Samling
20. april 2004 FM 2004/81
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der uanset forældrenes indkomst kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskoleelever i de ældste klasser.
(Atassut´s landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)
Svarnotat
1. behandling
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Et lignende beslutningsforslag blev fremsat af et landstingsmedlem fra Atassut på forårssamlingen 2003. Et flertal bestående af Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne afviste imidlertid beslutningsforslaget. Forslaget blev samtidig henvist til behandling hos Kultur- og Undervisningsudvalget.
Under forslagets 2. behandling på efterårssamlingen 2003 afviste et flertal bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne beslutningsforslaget.
I sit svarnotat den 27. november 2003 oplyste Landsstyret, at en arbejdsgruppe sammensat af flere direktorater i foråret er gået i gang med at kigge på hele børnetilskudsområdet, herunder det nuværende tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, med henblik på, at hele børnetilskudsområdet revurderes.
Landsstyret vil fortsat arbejde for at forbedre vilkårene for børnefamilierne.
Landsstyret skal gøre opmærksom på, at såfremt alle elever i folkeskolens ældste klasser skal have tilskud, vil det ikke være i overensstemmelse med intentionen bag ordningen. Forslaget vil medføre, at der enten skal tilføres betydeligt flere midler, eller at ydelsen til den enkelte elev reduceres.
Forslagsstillerne anfører bl.a., at eleverne via ordningen ikke alene lærer at styre deres egen økonomi, men de også får gavn af det i deres uddannelse, samt at de også lærer, at det kan betale sig at være ansvarsbevidst og passe skolen.
Landsstyret tror ikke, at eleverne lærer at være ansvarsbevidste og passe skolen blot de får udbetalt penge. Det handler lige så meget om at give eleverne redskaber, der giver dem et mere nuanceret syn på økonomiske forhold.
Derfor er der i den nye Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen sket en klar opprioritering af forvaltning af egen privatøkonomi, og i bekendtgørelsen om læringsmålene for fagområdet personlig udvikling skal eleverne have indsigt i, hvordan økonomi og erhvervsarbejde påvirker familiens dagligdag, herunder de særlige problemstillinger for børnefamilier.
Det er Landsstyrets opfattelse, at der ikke er fremkommet nye momenter i sagen i forhold til tidligere, der gør, at beslutningsforslaget bør fremmes på nuværende tidspunkt.
Landsstyret skal med disse bemærkninger indstille, at forslaget ikke vedtages.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
20. april 2004 UPA 2004/81
Meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsisalersinnaaqqullugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 5-ip, 28. oktober 1982-imeersup allanngortinneqarnissaata sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Atassut-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)
Akissuteqaat
Siullermeerneqarnera
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
2003-mi upernaakkut ataatsimiinnermi Atassummit inatsisartuni ilaasortaasumit aalajangigassatut siunnersuut assingusoq saqqummiunneqarpoq. Aalajangigassatulli siunnersuut amerlanerussuteqartut tassaasut Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit aammalu Demokraatit itigartitsissutigaat. Siunnersuullu Kultureqarnermut Atuartitaanermullu ataatsimiititaliamut oqaluuserisassanngorlugu innersuussutigineqarluni.
2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi siunnersuutip aappassaaneernerani amerlanerussuteqartut tassaasut Siumut, Inuit Ataqatigiit aammalu Demokraatit aalajangigassatut siunnersuut itigartitsissutigaat.
Novembarip 27.-ani 2003-mi Naalakkersuisut akissuteqaateqarnerminni ilisimatitsissutigaat, pisortaqarfinnit arlaqartunit katitigaatillugu suleqatigiissitap upernaakkut meeqqanut tapiissuteqartarnermut tunngasut tamakkerlugit misissorlugit aallartikkaat, atuartunut meeqqat atuarfianni angajullerniittunut maannakkut tapiissutaasartut ilanngullugit, meeqqanut tapiissutaasartunut tunngasut tamakkerlugit naliliiffigeqqinnissaat siunertaralugu.
Ilaqutariit meerartallit atugarissaarnerulernissaat Naalakkersuisut suli sulissutiginiarpaat.
Naalakkersuisut ilisimaqqussavaat meeqqat atuarfianni angajullerni atuartut tamarmik tapiiffigineqartalissappata, tamanna aaqqissuussinermut siunertaasumut naapertuutissanngitsoq. Siunnersuutip malitsigissavaa taamatut aaqqissuussinermut aningaasanik amerlanerujussuarnik aningaasaliissuteqarnissaq, imaluunniit atuartunut immikkut ataasiakkaarlugit akiliutaasartut ikilineqarlutik.
Siunnersuuteqartut ilaatigut allapput, atuartut taamatut aaqqissuussineq aqqutigalugu namminneq aningaasaqarnertik kisiat aqussallugu ilinnianngikkaat, aammali ilinniagaqarnerminni tamanna iluaqutigalugu, kiisalu aamma ilinniarlugu akisussaaffiit sianiginissaat atuarnerullu paarinissaa.
Naalakkersuisut ilimaginngilaat atuartut aningaasanik tunineqarnerminni akisussaafimmik sianiginninnissamik aammalu atuarnerup paarinissaanik ilikkassasut. Pineqartoq taamatulli pingaaruteqartigisoq tassaavoq atuartut sakkussissallugit, aningaasaqarnermut tunngasunik isiginneriaasiat
siammasinnerulersillugu.
Taamaattumik meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 8-mi, 21. maj 2002-meersumi namminerisamik aningaasaatigisanik aqutsisinnaanissaq sallinngortinneqarpoq, taavalu inuttut ineriartornissamik atuartut sammisaqartinnerini ilikkagassatut anguniagassat pillugit nalunaarut malillugu, atuartut paasissavaat, aningaasaqarnerup inuussutissarsiornerullu ilaqutariit ulluinnarni atugaannut qanoq sunniuteqarnersut, ilaqutariit meerartallit immikkut ajornartorsiutigisartagaat ilanngullugit.
Naalakkersuisut isumaqarput siusinnerusoq eqqarsaatigalugu suliamut ilanngunneqarsinnaasunik nutaanik saqqummiisoqanngitsoq, aalajangigassatut siunnersuummut maannakkut siuarsaasinnaasunik.
Taamatut oqaaseqarnikkut Naalakkersuisut inassutigissavaat, siunersuut akuersissutigineqassan-ngitsoq.