10. maj  2004  FM 2004/104

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at iværksætte en undersøgelse af, i hvilke former der her i landet mest hensigtsmæssigt vil kunne etablere rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd, med henblik på etablering af sådanne regionalt dækkende tilbud inden udgangen af 2006.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

 

 

1. behandling

 

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex stiller forslag om en undersøgelse af muligheder for etablering af rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd, med henblik på etablering af regionalt dækkende tilbud.

 

Vold er ikke et ukendt fænomen herhjemme. Vold mod kvinder og andre mænd for den sags skyld, er for almindeligt. Det har store økonomiske og menneskelige omkostninger for samfundet. Vold er ikke kun et familieanliggende, det er også et samfundsproblem. Derfor er det hele samfundets opgave at få løst op på problemet.

 

Vold skal ikke accepteres, uanset hvem der begår den og hvem den går ud over. Samfundet må i fællesskab tage afstand fra sådanne handlinger. At tage afstand fra handlingen er ikke ensbetydende med at udstøde de implicerede, der skal fortsat være forståelse for individerne.

 

Landsstyret mener, det er overordentligt vigtigt, ikke at miste det fornemmeste mål af syne: det forebyggende aspekt.

 

Der findes i dag behandlings- men ikke rådgivningstilbud inden for sundhedsvæsenet. Voldelige mænd, der er dømte til behandling, modtager denne enten på Dronning Ingrids Hospital eller på Risskov. Psykiatrisk afdeling ved Dronning Ingrids Hospital behandler psykisk syge, herunder voldelige mænd.

 

Qaqiffiit i såvel primærbehandling som under familiebehandling inddrager emnet vold i deres behandling. 

 

I årenes løb har adskillige mænd frivilligt og ulønnet arbejdet for etablering af rådgivningssted for mænd og dette er nu lykkedes i  Nuuk. Mandegruppen i Nuuk arbejder på frivillig basis, og har i sin tid startet 2 lukkede grupper. Den ene gruppe er fortsat som selvhjælpsgruppe, hvor det er gruppens deltagere der egenhændigt kører projektet. 

 

Ligestillingsrådet i Grønland har i foråret 2001 arrangeret en konference om køn og vold, hvor også en af mandegruppens behandlere i Nuuk deltog. 

 

Mænds voksende interesse for at blive optaget i grupper, der arbejder med fokus på manderollen og mænds livsvilkår, afspejler en stigende erkendelse, også blandt mænd, af problemer og udfordringer som der bør gøres noget aktivt ved.

 

Det bør være samfundets mål at skabe  rammer for  livskvalitet og et meningsfuldt liv. Ansvaret herfor er både mænds og kvinders - hver for sig og sammen.

 

I 2003 har 6 ud af 7 krisecentre ydet råd- og vejledning til 128 mænd. Det er de enkelte krisecentre som afgør, om man på stedet har ressourcer til at påtage sig opgaven med rådgivning af voldelige mænd.

 

Der blev for nylig afholdt seminar her i Nuuk om ligestilling mellem mænd og kvinder, under det ordinære møde i Nordiske Minister Råd´s Embedsmandskomite for ligestilling. Oplæg på seminaret fra forskere vidner om, at der indenfor overskuelig tidshorisont vil fremkomme resultater af igangværende forskningsprojekter, som vil afdække visse vigtige aspekter om årsager til mænds vold.

 

Desuden har der i Vestnordisk Råds regi været nedsat en arbejdsgruppe der skulle komme med forslag til en fælles vestnordisk handlingsplan vedrørende forebyggelse af vold. Når den endelige rapport foreligger, vil Landsstyret have nogle konkrete anbefalinger at arbejde videre med.  

 

Der er ingen tvivl om, at ansatte på de kommunale socialkontorer også jævnligt er i kontakt med familier, hvis liv er præget af vold. De ansatte er således også i besiddelse af værdifulde erfaringer i forhold til hvilke socialfaglige metoder der er egnede til at støtte familier, der ønsker et liv uden vold.

 

Forslagsstilleren fremkommer i sit oplæg med en lang række eksempler på de behandlingsmetoder der tilbydes voldelige mænd i andre lande – eksempler fra såvel Norden som Nordamerika.

 

Det er vigtigt at lade sig inspirere af erfaringer fra andre lande og andre kulturer. Vi må dog udvikle behandlingsmetoder og forebyggelsestiltag, som passer til os.

 

Landsstyret har ved tidligere lejligheder på denne forårssamling givet udtryk for vilje til at gøre en aktiv indsats mod vold. Derfor hilser Landsstyret beslutningsforslaget om iværksættelse af undersøgelse af, i hvilke former der her i landet mest hensigtsmæssigt vil kunne etablere rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd, velkommen. Dog ønsker Landsstyret ikke på forhånd at binde sig til en regional struktur i forhold til fremtidige hjælpetilbud til voldelige mænd.

 

Undersøgelsen vil i så fald indgå i den samlede prioritering inden for den økonomiske ramme til Landsstyreområdet for Familie og Sundhed.

10. maj  2004 UPA 2004/104

 

2006 naatinnagu nunap immikkoortuini angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfittut katsorsaavittullu neqeroorutinik qanoq ilusilikkanik pilersitsisinnaanerup naleqqunnerpaanerata misissorneqarluni aallartinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokratit)

 

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex nunap immikkoortuini angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfittut katsorsaavittullu qanoq ilusilikkanik neqerooruteqartalernissamut periarfissanik misissueqqusilluni siunnersuuteqarpoq.

 

Inoqatinik persuttaasarneq nunatsinni takornartaanngilaq. Arnanut, meeqqanullu angutinullumi allanut persuttaasarneq taamatuttaaq nalinginnaavallarpoq. Tamanna inuiaqatigiinnut akisoqaaq, aningaasatigut minnerunngitsumillu inuttut. Persuttaasarneq ilaqutariit kisimik susassaqarfiginngilaat, inuiaqatigiinnilu aamma tamanna ajornartorsiutaavoq. Taamaattumik inuiaqatigiit tamarmiullutik ajornartorsiut aaqqinniartariaqarpaat.

 

Inoqatinik persuttaasarneq kina taamaaliornersoq kinalu eqqugaanersoq apeqqutaatinnagu akuerineqassanngilaq. Taamatut iliortarneq akuersaarneqarsinnaanngitsoq inuiaqatigiit ataatsimoorfigisariaqarpaat.  Taamaaliortarnermut akuersaannginneq imatut paasineqassanngilaq akuusimasut imminiiginnarneqassasut, ataasiakkaarlugit paasineqarsinnaajuartariaqarmata.

 

Naalakkersuisut isumaqarput anguniakkap kusanarnerpaap ersigunnaarsinneqannginnissaa pingaaruteqarluinnartoq: pinaveersaartitsinissamik aallaaveqarnissaq.

 

Ullumikkut peqqinnissaqarfimmi katsorsaanissamut neqerooruteqartoqartarpoq siunnersuisarfeqaranili. Angutit inoqatiminnik persuttaasartut katsorsarneqartussanngorlugit eqqartuussaasimasut taamaaliorneqartarput Dronning Ingridip Napparsimmavissuani Risskovimiluunniit. Dronning Ingridip Napparsimmavissuani tarnimikkut nappaatilinnut immikkoortortaqarfik tarnimikkut nappaatilinnik katsorsaasarput taamatuttaaq angutinik inoqatiminnik persuttaasartunik.

 

Qaqiffiit katsorsaaqqaarnerminni taamatullu ilaqutariinnik katsorsaanerminni inoqatinik persuttaasarneq katsorsaanerminnut ilannguttarpaat.

Ukiut ingerlaneranni angutit kajumissutsiminnik akissarsiaqaataanngitsumillu angutinut siunnersuisarfimmik pilersitsiniarsarisimapput tamannalu maannakkut Nuummi iluatsissimavoq. Angutit Nuummiittut kajumissutsiminnik sulipput aallartinnerminniillu suleqatigiinnik matoqqasunik marlunnik aallartitsisimallutik. Taakku aappaat imminnut ikiorserniarlutik suleqatigiittut suli ingerlapput tassani peqataasut nammineerlutik suliniummik ingerlatsisuullutik.

 

Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit 2001-ip naalernerani suiaassuseq persuttaasarnerlu pillugit ataatsimeersuartitsipput angutit suleqatigiit Nuummeersut peqataaffigisaannik.

 

Angutaanerup suuneranik angutillu inuunerminni atugaat pillugit oqaloqatigiittartunut angutit peqataarusuleriartornerisa takutippaat ajornartorsiutit unamminartullu nassuerutigisarnerat annertusiartortoq, aamma angutit akornanni, tamakkulu pimoorullugit iliuuseqarfigineqartariaqarput.

 

Inuiaqatigiit tunaartarisariaqarpaat naleqartumik isumalimmillu inuuneqarnissamut tunngavissiinissaq. Taamaaliornissaq angutit arnallu immikkut ataatsimoorlutillu akisussaaffigaat.

 

2003-mi qimarnguvinnit arfineq marluusunit arfinillit angutinik 128-nik siunnersuisarsimapput. Qimarnguviit ataasiakkaat nammineq aalajangertussaavaat angutinut inoqatiminnik persuttaasartunut siunnersuinissaminnut nukissaqarnerlutik.

 

Qanittukkut Nunat Avannarliit Ministeriisa Siunnersuisoqatigiivisa naligiissitaaneq pillugu Atorfilittatigut suleqatigiivisa ileqquusumik ataatsimiinneranni angutit arnallu naligiissitaanissaat pillugu Nuummi isumasioqatigiittoqarpoq. Isumasioqatigiinnermi ilisimatuut saqqummiussaasigut erserpoq ukiut arlaqanngitsut qaangiuppata ilisimatusartut suliaasa ingerlasut inerneri angutit inoqatiminnik persuttaasarnerannut pissutaasartut pillugit pingaarutilinnik qulaarsissutaasussat saqqummersinneqassasut.

 

Taamatuttaaq Nunat Avannarliit Killiit ataanni suleqatigiissitaqarsimavoq persuttaasarneq pinaveersaartinniarlugu nunani avannarlerni killerni ataatsimoorussamik iliuusissanik pilersaarusiornissamut siunnersuusiortussanik. Inaarutaasumik nalunaarusiaq tiguneqariarpat Naalakkersuisut tigussaasunik inassuteqaatinik suliaqarsinnaalissapput.

 

Qularnanngitsumik kommunini isumaginninnermut allaffinni sulisut ilaqutariinnit persuttaanermit eqqorneqarsimasunit akuttunngitsumik attaveqarfigineqartarput. Taamaattumik sulisut taakku isumaginninnermi sullisseriaatsinik iluatinnartunik pigisaqassapput, ilaqutariit persuttaanertaqanngitsumik inuunissamik kissaateqartunit atorneqarluarsinnaasunik.

 

Katsorsaariaatsinut assersuutit arlallit angutinut angutaasertartunut nunani allanni – soorlu Nunani Avannarlerni Amerikallu Avannaani - neqeroorutigineqartartut siunnersuuteqartup siunnersuummini saqqummiuppai.

 

Pingaaruteqarpoq nunanit allanit piorsarsimassutsinillu allanit misilittakkanik isumassarsiorfeqarnissaq. Uagulli katsorsaariaatsivut pinaveersaartitsinermilu suliniarnivut uagutsinnut naleqquttut inerisartariaqarpavut.

 

Upernaaq manna ataatsimiinnermi Naalakkersuisut arlaleriarlutik nalunaarutigisarpaat persuttaasarnerup pimoorullugu iliuuseqarfiginissaanut piumassuseqarlutik. Taamaattumik angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfittut katsorsaavittullu neqeroorutinik qanoq ilusilikkanik pilersitsisinnaanerup naleqqunnerunerata misissorneqarnissaanik Naalakkesuisut suliniuteqarnissaat anguniarlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisut ilassilluarpaat.   Naalakkersuisulli maannangaaq angutit persuttaasartut siunissami ikiorserneqartarnissaannik neqeroorutissanut tunngatillugu  nunap immikkoortuini aaqqissuussinissamik neriorsuisinnaanngillat.

 

Misissuinissaq aalajangiunneqassappat Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfimmut aningaasatigut sinaakkutissat iluanni pingaarnersiuilluni tulleriiaarinermi ilanngunneqarumaarpoq.