Samling

Jensine Berthelsen                                                                        UPA 2004/ 104

ATASSUT                                                                                             12.05.04 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at iværksætte en undersøgelse af, i hvilke former der her i landet mest hensigtsmæssigt vil kunne etableres rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd, med henblik på etablering af sådanne regionalt dækkende tilbud inden udgangen af 2006.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

Førstebehandling.

 

Til forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at iværksætte en undersøgelse af, i hvilke former der her i landet mest hensigtsmæssigt vil kunne etableres rådgivnings- og behandlingstilbud til voldelige mænd fremsat af landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne, har ATASSUT følgende bemærkninger.

 

I politiets virksomhedsrapport for 2002 fremgår det, at der i det år er begået 796 voldshandlinger.

 

Ligeledes kan det i politiets virksomhedsrapport konstateres, at anmeldte voldshandlinger har været stigende siden 1997. Samtidig kan det i virksomhedsrapporten konstateres, i hvilke regioner anmeldte voldshandlinger har været stigende. Det er således værd at bemærke, at stigningen har været mest voldsom i Sydgrønland, specielt i Paamiut.

 

ATASSUT tilkendegiver indledningsvis ovennævnte i sit svar til forslagsstilleren for at markere, at politiets årlige virksomhedsrapport er et godt redskab til at komme over nævnte problemstilling.

 

ATASSUT er enig med Landsstyret i deres tilkendegivelse om, at det er samfundets pligt at eliminere problemet. Det vil sige, at hvert enkelt person, familier, frivillige organisationer, kommunerne og Grønlands Hjemmestyre uden undtagelse er forpligtet til at involvere sig uden at vente på politiske initiativer for at eliminere problemet.

 

Når det er sagt, så skal ATASSUT understrege, at mænd alene ikke øver vold, men at kvinder blandt os som øver vold også har tilsvarende problemer som voldelige mænd. Hvis der derfor ad politisk vej skal etableres rådgivnings- og behandlingstilbud, må behandlingen være baseret på problemets kerne og ikke på baggrund af køn.

 

At mænd med følelsesmæssige problemer selv har oprettet en selvhjælpsgruppe, hvor der fokuseres på barrierer og problemer er et godt skridt. ATASSUT er således også bekendt med, at der iblandt os findes personer med fælles mål og som ved egen hjælp har dannet terapigrupper. De skal også roses. ATASSUT vil ved denne tilkendegivelse mangfoldiggøre, at enkelte personers potentialer er nødvendige og uundværlige i bekæmpelsen af problemet og må derfor støttes med alle midler.

 

Men der findes også farlige personer som ikke kan se, at de har problemer, og som derfor ikke vil indrømme, at de har problemer. Disse personer, som har behov for behandling ”går som tikkende bomber” og danner angst hos andre mennesker, og selv hos egne børn. De ramte står som regel magtesløse overfor nævnte personer, idet de bliver overset af samfundet. Dette dokumenterer, at vi har et samfundsproblem som vi må stå sammen om.

 

Vi vender lige tilbage til politiets virksomhedsrapport for 2002. Politiet tilkendegiver i rapporten, at anmelderne i de fleste tilfælde kender voldsudøveren. Voldsudøverne er enten familiemedlemmer eller en fra anmelderens omgangskreds. De fleste voldshandlinger foregår i hjemmene, og de fleste har udgangspunkt i indtagelse af alkohol.

 

ATASSUT er af den opfattelse, at hvis arbejdet skal fortsættes politisk på baggrund af oplysningerne i politiets virksomhedsrapport, må samtlige partier og Kandidatforbundet vende mere eller mindre tilbage til det som vi har lovet samfundet, og det betyder, at vi med alle midler må etablere behandlingssted for familier, og ATASSUT skal ved nærværende tilkendegive, at vi sidder klar til at samarbejde.

Til sidst skal ATASSUT tilkendegive, at vi indstiller afslag af forslaget i dens aktuelle udformning, idet forslagsstilleren har koncentreret sig alene om voldelige mænd.

ATASSUT                                                                      Nuuk, 12. maj 2004

Jensine Berthelsen                                                            UPA 2004/104

 

 

2006 naatinnagu nunap immikkoortuini angutinut angutaasertartunut siunnersuisarfittut katsorsaavittullu neqeroorutinik qanoq ilusilikkanik pilersitsisinnaanerup naleqqunnerpaanerata misissorneqarluni aallartinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

Siullermeerneqarnera

 

Angutit angutaasertartut siunnersorneqartarfissaannik katsorsarneqartarfissaannillu pilersitsosoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartuni ilaasortap Demokraatineersup Astrid Fleischer Rexip siunnersuutaa ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput:

 

Nunatsinni politiit sulinerat pillugu ukioq 2002-mi nalunaarusiaq naapertorlugu ukioq taanna angutaasernerit 796-it politiinut nalunaarutigineqarsimapput.

 

Ilanngullugu politiit nalunaarusiaanni tassani takuneqarsinnaavoq ukiunut siuliinut sanilliullugu angutaasernerup kingunerisaanik nalunaarutigineqartut 1997-imili maannamut amerliartuinnavissimasut, taamatuttaaq takuneqarsinnaavoq nunap immikkoortuini sorlerni angutaaserneq pillugu nalunaarutigineqartut amerliartornerpaasimanersut, maluginiagassaavorlu nunap sinneranut naleqqiullugu nalunaarutigineqartut Kujataani, pingaartumik Paamiuni amerliartornerpaasimasut.

 

Taamatut ATASSUT-mit siunnersuuteqartumut akissuteqarluta aallarniuteqarpugut ersersinniarlugu paasissutissat politiit ukiut tamaasa saqqummiuttagaat ajornartorsiummik aniguiniarnermi sakkussaalluartut atorluarneqartariaqartullu.

 

ATASSUT-mit Naalakkersuisut isumaqatigaagut oqarmata inuiaqatigiit tamarmiullutik ajornartorsiut aaqqinniartariaqaraat. Imaappoq aaqqiiniarnermi naalakkersuinikkut iliuusissat kisimik utaqqineqaratik innuttaasut ataasiakkaat, ilaqutariikkaat, kajumissuseq tun-ngavigalugu suliniaqatigiit, kommunet aammalu Namminersornerullutik Oqartussat tamatta immitsinnut piumaffigalutalu iliuuseqarnissarput pisariaqarpoq.

 

Taamatulli oqareerluta ATASSUT-mit erseqqissaatigissavarput angutit tassatuaanngimmata persuttaasartut, aammali arnat persuttaasartut angutitulli ajornartorsiuteqartut inuiaqatigiit akornatsinniipput, taamaattumik persuttaasartunut siunnersuinissamik katsorsaanissamillu naalakkersuinikkut iliuuseqartoqassappat suiaassuseq tunngaviginagu ajornartorsiutip qiterisaa tunngavigalugu suliniuteqartoqartariaqarpoq.

 

Angutit misigissutsit tungaatigut tunuarsimaaginnarunnaarlutik namminneerlutik inuunermi aporfiusartut ajornartorsiutillu pillugit oqaloqatigiittarfissaminnik pilersitsisimanerat alloriarneruvoq kusanartoq,  taamatuttaaq ATASSUT-mit nalunngilarput inoqateqarluta namminneq kajumissusertik naapertorlugu nipituuliunngikkaluarlutik anguniagaqatigiillutik nassaareqatigiittartunik, taakkuttaaq nersualaagassaapput. Taamatut oqarnitsinni ATASSUT-mit ersersinniarparput inuiattut ajornartorsiutinik sakkortuunik aniguiniarnermi nukiit inuit ataasiakkaat pigisaat pingaaruteqarluinnartuummata pinngitsoorneqarsinnaanngitsut sutigullu tamatigut tapersersorneqartariaqartut.

 

Inoqateqarpugulli ajornartorsiuteqarnerminnik takunnissinnaanngitsunik nassuerutiginnissinnaanngitsunillu, allaat inoqatiminnut inuunermik ulorianartorsiortitsisinnaasunik. Taakku katsorsarneqartariaqavittuugaluarlutik ”qaartooriaannaallutik” inooqataasinnaapput, allaallu inooqatigisaminnut qitornaminnulluunniit tujormiorsitsillutik, eqqugaasut aniguiniarnissamut qunullutik nukissaaruffigisinnaasimasaat, katsorsarneqaratik inuiaqatigiinnit arajutsisaasinnaasarput, taamaattumik inuiattut ajornartorsiuteqarpugut iliuuseqarfigisariaqakkatsinnik.

 

Politiit suliaat pillugit 2002-mi nalunaarut uterfigilaassavarput, politiimmi ersersippaat nalunaarutiginnissimasut amerlanerpaartaasa persuttaasoq ilisarisimasaraat, taakkunannga amerlanerpaat ilaqutariinnerup iluaniittuunngikkunik ulluinnarni inuunermi takujuartagaallutik. Persuttaanerit amerlanersaat angerlarsimaffimmi pisarput amerlanertigullu imigassartorsimanermik aallaaveqartuusarlutik.

 

ATASSUT-mit isumaqarpugut paasissutissat taakku aallaavigalugit sulineq naalakkersuisutigut ingerlateqqinneqassappat partiit tamatta Kattusseqatigiillu annerusumik minnerusumilluunniit inuiaqatigiinnut neriorsuutigisimasarput uterfigeqqittariaqaripput, tassalu ilaqutariinnut katsorsaaveqalernissap anguniarneqarnissaa pimoorullugu sulissutigineqartariaqarpoq, ATASSUT-millu tamakkiisumik suleqataanissarput piareersimaffigalutigu matumuuna nalunaarutigaarput.

 

Naggataatigulli ATASSUT-mit nalunaarutigissavarput siunnersuuteqartup siunnersuutini angutinuinnaq tunngatimmagu siunnersuut taamatut iluseqartillugu itigartitsissutigineqarnissaa inassutigissagatsigu.