Samling
Den 20.04.2004 UPA 2004 57-77/1
Ordførerindlæg
Forslag til forespørgselsdebat om nødvendigheden af en snarlig strukturtilpasning i fangererhvervet. Dette med henblik på, at tilpasse antallet af fangere, således at princippet om bæredygtighed kan efterleveds, samtidig med, at det er rentalbelt for både fangerne og for samfundet.
Forslag til forespørgselsdebat om hjælp til erhvervsfangere i Grønland.
(Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Efter nøje gennemgang af forslag fra Palle Christiansen, Demokraterne samt Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Allerførst har vi fra kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslag fra Palle Christiansen fra demokraterne.
Vi skal indledningsvis fra Kandidatforbundet understrege, at vi politisk har viljen til at sidde med i bestræbelserne på at sikre bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
Men til at starte med, må vi sikre, at der bliver tilvejebragt veldokumenterede viden til brug for restriktioner for derved at undgå gætterier på bestande i forbindelse med nævnte restriktioner.
Vi skal erindre om, at biologerne også har begrænset viden om de levende ressourcer, og at brugernes viden i visse tilfælde kan være mere kompakt, Kandidatforbundet finder det derfor utilstrækkeligt, at man i forbindelse med resktriktioner kun baserer beslutninger på biologernes viden. Eksempelvis er biologernes viden om hellefiskenes ynglepladser særdeles begrænset, hvorimod de kystnære fiskere har kunnet konstatere, at dette foregår ved isbræerne.
Vores viden om naturens og havets ressourcer er begrænset og biologernes viden er fortsat også begrænset, Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse at bevillinger til undersøgelser må øges da vi på denne måde kun kan indfri behovet for de offentliges behov for viden.
I vort land og på forskellige steder er det et stort spørgsmål om hvilke fangstdyr man kan ernære sig med da det ikke mindst også er et spørgsmål om hvilke erhvervsmuligheder der er på omtalte steder.
Fangerne i vort land i perioder i flere måneder ikke drive fangst, det samme gør sig gældende for arbejderne da de også mangler beskæftigelse en del af tiden.
Kandidatforbundet er vidende om at fangst vil blive drivet også i fremtiden vi anser det derfor som noget væsentligt at denne gruppes vilkår fortsat bliver forbedret.
Kandidatforbundet kan på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til om antallet af fangerne bliver reduceret i fremtiden i forhold til i dag, da det er et spørgsmål om erhvervsmulighederne på de forskellige steder.
Kandidatforbundet er dog fortsat af den opfattelse at vilkårene for fangerne konstant må forbedres og i lighedens navn på steder hvor de siges, at fangererhvervet urentabel.
Landstingsmedlemmerne Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold stiller forespørgselsforslag om at der tilvejebringes politiske mulighed for økonomisk hjælp til erhvervfangerne i Grønland for derved at forbedre livsvilkåren for denne gruppe.
Når vi ser på fangernes aktuelle livsvilkår må de betegnes som meget tunge da nogle af fangstdyrene er genstand for restriktioner eksempelvis lomvier og hvid- og narhvaler, vi må derfor konstatere, at erhvervsfangernes vilkår har været forringet i løbet af de sidste år.
Fanger og fiskerfamilierne ernærer sig stort set selv uden at sætte lid til de offentlige.
Specielt i løbet af de sidste år har islægsproblemer gjort sig skyldig i endnu mere vanskelige vilkår for fangerne da de ikke har kunnet drive fangst fra isen i flere måneder ad gangen og til trods for at at fangstdyrene er til stede har naturens luner gjort det om end særdeles vanskeligt at drive fangst, de begrænsede muligheder skyldes altså ikke begrænsede fangstmængder.
Kandidatforbundet er derfor at den opfattelse, at fangererhvervet må hjælpes i stedet for konstant at foretage restriktioner på fangstdyr.
Hvis restriktioner på fangstdyr skal foretages hver gang udenlandske dyreværnsorganisationer laver en bøvs vil dette resultere i endnu ringere vilkår for erhvervsfangerne, for at beskytte brugerne må der derfor tages initiativ til indsamling af mere viden, jeg har eksempelvis tidligere givet udtryk for ønsket om mere markant videnindsamling så man på denne måde undgår at politikerne foretager restriktioner med bind for øjnene.
Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet pålægge Landsstyret at tilvejebringe initiativer til hjælp til erhvervsfanger i Grønland.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
|
MADS PETER GRØNVOLD ULLOQ 20.04.2004
|
UPA 2004 57-77/1 |
Oqaaseqartuusup saqqummiussaa
Piniartutut inuussutissarsiuteqarnerup ilusiligaanermigut sapinngisa-mik piaartumik naleqqussarneqartariaqarnera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut, taamaliornikkut nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarnermik tunngaviusoq malinne-qarsinnaaqqullugu, tamatumalu peqatigisaanik piniartunut inuiaqati-giinnullu akilersinnaasumik piniartut amerlassusiisigut naleqqussaaso-qarluni.
Nunatsinni piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqartut ikiorsiivigine-qarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Inatsisartuni ilaasortap Palle Christiansen-ip Demokratineersup aammalu Inatsisar-tuni ilaasortat Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit siunnersuutaat peqqissaartumik nalilersoreerlugit imatut Kattusseqatigiit sinner-lugit oqaaseqarfigissuagut.
Siullermik Palle Frederiksen-ip Demokratineersup siunnersuuta pillugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqassuugut.
Siullermik Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissuarput nunatsinni piniakkanik imaluunniit uumasunik uumassusilinnik nungusaataanngitsumik inuussutissar-tiuteqarnerup Naalakkersuinikkut qulakkeerneqarnissaanut peqataarusussuseqa-ratta.
Siullermilli Naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqarpoq sunik piniakkanik uumassusilinnillu killilersuilerniarnermi paasissutissat eqqortut atorlugit piniakkanik killilersuiniarnermi ilisimasat atorneqartarnissaat qulakkeerneqartariaqarmata, taamaliornikkut peqassussinik ilaatigut eqqoriaalluni killilersuilertarnerit siunissami pingitsoortinneqartalersinnaammata.
Eqqaamaneqassaaq uummasunik ilisimatuutut taaneqartartut ilisimasaat aamma killeqartarmata, illuatigullu atuisut ilisimasaat ilisimatuunit pitsaanerusarsinnaa-sarlutik, taamaattumik uumasunik ilisimatuut ilisimasaat kisiisa tunngavigalugit kiillilersuinerit ingerlanneqartassappata Kattusseqattigiinniit tulluartutut isigin-ngilluinnarparput.
Assersuutigalugu nunatsinni qalerallit sumi suffisarnersut ilisimatuutut taaneqar-tartut ilisimasaat killeqarput, ilaatigullu sinerissap qanittuani aalisartut ilaasa ilima-gaat aamma sermip eqqaani qalerallit suffisartut.
Nunatsinni pinngortitami imarmilu uumasunik ilisimasagut killeqarput, soorlumi aamma nunatsinni uumasunik ilisimatuutut taaneqartartut ilisimasaat suli killeqar-put, taamaattumillu Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut ukiumut misissuinernut aningaasaliissutit annertusarneqartariaqartut, aatsaammi taamaliornikkut ilisimasat pisortanit pisariaqartinneqartut pissarsiarineqarsinnaammata.
Nunatsinni sumiiffinnilu assigiinnitsuni apeqqutaalluinnartarpoq piniakkat suut inuussutissarsiutigineqarsinnaanersut, minnerunngitsumillu inuussutissarsiornikkut periarfissat piffinni assigiinnitsuni inissisimasuni apeqqutaalluinnartarlutik.
Nunatsinni piniartuut ilaat ukiup ilaani qaammatit ilaat piniarsinnaasanngillat, soor-lumi aamma sulisartut ilaat ukiup ilaa suliffissaaruttartut.
Nunatsinni siunissami piniarnermik inuussutissarsiortoqartuarnissa Kattusseqati-giinniit ilisimavarput, taamaattumillu pineqartut inuussutissarsiornikkut atugaasa pitsanngorsarneqartuarnissaat pisariaqarluinnartutut isigaagut.
Kattusseqatigiinniillu maannakkut aalajangersinnaanngilarput nunatsinni piniarnermik inuussutissarsiuteqartut maannakkorniit ikinnerulersinnaanerat, apeqqutaalluinnarmat piffinni inuussutissarsiornikkut periarfissat.
Kattusseqatigiinniilli suli isumaqartuarpugut piniarnermi inuussutissarsior-nikkut atukkat pitsanngorsarneqartuarnissaat, sumiiffinni ilaatigut akilersin-naanngitsutut oqaatigineqartartuni aamma, nunatsinni inuiaqatigiit tamarmik assi-giimmik naleqarmata.
Inatsisartuni ilaasortat Anthon Frederiksen aammalu Mads Peter Grønvold-ip Kattusseqatigiinniit siunnersuuteqarput nunatsinni piniarneriinnarmik inuussu-tissarsiuteqartut aningaasarsiornikkut ikiorsiivigineqarsinnaanerat Naalakker-suinikkut aqqutissiuunneqartariaqartoq, taamaliornikkut inuuniarnikkut atukkat pitsanngorsarneqarsinnaanerat qulakkeerniarlugu.
Ukiut kingulliit nunatsinni piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqartut atugaat qiviaraanni imannaanngillat, ilaatigut piniakkat ilaat killilersorneqalersimapput soorlu Appat, Qilalukkat allallu, taamaliornikkut piniarneriinnarmik inuussutis-sarsiuteqartut inuuniarnikkut atugaat ukiuni kingullerni ajorneruleriartulersut oqaatigineqarsinnaalluni.
Piniartukkormiut aammalumi aalisartukkormiut annerusumik imminnut neqis-saqarniarnikkut pilersortuupput, taamaliornikkut pisortanit ikiorsiissutinik isumalluuteqanngillat.
Taamaakkaluartoq ukiuni kingullerni ilaatigut piffiit ilaanni ukiumi sikuniaasaar-nerani qimussimik imaluunniit umiatsiamik inuussutissarsiorniarneq qaammatini arlaqartuni ajornarluinnarsimavoq, naak piffinni piniagassat ajornanngikkaluartut pinngortitap ilaatigut killilersuineratigut inuussutissarsiorneq ingerlanneqartar-sinnaasimanngilaq, imaanngitsoq piffinni piniagassaqannginnera.
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarluinnarpugut nunatsinni piniarne-riinnarmik inuussutissarsiuteqartut piniakkanik killilersuiffigiinnarnagit ikiorsii-vigineqartariaqartut.
Nunani allani uumasunik illersuiniat nissaappallattullu piniakkanik killilersuisar-nerit piviusunngortinneqartalissappata piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqartut suli atugaat ajornerulertussaammata, atuisut illersorniarlugit peqassutsimik ilisi-masat annertusarneqartariaqarput, soorlu siusinnerusukkut imatut oqaaseqartunga kisitsinerit piviusut tunngavigalugit peqassutsinik ilisimasat pisortanit annertusar-neqartariaqartut taamaliornikkut ilaatigut Naalakkersuinikkut suliaqartut sattaa-serlutik aalajangertarnerat pingitsoortinneqartalersinnaammat.
Taamatut oqaaseqarluta nunatsinni piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqartut atugaasa piaartumik Naalakkersuinikkut tapersiivigineqarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisunut piumasaraarput.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2004