Samling

30. april 2004                                                                                                                   FM 2004/93

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for tilvejebringelse af lovgivningsmæssig grundlag for dannelse af et kreditinstitut for boligbyggeri.

(Atassuts Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender)

 

1. behandling

 

Landsstyret takker for Atassuts landstingsgruppes forslag.

 

Jeg kan på vegne af Landsstyret svare ganske kort. Der er allerede et lovgivningsmæssigt grundlag tilstede. Det står enhver frit at starte et kreditinstitut i Grønland.

 

Landstingsmedlemmerne fra Atassut har ret i, at det kan være svært eller dyrt at låne penge gennem et af de danske realkreditinstitutter til byggeri eller køb i enkelte kommuner. De danske realkreditinstitutter arbejder dog formentlig ikke meget anderledes end et eventuelt grønlandsk realkreditinstitut vil gøre. Et grønlandsk realkreditinstitut ville også skulle arbejde på samme markedsmæssige vilkår. Grønland er en integreret del af det internationale kapitalmarked.

 

De danske realkreditinstitutter har ikke udlån i Kangaatsiaq, Illoqortoormiut og Qaanaaq. Det er ikke nødvendigvis på grund af byernes specielle økonomiske vilkår, da de kan sammenlignes med andre af vores mindre byer. Faktisk udgør antallet af realkreditinstitutternes panter uden for Nuuk, Ilulissat, Qaqortoq og Sisimiut 16 pct. af det samlede antal panter. Disse lån er bl.a. til parcelhuse. Det er altså muligt at optage et realkreditlån, selvom man ikke er bosiddende i, hvad Atassuts landstingsgruppe kalder realkreditinstitutternes interesseområder i Grønland.

 

Landsstyret mener, at der er flere alternativer til et realkreditlån. Man kan gå så vidt, som at sige at hjemmestyret i og for sig fungerer som realkreditinstitut og det med meget fordelagtige lånemuligheder. Her tænker jeg på hele boligstøtteområdet og altså BSU-, selvbygger-, andels- og 10-40-50-finansieringsordningerne. Realkreditmarkedet i andre dele af verden kan ikke konkurrere med så fordelagtige lånevilkår, som hjemmestyret tilbyder med disse ordninger. Vi har dog selv måttet stramme gevaldigt op på vore udlån.

 

Landsstyret arbejder for at forbedre sikkerheden i vor økonomi. En større sikkerhed i den nationale, regionale og personlige økonomi øger sikkerheden for realkreditternes udlån.

 

De danske realkreditinstitutter oplever meget store restancer på låntagernes terminsydelser. I forhold til deres låntagere i Danmark har man i Grønland mellem dobbelt og fem gange så mange skyldige terminsydelser.

 

Det er befolkningens personlige økonomi, der skal sikres. Øget sikkerhed giver øgede lånemuligheder.

 

Med disse bemærkninger vil Landsstyret anbefale, at beslutningsforslaget fra Atassuts Landstingsgruppe ikke nyder fremme. Det er klart, at vi i forbindelse med vores lands yderligere selvstændiggørelse løbende skal vurdere kreditmulighederne for vor borgere og løbende skal vurdere, om vi bør støtte lanceringen af et egentlig grønlandsk kreditinstitut.

 

Landsstyret har udarbejdet et notat, der i mere detaljeret form beskriver Landsstyrets syn på realkredit. Bilaget er omdelt til Landstinget.

26. april 2004                                                                                                                  UPA 2004/93

 

Nunatsinni sanaartornermut taarsigassarsiniartarfimmik pilersitsisoqarsinnaanissaanut inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)

 

Akissuteqaat

(Aningaasaqarnermut aamma Nunanut allanut Tunngassuteqartunut Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerinninneq

 

Atassutip inatsisartunut ilaasortaatitaasa siunnersuutaat Naalakkersuisunit qujarunneqarpoq.

 

Naalakkersuisut sinnerlugit naatsumik akissuteqassaanga. Inatsisitigut tun-ngavissaqartitsisoqareerpoq. Kinaluunniit Kalaallit Nunaanni sanaartornermut taarsigassarsiniartarfimmik aallartitsisinnaavoq..

 

Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitai ilumoorput, sanaartornissamut imaluunniit kommunini ataasiakkaani pisinissami danskit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiini aningaasanik taarsigassarsisarneq ajornakusoorsinnaammat akisuujusinnaasarlunilu. Taamaattorli kalaallit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfigisinnaasaat danskit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiinut sanilliullutik allaanerusumik suleriaaseqartarnissaat ilimanaateqanngilaq. Kalaallit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfigisinnaasaat danskit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiisulli aamma niuernerpalaartumik atugassaqarlutik sulisussaassapput. Kalaallit Nunaammi nunat tamalaat akornanni aningaasanik niuernermi aamma ilaavoq.

 

Danskit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfii Kangaatsiami, Illoqqortoormiuni Qaanaamilu taarsigassarsisitsisimanngillat. Imaanngilaq illoqarfiit aningaasaqarnikkut inissisimanerat tamatumani pisuusoq, taakkuami illoqarfitsinnut mikinerusunut allanut assersuunneqarsinnaapput. Qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit Nuup, Ilulissat, Qaqortup Sisimiullu avataanni qularnaveeqqusiussaat qularnaveeqqusiussat katinnerisa 16 %-eraat. Taakkua ilaatigut illunut ataasiakkaanut taarsigassarsisitsinerupput. Taamaalilluni Atassutip inatsisartunut ilaasortaatitaasa oqarnerattut qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit Kalaallit Nunaanni soqutigisaqarfiini najugaqanngikkaluarluni qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsisoqarsinnaalluarpoq.

 

 

Naalakkersuisut isumaqarput, qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsisitsisarnermut taarsiullugu arlalinnik periarfissaqartoq. Imaattoqarsinnaasorinarpormi Namminersornerullutik Oqartussat qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfittut atuuttut ilami periarfissarissaartumik taarsigassarsisitsisartuusut. Tamatumani boligstøtte, nammineq illuliornermut, piginneqatigiilluni illuliornermut aammalu 10/40/50 atorlugu illuliornernut aningaasaliisarnernut aaqqissuussineq eqqarsaatigaakka. Nunani allani qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarneq taarsigassarsinissamut atugassarititaasut taama pitsaatigisut Namminersornerullutik Oqartussat taamatut aaqqissuullugit neqeroorutigisartagaat unammillersinnaanngilaat. Namminerli aamma uagut taarsigassarsisitsisarnernut periutsitsinnik sukaterisariaqarsimavugut.

 

Danskit qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfii taarsigassarsisut akiliutigisartagaanni akiligassarpassuit kinguaattooqqanerinik naammattuugaqartarput. Danmarkimi taarsigassarsisimasunut sanilliullugu Kalaallit Nunaanni marloriaat tallimariaallu angullugit annertussusilinnik akiligassanut kinguaattooruteqartoqarpoq.

 

Inuiaqatigiinukua namminneq aningaasaqarnerat isumannaarneqartariaqartoq. Isumannaarinninneq annertusisaq annertunerusunik taarsigassarsiniarnissamut periarfissiisarpoq. 

Taamatut nassuiaateqarlunga Naalakkersuisunit kaammattuutigaarput, Atassutip inatsisartunut ilaasortaatitaasa aalajangiiffigisassatut siunnersuutaat ilalerneqassanngitsoq. Soorunami nunatta namminiilernissaanut atatillugu siunissaq eqqarsaatigalugu innuttaasut taarsigassarsinissamut periarfissaannik ingerlaavartumik naliliisariaqartassagut, piffissarlu ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu taarsigassarsiniartarfittut suliffeqarfimmik kalaallit pigisaannik immaqa aallartitsilluta.

 

Saqqummiussissummut ilanngullugu naalakkersuisut allagaqaasiorput, tassani qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit pillugit Naalakkersuisut isumaat ersarinnerusumik allaaserineqarluni. Ilanngussaq inatsisartunut ilaasortanut agguaanneqarpoq.