Samling

20120913 09:26:28

Betænkning

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg

vedrørende

FM 2005/21

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri

FM 2005/117

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri, med det formål at sikre:

· Nedbringelse af rentesatserne for boligstøttelåntagere (BSU).

· Indarbejde bestemmelse om, at boligstøttelåntagerne betaler månedsvis.

· Tilpasning af tilbagebetalingerne på baggrund af det reelle indkomstgrundlag hos låntagerne.

FM 2005/119

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte ændringsforslag til landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri, således at maksimumtilskuddet i §21b fastsættes til mindst 100.000 kr.

Afgivet til forslagenes 2. behandling

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, formand

Landstingsmedlem Per Rosing¿Petersen, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, Siumut

Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut

Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har efter 1. behandlingen den 19. april 2005 gennemgået forslagene om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri med bemærkninger.

Spørgsmål

Udvalget har til brug for sin behandling af forslagene anmodet Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø om at besvare en række spørgsmål. Udvalget har i forlængelse heraf bedt Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til FM 2005/21. Udvalgets ønske om ændringsforslag præsenteres i slutningen af nærværende betænkning. Kopi af Udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets besvarelse er vedlagt betænkningen som bilag.

Boligstøtteforordningen

Landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri er siden sin vedtagelse blevet ændret fem gange. Med det seneste ændringsforslag vil der være foretaget seks ændringer, hvilket gør forordningen svær at overskue. Derfor er det positivt, at Landsstyret arbejder på en ny sammenskrevet forordning om støtte til boligbyggeri.

Forordningens kapitel 4 og 6 beskæftiger sig med de såkaldte BSU-lån, mens kapitel 5 beskæftiger sig med lån til selvbyggere.

Lån med tilskud til ydelserne (kapitel 4-lån) kan ydes til opførelse af familieboliger, der opfylder Landsstyrets krav til sådanne.

Lån uden tilskud til ydelserne (kapitel 6-lån) kan ydes til opførelse af familieboliger, der er større eller anderledes udformet end de boliger, der kan støttes i medfør af kapitel 4.

De fremsatte forslag fra Agathe Fontain, Atassuts landstingsgruppe og Landsstyret

FM 2005/119

Landstingsmedlem Agathe Fontain har med sit forslag ønsket at pålægge Landsstyret at fremsætte ændringsforslag til landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri, således at maksimumtilskuddet i §21b fastsættes til mindst 100.000 kr.

Som det fremgår nedenfor, opfylder Landsstyrets forslag dette ønske. Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg støtter ligeledes forslaget, der indstilles til Landstingets godkendelse uden yderligere kommentarer.

FM 2005/117

Atassuts landstingsgruppe har stillet forslag om at ændre boligstøtteforordningen med det formål at sikre:

1. Lavere rentesatser for boligstøttelåntagere (BSU).

2. Indarbejde bestemmelse om, at boligstøttelåntagerne betaler månedsvis.

3. Tilpasning af tilbagebetalingerne på baggrund af det reelle indkomstgrundlag hos låntagerne.

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg konstaterer, at de to sidste punkter for så vidt angår kapitel 4-lån er omfattet af Landsstyrets forslag. Udvalget kan imidlertid ikke støtte det første punkt, da Udvalget giver Landsstyret medhold i, at renten for kapitel 4-låntagere er tilstrækkelig lav, idet låntager kun skal betale 70 % af renten på 6 %, dvs. 4,2 %. Derudover kan opnås et yderligere fradrag på 7,5% af ydelsen pr. hjemmeboende barn under 18 år.

Renten på kapitel 6-lån er 8 % uden mulighed for fradrag. Denne rentesats må konstateres at være højere end eksempelvis det boliglån på 5,5 %, som Landsstyremedlemmet nævner i sit svarnotat. Af samme grund er der ifølge Landsstyremedlemmet i 2004 sket en stor indfrielse af aktive kapitel 6-lån, da låntagerne på det private finansielle marked har kunnet optage mere fordelagtige lån.

Ifølge Landsstyrets oplysninger ville et afdragstilskud på 30 % af restgælden af de resterende 39 kapitel 6-lån betyde en udgift for Landskassen på ca. 2,5 mio. kr.

Det skal imidlertid ikke glemmes, at kapitel 6-husene typisk er mere luksusprægede end kapitel 4-husene, hvilket netop er grunden til, at der ikke ydes tilskud til låneydelserne. På den baggrund mener Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg ikke, at det vil være påkrævet at sidestille reglerne for afdrag af kapitel 6-lån med kapitel 4-lån.

Med disse overvejelser indstiller Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg forslaget fra Atassuts landstingsgruppe til forkastelse i sin nuværende form.

FM 2005/21

Landsstyrets forslag er fremsat som en konsekvens af, at BSU-låntagernes samlede restancer har overskredet 130 mio. kr. Forslaget omhandler primært forordningens kapitel 4, som de fleste lån er ydet efter. Således afdrages der ifølge Finansloven for 2005 på ca. 80 huse med kapitel 6-lån og på ca. 2.900 huse med kapitel 4-lån.

Omlægningslån med månedlige ydelser

Med forslaget bliver det muligt for låntagere med forfaldne ydelser og restgæld at ansøge om et omlægningslån, således at tilbagebetalingerne bliver tilpasset låntagernes betalingsevne. Omlægningslånet afvikles med månedlige ydelser.

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg finder det positivt, at Landsstyret med dette forslag også gør det muligt for låntagere, hvis restancer er opstået efter den 1. november 1998, at få lagt deres lån om. At der ved omlægningen fokuseres på låntagers reelle betalingsevne finder Udvalget fornuftigt, ligesom det er yderst hensigtsmæssigt, at der bliver tale om månedlige ydelser. Det gør afdragene mere overskuelige for de fleste, når de falder i nogenlunde samme takt som indtægterne.

Afskrivningsordning

For låntagere med en husstandsindkomst på under 180.000 kr. vil det blive muligt at få en afskrivningsordning, således at lånet konverteres til et rente- og afdragsfrit lån.

I forvejen er det muligt for låntagere med en husstandsindkomst på under 128.000 kr. at få eftergivet sin gæld. I 2002 omfattede denne mulighed 23 % af låntagerne. Med den ny afskrivningsordning bliver det muligt for yderligere 15 % af låntagerne at få eftergivet sin gæld, dog nu med en afdragsordning, således at lånet afskrives med lige store månedlige beløb over lånets resterende løbetid.

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg finder det i den forbindelse positivt, at låntager ikke kan overdrage boligen i løbet af afskrivningsperioden, uden at dette medfører, at lånet forfalder. Til gengæld ser Udvalget gerne, at der også for låneeftergivelserne efter den eksisterende § 21a, stk. 2 oprettes en sådan karensperiode. Udvalget finder det forkert, at en låntager kan få eftergivet sit boliglån for umiddelbart derefter at sælge boligen til en anden.

De uerholdelige BSU-restancer er vokset til 130 mio. kr., hvilket skyldes en kombination af dårlig låneinddrivelse og dårlig information om muligheden for eftergivelse af lån. Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg noterer sig imidlertid også, at der ifølge Landsstyrets tal fra 2002 var 1.560 låntagere med en årsindkomst under 180.000 kr. Disse låntagere havde en samlet restgæld på mere end 300 mio. kr.

Et mindretal i Udvalget bestående af Atassut og Demokraterne konstaterer med stor beklagelse, at det ikke er lykkedes Landsstyret at finde en bedre metode til at udrydde lån for 300 mio. kr. end ved at eftergive og afskrive lånene rente- og afdragsfrit.

100.000 kr. til forbedring

Endelig indebærer Landsstyrets forslag, at maksimumtilskuddet i § 21b, stk. 1 fordobles, således at låntagere med en husstandsindkomst på under 180.000 kr. fremover kan søge om tilskud på op til 100.000 kr. til renovering, udvidelse eller modernisering af deres bolig.

Det er dyrt at lave forbedringer, og der er stort set ikke nogen, der har udnyttet den hidtidige ordning. På den baggrund støtter Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg fuldt ud det højere maksimumtilskud.

Ændringsforslag til FM 2005/21

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg ønsker følgende ændringsforslag gennemført i forbindelse med forslagets 2. behandling:

Til den ny § 25, stk. 4

"Stk 4. Stk. 3 finder anvendelse, medmindre Landsstyret bestemmer andet."

Bestemmelsen stiller ingen betingelser for, hvornår Landsstyret har lov at fravige landstingsforordningen. Landsstyremedlemmet har imidlertid oplyst over for Udvalget, at det alene er tanken at fravige § 25, stk. 3 med det formål at regulere 10/40/50-lån til selvbyggere. På den baggrund bedes Landsstyremedlemmet fremsætte ændringsforslag til den foreslåede § 25, stk. 4, således at denne affattes således:

"Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler om fravigelse af de i stk. 3 nævnte rådighedsbegrænsninger med henblik på at tillade finansiering efter kapitel 3 i landstingsforordning nr. 4 af 30. oktober 1998 om boligfinansiering med senere ændringer."

På denne baggrund indstilles Landsstyrets Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri til godkendelse, når Landsstyret har fremsat det af Udvalget krævede ændringsforslag.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg overgive forslagene til 2. behandling.


	Agathe Fontain, formand

Per Rosing¿Petersen, næstformand		Jørgen Wæver Johansen


Godmand Rasmussen		Palle Christiansen

Inatsisartuts samlinger

Forårssamling 2005

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Forslag til landstingslov eller forordning fremsat af Landsstyret 05 FM

FM05/21: Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri. (Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

Isumaliutissiissut

UPA 2005/21

Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut

aamma

UPA 2005/117

Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 1, 9. april 1992-imeersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taamaaliortoqarneratigut qulakkeerneqaqqullugit:

Inissialiornermut taarsigassarsiniarnermi (BSU) ernialiunneqartartut appartinneqarnissaat.
Inissialiornermut taarsigassarsiallit qaammatikkaartumik akilersuisalernissaat.
Taarsigassarsisimasut isertitaat aallaavigalugit taarsersuineq ingerlanneqalissasoq.

aamma

UPA 2005/119

Siunnersuutigaara Naalakkersuisut peqquneqassasut, Inatsisartut Peqqussutaat nr. 1, 9. april 1992-meersoq, illuliornermi tapiissuteqartarnermut tunngasoq, taamaasilluni tapiissuteqartarnermi qummut killigititaq § 21b-mi aalajangersaavigineqarsimasoq, qaffanneqassaasoq minnerpaamik 100.000 kr.-ninngorlugu.

pillugit

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

Siunnersuutit aappassaaneerneqarnerini saqqummiunneqartut

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Jørgen Wæver Johansen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata ulloq 19. april 2005-mi siullermeerinerup kingorna Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanut allannguutissatut siunnersuutit misissorpai.

Apeqqutit

Ataatsimiititaliap siunnersuutinik suliarinninnerminut atatillugu Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq apeqqutinut arlalinnut akissuteqaqqullugu qinnuigisimavaa. Naalakkersuisut UPA 2005/21-imut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit ataatsimiitaliap tassunga tapiliullugu qinnutigaa. Ataatsimiitaliap allannguutissatut siunnersuummut kissaatai isumaliutissiissup matuma naggataani saqqummiuneqassapput. Ataatsimiititaliap apeqqutai Naalakkersuisunullu ilaasortap akissutai isumaliutissiissummut matumunnga ilanngunneqarput.

Boligstøtte pillugu peqqussut

Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 1, 9. april 1992-imeersoq akuersissutigineqarnermi kingorna tallimariarluni allanngortinneqarsimavoq. Allannguutissatut siunnersuut kingulleq ilanngullugu arfinileriarluni allanngortitsisoqarsimassaaq, taamaalillunilu peqqussut paasilertoruminaatsunngortinneqarluni. Tamaattumik Naalakkersuisut Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaannik nutaamik ataatsimoortunngortitsiniarnerat pitsaasuuvoq.

Peqqussutip kapitel 4-aani 6-ianilu BSU-mik taarsigassarsiatut taaneqartut sammineqarput, kapitel 5-imili nammineerluni illuliortunut taarsigassarsiat sammineqarlutik.

Taarsigassarsiat taarsersuutinut tapiissutitaqartut (kapitel 4 naapertorlugu taarsigassarsiat) ilaqutariinnut illunut, Naalakkersuisut taakkununnga piumasaqaataannut naammassinnittunut, sanaartornernermut atatillugu tunniunneqarsinnaapput.

Taarsigassarsiat taarsersuutinut tapiissutitaqananngitsut (kapitel 6 naapertorlugu taarsigassarsiat) ilaqutariinnut illunut, illunit kapitel 4 naapertorlugu taperserneqartartunit anginerusunut allatulluunniit ilusilikkanut, sanaartornermut atatillugu tunniunneqarsinnaapput.

Agathe Fontain-ip, Atassutip inatsisartuni ilaasortaatitaasa Naalakkersuisullu siunnersuutitut saqqummiussaat

UPA2005/119

Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 1, 9. april 1992-imeersumut, taamaalilluni §21b-mi tapiissutit qaffasinnerpaaffissaat minnerpaamik 100.000 kr.-inut aalajangerneqarluni, Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontainip siunnersuuteqarnermigut Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuumik saqqummiusseqqullugit peqquneqarnissaat kissaatigaa.

Naalakkersuisut taamatut kissaateqarneq eqquutikkaat ataani allassimasuni takuneqarsinnaavoq. Inatsisartuttaaq Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut immikkut oqaaseqarfiginagu Inatsisartunut akuersissutigeqqullugu inassutigineqartoq taperserpaa.

UPA 2005/117

Makku qulakkeerneqarnissaat siunertaralugu boligstøttemik aaqqissuusinerup allanngortinneqarnissaanik Atassutip inatsisartuni ilaasortaatitai siunnersuummik saqqummiussipput:

1. Boligstøttimit (BSU) taarsigassarsisunut erniaaliinerit appasinnerusut.

2. Boligstøttimit taarsigassarsisut qaammammut akiliisarnissaasa aalajangersagaliornissaa.

3. Taarsigassarsisut isertitavii tunngavigalugit taarsersuutit naleqqussarnissaat.

Immikkoortunut kingullernut marlunnut kapitel 4 naapertorlugu taarsigassarsianut tunngasut Naalakkersuisut siunnersuuteqarnerminni ilaatikkaat Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata paasivaa. Ataatsimiititalialli immikkortoq siulleq tapersersinnaanngilaa, ernialiusammi 6 %-iusup 70 %-iinnaa, tassa 4,2 %, taarsigassarsiaqartunit taamaallaat akilerneqartussaanera piusutigalugu kapitel 4 naapertorlugu taarsiagassarsiaqartunut erniarititat naammaginartumik appasissuseqarnerannik Naalakkersuisut isumaqarnerat Ataatsimiititaliap isumaqatigimmagu. Tamatuma saniatigut meeqqamut ataatsimut 18 inorlugit ukiulimmut angerlarsimaffimmi najugaqartumut ilanngaammik allamik 7,5 %-imik pissarsisoqarsinnaavoq.

Kapitel 6 naapertorlugu ernialiussat 8%-iuput, taakkulu ilanngaatigineqarnissaat periarfissaqarani. Ernialiussaq taanna Naalakkersuisunut ilaasortap akissuteqaammini taasaatut, inissialiornermut taarsigassarsisitsisarnermi 5,5 %-imit ernialigaasumit assersuutigalugu qaffasinnerusoq paasinarpoq. Taassuma assinganik pissuteqartumik Naalakkersuisunut ilaasortaq malillugu kapitel 6 naapertorlugu taarsigassarsiat atuuttut akilersorneri annertuumik naammassineqarsimapput, nanninersullutimmi aningaasalersuisarfiit atorlugit taarsiallit iluaqutissartaqarnerusunik taarsigassarsisinnaasimammata.

Naalakkersuisut paasissutissiinerat naapertorlugu kapitali 6-imut tunngatillugu taarsigassarsianut sinneruttunut 39-iusunut akiligassat sinnerisa 30%-imik akilersuinermut tapiissuserneqarneri landskarsimut 2,5 mio.kr. miss. aningaasartuutaasussaapput.

Puiorneqartariaqanngilarli kapitali 6 naapertorlugu illut kapitali 4-imi illunut sanilliullugit atugarissaarfiunerusussatut aaqqitaagajummata, tamannalu tunngavigerpiarlugu taarsigassarsianut tapiissutitaqaratik. Tamanna tunngavigalugu Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat isumaqanngilaq kapitali 6-imut tunngatillugu taarsigassarsiat akilersorneqarnerannut maleruagassat kapitali 4-imut tunngatillugu taarsigassarsianut assersuunneqarsinnaasut.

Taamatut isumaliutersuuteqarluni Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata Atassutip inatsisartunut ilaasortaatitaasa siunnersuutaat iluserisamisut isikkoqarluni itigartitsissutigineqarnissaa inassutigissavaa.

UPA 2005/21

BSU-mit taarsigassarsiallit akiligassanik kinguaattoorutaasa tamarmiusut 130 mio. kr. qaangerlugit annertussuseqarnerisa kingunerisaatut Naalakkersuisut siunnersuutaat saqqummiunneqarsimavoq. Siunnersuutip pingaarnertut sammivaa peqqussummi kapitali 4, taarsigassarsiat amerlanersaasa tunniunneqarnerannut atorneqartoq. Taamaalilluni 2005-imut Aningaasanut Inatsit naapertorlugu illut 80 miss. amerlassusillit kapitali 6 naapertorlugu akilersorneqarput illullu 2.900 miss. kapitali 4 naapertorlugu akilersuiffigineqarlutik.

Taarsigassarsianik allannguinerit qaammammut akilersugassartallit

Taarsigassarsialinnut akilersuutinik akiligassanngorsimasunik akiligassalinnut taarsersugassanillu sinnerussalinnut allannguinissamut taarsigassarsianik qinnuteqarnissaq siunnersuut malillugu ajornarunnaassaaq, taamaalillunilu taarsersuinerup taarsigassarsisup akiliisinnaassuseqarneranut naleqqussarnissaa ajornarunnaarluni. Taarsigassarsianik allannguinerit qaammammoortumik akilersorneqassapput.

Taarsigassarsisimasunut ulloq 1. november 1998-ip kingornagut kinguaattooruteqalersimasunut taarsigassarsiaminnik allannguisinnaanngorlugit siunnersuutikkut tassuuna Naalakkersuisut periarfissiisimammata Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata pitsaasutut isigaa. Allannguinermi taarsigassarsiallip akiliisinnaassuseqavinnera sammineqarmat ataatsimiititaliap isumatusaarnertut isigaa, soorluttaaq qaammatikkaartumik akiliuteqartarnissaq isumatusaarnerulluinnartoq. Amerlanerpaanut paasiuminarneruvoq akilersuutit akilerneqarnissaat isertitat pinerinut naapertuutikkanersumik pisarpata.

Isumakkeerinnittarnermik aaqqissussineq

Taarsigassarsiallinnut inoqutigiittut 180.000 kr. ataallugit isertitaqartartunut isummakkeerinnittarnermik aaqqissussinissaq ajornarunnaassaaq, taamaalillunilu taarsigassarsiat taarsigassatut ernialigaanngitsutut taarsersugassaanngitsutullu nuunneqarsinnaanngussallutik.

Taarsigassarsiallimmi 128.000 kr. ataallugit isertitallit akiligassaminnik isumakkeerinniffigineqarsinnaareerput. 2002-mi taamatut periarfissaqarneq taarsigassarsiallit 23%-iinut atuuppoq. Isumakkeerinninnissamik aaqqissuussineq nutaaq atorlugu taarsigassarsialinnut 15%-init suli amerlanerusunut akiitsut isumakkeerinniffigineqarsinnaanerat periarfissanngussaaq, maannali taarsigassarsiat piffissap akilersuiffiup sinnerani aningaasat qaammammut angeqatigiinnik aningaasartalittut taarsigassarsiat isumakkeerinniffigalugit akilersuinermut aaqqissuussinertalerlugit.

Taasunga atatillugu piffisssap isummakkeerinniffiusup ingerlanerani taarsigassap akilerneqarnissaanik kinguneqartinnagu illorisap taarsigassarsisuusumit tunniunneqarsinnaannginnissaa Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata pitsaasutut isigaa. Tamatumunngali taarsiullugu taarsigassarsianik isumakkeerinnittarnerittaaq § 21a, imm. 2 atuuttoq malillugu piffissamik taamatut tunniusseqqusaanngiffimmik pilersitsisoqassasoq ataatsimiititaliap kissaatigaa. Taarsigassarsisup illuminut taarsigassarsiaminik isumakkeerinniffigineqarsinnaanera, tamatumalu kinguninngua illumik allamut tunisisinnaanera Ataatsimiititaliap kukkunertut isigissavaa.

BSU-mi akiligassanik kinguaattoorutit akilersinneqarsinnaanngitsut 130 mio. kr.-itut amerlassuseqalersimapput, tamannalu taarsigassarsianik akilersuisitsiniarnerup pitsaanngitsup taarsigassarsiallu isummakkeerneqarnissaannut periarfissaqartoqarneranik pitsaanngitsumik paasissutissiisarnerup ataqatigiissinneqarneranik pissuteqarluni. Inatsisartulli Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata ilanngullugu paasivaa 2002-mut Naalakkersuisut kisitsisaataat naapertorlugit taarsigassarsiallit 180.000 kr. ataallugit ukiumut isertitaqartartartut 1.560-iusut. Taarsigassarsiallit taakku akiitsut sinnerinik 300 mio. kr.-init amerlanerusunik katillugit akiligassaqarput.

Taarsigassarsiat 300 mio. kr.-inik aningaasartallit isumakkeeriffiginagit taarsigassarsiallu erniaqanngitsutut akilersugassaanngitsutullu isumakkeeriffiginagit periutsimik pitsaanerusumik Naalakkersuisut nassaarsinnaasimannginnerat Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassummeersup Demokraatineersullu ajuusaarnartuutippaat.

100.000 kr.-inik pitsanngoriaatissat

Taamatuttaaq inoqutigiit 180.000 kr.-it ataallugit isertitaqartutut taarsigassarsiallit siunissami illumik iluarsartuunneqarnissaanut, allilernisaanut nutarterneqarnisaanulluunniit 100.000 kr. tikillugit siunissami tapiissutinik qinnuteqarsinnaanerat § 21b, imm. 1-imi tapiissutit anginerpaaffissata marloriaatinngornissaa Naalakkersuisut siunnersuutaata kingunerissavaa.

Nutarsaanissaq akisoqaaq, taamatullu maannamut aaqqissuussisimaneq kialuunniit atorsimanngilaa. Tamanna tunuliaqutaralugu tapiissutit qaffasinnerpaaffissaat aningerusoq Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata taperserluinnarpaa.

UPA 2005/21-imut allannguutissatut siunnersuut

Siunnersuutip aappassaaneerneqarneranut atatillugu allannguutissat siunnersuut manna piviusunngortinneqassasut Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata kissaatigaa:

§ 25, imm. 4-mut nutaamut atatillugu

"Imm. 4. Naalakkersuisut allamik aalajangigaqanngippata imm. 3 atorneqassaaq."

Inatsisartut peqqussutaata sanioqqunneqarnissaanut Naalakkersuisut qaqugukkut piginnaatitaassanersut pillugit aalajangersagaq piumasaqaasiisuunngilaq. Naalakkersuisulli ataatsimiititaliamut paasissutissiissutigaa nammineerluni illulianut 10/40/50-imik taarsigassarsiat maleruagassiorneqarnissaat siunertaralugu § 25, imm. 3-mik sanioqqutsinissaq taamaallaat eqqarsaatigineqartoq. Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisoq qinnuigineqarpoq § 25, imm. 4-tut siunnersuutigineqartumut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugu, taamaalillunilu taanna ima oqaasertalerneqassalluni:

"Imm. 4. Illuliortiternernut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 4, 30. oktober 1998-imeersumi kingusinnersukkut allangortinneqartumi kapitali 3 malillugu aningaasalersuinerup pitinnissaa siunertaralugu atuisinnaanermut tunngatillugu killissarititatut imm. 3-mi taaneqartut sanioqqunneqarsinnaanerat pillugu Naalakkersuisut maleruagassanik aalajangersaasinnaapput."

Ataatsimiititaliamit piumasaqaatigineqartutut allannguutissatut siunnersuuinik Naalakkersuisut saqqummiussereerpata Illuliornermut tapiisarneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinnissaanut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut tamanna tunngavigalugu akuersissutigineqassasoq inassutigineqarpoq.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ataatsimiititaliaata siunnersuutit aappassaanigassanngortippai.


	Agathe Fontain, siulittaasoq

Per Rosing¿Petersen, siulittaasup tullia		Jørgen Wæver Johansen


Godmand Rasmussen		Palle Christiansen

Ataatsimiinnerit

Upernaakkut ataatsimiinneq 2005

Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat

Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit- allannguutissallu Naalakkersuisunit UPA 05

FM05/21: Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. (Ineqar., Attaveq. Avatang. Naalakkersuisoq)

Aappassaaneerneqarnera

Isumaliutissiissut

Naqqiutit

Bilag

Isumaliutissiissut iluarsisaq