Samling
Bilag til svarnotat til FM 2004/93
Nedenstående er uddybende kommentarer til Landsstyrets svarnotat vedrørende etablering af realkreditinstitut.
Et boliglån hos et realkreditinstitut gives mod sikkerhed i boligen. De penge, som realkreditinstituttet udlåner til låntagerens køb, skaffer instituttet ved at sælge obligationer til en lang række investorer, f.eks. pensionsselskaber. For at sikre disse investorer kræver man en meget stor egenkapital i realkreditinstitutter. En meget stor egenkapital kræver et meget stort årligt overskud for at tilfredsstille investorerne. Et meget stort årligt overskud kræver enten mange udlån til lav rente eller færre udlån til højere rente. Det er spillereglerne. Et realkreditinstitut kræver altså investorer og gode muligheder for forrentning af den store kapital.
Som sagt kan en mulig investor være et pensionsselskab. Disse selskaber eksisterer i Grønland, men har endnu ikke opbygget kapital til investeringer i fast ejendom af en skala, som et egentligt grønlandsk realkreditinstitut ville kræve. De danske realkreditinstitutter, der er aktive på det grønlandske marked, eksisterer med et fast fundament i Danmark, og deres aktiviteter i Grønland udgør kun en meget lille del af deres samlede udlån. Deres udlån herhjemme kan svare sig på grund af de stordriftsfordele, der eksisterer for så store virksomheder. Et grønlandsk realkreditinstitut vil være præget af forholdsmæssigt store administrationsomkostninger og øvrige typiske smådriftsulemper. Med de danske realkreditinstitutter er vi sikret adgang til det danske og internationale kapitalmarked på en simpel og billig måde. Vi nyder godt af den sikkerhed, som de danske realkreditinstitutter tilbyder det internationale marked.
Et realkreditinstitut afgiver lånetilbud på baggrund af risikovurderinger. En risikovurdering er en vurdering af realkreditinstituttets chancer for at få deres penge igen, og en vurdering af om der vil være acceptable omkostninger forbundet med lånet. Der er flere årsager til, hvorfor risikoen er større i nogle kommuner end andre.
De danske realkreditinstitutter har dog store udlån i Grønland. De har et samlet udlån på ca. 1,1 mia. kr. Dette beløb har været konstant siden 1997. Af denne sum udgør udlån til private boliger små 70%.
Et realkreditinstitut vil sikre sit udlån. I eksempelvis Nuuk har huspriserne været stigende igennem en lang årrække. Hvis uheldet skulle være ude, og låntageren må sættes ud af sit hus, vil realkreditinstituttet meget gerne kunne sælge huset til en fornuftig pris, der sikrer, at det får pengene hjem. Det spiller derfor en stor rolle for realkreditinstitutterne, at priserne i Nuuk er stigende.
Nuuk har derfor naturligt den største andel af udlånene, nemlig omkring 60 pct. Ilulissat, Qaqortoq og Sisimiut har hver omkring 10 pct. af det samlede udlån. I disse tre byer vurderer realkreditinstitutterne altså, at der er tilpas sikre vilkår for deres udlån.
Realkreditinstitutterne ønsker sikkerhed for deres lån, og det er klart, at dette krav er større i et økonomisk usikkert område, ligesom det er større overfor låntagers privatøkonomi. Realkreditinstitutterne kan i mange tilfælde kompensere for en større risiko ved at hæve bidraget eller renten, det vil sige den del af låntagers ydelse, der går til realkreditinstituttet og investoren. Slutteligt er det dog et spørgsmål om, hvordan realkreditinstituttet vurderer sikkerheden. Der foreligger ikke informationer om, at nogle byer skulle være direkte udelukket fra lånoptagelse. Det er dog klart, at de byer, der er små i markedsmæssige termer, vil have svært ved at tiltrække realkreditlån, der jo som bekendt oftest løber over 20 til 30 år. Realkreditinstitutter er forsigtige og ansvarlige af natur.
Som nævnt i svarnotatet er det derfor Landsstyrets opgave at sikre vor økonomi. Med mere sikre regionale og personlige økonomier vil realkreditinstitutternes risikovurderinger fremstå mere positive. Dermed vil vi se øgede udlån.
I svarnotatet henviser jeg på vegne af Landsstyret også til alternative lånemuligheder, herunder boligstøtteområdet. Vi har, som nævnt, måttet stramme op på ordningerne, da for mange af låntagerne har haft for små indkomster. Vi har tidligere ikke været forsigtige og ansvarlige nok.
Men stadig har ca. en fjerdedel af låntagerne på boligstøtteområdet husstandsindkomster under 150.000 kr. om året. En sådan indkomst er alt for lille til at afbetale milliongæld. Landstinget har derfor tidligere vedtaget, at der kan søges om eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld, hvis husstandsindkomsten er under 128.000 kr. I Direktoratet for boliger og infrastruktur arbejdes der i øjeblikket med forskellige muligheder for at hæve dette loft.
Men der er også alternativer til realkreditlån at hente hos vore lokale banker, der arbejder med idéer om boligfond og faktisk kan tilbyde en slags realkredit allerede.
Det er således Landsstyrets vurdering, at der er tilbud til alle, der har den fornødne basisøkonomi og ønsker at investere i egen bolig, uanset hvor de bor, og hvilken indkomstgruppe de tilhører.
Landsstyret finder imidlertid anledning til at fremhæve, at uanset hvilken boligform, man ønsker at investere i, så starter enhver investering med en opsparing. Dette gælder, uanset hvilket boligtilbud, en borger ønsker at udnytte, og uanset om boligen skal finansieres på det private lånemarked eller med offentlige lån. Igen er der altså tale om, at den personlige økonomi skal være i orden.
Samtidig skal vi også sikre den mere tekniske og lovgivningsmæssige side af lånene. En af årsagerne til, at realkreditinstitutterne er lettere tilbageholdende kunne være, at der i Grønland ikke er etableret et tinglysningssystem som det, realkreditinstitutterne er vant til at arbejde med. Det grønlandske registreringssystem er på visse punkter ikke så sikkert, som det i Danmark gældende tinglysningssystem.
Der har i mange år været arbejdet på indførelsen af et sådant system herhjemme. Arbejdet, der er under ledelse af Landsdommeren i Grønland, er gentagne gange blevet udsat som følge af dommerens arbejdspres under Den grønlandske retsvæsenskommissionens arbejde. Hjemmestyret rykker jævnligt Landsdommeren. Senest har Landsdommeren i brev af 7. januar dette år meddelt hjemmestyret, at arbejdet snarest genoptages og forventes afsluttet i 2004.
Vi har dog allerede et velfungerende arealregister. Hvis tinglysningsloven sættes i kraft i Grønland vil den kunne fungere fint sammen med arealregisteret. I så fald forventer vi, at realkreditinstitutterne formentlig vil være en smule mindre tilbageholdende med at yde realkreditlån i Grønland.
Josef Motzfeldt
UPA 2004/93-imut akissuteqaammut ilanngussaq
Ataani allaaserineqartut tassaapput qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsisarnerup pilersinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut akissuteqaataannut itisilerutaasumik nassuiaatit.
Qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfimmi ineqarnermut tunngasunut taarsigassarsiat inigisamik qularnaveeqqusiinikkut tunniunneqartarput. Qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiup taarsigassarsisup pisinissaanut aningaasat taarsigassarsiarititai pissarsiarineqartarput aningaasaliisussanut arlalinnut pappiaqqanik nalilinnik tuniniaasarnikkut, assersuutigalugu pensionisiassanik toqqorterisarfittut ingerlatseqatigiiffinnut. Aningaasaliisussat taakkua qularnaveeqquserumallugit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit namminneq aningaasaateqarluarnissaat piumasaqaataavoq. Nammineq aningaasaatigisat amerlasuujussappata aningaasaliisut naammagisimaarinneqqullugit ukiumut sinneqartoorujussuartarnissaq piumasaqaataavoq. Ukiumut sinneqartoorujussuarnissami piumasaqaataavoq amerlasuunik erniakitsunik taarsigassarsisitsisimaneq imaluunniit erniaqqortuunik ikinnerusunut taarsigassarsisitsisimaneq. Tamakkua tassaapput ileqqorineqartartut. Taamaalilluni qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfeqarnissami piumasaqaataavoq aningaasaliisartoqarnissaa aningaasarpassuillu erniortinneqartarnissaannut periarfissarissaarnissaq.
Taaneqareersutut aningaasaliisinnaasoq tassaasinnaavoq pensionisiassanik toqqorterisarfittut ingerlatseqatigiiffik. Ingerlatseqatigiiffiit taamaattut Kalaallit Nunaanni ingerlanneqarput, kalaallilli qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit piumasarisassaattut suli illulianut aalaakkaasunut aningaasaliissuteqartarnissamik annertuumik ineriartortitsisimanngillat. Danskit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfii Kalaallit Nunaanni niuerfinni ingerlatsisut Danmarkimi aalajangersimasumik najugaqarfeqarlutik ingerlanneqarput, Kalaallit Nunaannilu ingerlataat taarsigassarsiaritittagaannut sanilliullugit annikitsunnguupput. Maani taarsigassarsiaritittagaat ingerlatsineq annertooq suliffeqarfissuit angisuut ingerlanneqartut pissutigalugit imminut akilersinnaavoq. Kalaallit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiat allaffissornikkut aningaasartuuterpassuarnik ingerlatsinermilu annikitsumi aporfissanik allanik sunnerneqarfiusussaavoq. Danskit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiisigut danskit nunallu tamalaat aningaasarsiorfiini pisariitsumik akikitsumillu akuunissamut qularnaarinniffigineqassaagut. Danskit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiisa nunani tamalaani niuerfinnut neqerooruteqartarlutik isumannaarinnissimanerat iluaqutigissavarput.
Ajunaaruteqaratarsinnaanermut naliliineq tunngavigalugu qularnaveeqqusilluni taarsigassarsiniartarfik taarsigassarsinissamik neqerooruteqartarpoq. Ajunaaruteqaratarsinnaanermik naliliineq tassaavoq qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit aningaasaatimik utertinneqarsinnaanissaannut periarfissanik naliliinerat, aammalu taarsigassarsinermut atasumik aningaasartuutit akuerineqarsinnaanerannik naliliineq. Kommunit ilaannut sanilliullugu kommunit ilaanni sooq ajunaaruteqaratartoqarsinnaanera arlalinnik peqquteqarpoq.
Danskilli qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfii Kalaallit Nunaanni amerlasuunik taarsigassarsisitsisimapput. Taakkua katillugit 1,1 mia. kr.-it missaannik taarsigassarsisitsisimapput. Aningaasat taakkua 1997-imili taamaaginnarsimapput. Aningaasanit taakkunannga inuit ataasiakkaat inissialiaannut taarsigassarsiarititat 70 %-iupput.
Qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit taarsigassarsiarititatik qularnaarusuppaat. Assersuutigalugu Nuummi illut akii ukiuni arlalinni qaffakkiartorsimapput. Ajutoortoqassagaluarpat, taarsigassarsisimasorlu illuminiit anisitaassagaluarpat, qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiup aningaasat utertinneqarnissaat qularnaarniarlugu illu akissaa naammaginartillugu tuniniarusussavaa. Qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfinnut pingaaruteqarluinnarpoq Nuummi akit qaffakkiartornissaat.
Taamaattumik pissusissaatut Nuummi taarsigassarsisitsinerit annertunersaapput, tassalu 60 %-it missaat. Ilulissani, Qaqortumi Sisimiunilu tamarmik immikkut taarsigassarsiarititat tamarmiusut 10 %-isa missaannik taarsigassarsisimapput. Taamaattumik qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit illoqarfinni taakkunani pingasuni taarsigassarsiarititatik isumannaatsutut nalilerpaat.
Qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit taarsigassarsiarititamik qularnaveeqquserneqarsimanissaat kissaatigaat, piumasaqaatillu taassuma sumiiffinni aningaasarsiornikkut nalorninartorsiorfiusuni annertunerunera pissusissamisoorpoq, taamatuttaaq taarsigassarsisup nammineq aningaasaqarneranut tunngatillugu annertunerusarnera. Qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit pisuni arlalinni ajunaaruteqaratarsinnaanerup taarteqartinneqartarnissaanut akiliutigineqartartut ernialluunniit qaffassinnaasarpaat, imaappoq taarsigassarsisup qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfimmut aningaasaliisumulluunnit akiliutigisartagai. Naggataagut apeqqutaaginnalerpoq, qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit qularnaveeqqusiineq qanoq nalilertarneraat. Illoqarfiit ilaasa toqqaannartumik taarsigassarsisitsiviusannginnerat pillugu paasissutissaqanngilaq. Erseqqilluinnarporli illoqarfiit niuernermut tunngatillugu annikitsuusut qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsisitsiviginissaat pilerinartuunngimmat, naluneqanngitsutummi taakkua ukiut 20 aamma 30-t akornanni taarsersorneqartarput. Qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit mianersortuupput akisussaasseqartuullutillu.
Akissuteqaammi taaneqartutut Naalakkersuisut suliassaraat aningaasaqarnitta isumannaatsuunissaa. Nunap immikkoortuini inuillu ataasiakkaat aningaasaqarneranni isumannaannerusuni qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit annaaneqaratarsinnaasunik naliliisarnerat sakkukinnerussaaq. Taamaatsillugu taarsigassarsiarititat annertunerulersut takusinnaalissavarput.
Akissuteqaammi Naalakkersuisut sinnerlugit allatut taarsigassarsiniarfiusinnaasunik innersuussivungattaaq, taamatuttaaq ineqarnermut tapiissuteqartarnermut tunngasuni. Taaneqareersutut aaqqissuussinernik sukaterisariaqarsimavugut, tassami taarsigassarsisartut ilaat amerlavallaat isertitakippallaartarsimammata. Siusinnerusukkut mianersorpiarsimanngilagut akisussaassuseqarpallaarsimanatalu.
Taarsigassarsiaqarsimasulli sisamararterutaat inoqutigiit ataatsimut suli 150.000 kr.-it ataallugit ukiumut isertitaqartarput. Taamatut isertitat millionilikkaanik taarsersuinissamut annikippallaarujussuarput. Taamaattumik inoqutigiit isertitaasa 128.000 kr.-it sinnersimanngippatigik akilinngitsuukkat akiligassallu sinnerisa isumakkeerfigineqarnissaannut qinnuteqaateqartoqarsinnaanera Inatsisartut siornatigut akuersissutigereerpaat. Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfimmi killiliussap taassuma qaffanneqarnissaanut periarfissat assigiinngitsut maannakkorpiaq suliarineqarput.
Aammali nunatsinni aningaaserivinni qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniarnissamut periarfissaqarpoq, taakku illuliornissamut aningaasaateqarfiliornissamik isumaliutersuuteqarput qularnaveqqusiillunilu taarsigassarsisitseriaatsimik neqerooruteqarsinnaalereerput.
Taamaammat Naalakkersuisut naliliipput kikkut tamarmik pisariaqartinneqartumik tunngaviusumik aningaasassaqartut namminerisaminnillu initaarusuttut neqeroorfigineqartut sumiuunerat qanorlu isertitaqartarnerat apeqqutaatinnagit.
Taamaakkaluartoq Naalakkersuisut erseqqissassallugu pissutissaqarput inissaq qanoq ittorluunniit aningaasaliivigineqassasoq kissaatigineqaraluarpat taava aningaasaliinissaq sunaluunniit ileqqaagaqarnermik aallartinneqartarmat. Tamanna atuuppoq inissamik qanoq ittumilluunniit neqeroorfigineqaraluaraanni innuttaasup iluaqutigerusutaanik inissaq namminersortunit taarsigassarsinikkut pisortanilluunniit taarsigassarsinikkut aningaasalersorneqassanersoq apeqqutaatinnagu. Tamatumani pineqaqqippoq inuup aningaasaqarnera ajoquteqassanngitsoq.
Peqatigitillugulu taarsigassarsiat teknikkut inatsiseqartitsinikkullu isumannaarinniffigissavavut. Qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit tunuarsimaarnerannut peqqutaaratarsinnaavoq, qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit suliarissallugu nalunngilluagaannik Kalaallit Nunaanni eqqartuussivikkoortumik nalunaarsuinermik pilersitsisoqarsimannginnera . Kalaallit Nunaanni nalunaarsuinermik aaqqissuussineq Danmarkimi eqqartuussivikkoortumik nalunaarsueriaatsimut atuuttumut sanilliullugu pissutsit ilaanni qularnartortaqarpoq.
Maani taamaattumik aaqqissuussinermik pilersitsinissaq ukiuni arlalinni sulissutigineqarsimavoq. Kalaallit Nunaanni Nunap eqqartuussisuata aqutaanik sulineq Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuarmi suliassaqarpallaarneq pissutigalugu eqqartuussisup sulinera arlaleriarluni kinguartinneqartarsimavoq. Namminersornerullutik Oqartussat Nunap eqqartuussisua arlaleriarlutik tuavisaartarsimavaat. Kingullermik ukiormanna 7. januarimi Nunap eqqartuussisuata allakkamini Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarfigai, sulineq piaartumik aallartinneqassasoq 2004-milu naammassineqassasoq.
Nunaminertanilli nalunaarsuinermik ingerlalluartumik peqareerpugut. Eqqartuussivikkoortumik nalunaarsuisarneq Kalaallit Nunaannut atuutilissagaluarpat taanna nunaminertanik nalunaarsuisarneq peqatigalugu ingerlalluarsinnaalluarpoq. Taamaattoqassanngippat ilimagaarput, qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit Kalaallit Nunaanni qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsisitsinissamut tunuarsimaannginnerulaalissasut.
Josef Motzfeldt