Samling
UPA 2004/57/77
Bilag 1
Kommissorium for udarbejdelse af
Handlingsplan og
Forvaltningsplaner for
De Levende Ressourcer
KAPITEL 1.
Udgangspunkt og målsætning
1.a. Landsstyret nedsætter en tværdirektoral styregruppe. Styregruppen skal udarbejde en overordnet handlingsplan til landsstyret, der skal redegøre for de problemstillinger, der er omkring udnyttelsen af de levende ressourcer, og yderligere tage initiativ til udarbejdelse af konkrete forvaltningsplaner, for at sikre en bæredygtig og optimal økonomisk udnyttelse af de levende ressourcer[1]).
Af hensyn til personalemæssige ressourcer i direktoraterne set i relation til opgavens størrelse, vil handlingsplanen i første omgang omfatte bestande med problemer, eller med mulige problemer.
Der tages udgangspunkt i Grønlands Naturinstituts rapport ¿Status 2000 ¿ en biologisk status over vigtige levende ressourcer i Grønland¿. Ud fra denne vil der i prioriteret rækkefølge sættes fokus på nævnte ti arter: hvidhval, lomvie, havterne, edderfugl, kongeedderfugl, hvalros, isbjørn, spættet sæl, narhval og marsvin.
Der kan blive tale om at se på forvaltningen af delbestande af en dyreart, hvis der er særlige problemer eller et særligt behov for, at få afklaret forholdene omkring forvaltningen af lokale bestande i forhold til bestemte udnyttelsesformer, herunder trofæjagt, således at løsningen af sådanne problemer ikke skal afvente en forvaltningsplan for den pågældende art som helhed.
1.b. Styregruppen kan nedsætte en række arbejdsgrupper efter behov, med repræsentanter i relevant omfang fra KANUKOKA, KNAPK, TPAK, Fangstrådet, Grønlands Naturinstitut, Grønlands Hjemmestyre m.fl.
Arbejdsgruppernes arbejde skal ske indenfor rammerne af de formål, som der er angivet i Fangst- og Jagtloven, Naturbeskyttelsesloven, Dyreværnsloven, Lov om Grønlands Naturinstitut samt i samråd med Fangstrådet.
1.c Arbejdet skal udføres indenfor en ramme, der sikrer at de levende ressourcer udnyttes på et bæredygtigt grundlag samtidig med, at forhold omkring økonomi og levevilkår for fangererhvervet ikke sænkes til et for samfundet uacceptabelt niveau.
KAPITEL 2.
Bæredygtighed for vildt og menneske
2.a. Hvilke arter ønsker man at drive jagt på ? Herunder hvilke jagtformer og ¿måder der bør gælde for de enkelte arter. Her tænkes på erhvervs-, fritids- og trofæjagt, hvor trofæjagt for eksempel kan være en mulighed for at gøre fangererhvervet mere rentabelt, men også den praktiske jagtudøvelse på arterne skal belyses, da der internationalt har været kritik af for eksempel riffeljagt på vågehvaler.
2.b. Hvilke alternative arter kan man forestille sig at drive jagt på ?
2.c. Hvordan sikrer man en bæredygtig udnyttelse for arterne i 2.a. og 2.b. ? Herunder det nuværende jagttryk, hvor gode bestandsvurderingerne er, hvordan jagten er fordelt geografisk, hvad målsætningen for den pågældende art bør være og hvilke problemområder der findes.
2.d. Hvad er den økonomiske betydning af jagten på arterne i 2.a. og 2.b.
Det gælder betydningen i forhold til samfundsøkonomien, driftsøkonomien for den enkelte fanger samt anvendelsen af fangsten i den private husholdning.
2.e. Hvilken erhvervsstruktur optimerer den samfundsmæssige værdi af de levende ressourcer ?
2.f. Hvordan finansieres en sådan erhvervsstruktur ? Såfremt det helt eller delvis skal ske gennem subsidier, hvilket udbytte får samfundet da af disse skatteyderbetalte subsidier, og hvordan står de mål med den forventede samfundsøkonomiske værditilvækst ?
2.g. Hvordan moniteres og dokumenteres det om en bestand udnyttes bæredygtigt eller ej ?
2.h. For hvem og under hvilke forhold vil en bæredygtig udnyttelse resultere i forringede levevilkår, herunder om en levevilkårsforringelse vil give sig udslag i en demografisk effekt ?
KAPITEL 3.
Forvaltningsmetoder
3.a. Er de gældende regler i lovgivningen for beskyttelse og udnyttelse, herunder tildeling af licenser, tilladelser, ejerskabskrav m.m. tilstrækkelige ?
3.b. Er gældende definitioner af hvem der er erhvervsfanger tilstrækkelige til at sikre, at der sker en hensigtsmæssig forvaltning af de levende ressourcer ?
3.c. Hvordan definerer man bedst det samfundet forstår ved en fanger ? Og hvilke grupper vil i forhold til i dag falde udenfor en sådan fangerdefinition - og med hvilken betydning ?
3.d. Hvordan defineres grænsefladen til andre grupper der ved jagt eller fiskeri udnytter naturens levende ressourcer ?
3.e. Hvilke betingelser bør opfyldes før en person kan kvalificere til at blive defineret som fanger ?
3.f. Skal nogle grupper have fortrinsret i forhold til andre, hvad jagten på naturens ressourcer angår ?
3.g. Skal der indføres krav eller prøver, som kvalificerer en til at anvende naturens ressourcer ?
3.h. Eksisterer der barrierer for indførsel af bedre forvaltningsmetoder og i givet fald hvilke ?
3.i. Hvordan kan man forvaltningsmæssigt inddrage lokal fangerviden - jf. diskussionerne omkring hvordan man får struktureret fangeres observationer på en sådan måde, at man fra Naturinstituttet side betragter det som videnskabeligt anvendeligt, eller brugbart i forvaltningsaspektet i relation til regeludstedelser.
KAPITEL 4.
Forvaltningsstruktur
4.a. Hvordan inddrages kommunerne i højere grad i forvaltningen af de levende ressourcer, herunder hvilke forudsætninger der skal opfyldes for at overdrage kompetence til kommunerne ? Hvor stor en administrativ byrde kan accepteres i forbindelse med forvaltningen af de levende ressourcer ?
4.b Generelt bør man i relation til forvaltningsplanerne arbejde hen imod en diskussion om anvendelsen af forsigtighedsprincippet. Hvem bestemmer hvornår forsigtighedsprincippet skal anvendes og på hvilke kriterier ?
4.c. Hvilke organisationer og foreninger har interesse i forvaltningen af de levende ressourcer og hvordan afbalanceres disse organisationers forskelligartede - og ofte modstridende - formål og interesser ?
KAPITEL 5.
Fangst- & Naturpolitik
5.a. På basis af kapitlerne 1 - 4 udarbejdes et forslag til en integreret fangst- og naturpolitik for landsstyret, samt et forslag til mulige forvaltningsplaner samt indikatorer for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Desuden bør der udarbejdes en samfundsøkonomisk fangst- og jagtmodel.[2])
5.b. Den besluttede fangst- og naturpolitik vil blive justeret efter behov, dog mindst 1 gang hver 2. år, herunder de fastsatte mål i forvaltningsplanerne samt en gennemgang af indikatorerne for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
KAPITEL 6.
Andet
6.a En række initiativer er allerede igangsat, og nærværende arbejde skal koordineres med disse. Det drejer sig om:
- Den socioøkonomiske analyse af fangererhvervet.
- Udredningsprojekt om lokal forvaltning af de levende ressourcer.
- Den fødevarepolitiske redegørelse.
- EcoGreen, som forventes at blive et 5-årigt forskningsprogram Grønlands Naturinstitut (GN) søger finansiering til fra udlandet, og som fokuserer på de levende marine ressourcer i Vestgrønland. Yderligere skal det bemærkes, at alt det arbejde GN står for, er fundamentet for blandt andet den rådgivning Grønlands Hjemmestyre modtager omkring bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
[1] ) Med levende ressourcer menes der land- og havpattedyr samt fugle og udvalgte fiske- og skaldyrarter der udnyttes i Grønland.
[2] ) Med samfunds økonomisk fangstmodel menes der en model, der kan anvendes til at se frem i tiden på baggrund af fangstniveau, udnyttelse og de begrænsninger og muligheder reglerne giver for fangererhvervet. En indikator for hvornår vi skal handle for at undgå fejlforvaltning. Som kan danne grundlag for den aktuelle bedømmelse af flere af de i kommissoriet indeholdte spørgsmål, men som senere kan bringes i anvendelse i forbindelse med nye initiativer indenfor områderne fangst- og jagt også set i relation til den strukturpolitiske handlingsplan.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
UPA 2004/57/77
Ilanngussaq 1
Pisuussutit uumassusillit pillugit iliuusissanut pilersaarutip aamma iluaquteqarniarnermik aqutsinissamut pilersaarutit suliarineqarnissaanni suliassarititat.
KAPITALI 1.
Aallaavik anguniakkallu
1.a. Pisortaqarfinnit arlalinnit peqataaffigineqartumik aqutsisooqatigiinnik Naalakkersuisut pilersitsissapput. Aqutsisooqatigiit Naalakkersuisunut suliarissavaat iliuusissanut pilersaarut pingaarneq pisuussutit uumassusillit iluaqutigineqarnerat pillugu apeqqutinut nassuiaataasoq aammalu piujuaannartitsineq tunngavigalugu pisuussutit uumassusillit aningaasarsiornikkut pitsaanerpaamik iluaqutigineqarnissaat qulakkeerumallugu iluaquteqarniarnermik aqutsinissamut pilersaarutit piviusut[1]).
Suliassat annertussusaannut tunngatillugu pisortaqarfinni sulisoqarnikkut nukissat eqqarsaatigalugit iliuusissanut pilersaarummi aallaqqaammut uumasut ajornartorsiuteqarfiusut ajornartorsiuteqarfiulersinnaasulluunniit pineqassapput.
Pinngortitaleriffiup nalunaarusiaa ¿Killiffik 2000 ¿ Kalaallit Nunaanni pisuussutit uumassusillit pingaarnerit pillugit peqassutsimut killiffik¿ aallaavigineqassaaq. Taanna aallaavigalugu pingaarnerutitatut taaneqartut ukua tulleriiaarlugit salliutinneqassapput: qilalugaq qaqortaq, appa, imeqqutaalaq, miteq, miteq siorakitsoq, aaveq, nanoq, qasigiaq, qilalugaq qernertaq niisalu.
Uumasut ilaasa ilaat immikkut ajornartorsiuteqarfiuppat imaluunniit nunatsinni uumasuusut aalajangersimasumik iluaqutigineqarnerannut, matumanittaaq tammajuitsussarsiniarluni piniarneqarnerannut, tunngatillugu iluaqutiginiarneqarnerata aqutsivigineqarneranut tunngasut paasiniarneqarnissaat immikkut pisariaqartinneqarpat iluaqutiginiarneqarnerata aqutsivigineqarnera sammisariaqalersinnaavoq taamaalilluni ajornartorsiutit taamaattut aaqqiiviginissaanni uumasumik pineqartumik iluaquteqarniarnermik aqutsinissamut pilersaarut utaqqeqqaarneqassanani.
1.b. Aqutsisooqatigiit pisariaqarfiatigut suleqatigiissitalianik arlalinnik pilersitsisinnaapput KANUKOKA-mit, KNAPK-mit, TPAK-mit, Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnit, Pinngortitaleriffimmit, Namminersornerullutik Oqartussanit allanillu susassaqartunit sinniisuutitaqarfiusunik.
Suleqatigiissitaliat sulinerat pissaaq Piniarneq Aallaaniarnerlu pillugit inatsisip, Pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu inatsisip, Uumasunik illersuineq pillugu inatsisip, Pinngortitaleriffik pillugu inatsisip siunertaattut nalunaarneqarsimasut iluanni kiisalu Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit isumasioqatigalugit.
1.c Sulineq ingerlanneqassaaq piujuaannartitsineq tunngavigalugu pisuussutit uumassusillit iluaqutiginiarneqarnissaat qularnaarlugu tamatumalu peqatigisaanik piniarnermik inuussutissarsiuteqartut aningaasaqarnikkut inuuniarnikkullu atugarisaat inuiaqatigiinni akuerineqarsinnaanngitsumut inissillugit appartinneqarnissaat pinngitsoortussanngorlugu.
KAPITALI 2.
Piujuartitsineq uumasunut nujuartanut inunnullu tunngatillugu
2.a. Uumasut suut piniarneqarumappat? Tassunga ilaalluni uumasoqatigiinnut ataasiakkaanut piniariaatsit sorliit atorneqassapat. Matumani inuussutissarsiutigalugu, saniatigooralugu tammajuitsussarsiniarlunilu piniarneq pineqarput, tamatumani assersuutigalugu tammajuitsussarsiniarluni piniarneq piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup imminut akilersinnaanerulernissaanut periarfissiissutaasinnaalluni, aammali uumasut piniarneqartarnerat qulaarneqassaaq, tassa assersuutigalugu qoorortoorsorluni tikaagullinniartarneq nunanit tamalaanit isornartorsiorneqartarsimammat.
2.b. Uumasut allat suut piniarneqarsinnaasorinarpat?
2.c. Uumasut 2.a-mi 2.b-milu taaneqartut piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutigineqarnerat qanoq iliornikkut qulakkeerneqarsinnaava? Tassunga ilaallutik maanna piniarnerup annertussusia, peqassutsimut naliliinerit qanoq pitsaatiginerat, piniarnerup nunap immikkoortuinut qanoq agguataarsimanera, uumasumut pineqartumut siunertaasut qanoq ittuusariaqarnerat ajornartorsiutillu qanoq ittut nassaassaanerat.
2.d. Uumasut 2.a-mi 2.b-milu taaneqartut piniagaanerat aningaasarsiornikkut qanoq pingaaruteqarpa. Matumani pineqarpoq inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut, piniartut ataasiakkaat ingerlatsinermut aningaasaqarnerannut kiisalu piniakkat angerlarsimaffinni inuussutissatut atorneqarnerannut sunniutaat.
2.e Inuussutissarsiornikkut aaqqissuussineq qanoq ittoq aqqutigalugu pisuussutit uumassusillit inuiaqatigiinnut naleqarnerpaalersinnaappat?
2.f. Inuussutissarsiornikkut aaqqissuussineq taamaattoq qanoq aningaasalersorneqassava? Tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit tapiissutitigut ingerlanneqassappat tapiissutit tamakku akileraartartut akiligaat inuiaqatigiinnut sutigut iluaqutaappat tamannalu inuiaqatigiit aningaasaqarneranni qanoq naleqarnerulersitsitigisinnaava?
2.g. Piujuartitsinissamik tunngaveqarluni tunngaveqaraniluunniit uumasoqatigiit iluaqutigineqarnersut qanoq iliornikkut nalunaarsorneqarlunilu uppernarsarneqassava?
2.h. Kikkunnut qanorlu pisoqarpat piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutiginninneq inuuniarnermi atukkanut pitsaannginnerulersitsissava, tamatumani ilanngullugu inuuniarnermi atugarisat pitsaannginnerulernerat inuit sumi najugassittarnerannut sunniuteqassanersoq?
KAPITALI 3.
Iluaquteqarniarnermik aqutseriaatsit
3.a. Illersuinissamut iluaquteqarnissamullu, matumanittaaq pisaqarnissamut akuersissutit, akuersissutit, piginnittuunermut piumasat il.il. inatsisiliornikkut malittarisassat atuuttut naammaginarpat?
3.b. Kikkut inuussutissarsiutigalugu piniartuunerat pillugu nassuiaasarnerit atuuttut pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarniarnermik aqutsinerup atorluarsinnaasup qulakkeernissaanut naammappat?
3.c. Inuiaqatigiit piniartuusumik oqaraangamik paasinnittaasiat qanoq pitsaanerpaamik nassuiarneqarsinnaava? Ullumikkumullu sanilliullugu kikkut piniartuusutut isigineqarunnaassappat ¿ tamannalu qanoq kinguneqassava?
3.d. Aallaaniarlutik aalisarlutillu pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqartunut allanut tunngatillugu killigititat qanoq nassuiarneqarsinnaappat?
3.e. Inuup piniartutut isigineqalinnginnerani piumasat suut naammassineqarsimasariaqarpat?
3.f. Pinngortitami pisuussutit piniarneqarneranni inuit ilaat salliutinneqartariaqarnerpat?
3.g. Pinngortitap pisuussutai atorsinnaalissagaanni piumasaqaatit misilitseqqaartarnerilluunniit pisariaqarnerpat?
3.h. Iluaquteqarniarnermi aqutseriaatsit pitsaanerusut atulersinnissaannut akornutaasoqarnerluni taamaassimappallu tamakkua suuppat?
3.i. Iluaquteqarniarnermi aqutsineq eqqarsaatigalugu najukkami piniartut ilisimasaat qanoq iliornikkut ilanngunneqarsinnaappat ¿ tassa piniartut misissuisarneri qanoq iliorluni aaqqissuunneqarsinnaappat tamakku ilisimatusarnikkut atorneqarsinnaasutut imaluunniit malittarisassiornermut tunngatillugu iluaquteqarnermi aqutsinissamut atorsinnaasutut Pinngortitaleriffimmit isigineqarsinnaasunngorlugit, soorlu taamaaliortoqarsinnaasoq oqartoqartartoq.
KAPITALI 4.
Iluaquteqarniarnermik aqutsinerup aaqqissugaanera
4.a. Pisuussutit uumassusillit iluaqutiginiarneqarnerisa aqunneqarneranni kommunit annertunerusumik qanoq peqataatinneqassappat, tamatumani oqartussaassuseqarnerup kommuninut nuunneqarnerani tunngavissaatitat suut naammassineqarsimassanersut ilanngullugit?
4.b Iluaquteqarniarnermik aqutsinissamut pilersaarummut tunngatillugu mianersornissamik tunngavissap atorneqarnissaata oqallisigineqarnissaa sulissutigineqartariaqarpoq. Mianersornissamut tunngavissap qaqugu atorneqarnissaa kiap aalajangissavaa suullu piumasaqaatigineqassappat?
4.c. Pisuussutit uumassusillit iluaqutiginiarneqarnerisa aqunneqarnerannut suliniaqatigiiffiit peqatigiiffiillu sorliit soqutigisaqarpat aammalu suliniaqatigiiffiit tamakkua anguniagaat soqutigisaallu assigiinngitsut - imminnut akerleriikkajuttartut - qanoq ililluni imminnut nalerisarneqarsinnaappat?
KAPITALI 5.
Piniarnermut pinngortitamullu tunngasutigut
naalakkersuinikkut ingerlatsineq
5.a. Pinngortitaq piniarnerlu pillugit naalakkersuinikkut ingerlatseriaasissamut ataatsimoortumut siunnersuut aammalu iluaquteqarniarnermik aqutsinissamut pilersaarutaasinnaasumut siunnersuutit kiisalu piujuaannartitsinissamik tunngaveqarluni pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarniarnissamut takussutissiaq kapitalit 1-imit 4-mut tunngavigalugit naalakkersuisunut suliarineqassapput. Aammattaaq inuiaqatigiit aningaasarsiorneranni piniarnermut aallaaniarnermullu ilusissaq suliarineqartariaqarpoq.[2])
5.b. Piniarnermut pinngortitamullu tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinissatut aalajangiussaq, matumanittaaq iluaquteqarniarnermik aqutsinissamut pilersaarutini anguniakkatut aalajangiunneqartut kiisalu piujuaannartitsinissamik tunngaveqarluni pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarniarnissamut takussutissiaq, pisariaqalerfiatigut naleqqussarneqartassapput, taamaattoq ukiut marlunngorneri tamaasa ikinnerpaamik ataasiarluni.
KAPITALI 6.
Allat
6.a. Suliniutit arlallit aallartinneqareerput, matumanilu suliassat taakkununnga ataqatigiissaarneqassapput. Tamakkua tassaapput:
- Piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarenrup inuttut atugarisanut sunniutigisartagaa misissoqqissaarneqarnerat.
- Pisuussutit uumassusillit najukkani aqunneqarnerat pillugu qulaajaaniarluni suliniut.
- Inuussutissianut tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat.
- EcoGreen, ukiut tallimat ilisimatusarnissamut pilersaarut Pinngortitaleriffiup nunanit allanit aningaasalersuiffigitinniagaa, Kitaani imaani pisuussutit uumassusillit pingaarnerutillugit. Ilanngullugu oqaatigineqassaaq Pinngortitaleriffiup suliai tamarmik ilaatigut tassaammata piujuartitsinissaq tunngavigalugu pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarniarnissamut Namminersornerullutik Oqartussat siunnersorneqartarnerannut tunngaviusut.
[1] ) Pisuussutini uumassusilinni isumagineqarput nunami imaanilu miluumasut aammalu timmissat kiisalu aalisakkat ilaat nunatnni iluaqutigineqartut.
[2] ) Inuiaqatigiit aningaasarsiorneranni piniarnerup ilusissaani isumagineqarpoq ilusissaq, piniarnerup annertussusiata, iluaquteqarnerup aammalu piniartutut inuussutissarsiuteqarnermut malittarisassani killiliussat periarfissallu siumut sammisinneqarnerisigut atorneqarsinnaasoq. Ersiutissaq qaqugu aqutsinikkut kukkussuteqarsimanerput pinngitsoortinniassanerlugu. Suliassarititani apeqqutini pineqartuni arlalinni pineqartuni naliliinissamut tunngavissiisinnaasoq, taamaattorli kingusinnerusukkut piniarnermik aallaaniarnermillu suliassaqarfiit iluanni nutaamik suliniuteqarnernut atasumik atuutsinneqalersinnaasoq, aammattaaq politikkikkut aaqqissuussinermi iliuusissatut pilersaarummut tunngasumik.