Den, 22.04.2004                                                                                              FM 2004 123-62-81

 

Ordførerindlæg

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes Landsstyret planlægger at forbedre erhvervsuddannelserne og lette vilkårene for de uddannelsessøgende.

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for uddannelsesstøtte således, at stipendierne årligt pristalsreguleres.

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der uanset forældrenes indkomst kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskoleelever i de ældste klasser.

(Mads Peter Grønvold)

 

1.behandling

 

Efter nøje gennemgang af ovennævnte tre forslag fra landstingsmedlemmer har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Indlednigsvis har vi følgende bemærkninger til forslag fra Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Allerførst tak til Landsstyremedlemmet for Uddannelse for hendes klare svar.

 

Jeg kan forstå, at den nye uddannelsesordning indebærer at arbejdsgiverne bliver fritaget for tab.

 

Årsagen til Kandidatforbundets nærværende fremlæggelse er, at der i medierne blev frembragt, at de uddannelsessøgende ikke længere kunne få støtte anvist, dette tilkendegivelse. Men nu da den nye ordning nu er implimenteret efter hensigten, skal Kandidatforbundet udtrykke vores tilfredshed.

 

Med disse bemærkninger og med forståelse for Landsstyrets svar skal Kandidatforbundet tilkendegive vores støtte til den nye ordning.

 

Til forslag fra Demokraternes Palle Christiansen, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Indledningsvis skal vi udtrykke vores forståelse for  at Palle Christiansen stiller sålydende forslag, og det til trods for, at jeg netop har udtalt, at vi kan acceptere indførelse af den nye ordning.

 

Grundet er, at vi nu kan konstatere, at ordningen har medført nærmere samarbejde mellem Erhvervsuddannelserne, arbejdsgiverne og de uddannelsessøgende.

 

Vi kan konstatere, at demokraternes Palle Christiansen i sit forslag koncentrerer sig om uddannelsesstøtten, når vi nu skimmer på uddannelsen så foregår grunduddannelsen på folkeskolen ligesom uddannelsesvejledningen også foregår der, derefter opstartes således erhvervsuddannelserne.

 

Kandidatforbundet skal udtrykke sin forståelse og tilslutning til forslagsstillerens forslag om løbende regulering af uddannelsesordningerne med henblik på forbedring af disse.

 

Kandidatforbundets udtalelse om tilslutning har baggrund i, at der er synlige svagheder i den eksisterende ordning.

 

Det er således, at en ansøger til en ny erhvervsuddannelse ikke kan opnå uddannelsesstøtte hvis pågældende i forvejen har gennemført en anden erhvervsuddannelse.

 

Jeg kan tage et aktuelt tilfælde som et eksempel ved nærværende, pågældende har taget en hk-uddannelse tidligere men har nu opstartet en socialrelateret uddannelse. På grund af, at pågældende tidligere har taget en uddannelse er pågældende afskåret fra at få uddannelsesstøtte.

 

Til trods for, at vi politikere animerer andre og fortsat animerer andre til at tage en uddannelse for at benytte disse i vort land spærrer vi for muligheder for at få uddannelsesstøtte, hvad er årsagerne til disse tilstande indenfor uddannelsessystemet ?

 

På grund af ovennævnte, skal Kandidatforbundet udtale deres støtte til forslagsstillerens forslag og skal i øvrigt anbefale at punktet bliver behandlet i relevant udvalg.

 

Det er Kandidatforbundets politiske målsætning, at børn og unge får lige behandling fra de offentlige, idet man på denne måde vil sikre lige vilkår for samtlige borgere.

 

Selvom de mindre bemidlede bliver brugt som målestok, når talen kommer ind på emnet er Kandidatforbundet af den opfattelse, at børn og unge skal have lige behandling hvis intentionen om lige behandling blandt borgerne skal have en mening.

 

Til sidst skal Kandidatforbundet understrege, at vi tidligere har fremsat tilsvarende forslag og med denne bemærkning skal Kandidatforbundet meddele deres fulde tilslutning til forslaget.

MADS PETER GRØNVOLD UPA 2004 123 62 81 – 01

ULLOQ 22.04.2004

 

 

Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa

 

 

Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit pitsaanerulersinniarlugit ilinniagaqartullu atugarisaat oqilisaaviginiarlugit Naalakkersuisut pilersaaruteqarnersut pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

 

Ilinnigaqarnermi tapiissutit ukiumoortumik iluarsiivigineqartalerlutik ilinniagaqarnersiutinut maleruagassat allanngortinneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Meeqqat atuarfiani atuartut angajulliit tamarmik atuarnermut tapiissu-tinik pissarsisalersinnaaqqullugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 5-ip oktober 1982-imeersup allanngortinneqarnissaata sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Inatsisartunit ilaasortanit oqaluuserisassanngortinneqarsimasut assigiinngitsut pingasut peqqissaartumik misissoreerlugit imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuagut.

 

Siullermik Inatsisartuni ilaasortap Kattusseqatigiinneersup Mads Peter Grønvold-ip siunnersuuta imatut oqaaseqarfigissuarput.

 

Siullermik qujanaq Ilinniartitaanermut Naalakkersuisup ersarissumik akissuteqarneranut.

 

Malunnarporlu maannakkut Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanermi aaqqissuussineq ajorisassaanngitsumik ingerlanneqalersimasoq.

 

Malunnarpoq aaqqissuussinermi nutaami sulisitsisut aningaasanik annaasaqarnatik inuussutissarsiutinut ilinniartitaaneq nutaaq ingerlanneqalersimasoq.

 

Kattusseqatigiinniit taamatut Inatsisartuni saqqummiussaqarnitsinni pissutigaarput tusagassiuutitigut saqqummiunneqartumi ilinniagaqartut ilinniarnerminni aningaasanik tigusaqarsinnaajunnaaraluarmata, malunnarporlu sulitsitsisut ilinniarfiillu akornanni taamatut ilinniagaqarnersiutinik aaqqissuussineq nutaaq annerusumik piareersimaffigineqarsimanngitsoq.

Qujanartumilli maannakkut aaqqissuussineq nutaaq iluatsittumik ingerlanneqalersimalluni, tamanna Kattusseqatigiinniit iluarisimaarlugu matumuuna oqaatigissuarput.

 

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut akissuteqaataat paasillugu aaqqissuussinerup nutaap ingerlanneqarnera Kattusseqatigiit sinnerlugit taperserparput.

 

Inatsisartuni ilaasortap Palle Christiansen-ip Demokraatineersup sinneruutaa imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuarput.

 

Siullermik paasisinnaavarput Inatisartuni ilaasortap Palle Christiansen-ip taamatut siunnersuuteqarnera, naak siusinnerusukkut oqaaseqarninni oqaaseqartuga imatut illinniartitaanermi aaqqissuussineq nutaaq akuersaarsinnaallugu.

 

Tassami Inuussutissarsiornermut ilinniartitaanermi sulisitsisut ilinniartullu qanimut suleqatigiissinnaanerat qaninnerulersimasoq oqaatigineqarsinnaammat.

 

Maannakkullu Palle Christiansen-ip Demokraatineersup siunnersuuteqarnermini malunnarpoq ilinniagaqarnermi tapiissutit pigai, tassalu nunatsinni ilinniartitaaneq qiviaraanni Meeqqat atuarfiini ilinniagaqarneq ingerlanneqartarpoq aammalu Ilinni-arnertuunngorniarneq ingerlanneqartarluni, tamatuma kingorna Inuussutissarsiornerup iluani ilinniartitaaneq ingerlanneqalertarluni.

 

Kattusseqatigiinniit siunnersuuteqartup isumaa paasillugu ilinniartitaanerup iluani suli pitsanngorsaasoqarsinnaanera anguniarlugu siunnersuuteqarnera tunngavigalugu siunnersuutaa tapersersorsinnaavarput.

 

Taamatut Kattusseqatigiinniit siunnersuuteqartumut tapersersuinitsinnut tunngavigaarput maannakkut ilinniartitaanikkut aaqqissuussineq qiviaraanni ilaatigut ilinniartitaanerup iluani sanngeeqqutit ilaat takuneqarsinnaammat.

 

Tassalu nunatsinni Inuussutissarsiornikkut ilinniagaqareersimasoq ukiuni siusinnerusuni Inuussutissarsiornikkut allamik ilinniagaqarsimaguni ilinniarnermut tapiif-figineqarsinnaanngilaq.

 

Tassa maannakkut ilinniartoq ataaseq ilinniagaqarnermini taamatut atugaqartoq

assersuutigisinnaavara, siusinnerusukkut allaffimmiutut ilinniarsimavoq, maannakkullu isumaginninnerup iluani ilinniartitaanerup naqqaniik ilinniagaqarluni.

 

Siusinnerusukkut ilinniagaqarsimanera pissutaalluni maannakkut ilinniagaqarner-

Siuteqarsinnaanngilaq, tassa allaffimmiutut ilinniagaqareersimanera pissutaalluni.

 

Naak nunatsinni Naalakkersuinikkut suliaqartugut oqalunniarluta nunatsinni ilinniarsimasut atorluarniarlugit, sulilu ilinniaqqusilluta, ilinniaqqittullu ilaat

ilinniagaqarnersiutinik pissarsisinnaatinnagit, ila taava sooruna taamatut ilinniartitaanerup iluani ingerlatsisoqartoq ?.

 

Tamakku tunngavigalugit siunnersuuteqartup siunnersuutaa Kattusseqatigiit

sinnerlugit tapersersorlugu nalunaarutigaarput, ataatsimiititaliamilu susassaqartumut siunnersuut innersuussutigalugu.

 

Inatsisartuni ilaasortat August Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen-illu Atassuummeersut siunnersuutaat imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuarput.

 

Kattusseqatigiinniit Naalakkersuinikkut suliniarnitsinni anguniagaraarput minnerunngitsumik Meeqqat, Inuusuttuaqqallu pisortanit assigiimmik pineqarnissaat, taamaliornikkut nunatsinni innuttaasut akornanni atukkat immikkoortitsineqanngitsumik atuuttinneqarnissaat Naalakkersuinikkut qulakkeerneqarsinnaanera taamaliornikkut anguneqarsinnaammat.

 

Naak tamatigut Naalakkersuinikkut oqallittarnermi taamatut ittut oqaluuserineqaraagata pissakinnerit nalilersuutiginiarneqartaraluartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut innuttaasut assigiimmik pineqassappata aamma Meeqqat, Inuusut-tuaqqallu assigiimmik pineqartariaqartut.

 

Naggataatigut Kattusseqatigiit erseqqissaatigissuarput taamatut ittumik siusinnerusukkut siunnersuuteqartarsimagatta, taamatut oqaaseqarluta tamakkiisumik siunnersuut Kattusseqatigiinniit taperserparput.