsinnaallutik.
Taamaalilluni peqqussutissatut siunnersuutip akuerineqarneratigut BSU-mit taarsigassarsiallit aningaasakilliortut assigiinngitsunik periarfissinneqassapput.
| Ukiumut inoqutigiinni isertitat akileraaruteqaataasussat | Taarsigassarsiallip aaqqiissutissatut periarfissai |
| 128.000 kr.-it tikillugit | Taarsigassarsialik akilersuutinut akilerneqartussanut aamma akiitsut sinnerisa tamakkiisumik isumakkeerneqarnissaannik qinnuteqarsinnaavoq. |
| 180.000 kr.-it inorlugit | Taarsigassarsialik akilersuutinut akilerneqartussanut aamma akiitsut sinnerisa taarsigassarsiatut erniaqanngitsutut akilersuutitaqanngitsutullu, piffissap akilersuiffiusussap sinnerani nalikilliartuaarneqartussatut allannguinissamik qinnuteqarsinnaavoq. |
| Isertitat tamarmik | Taarsigassarsialik akilersuutinut akilerneqartussanut aamma akiitsut sinnerisa taarsigassarsiatut nutaatut allanngortinneqarnissaai qinnutigisinnaavai, taarsigassarsisumit taarsigassarsianut erniat akilersuutillu akilersorneqarnissaanut periarfissat naleqqussarlugit. |
3. Pisortanut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu aqutsinermut sunniutissat
3.1. Pisortanut aningaasaqarnikkut sunniutissat
Peqqussutissatut siunnersuutip atuutilerneratigut tamanna imminermini Nunap Karsianut pitsaasumik ajortumilluunniit sunniuteqartussaanngitsoq nalilerneqarpoq. Tamatumunnga pissutaavoq, isertitassat akiitsutut akilinngitsuukkatut inissisimanerat pissutigalugu Nunap Karsiata ullumikkut annaasaqartareernera. BSU-p pisassai 2003-p naanerani 876 mio. kr.-iupput, taakkunannga 130 mio. kr.-it tassaallutik akiligassat kinguaatoorutit akilinngitsuukkat, tassalu 15 %-ingajaat. Akiitsut kinguaatoorutit akilinngitsuukkat aningaasartai aarlerinaatilimmik amerlassuseqaraluartut, taakku akiitsut kinguaatoorutit akilinngitsuukkat 1996-imi 100 mio. kr.-inik amerlassuseqalereersimanerinut nallersuunneqassapput.
Akiitsut kinguaatoorutit akilinngitsuukkat amerlanersaat akilerneqarsinnaannginnerat qularutigineqanngilaq, tamatumunngalu taarsigassarsiallit ataasiakkaat akiliisinnaassuseqanngilluinnarnerat pissutaavoq. Ajornartorsiut tamanna BSU-mit taarsigassarsialinnut nalinginnaasumik inuiaqatigiinnullu tamakkiisumik atuuppoq.
2002-mi naatsorsuinerit takutippaat, taarsigassarsialinnit 23%-erpiaat inoqutigiinni ukiumut akileraaruteqaataasussanik 128.000 kr.-it inorlugit isertitaqartartut, taarsigassarsialinnit 38%-ingajaat inoqutigiinni ukiumut akileraaruteqaataasussanik 180.000 kr.-it inorlugit isertitaqartartut, aammalu taarsigassarsialinnit 62%-erpiaat inoqutigiinni ukiumut akileraaruteqaataasussanik 280.000 kr.-it inorlugit isertitaqartartut.
2002-mi naatsorsukkat aningaasalersuisarnermi akiliisinnaassutsimik nalileeriaatsinut nalinginnaasunut assersuukkaanni, taarsigassarsialinnit 62%-it sinnerlugit niuernikkut atugassarititaasut nalinginnaasut naapertorlugit taarsigassarsisinnaanngikkarluarput, isertitatik pissutigalugit pisinnaassuseqanngimmata inigisamut taarsigassarsiat erniaannik naafferartumillu taarsersuutinik akilersuinissamut. Paarlattuanik tamatuma inerneraa, taarsigassarsialinnit 38%-iinnaat niuernikkut atugassarititaasut nalinginnaasut naapertorlugit taarsigassarsisinnaanerat.
2004-mi decembarip aallartinnerani BSU-mit taarsigassarsiat namminerlu illulianut taarsigassarsiat akilersorneqartut 4861-iupput, taakkulu agguarneri takussutissiaq 2-mi takutinneqarput.
Takussutissiaq 2: Illunut qularnaveeqqusiunneqartunut taarsigassarsiat akilersorneqartut kommunikkaartumik agguarneri, 2004-mi decembarimi
Taarsigassarsiallit ataasiakkaat illuutiminnut arlalinnik taarsigassarsiaqarsinnaapput.
2002-mi taarsigassarsiat akilersorneqartut kinguliani takussutissiaq 3-mi naatsorsorneqarput.
Tabel 3: Taarsigassarsiat kommunikkaartumik agguarneri, 2002-mi
Taarsigassarsianit katillugit 5.602-jusunit 2.058-it, imaluunniit 38%-erpiaat, nunaqarfinnut taarsigassarsiarititaapput.
3.2. Pisortanut allaffissornikkut aqutsinerannut sunniutissat
Atuisunut, tassalu Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfimmut aamma A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mut, peqqussutissatut siunnersuutip atuutilerneratigut allaffissornermut aqutsinermut aningaasartuutit ikilisinneqarpata allaffissornikkut oqilisaassingaatsiarnissaq ilimagineqarpoq, taamatullu siunissami akiligassanngortinneqartut akilersinniarneqartarnissaat immaqalu tamatuma suliariumannittussarsiuullugu suliakkiissutigineqarnissaa oqinnerulissasoq naatsorsuutigineqarluni.
2001-imi ukiakkut INI-p 2000-mi naafferartumik akilersuutit ingerlanerat misissuiffigaa. Misissuinermi paasinarsivoq,
· taarsigassarsiallit 36 %-ii akiligassanik kinguaatoorutinik akiitsoqanngitsut, tassalu piffissaq eqqorlugu akiligassanik akiliisartut.
· taarsigassarsiallit 13 %-ii naafferartumik akilersuutinik ataasiinnarmik kinguaatoorummik akilinngitsuukkamik akiitsoqartut, kiisalu
· taarsigassarsiallit 51 %-ii naafferartumik akilersuutinut akiligassaat akiitsutut kinguaatoorutitut ¿uninngasutut¿ inissisimasut.
2002-mi paasissutissat pissarsiarineqartut tunngavigalugit imatut takussutissiortoqarpoq:
· Taarsigassarsialinnit 1.560-it ukiumut akileraaruteqaataasussanik 180.000 kr.-it inorlugit isertitaqartarput. Taakku ataatsimut 2.138-nik taarsigassarsiaqarput, akiitsuisa sinneri katillugit 300 mio. kr.-erpiaallutik.
· Taarsigassarsialinnit 2.554-it ukiumut akileraaruteqaataasussanik 280.000 kr.-it inorlugit isertitaqartarput. Taakku ataatsimut 3.517-inik taarsigassarsiaqarput, akiitsuisa sinneri katillugit 568 mio. kr.-erpiaallutik.
2004-mi decembarimi A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-miit ilisimatitsissutigineqarpoq, BSU-mit taarsigassarsiallit 1.880-it taarsigassarsiaminnik sumiginnaasimasut, tamatumalu kingunerisaanik taarsigassarsiallit 1.880-it tamarmik taarsigassarsiaat tamakkiisut akiligassanngortinneqassasut. Taarsigassarsiallit tamarmiusut pingajorarterutaasa akilinngitsuukkanik kinguaatoorutinik akiitsoqarnerat imminermini aarlerinartuuvoq. Taamatullu allaffissornikkut aqutsinermi suliat piffissaq ungasissoq isigalugu ataqatigiissinnaannginnerat aarlerinartuulluni.
UKA 2004/11-mi Nunap Karsiata 2003-mut naatsorsuutaasa aappassaanneerneqaranni Naalakkersuisut akissuteqaataanni allaqqavoq akiligassanik kinguaatoorutinik akiitsullu sinnerinik pinngitsaaliilluni akiliisitsiniartarneq pissutsinik imminut aporaattunik arlalinnik imaqarpoq. Ilaqutariinnik BSU-mit taarsigassarsilluni illuutiniit anisitsinermi inisseeqqinnissamut pisussaaffik pillugu maleruagassanik aalajangersagaqanngikkaluartoq, Kalaallit Nunaanni Politimesterip Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarneq pillugu inatsimmi kapitali 7-imi § 18-imi aalajangersagaq sulinermini aalajangersimasumik atortarpaa, taannalu malillugu ¿Taamaattorli eqqartuussutinik naammassisitsiniartartup anisitsinissamik piumasarineqartoq naalakkumanngisiinnaavaa, akiligassalik ilaqutaaluunniit illussaarullutik maaniinnarmiittussanngussappata, pissutsillu aamma anisitsinissap siuartinnissaa pisariaqartinngippassuk.¿
Politimesterip suleriaasia Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfimmit akuerisaavoq, tamannalu kingullermik 19. december 2003-mi nalunaarutigineqarpoq.
Nunaqarfinni amerlasuuni illoqarfinnilu ataasiakkaani inisseeqqinnissamut periarfissaqanngilaq. Ajornerpaamik pisoqartillugu taarsigassarsialik illumut, akiligassanik kinguaatoorutinik akiitsoqarnini pissutigalugu anisitaaffigisaminut inisseqqinneqarnissaa pisariaqalertarpoq. Tamanna akiliisitsiniartarnermut ingerlatsinermut sakkukillisitsisarpoq, tamatumalu saniatigut taarsigassarsisunut pisussaaffimminnik naammassinnittartunut mamianarsinnaalluni.
4. Inuussutissarsiornermut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu aqutsinermut sunniutissat
Tamatuma inuussutissarsiornermut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu aqutsinermut sunniuteqarnissaa naatsorsuutigineqanngilaq.
5. Avatangiisinut pinngortitamullu sunniutissat
Peqqussutissatut siunnersuut avatangiisinut pinngortitamullu sunniuteqarnissaa naatsorsuutigineqanngilaq.
6. Allaffissornikkut aqutsinermut innuttaasunut sunniutissat
Peqqussutissatut siunnersuut innuttaasunut allaffissornikkut artukkiinermik kinguneqartussatut naatsorsuutigineqanngilaq.
7. Sunniutaasinnaasut annertuut allat
Peqqussutissatut siunnersuut allanut annertuunik sunniuteqartussatut naatsorsuutigineqanngilaq
8. Pissutsit Naalagaaffeqatigiinnermut namminersulernissamullu tunngasut
Peqqussutissatut siunnersuut namminersulernissamut sulianut sunniuteqartussatut naatsorsuutigineqanngilaq.
9. Pisortatut oqartussaasunut kattuffinnullu il.il. tusarniaaneq
Peqqussutissatut siunnersuutip allanneqarnera A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mut aamma Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut tusarniaassutigineqareerpoq. A/S Inissiaatileqatigiiffik INI tusarniaanermi akissuteqarpoq. Tusarniaanermi akissut peqqussutissatut siunnersuummut ilanngunneqarpoq.
Peqqussutissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1-imut
Nr. 1-imut
Aalajangersakkap nassataraa taarsigassarsialik akiligassanik kinguaatoorutinik akiitsoqarpat, taarsigassarsiaareersunik allanngortinneqarnissaannut taarsigassarsititsisoqarsinnaanera. Taarsigassarsianik allannguiniarluni taarsigassarsiat peqqussummi kapitali 4 naapertorlugu taarsigassarsiatut nalinginnaasutut isigineqassapput, taakkulu 6 %-imik erniaqartinneqarput, taarsigassarsialillu naafferartumik akilersuutinut 30%-inik tamanut atuuttumik tapiiffigineqarsinnaavoq, kiisalu naafferartumik kilersuutit meeqqamut ataatsimut 7,5 %-ianik, taamaattorli meeqqanut amerlanerpaamik arfinilinnut, ineqarnermut meeqqanut tapiissutinik pissarsisinnaalluni. Taarsigassarsianik allanngortitsineq anguneqassappat allanngortitsinermut taarsigassarsianut nafferartumik akilersuutit qaammatikkaartumik akilerneqartarnissaat piumasaqaataavoq.
Allannguinissamut taarsigassarsiat annertussusissaannik aalajangersaaneq nalilersueqqissaarneq tunngavigalugu pissaaq, tassanilu akiitsut sinneri kiisalu naafferartumik akilersuutit kinguaatoorutit akilerneqanngitsut, § 10, imm. 1 aamma 2 naapertorlugu pillaatitut ernianik, sullissinermut akiliutit il.il. ilaqartinneqartut eqqarsaatigineqassapput. Allannguinissamut taarsigassarsiat taamaalillutik naammaginartunik aningaasartalerneqassapput, taarsigassarsisup nutaanik kinguaatoorutinik akilinngitsuukkaminik akiitsoqalerneranik kinguneqanngitsumik akilersuisinnaanissaanut aningaasaqarnikkut atugaanut naleqquttunik annertussusilerneqassallutik.
Nr. 2-mut
Aalajangersakkap nassataraa taarsigassarsiallit tamarmik allannguinissamut taarsigassarsitinneqarsinnaanerat. Periarfissaq taanna amma § 10a nappertorlugu taarsigassarsianik allanngortitsinerup saniatigut qinigassatut atorneqassaaq. Taarsigassarsialik qinnuteqaammik Naalakkersuisunut nassiussissaaq.
Qinnuteqaatip suliarineqarnerani allannguinissamut taarsigassarsititsinissaq qanoq siunertamut iluaqutaasinnaatigissanersoq nalilersuiffigineqassaaq. Allannguinissamut taarsigassarsititsinissap saniatigut qinigassaq alla tassaassaaq, taarsigassarsiallip illumit anisinneqarnissaanik illullu utertinneqarnissaanik suliniutinik aallartitsinissaq. Taarsigassarsiallit tamarmik allannguinissamut taarsigassarsitinneqarnissaq angusinnaassanngilaat. Taarsigassarsialik allannguinissamut taarsigassarsititsinerup kingorna taarsigassarsianut akilersuinissamut aningaasaqarnikkut tunngavissaqanngippat, tamanna pillugu qinnuteqaat itigartinneqassaaq.
Aalajangersakkap atuutilernerata kingunerisaanik allannguinissamut taarsigassarsiat nutaat piffissaq akilersorneqarfissaat naleqqussarneqassaaq, taamaalilluni pingaarnerutillugu allannguinissamut taarsigassarsianut akilersuutit taarsigassarsisup akiliisinnaassusianut naleqqussarneqassallutik. Ilaanneeriarluni taarsigassarsiaarineqaqqaartunut akilersuutit akiitsunut kinguaatoorutinut akilinngitsuukkanut katersorneqartunut naleqqiullutik appasinnerujussuusinnaapput. Taamaattumik allannguinissamut taarsigassarsiat ukiut amerlavallaat iluanni akilersorneqartariaqalissappata, pisariaqarsinnaavoq allannguinissamut taarsigassarsianut akilersuutissatut aalajangerneqartut akilersuutaasimasunit qaffasinnerutinnisaat. Kisianni tassanissaaq taarsigassarsiallip siunissami akilersuutissanik qaffasinnerusunik akiliisinnaassusianik nalilersueqqissaarnissaq qitiulluinnarlugu inissisimatinneqassaaq. Pissutsit allat nalilersuinermissaaq pingaaruteqartut tassaapput akiitsut sinneruttut annertussusaat, taarsigassarsiallip maannamut akiliisinnaassusia akiliinissamullu piumassuseqarnera, taarsigassarsiallip nalilinnik pigisaqarnera, kiisalu illup pisoqaassusia niuernikkullu nalinga.
BSU-mit taarsigassarsilluni illu illunik niuernikkut qaffasissumik naleqartitsiviusumi inissisimappat, illumut illunik niuernikkut naliliinissamut isumaqanngitsumi inissisimasumut naleqqiullugu taarsigassarsianik allannguinissamut akuerineqarnissaq amerlanertigut ajornarnerusassaaq. Tamatumunnga pissutaavoq, taarsigassarsiallit taarsigassarsianik allannguinissamut akuerineqarsinnarlutik tamatuma kingorna illunik iluanaaruteqarfigalugu tunisisarnissaat kissaatigineqanngimmat.
Peqqussummi maanna atuuttumi § 15 naapertorlugu taarsigassarsiallip BSU-mit taarsigassarsilluni illuutiminik Namminersornerullutik Oqartussanut utertitsisinnaatitaanera aalajangersakkamit sunniuteqarfigineqanngilaq, illumut tassunga taarsigassarsianik suli atuuttoqarmat. Taamaattorli tamatumunnga atatillugu erseqqissarneqassaaq, peqqussummi maanna atuuttumi § 17 naapertorlugu naatsorsuisarneq taarsigassarsiat allanngortinneqarnerisigut sunnerneqassammat.
Aalajangersakkap atuutilernerata kingunerisaanik Naalakkersuisut taarsigassarsianik allannguinissamut qinnuteqaatit allaffissornikkut aqunneqarnerannut sukumiinerusunik maleruagassiornissamut piginnaatinneqassapput.
Nr. 3-mut
Aalajangersakkap atuutilernerata kingunerisaanik taarsigassarsiallit BSU-mit akilersuutinut akilerneqartussanut akiitsullu sinnerinik taamaallaat taarsigassarsiatut erniaqanngitsutut akilersugassaanngitsutullu allanngortitsisinnaapput, taarsigassarsialik ukiuni marlunni kingullerni isertitanik akileraarusigassanik misissuinermi inoqutigiinni ukiumut akileraaruteqaataasussanik 180.000 kr.-it inorlugit isertitaqarsimasutut nalunaarsorsimappat.
Aalajangersagaq taanna § 21a-p maanna atuuttup taarsigassarsialinnut, inoqutigiinni ukiumut akileraaruteqaataasussanut 128.000 kr.-it inorlugit isertitaqartartunut tunngasuusup saniatigut qinigassaavoq. Tassalu taarsigassarsialik § 21a maanna atuuttoq naapertorlugu akilersuutinut akilerneqartussanut akiitsullu sinnerinut isumakkeerinniffigineqarnissamik itigartinneqarsimaguni, taarsigassarsialik tamatuma kingorna akilersuutit akilerneqartussat akiitsullu sinnerisa taarsigassarsiatut erniaqanngitsutut akilersugassaanngitsutullu allanngortinneqarnissaat qinnutigisinnaassavaa.
Aalajangersakkap taarsigassarsialinnut, illoqarfinni BSU-mit taarsigassarsillutik illuutilinnut, illup niuernikkut iluanaarutigineqartussatut naliliiffigineqarnera pissutigalugu nalinginnaasumik peqqussummi maanna atuuttumi § 21a naapertorlugu akilersuutinik akilerneqatussanikk akiitsullu sinnerinik isumakkeerinniffigineqarnissamut itigartitaasunut immikkut atorneqarnissaa eqqarsaatigineqarpoq. Illoqarfinni taakkunani taarsigassarsialik, assersuutigalugu inoqutigiinni ukiumut akileraaruteqaataasussanik 110.000 kr.-inik isertitaqartartoq taarsigassarsialittut, assersuutigalugu inoqutigiinni ukiumut akileraaruteqaataasussanik 150.000 kr.-inik isertitaqartartutut taarsigassarsianik allanngortitsinissamut periarfissaqartinneqassaaq.
Taarsigassarsialik 18-it inorlugit ukiulinnik qitornaqarpat, isertitassanut killissarititat 180.000 kr.-iusut meeqqamut ataatsimut 4.000 kr.-inik qaffanneqassapput, tamannalu amerlanerpaamik meeqqanut arfinilinnut atuuppoq.
Taarsigassarsialik assersuutigalugu tallimanik qitornaqaruni, inoqutigiinnilu ukiumut akileraaruteqaataasussanik 200.000 kr.-it inorlugit isertitaqartaruni taarsigassarsiaminik allanngortitsinissamik qinnuteqarsinnaavoq.
Taarsigassarsialik assersuutigalugu arfineq-marlunnik qitornaqaruni, inoqutigiinnilu ukiumut akileraarutaasussanik 204.000 kr-it inorlugit isertitaqartaruni taarsigassarsiaminik allanngortitsinissamik qinnuteqarsinnaavoq.
Taarsigassarsiallit akililersuutit akilerneqartussat akiitsullu kinguaatoorutit akilinngitsuukkat taarsigassarsiatut erniaqanngitsutut akilersugassaanngitsutullu allanngortinneqarnissaat, taasigassarsiat akilerneqartussat akilersuiffiusussap assinganik piffissamik sivisussuseqartumik nalikilliartuaartinneqartussatut qinnuteqaatigisinnaavaat. Taarsigassarsianut kinguaatoorutinut akilinngitsuukkanik akiitsoqarfiusunut piffissaq akilersuiffiusussaq naasimappat, akiitsut kinguartoorutaasut akilinngitsuukkat qaammammut assigiimmik amerlaqatigiinnik aningaasartalerlugit qaammatit 60-it ingerlanerini nalikilliartuaartinneqassapput.
Taarsigassarsiallip qinnuteqaatini Naalakkersuisunut nassiutissavaa.
Qinnuteqaatip suliarineqarnerani qinnuteqartup nalilinnik pigisaqarnera inuussutissarsiorsinnaassusialu naatsorsuutigineqartoq, kiisalu illup pisoqaassusia niuernikkullu nalinga tunngavigalugit nalilersuisoqassaaq. Qinnuteqartup taarsigassarsianik allanngortitsinissamut akuerineqarnissaanut akiitsut sinneruttut amerlassusaat imminerminni isumaqanngillat. Taamaattumik taarsigassarsiat annikikkaluarunik annertugaluarunilluunniit allanngortinneqarsinnaapput.
Aalajangersakkap nassataraa Naalakkersuisut allamik aalajangigaqanngippata, erniaqanngitsutut akilersugassaanngitsutullu taarsigassarsiat taarsigassarsisup akiliisinnaajunnaarnerani, akilersuinermik unitsitsinerani, akiligassaqarfinnut isumaqatigiissuteqarnermi akiitsut ilaannik isumakkeerfigineqarnermi, pigisaaniit akiitsut amerlanerulernerat pissutigalugu akiliisinnaajunnaavittoqarnerani, taarsigassarsisup toqunerani, tammarnerani assigisaanilluunniit pisoqarnerani kiisalu piginnittut nikinnerini akiligassanngortinneqassapput. Piginnittut nikinnerat tassaavoq akiitsut suulluunniit nikinnerat, tassunga ilaallutik niuernikkut akiliuteqartitsiviunngitsumillu tunniussineq, taamatullu piginneqataasumut, aappaasumut, aappaasutut nalunaarsorsimasumut, pinngitsoorani kingornussisussanut imaluunniit inooqataasumut tunniussineq ikaarsaarnerluunniit.
Peqqussummi maanna atuuttumi § 15 naapertorlugu taarsigassarsiallip BSU-mit taarsigassarsilluni illuutiminik Namminersornerullutik Oqartussanut utertitsisinnaatitaanera aalajangersakkamit sunniuteqarfigineqassanngilaq, illumut tassunga taarsigassarsianik suli atuuttoqarmat. Taamaattorli tamatumunnga atatillugu erseqqissarneqassaaq, peqqussummi maanna atuuttumi § 17 naapertorlugu naatsorsuisarneq taarsigassarsiat allanngortinneqarnerisigut sunniuteqartinneqassammat.
Aalajangersakkap atuutilernerata kingunerisaanik Naalakkersuisut erniaqanngitsunik akilersugassaanngitsunillu taarsigassarsiniarluni qinnuteqaatit allaffissornikkut aqunneqarnerannut sukumiinerusunik maleruagassiornissamut piginnaatinneqarput.
Qinnuteqartoqarneratigut illunik, inunnit inoqutigiinni ukiuni marlunni kingullerni isertitanik akileraarusigassanik misissuinermi 180.000 kr.-it inorlugit isertitaqarsimasunit pigineqartunik iluarsaassinissamut, alliliinissamut nutarterinissamullu annerpaamik 100.000 kr.-inik tapiissuteqartoqarsinnaavoq. Qinnuteqartoq ukiut taliimat kingulliit iluanni tapiissuteqarfigineqarsimappat tapiissuteqartoqarsinnaanngilaq.
Nr. 4-mut
Aalajangersagaq § 21b, imm. 1-imut maanna atuuttumut, 1. juni 2003-mi atuutilersumut taartaavoq. Aajangersagaq siusinnerusukkut § 21b-tut atuuttoq taanna malillugu inuit, ukiuni marlunni kingullerni isertitanik akileraarusigassanik misissuinermi inoqutigiinni ukiumut akileraaruteqaataasussanik 128.000 kr.-it inorlugit isertitaqarsimasut, aammalu akilersuutinik akilerneqartussanik akiitsullu sinnerinik isumakkeerinniffigineqarsimasut illuutiminni iluarsaassinissamut, alliliinissamut imaluunniit nutarterinissamut annerpaamik 50.000 kr.-inik tapiiffigineqarnissamik qinnuteqarsinnaapput.
Aalajangersakkap allanngortinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq, taamaalilluni inuit, ukiuni marlunni kingullerni isertitanik akileraarusigassanik misissuinermi inoqutigiinni ukiumut akileraaruteqaataasussanik 180.000 kr.-it inorlugit isertitaqarsimasut illuutiminni iluarsaassinissamut, alliliinissamut imaluunniit nutarterinissamut annerpaamik 100.000 kr.-inik tapiiffigineqarnissamik qinnuteqarsinnaalissallutik. Taamaattumik tapiiffigineqarnissamut taarsigassarsiallip taarsigassarsiaminik sumiginnaasimannginnissaa piumasaqaataajunnaarpoq. BSU-mit taarsigassarsilluni illuutilik qaammatisiutit malillugit ukiuni tallimani kingullerni aalajangersagaq malillugu tapiissutinik tigusaqarsimaguni tapiiffigineqarsinnaanngilaq. BSU-mit taarsigassarsilluni illuutilik 2005-imi iluarsaassinissamut tapiiffigineqarsimaguni, BSU-mit taarsigassarsilluni illuutilik aatsaat 2010-mi qinnuteqarsinnaalissaaq.
Nr. 5-imut
Aalajangersagaq ilanngunneqarpoq, Naalakkersuisut imm. 3-mik sanioqqutisinnaanissaat periarfissikkumallugu, tamatumammi kingorna illunut nammineq sanaannut tunngatillugu eqqartuussiviit aqqutigalugit malersorneqarsinnaaneq aamma sallunaveeqqusiussisinnaaneq mattunneqarmat, taarsigassarsiat illumut tunngassuteqartut tamakkerlugit nalikillineqareerserlugit imaluunniit akilerneqareerserlugit.
Naalakkersuisut taamaalillutik nammineq illuliamut inissianik aningaasalersuisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni maleruagassat atuuttut naapertorlugit 10/40/50-imik taarsigassarsititserusulersinnaanerat eqqarsaatigineqarpoq. Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1-imi, 9. april 1992-imeersumi kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartumi § 25, imm. 3 naapertorlugu nammineq illulianik sallunaveeqqusiissuteqarsinnaanermut eqqartuussisutigullu sulissutiginnissinnaanermut inerteqquteqarnerup maanna atuuttup tamanna ajornartippaa, taamaattumillu aalajangersagaq manna ilanngunneqarpoq.
§ 2-mut
Aalajangersakkap nassataraa peqqussutissatut siunnersuut 1. juli 2005-imi atuutilissasoq.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit- allannguutissallu Naalakkersuisunit UPA 05