FM 2004/104.1

                                                                                                                                   12. maj 2004

                                                                                                                                   Agathe Fontain

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at iværksætte en undersøgelse af, i hvilke former der her i landet mest hensigtsmæssigt vil kunne etableres rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd, med henblik på etablering af sådanne regionalt dækkende tilbud inden udgangen af 2006.

(Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

 

1. behandling

 

Inuit Ataqatigiit har med interesse debatteret Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex’s forslag. 

 

Den første krisecenter blev etableret for 20 år siden. Siden da er problemet, som giver mange familier problemer og ubehageligheder, hurtigt blevet synlig i samfundet

 

Klienterne i krisecentrene er kvinder, der er blevet udsat for vold eller trusler om vold af ægtefællen eller samleveren, og disse kvinder bliver nødt til at medbringe børn under deres ophold.

 

Politisk må vi indrømme problemet vold, og vi må debattere volden, og om det er fysisk eller psykisk vold, er problemet uacceptabelt, og bør ikke forekomme.

 

I og med vi har indrømmet problemet, er Inuit Ataqatigiit enige med forslagsstilleren i, at der bør oprettes behandlingscentre for de, som har problemer med voldsudøvelse.

 

Vi bør grundigt vurdere, hvorledes behandlingen bør gribes an. Vi kan ikke regne med, at personen, der udøver vold, gør det for sin egen fornøjelses skyld. 

 

De, som har erfaring i området, definerer personer, der udøver vold således: personen har ikke selvtillid, har ingen selvrespekt, har ingen selvværdsfølelse.

 

Børn rammes mest af de voksnes voldsudøvelse. Når børn fra deres tidligste barndom oplever forældrenes voldsudøvelse, begynder de at betragte fænomenet som naturligt og en følge af et parforhold. Og når de bliver voksne og indgår et parforhold, bliver det nærliggende for mange, at dette indgår som en naturlig del af livet. Inuit Ataqatigiit mener, at denne tendens er yderst farlig.

 

For at minimere volden er det derfor vigtigt, at vi begynder at yde behandling for at bedre situationen.  

 

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt i forhold til behandlingsmetoden, at formålet ikke kun skal omhandle behandling af voldelige mænd. Vi mener, at flere trin af behandlinger er nødvendige. Metoden bør først tage sigte på behandlingen af manden, dernæst kvinden, derefter børnene (hvis de har børn), og efterfølgende hele familien samlet.

 

Derfor har vi forståelse for at Landsstyret ikke på forhånd vil binde sig til nogen struktur, og vi giver vores støtte.

Vi finder det desuden tilfredsstillende, at Landsstyremedlemmet hilser forslagsstillerens forslag om at iværksætte en undersøgelsen velkommen.

 

Forslagsstilleren Astrid Fleischer Rex’s henviser i sit forslag til erfaringerne i andre lande.

 

Vi vil gerne understrege, at i de lande som vi gerne sammenligner os med, i forhold til vort land tager anderledes fat om problemerne, idet initiativerne er tilpasset de enkelte lande.  

 

Mænd i Nuuk har gode erfaringer i supervision, men det er ikke således, at mænd har dette forum, fordi de udøver vold, men forummet er oprettet, da mænd har behov for samtaler med andre mænd.

Vi vil benytte denne anledning til at rette en tak i forbindelse med dette initiativ, og ønsker dem lykke til i det videre arbejde 

 

Grunden til at der i Nuuk er opnået gode resultater, er at godt uddannede mænd, som har gode erfaringer i forbindelse med individuel behandling, har ført tiltagene, og ikke mindst fordi samtalerne har været ført igennem supervision.     

 

Vi vil gøre opmærksom på, at mændene selv har struktureret deres initiativ, og fører arbejdet efter dette.

 

Inuit Ataqatigiit finder det fortrøstningsfuldt, at Ligestillingsrådet har opfordret kommunerne til at oprette rådgivning.

 

Vi bør have et tæt samarbejde med kommunerne om punktet, som vi debatterer, idet kommunen til daglig er den instans, som til daglig har det sociale ansvar, og da det er kommunen, som skal arbejde med familierne, som har problemer.

 

Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi er tilfredse med Landsstyrets besvarelse til forslagsstilleren.

 

                                                                                                                                  UPA 2004/104.1

                                                                                                                                   12. maj 2004

                                                                                                                                   Agathe Fontain

 

 

2006 naatinnagu nunap immikkoortuini angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfittut katsorsaavittullu neqeroorutinik qanoq ilusilikkanik pilersitsisinnaanerup naleqqunnerpaanerata misissorneqarluni aallartinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

 

Siullermeernera

 

Inatsisartunut ilaasortap Astrid Fleischer Rex siunnersuutaa Inuit Ataqatigiinnit soqutigalugu eqqartorparput.

 

Qimarnguik siulleq pilsersinneqarpoq ukiut 20-t matuma siorna. Taamanerniilli inuiaqatigiinni ajornartorsiut ilaqutariippassuarnut nuanniitsumik ilungersunartumillu nalaataqartitsisartoq ersarissiartorsimavoq sukkaqisumik.

 

Qimarnguinnut qimarngusartut arnaapput  aapparisaminniit  persuttarneqarsimasartut imaluunniit persuttarneqarnissamik siorasaarneqarsimasut, arnallu taakku qimarngunerminni meeqqat ilagalugit qimarngusariaqartarput.

 

Persuttaasarnerup ajornartorsiutaanera politikkikkut nassuerutigisariaqarparput, ersarissartu-     assallugu persuttaasarneq, timikkuuppat tarnikkuuppalluunnit akuerineqarsinnaanngitsoq, pissussaanngitsorlu.

 

Taammaattumik ajornartorsiutaanera nassuerutigalugu, persuttaasarnermik ajornartorsiutillit katsorsarneqarfissaanik pilersitsisariaqartugut siunnersuuteqartoq Inuit Ataqatigiinniit isumaqatigaarput.

 

Katsorsaariaaserlu qanorpiaq ittuussanersoq nalilersorluartariaqarpoq. Persuttaasarnermi inuup kialuunniit nuannariinnarlugu inoqatiminut atortaraa naatsorsuutigisinnaanngilarput.

 

Misilittagallit nassuiartarpaat persuttaasartoq inuk imminut tatiginngitsuusoq, imminut ataqqinngitsuusoq, imminut naleqanngitsutut isigisuusoq.

 

Inersimasut persuttaattanerannut meqqat eqqugaanerpaasarput. Meeqqat mikinerminniit isigisuaannarunikku angajoqqaamik perusuttaattuarnerat, aappariinnerup nassatarisaatut pissusissamisuuginnartutullu isigilertarpaat. Nammineq inersimasutut aappaqalerunik pissusissatut attussallugu isiginneriaaseqalernissamut qanittuararsuaq. Tamannalu ulorianarluinnartutut isigisariaqartoq Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut.

 

Taammaattumik persuttaasarneq millisinniarutsigu katsorsaanermiit annerusumillunniit pitsaaliuineq pingaartillugu ingerlattariaqarparput.

 

Inuit Ataqatigiit pingaartipparput, katsorsaariaasissap periusissaani angutit persuttaasartut kisimik katsorsarneqarnissaanik siunertaqassanngitsoq. Isumaqarpugut katsorsarneqarnerit malittariit arlariiusariaqassasut, tassa imaappoq: angut katsorsartikkuni aamma aappaasoq, meeqqallu (meerartaqassappata) katsorsatittariaqassasut kingornalu ilaqutariittut tamarmiullutik katsorsartittariaqartut.

 

Taammaattumik Naalakkersuisut siunnersuummut pituttoreerusunnatik nalunaarnerat paasilluarparput taperserlugulu.

Siunnersuuteqartumullu periusissamik ilusiliinissaq siunertaralugu misissuititsinissamik akuersaarnera iluaralugu nalunaarutigissavarput.

 

Siunnersuuteqartup Astrid Fleischer Rex-ip siunnersuutaa, periutsillu nunani allani atorneqarsimasut innersuutigai.

Erseqissassavarput ilisimassagatsigu nunami assersuuffigisartakkatsinni ajornartorsiummut periuserisartagaat  nunatsiniit allaanerusarmata taakkununngami tulluarsagaasarmata.

 

Nuummi angutit oqaloqatigeeqatigiittartut misilittagaqarput  pitsaasunik, imaanngilarli peqataasartut persuttaasartuugamik oqaloqatigiittarfeqartut, kisiannili anguteqatiminnik oqaloqarnissamik pisariaqartitsigamik pilersitsisimasut.

Mannalu iluatsillugu qutsavigissagut, pitsaasumik iliuuseqarsimammata, sulilluarnissaannillu kissaallugit.

 

Nuummili iluatsitsimanerannut pissuteqarpoq angutinit ilinniarluarsimasunit inunnik ataasiakkaanik sullisinermik sungiussisimasunit ingerlanneqarmat, minnerunngitsumillu oqaloqatiginnittartut imminnut tapersersoqatigiillutik (supervision) nalaataminnik oqaloqatigiissinnaasarmata.

 

Malugeqqussavarput angutit oqaloqatiginnittarfimmik pilersitsinissaq angutit namminneq ilusilersortariaqarmassuk, ingerlallugulu.

 

Inuit Ataqatigiinniit nuannaarutigaarput Naligiissitaanissamut siunnersuisooqatigiit kommuninut angutit oqaloqatiginnittarfissaannik pilersitseqqullugit siunnersuisimammata.

 

Kommunimmi  pineqartoq pillugu qanimut suleqatigisariaqarpagut, taakkuummata ulluinnarni inunnik sullissisut, ilaqutariinnillu ajornartorsiortunik sullissisussat.

 

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut siunnersuuteqartumut akissutaat iluaralugit nalunaarutigaarput.