Samling

12. marts 2004    FM 2004/ 77

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter vi hermed følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om hjælp til erhvervsfangere i Grønland.

(Landstingsmedlemmerne Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

Begrundelse:

Ændringerne af klimaet i de seneste år i Grønland har medført, at erhvervsfangernes økono­miske kår er blevet endnu ringere, og selv om det ikke kun er erhvervsfangere, som har fået forringet deres erhvervsvilkår, mener vi i Kattusseqatigiit at man må iværksætte politiske til­tag for at afhjælpe disse.

I de senere år har en tiltagende undertrykkelse fra udlandet med hensyn til erhvervsfangeres tilgang til fangstdyr, resulteret i en svækkelse af deres økonomi, hvorfor vi mener, at de ans­varlige i landets styre må sætte et initiativ i gang for at løse problemerne.

Når man kikker på de senere år, har man intensiveret reguleringerne af fangstdyr, fisk og an­dre arter, hvorfor de økonomiske kår for brugerne er blevet ringere.

Eksempel:

De tiltagende reguleringer af jagtdyr på kysten har resulteret i en forringet adgang til kød i lø­bet af året.

I de tidligere år har erhvervsfangere for det meste kunnet brødføde sig selv, men tiltagende reguleringer af jagtdyr har betydet en mindre evne til at kunne brødføde sig selv.

Når man kikker på de seneste reguleringer af jagtdyr, er lomvier og hvid,- og narhvaler blevet føjet til på listen, og der vil i de kommende år blive føjet flere dyr på listen.

Ikke mindst har klimaændringerne medført, at de traditionelle islægsområder oplever en kortere islægsperiode, og dette har resulteret i, at man i mindre grad kan basere sin økonomi på sælskind.

Efter at have drøftet de ovennævnte forhold, mener vi fra Kattusseqatigiit at de ansvarlige i landets styre må sætte et initiativ i gang for at løse op omkring problemerne hos erhvervsfan­gere.

Da man på de forskellige steder sammen med politikkerne har afholdt seminarer om forhol­dene for erhvervsfangere og fiskere, mener vi fra Kattusseqatigiit, at det næste skridt bør være, at man fra landsstyrets side snarest sætter initiativer i gang for at lette deres kår.

Afslutningsvis håber jeg at Landstingsmedlemmerne og Landsstyret sætter hjælpeforanstaltninger i gang for at lette erhvervsfangernes kår.

12. marts 2004 UPA 2004/ 77

Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siun­nersuummik imaattumik matumuuna saqqummiussivugut:

Nunatsinni piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqartut ikiorsiivigineqarsinnaanerat pillugu Inatsisartut oqallinnissaanik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

Tunngavilersuut:

Ukiut kingullerni nunatta silaannaata allanngoriartornerata ilaatigut nassataraa piniarneriin­narmik inuussutissarsiuteqartut aningaasarsiornikkut atugaasa suli ilugersunarsiartuinnarnerat, naak ilaatigut piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqartut kisimik inuussutissarsiornikkut ajor-nartorsiuteqanngikkaluartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut pineqartut arlaatigut Naalakkersuinikkut ikiorsiivigineqartariaqartut.

Ukiuni kingullerni nunatsinni piniakkatigut nunanit allanit nunatta naqisimaneqaleraluttuin­narnerani nunatsinni piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqartut aningaasarsiornerat innar­lerneqartalermat Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatsinni Naalakkersuinikkut suliaqar­tut ajornartorsiutit pillugit qanoq iliuuseqartariaqalersut.

Ukiut kingulliit qiviaraanni piniakkat, ilaatigullu aalisakkat allallu piniarneqarnerat, aalisar­neqarnerinilu killilersuinerit annertusiartuinnarsimapput, taamaliornikkullu aningaasarsior­nikkut atukkat atuisunit ilugersunarsiartuinnarsimallutik, taamatuma kinguneraa inuuniarnik­kut atukkat ajornarsiartuinnarnerat.

Assersuutigalugu :

Sinerissami piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqartut arlalitsigut piniakkanik killilersuiffi­gineqarnerisa kinguneraat ukiumut neqissaqarni arnikkut isumalluutit killeqaleraluttuinnarne­rat.

Piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqartut ukiuni siusinnerusuni annerusumik imminnut ne­qissaqarniarnikkut pilersorsimasut piniakkatigut killilersuiffigineqarnikkut annerusumik piler­sorsinnaajunnaariartortinneqarput.

Piniakkanik Killilersuinerit nutaat qiviaraanni Appat, Qilalukkallu aamma killilersorneqaler­put, sulilu ukiuni aggersuni allanik piniakkanik killilersuinerit ingerlanniarneqarlutik.

Minnerunngitsumillu aamma nunatta silaannaata allanngoriartornerata kinguneraa sikuusartut piffissami sivikinnerusumi sikuusalernerat, tamatuma kinguneraa puisip amianik isumalluute­qarnerup annikilliartulernera.

Qulaani pineqartut eqqartoreerlugit Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut nunatsinni piniarne­riinnarmik inuussutissarsiuteqartut arlaatigut Naalakkersuinikkut suliaqartunit inuuniarnikkut atukkat pillugit ikiorsiivigineqartariaqartut.

Nunatsinni Piniarneriinnarmik, Aalisarnermillu inuussutissarsiuteqartut piffinni assigiinngit­suni Naalakkersuinikkut suliaqartunit isumasioqqatigiissinneqartareermata pineqartut atu­gaasa iluarsiivigineqarsinnaanerat maannakkut tullinnguuttoq Kattusseqatigiinniit Naalakker­suisut piaartumik pineqartut pillugit qanoq iliuuseqartariaqalersut.

Naggataatigut neriuutigalugu Inatsisartuni ilaasortanit aammalu Naalakkersuisunit piniarne­riinnarmik inuussutissarsiuteqartut atugaat pillugit ikiorsiissuteqartoqarumaartoq.