Samling

12. marts 2004 EM 2004/ 104

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

 Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at iværksætte en undersø­gelse af, i hvilke former der her i landet mest hensigtsmæssigt vil kunne etableres råd­givnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd, med henblik på etablering af sådanne regionalt dækkende tilbud inden udgangen af 2006.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne).

  Begrundelse:

Der findes i øjeblikket i Grønland stort set ingen behandlingstilbud til voldelige mænd, som ønsker at komme i behandling for deres voldelige adfærd. En mandegruppe etableret i Nuuk er mig bekendt det eneste eksisterende tilbud.

I de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med har man i de seneste år erkendt, at en holdbar  indsats mod vold i familien  nødvendigvis må antage et bredt perspektiv, således at indsatsen ikke alene rettes mod kvinden og børnene men også mod den voldsudøvende mand.

I Danmark er der f.eks oprettet et permanent offentligt støttet behandlingstilbud (Manderåd­givningen i Ålborg). Manderådgivningen begyndte som et forsøgsprojekt under Socialmini­steriet i 1994. Behandlingen består i samtaler, hvor der arbejdes med mændenes evner til at kommunikere og med deres selvværd, idet Manderådgivningen arbejder ud fra en antagelse om, at disse faktorer er medvirkende til den voldelige adfærd.

Også i København og i Viborg Amt er der etablering tilbud om manderådgivning.

Den danske kriminalforsorg tilbyder indsatte i en række danske fængsler omfang  program­merne ”anger management” og  ”cognitive skills”.

Norge har en lang tradition for at arbejde med området, og arbejdet har i hele perioden  været delvist finansieret af stat og kommuner. Resultaterne har været særdeles positive, idet hele 80% af de mænd, som har været  gennem behandling, har vist positive ændringer i forhold til voldelig adfærd.

I Canada (og på samme måde i USA) har man gennem mange år arbejdet med forskellige be­handlingsmodeller for voldsudøvere. Den mest udbredte form for behandling er i øjeblikket den såkaldte kognitive adfærds terapi, som i særligt tilpassede modeller også anvendes i den danske kriminalforsorg.

En effektiv forebyggelse af vold i hjemmet forudsætter etablering af rådgivnings- og behand­lingstilbud til voldelige mænd.

Grønland har en forpligtelse på dette område. Ikke blot moralsk men også i henhold til FN’s erklæring om eliminering af vold mod kvinder (1993) og den såkaldte CEDAW konvention (Konvention om afskaffelse af al diskrimination mod kvinder).

Det bør i den forbindelse bemærkes, at CEDAW-komiteen tidligere har udtrykt kritik af Danmarks manglende indsats mod vold mod kvinder, til trods for at den danske indsats har været betydeligt mere omfattende end den grønlandske.

Man bør heller ikke overse den samfundsøkonomiske interesse Hjemmestyret har i at be­kæmpe vold mod kvinder. Jeg henviser i den forbindelse til det § 36,stk. 2 spørgsmål, jeg har fremsat under nærværende samling.

Jeg foreslår derfor, at Landsstyret pålægges at iværksætte en undersøgelse af, i hvilke former der i her i landet mest hensigtsmæssigt vil kunne etableres rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd, med henblik på etablering af sådanne regionalt dækkende tilbud inden udgangen af 2006.

Erfaringer fra andre lande, som arbejder målrettet med at ændre udøvernes adfærd kan med fordel inddrages.

12. marts 2004 UPA 2004/ 104

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq saqqummiuppara:

2006 naatinnagu nunap immikkoortuini angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfit­tut katsorsaavittullu neqeroorutinik qanoq ilusilikkanik pilersitsisinnaanerup naleq­qunnerpaanerata misissorneqarluni aallartinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliute­qaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

Tunngavilersuut:

Angutinut angutaasertartunut angutaasertarnerminnillu qaangiiniarnissaminnik katsorsartik­kusuttut Kalaallit Nunaani ullumikkut katsorsaavissaanik neqeroorutissaqanngilaq. Ilisima­sakka najoqqutaralugit Nuummi pilersinnaqartoq angutit ikioqatigiiffiat kisimi neqeroorutis­saavoq.

Nunani allani amerlanerni uagutsinnut sanilliuttakkatsinni ilaqutariit persuttaagaanermik ajor­nartorsiuteqartut ikiorserniarneqarnerani suleriaaseq siammasissoq ukiuni kingullerni atorlugu ikiuisariaqartarneq nassuerutigineqareerpoq, sullissinermimi arnaq qitornaasullu kisimik sul­linneqaratik angulli angutaasertartoq ilanngullugu sullinneqartarmat.

Assersuutigalugu Danmarkimi katsorsarneqarnissamik neqeroorutinik (Angutinut siunnersui­sarfik Ålborgimi) pilersinneqareerpoq ingerlaavartumik pisortanik tapiiffifineqartartoq. 1994-imi Socialministeriap ataani misileraataasumik angutinut siunnersuisarfik pilersinneqarpoq. Katsorsaanermi oqaloqatiginninneq ingerlanneqartarpoq katsorsarneqartut oqaloqatiginnissin­naanerat naleqartutullu isigilernissaat sulissutigineqartarluni. Angutinummi siunnersuisarfik angutaasertarnermut pissutaaqataasut taamaassorineqarnerat aallaavigalugu sulisarmat.

Aamma Københavnimi Viborg Amtimilu angutinut siunnersuisarfissanik neqeroorutinik pi­lersitsisoqalerpoq.

Danmarkimi pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfimmi qallunaat nunaani paarnaarussi­vinni isertitat ”anger management”-imik (kamannermik aqutsisinnaaneq) aammalu ”cognitiv skills”-imik (eqqarsarsinnaaneq nassuerutiginnissinnaanerlu) neqeroorutigineqartarput.

Norgemi tassunga tunngasunik qangaaniilli sulineq ingerlanneqareerpoq. Sulinerlu piffissaq tamaat ilaannakortumik naalagaaffimmit kommuuninillu aningaasaliiffigineqartarluni. Angu­sarineqartut pitsaalluinnartuupput angutit katsorsarneqartut akornanni 80%-iisa angutaaser­niartarnertik ilorraap tungaanut allanngortittarmassuk.

Canadami (taassumalu assinganik USA-mi) angutaasertartunut katsorsaariaatsit assigiinngit­sut ukiorpassuarni ingerlanneqareerput. Maanna katsorsaariaaseq eqqarsarsinnaaneq nassue­rutiginnissinnaanerlu tunngavigalugit peqqissaaneq ingerlanneqarnerusarpoq. Katsorsaariaa­seq pineqartoq Danmarkimi pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfimmi immikkut naleq­qussarlugu aamma atorneqartarpoq.

Angerlarsimaffinni persuttaasarneq sunniuteqarluartumik pinaveersaartinniaraanni naatsor­suutigineqartariaqarpoq angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfinnik katsorsaavinnillu neqeroorutinik pilersitsinissaq.

Kalaallit Nunaata tamanna iliuuseqarfigissallugu pisussaatitaavoq. Ileqqorissaarneq kisiat tunngaviginagu aammali arnanut angutaasertarnerup unitsinneqarnissaa pillugu (1993-imeer­soq) FN-ip nalunaarutaa tunngavigalugu kiisalu CEDAW-ip isumaqatigiissutaa tunngaviga­lugu (Arnanik immikkoortitsinerup tamarmi atuukkunnaarsinnissaa).

Tassunga atatillugu maluginiarneqassaaq CEDAW-ip ataatsimiititaliaata siusinnerusukkut Danmarkip arnanut persuttaasarnermik akiuiniarluni suliniuteqarsimannginnera uparuartorta­reermagu naak nunatsinni suliniutinit danskit suliniutaat annertunerusimagaluaqisut.

Arnat persuttarneqartarnerata akiorniarneqarnerani Namminersornerullutik Oqartussat inuia­qatigiit aningaasaqarniarneratigut isigalugu soqutigisaqarnerat aammattaaq isiginiarneqann­gitsoorneqartariaqanngilaq.

Taamaammat siunnersuutigissavara 2006 naatinnagu nunap immikkoortuini angutinut angu­taasertartunut siunnersuisarfittut katsorsaavittullu neqeroorutinik qanoq ilusilikkanik pilersit­sisinnaanerup naleqqunnerpaanerata misissorneqarluni aallartinneqarnissaanik Naalakkersui­sut suliuteqaqqullugit peqquneqassasut.

Angutaasertartut pissuserisaasa anguniagaqarfiusunik nunani allani allanngortinniarlugu su­liaqarnermi misilittakkat iluaqutaasumik atorneqarsinnaapput.