BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at iværksætte en undersøgelse af, i hvilke former der her i landet mest hensigtsmæssigt vil kunne etableres rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd, med henblik på etablering af sådanne regionalt dækkende tilbud inden udgangen af 2006.

 

 

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

 

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut, formand

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne

Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut

 

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har efter 1. behandlingen under FM 2004 gennemgået forslaget og har følgende be­mærkninger.

 

 

Udvalgets bemærkninger til forslaget

 

Volden i Grønland er stigende

Vold mod kvinder – og også mod mænd - er ikke et ukendt fænomen i Grønland. I perioden fra 1997 til 2003 har antallet af voldanmeldelser til politiet været stigende, og ifølge politiets Virksomhedsrapport 2002 fremgår det, at parterne i en stor del af voldssagerne er familiemæssigt relateret. En stor del af volden finder endvidere sted i hjemmet, og kun et begrænset antal sager omhandler vold mod sagesløse eller vold på åben gade. Udvalget finder det derfor overordentlig vigtigt, at der igangsættes forebyggelsestiltag mod vold på landsplan, og udvalget vil i den forbindelse opfordre kommunerne til at opprioritere bekæmpelsen af vold.

 

Vold er et samfundsproblem

Vold har store økonomiske og menneskelige omkostninger for samfundet. I familier med vold blandt de voksne bliver eventuelle børn og andre familiemedlemmer indirekte ofre, og alle direkte og indirekte implicerede personer må ofte døje med svære og langvarige psykologiske virkninger af voldshandlingerne. Derfor bliver der fra samfundets side brugt mange ressourcer på behandlende foranstaltninger, herunder lægelig behandling, psykologhjælp og retslige tiltag. Vold er således ikke kun et familieproblem, det er også et samfundsproblem. Derfor er det hele samfundets opgave at få løst problemet. At tage afstand fra voldshandlinger er ikke ensbetydende med at udstøde de implicerede, der skal være forståelse for individerne, og de skal tilbydes hjælp og rådgivning. Men der findes i Grønland stort set ingen behandlingstilbud til voldelige mennesker, som ønsker at komme i behandling for deres voldelige adfærd.

 

Forebyggelsestiltag mod vold i andre lande

Forslagsstiller Astrid Fleischer Rex nævner i sit oplæg til forslaget en række eksempler på behandlingsmetoder, der tilbydes voldelige mænd i blandt andet Danmark, Canada og USA. Udvalget mener, at disse erfaringer med fordel kan inddrages i arbejdet omkring, hvilke former for rådgivnings- og behandlingstilbud der mest hensigtsmæssigt vil kunne etableres til voldelige personer i Grønland. Dog lægger udvalget vægt på, at man må udvikle behandlingsmetoder og forebyggelsestiltag, som passer til det grønlandske samfund. Endvidere vil udvalget understrege, at selvom det ofte er kvinderne i familien, der udsættes for vold, er der også kvinder, der udøver vold. Udvalget ønsker derfor, at Landsstyret arbejder for at etablere rådgivnings- og behandlingstilbud til mænd, og at man inddrager behandlings- og rådgivningstilbud til voldelige kvinder.

 

Strukturen for rådgivnings- og behandlingstilbud i Grønland

Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed nævnte under 1. behandlingen af forslaget, at Landsstyret ikke på forhånd ønsker at binde sig til en regional struktur i forhold til fremtidige hjælpetilbud til voldelige mænd. Udvalget har forståelse for, at Landsstyret ikke på forhånd vil binde sig til en bestemt struktur. Endvidere finder udvalget det vigtigt, at kommunerne inddrages i forebyggelsesarbejdet mod vold, da det er kommunernes socialkontorer, der jævnligt er i kontakt med de familier, hvis liv er præget af vold.

 

 

Et enigt udvalg indstiller på denne baggrund forslaget til Landsstingets vedtagelse.

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

 

 

 

	Enos Lyberth, formand
Agathe Fontain, næstformand		Doris Jakobsen
Jensine Berthelsen		Astrid Fleischer Rex

 

 

 

2006 naatinnagu nunap immikkoortuini angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfittut katsorsaavittullu neqeroorutinik qanoq ilusilikkanik pilersitsisinnaanerup naleqqunnerpaanerata misissorneqarluni aallartinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

 

pillugu

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

Siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsisartut Ilaqutarinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaq suliarininnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleicher Rex, Demokraatit

Inatsisartunut ilaasortaq Jensine Berthelsen, Atassut

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata UPA 2004-mi siullermeerneqareermat siunnersuut misissorpaa imalu oqaaseqarfigissallugu:

 

 

Ataatsimiititaliap siunnersuummut oqaaseqaataai

 

Nakuuserneq Kalaallit Nunaanni annertusiartorpoq

Arnanut – angutinullumi – nakuusertarneq nunatsinni takornartaanngilaq. Piffissami 1997-imiit 2003-mut nakuuserneq pillugu politiinut unnerluussutigineqartut amerliartuinnarsimapput, nunatsinnilu politiit sulinerat pillugu ukioq 2002-imi nalunaarusiami takuneqarsinnaavoq nakuusernermit suliassat ilarpassui ilaqutariinnerup iluani pisartut. Nakuusernerit amerlanersaat angerlarsimaffimmi pisarput suliallu ikittuinnaat sussuseqanngitsunut nakuusernernut imaluunniit aqqusiniinnarni nakuusernernut tunngasuusarlutik. Taamaattumik nakuusertarnerup pitsaaliorneqarnissaanut nuna tamakkerlugu suliniutinik aallartitsisoqarnissaa ataatsimiititaliap assut pingaaruteqartutut isigaa, tassungalu atatillugu nakuusertarnerup akiorniarneqarneranik kommunit salliutitsinissamik ataatsimiititaliamit kaammattorneqarput.

 

Nakuusertarneq inuiaqatigiinni ajornartorsiutaavoq

Nakuusertarneq inuiaqatigiinni aningaasaqarnikkut inuttullu annertuumik annaasaqaataasarpoq. Ilaqutariinni inersimasut nakuusertarsimappata meeqqat ilaqutariillu sinneri toqqaannanngikkaluamik eqqugaasarput inuillu toqqaannartumik toqqaannanngikkaluamillu eqqugaaasut nakuusersimanerup kingunerisaanik tarnikkut annertuumik sivisuumillu naalliuuteqartarput. Taamaattumillu inuiaqatigiit katsorsaanermik ingerlatsinermut nikinnik annertuumik atuisarput, tassunga ilanngullugit nakorsartinnerit, tarnip pissusaanik ilisimasalinnit ikiorneqarnerit eqqartuussisulersuussinerillu. Taamaalilluni nakuusertarneq ilaqutariit kisimik ajornartorsiutiginngilaat, aammali inuiaqatigiit ajornartorsiutigaat. Taamaattumillu ajornartorsiutip aaqqinneqarnissaa inuiaqatigiit tamarmik suliassaraat. Nakuusertarnermut naaggaarneq imaanngilaq pineqartunik mattussiniarneq, taakkuli paasinnittumik pissuseqarfigineqarlutik ikiorneqarnissamik siunnersorneqarnissamillu neqeroorfigineqartariaqarput. Nunatsinnili inunnut nakuusertartunut, nakuusertarnertik pissutigalugu katsorsartikkusuttunut, katsorsaanissamik neqerooruteqanngilaq.

 

Nakuusertarnermut nunani allani pinaveersimatitsiniutitut suliniutit

Siunnersuuteqartup Astrid Fleischer Rexip saqqummiussamini oqaatigaa katsorsaariaatsinik assersuutigalugu Danmarkimi, Canadami USA-milu angutinut nakuusertartunut neqeroorutigineqartartunik arlalinnik assersuutissaqartoq. Siunnersuinerit katsorsaanerillu qanoq ittut nunatsinni nakuusertartunut pilersissallugit naapertuunnerpaanersut pillugit suliniarnermi misilittakkat taakku ilaatinneqarnissaat iluaqutaasinnaasoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Katsorsaariaatsilli pinaveersimatitsiniutillu nunatsinni inuiaqatigiinnut naapertuuttut ineriartortinneqarnissaat ataatsimiititaliamit pingaartinneqarpoq. Naak ilaqutariinni arnat nakuusernermik eqqugaanerpaasaraluartut nakuusertartunik aamma arnaqarnera ataatsimiititaliap erseqqissarumavaa. Taamaattumillu angutinut siunnersuinissamik katsorsaanissamillu neqeroorutinik pilersitsisoqarnissaa Naalakkersuisunit suliniutigineqassasoq ataatsimiititaliap kissaatigaa, taamaaliornermilu arnanut nakuusertartunut katsorsaanissamik siunnersuinissamillu neqeroorutit akuutinneqarnissaat kissaatigineqarpoq.

 

Kalaallit Nunaanni siunnersuinermik katsorsaarnermillu neqeroorutit ilusiligaanissaat

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup siunnersuummik siullermeerinermi oqaatigaa angutinut nakuusertartunut ikiuinissamik siunissami neqeruutissat nunap immikkoortukkaartumik ilusiliivigineqarnissaannik Naalakkersuisut siumut pituttugaanissartik kissaatiginngikkaat. ilusiilernmut aalajangersimasumut Naalakkersuisut pituttugaanissamik kissaateqannginnerat ataatsimiititaliap paasisinnaavaa. Kiisalu nakuuserneq pinaveersimatinniarlugu suliniarnermi kommunit akuutinneqarnissaat ataatsimiititaliap pingaaruteqartutut isigaa, kommunimimi isumaginninnikkut ingerlatsiviit tassaammata ilaqutariinnik nakuusernermik nalaataqartartunik akuttunngitsumik attaveqartartut.

 

Tamanna tunngavigalugu siunnersuut Inatsisartunit akuersissutigineqassasoq ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

 

 

 

______________________________

  Enos Lyberth, siulittaasoq

 

 

 

 

 

__________________________                                                      ___________________________

          Agathe Fontain,                                                                                   Doris Jakobsen

         siulittaasup tullia

 

 

 

__________________________                                                    ____________________________

          Jensine Berthelsen                                                                          Astrid Fleischer Rex