Samling
27. februar 2002 FM 2002/24
Forslag til landstingsforordning om kultur- og
fritidsvirksomhed.
I medfør af §§ 1 og 2 i lov nr. 584 af 29.
november 1978 om fritidsvirksomhed fastsættes:
Kapitel 1.
Kultur- og
fritidsvirksomhed
§ 1. Ved kultur- og fritidsvirksomhed forstås i denne forordning:
1) Fritidsundervisning, jf. kapitel 3.
2) Fritidsklubber, jf. kapitel 4.
3) Børne- og ungdomsorganisationer, jf. kapitel 5.
4) Idræt, jf. kapitel 6.
5) Højskoleophold, jf. kapitel 7.
6) Kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, herunder lokal museumsvirksomhed, jf. kapitel 8,
7) Etablering af lokaler og udendørsanlæg, jf. kapitel 9.
8) Folkebiblioteksvirksomhed i henhold til de til enhver tid
gældende regler herom.
Kapitel 2.
Styrelsen
§ 2. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kultur- og fritidsvirksomheden i kommunen og fastsætter mål og rammer herfor med henblik på at sikre borgerne eller grupper af borgere et dækkende kultur- og fritidstilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år en plan for kultur- og fritidsvirksomheden i byen eller bygden.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen ansætter det
nødvendige personale til at varetage den daglige kultur- og
fritidsvirksomhed i kommunen.
§ 3. I områder uden for den kommunale inddeling varetager landsstyret de opgaver, der efter denne forordning er henlagt til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Landsstyret kan efter aftale med
kommunalbestyrelsen i en eller flere kommuner lade disse overtage
løsningen af de opgaver, som efter stk. 1 påhviler
landsstyret.
Kapitel 3.
Fritidsundervisning
§ 4. Ved fritidsundervisning forstås i denne forordning en undervisning, der er tilrettelagt i fritiden for børn, unge og voksne. Landsstyret kan fastsætte regler om begrænsning af emnekredsen.
Stk. 2. Fritidsundervisning kan tilrettelægges på tværs af alder.
Stk. 3. Fritidsundervisning kan tilrettelægges som:
1) Almen undervisning, jf. § 6.
2) Musisk undervisning, jf. § 7.
3) Voksenhøjskole, jf. § 8.
4) Studiekreds, jf. § 9.
5) Foredrag, jf. § 10.
6) Enkeltfagsundervisning, jf. § 11.
7) Specialundervisning, jf. § 12.
8) Erhvervsmæssigt kursus, jf. § 13.
9) Praktisk undervisning, jf. § 14.
Stk. 4. Der kan anvendes et antal timer til fællesarrangementer uden egentlig undervisning for alle deltagere, der er tilknyttet fritidsundervisningen.
Stk. 5. Fritidsundervisning kan finde sted såvel
i dagtimerne som i aftentimerne. Fritids-undervisningen kan
være af kortere eller længere varighed.
§ 5. Kommunalbestyrelsen godkender fritidsundervisning.
Stk. 2. Godkendelse skal meddeles, såfremt følgende betingelser er opfyldt
- undervisningen står åben for alle med de eventuelle aldersmæssige begrænsninger, der følger af §§ 8-10 samt §§ 12 og 13, samt begrænsninger der følger af regler fastsat i medfør af §§ 11 og 15,
- lederen og læreren, der forestår undervisningen, skal have de nødvendige forudsætninger,
- undervisningen skal give en alsidig belysning af emnet eller aktiviteten,
- bøger og lignende undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne,
- materialer til forarbejdning skal betales af deltagerne, dog undtaget børn og unge under 20 år,
- betingelser om deltagerantal og øvrige særlige betingelser, angivet for den enkelte undervisning, jf. §§ 6-10 og §§ 12-14, skal være opfyldt, og
- fritidsundervisningen skal gennemføres i egnede lokaler med fornødent udstyr.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra
minimum antal deltagere, jf. §§ 6-10 og §§
12-14.
§ 6. Ved almen undervisning forstås en undervisning inden for humanistiske, samfunds-mæssige eller naturvidenskabelige emner.
Stk. 2. Undervisningen skal være tilrettelagt efter en plan, der sikrer, at der gives en egentlig undervisning.
Stk. 3. Såfremt der er tilmeldt mindst 8 deltagere, skal holdet oprettes.
Stk. 4. Såfremt det gennemsnitlige antal
fremmødte deltagere inden for 4 på hinanden
følgende uger falder til under 4 deltagere, skal holdet
nedlægges.
§ 7. Ved musisk undervisning forstås en undervisning i og udvikling af instrumentalspil, samspil, kor eller skuespil.
Stk. 2. Undervisningen skal være tilrettelagt efter en plan, der sikrer, at der gives en egentlig undervisning.
Stk. 3. Såfremt der er tilmeldt mindst 8 deltagere til samspil eller kor, eller 4 deltagere til instrumentalspil eller skuespil, skal holdet oprettes.
Stk. 4. Såfremt det gennemsnitlige antal fremmødte deltagere ved samspil eller kor inden for 4 på hinanden følgende uger falder til under 4 deltagere, skal holdet nedlægges.
Stk. 5. Såfremt det gennemsnitlige antal
fremmødte deltagere ved instrumentalspil eller skuespil
inden for 4 på hinanden følgende uger falder til under
2 deltagere, skal holdet nedlægges.
§ 8. Ved voksenhøjskole forstås en videregående undervisning inden for humanistiske, samfundsmæssige eller naturvidenskabelige emner.
Stk. 2. Undervisningen skal stå åben for alle. Under hensyntagen til emnet kan der fastsættes en aldersmæssig begrænsning.
Stk. 3. Undervisningen skal være tilrettelagt efter en plan, der sikrer, at der gives en egentlig undervisning.
Stk. 4. Såfremt der er tilmeldt mindst 8 deltagere, skal holdet oprettes.
Stk. 5. Såfremt det gennemsnitlige antal
fremmødte deltagere inden for 4 på hinanden
følgende uger falder til under 4 deltagere, skal holdet
nedlægges.
§ 9. Ved en studiekreds forstås en gruppe, der gennem deltagernes selvstændige arbejde belyser et humanistisk, samfundsmæssigt eller naturvidenskabeligt emne.
Stk. 2. Studiekredsen skal stå åben for alle. Under hensyntagen til emnet kan der fastsættes en aldersmæssig begrænsning.
Stk. 3. Studiekredsen skal være tilrettelagt på grundlag af egnede studiematerialer.
Stk. 4. Såfremt der er tilmeldt mindst 8 deltagere, skal holdet oprettes.
Stk. 5. Såfremt det gennemsnitlige antal
fremmødte deltagere inden for 4 på hinanden
følgende uger falder til under 4 deltagere, skal holdet
nedlægges.
§ 10. Ved foredrag forstås enkelte foredrag eller foredragsrækker, der giver oplysning om humanistiske, samfundsmæssige eller naturvidenskabelige emner.
Stk. 2. Foredrag skal stå åben for alle. Under hensyntagen til emnet kan der fastsættes en aldersmæssig begrænsning.
Stk. 3. Såfremt der er tilmeldt mindst 15 deltagere til en foredragsrække, skal holdet oprettes.
Stk. 4. Såfremt det gennemsnitlige antal
fremmødte deltagere til en foredragsrække falder til
under 10 deltagere, skal holdet nedlægges.
§ 11. Landsstyret fastsætter regler
om holdoprettelse for enkeltfagsundervisning, der sigter mod
aflæggelse af prøve på gymnasialt niveau (GU).
§ 12. Ved specialundervisning forstås en særlig tilrettelagt undervisning, der tilbydes personer med handicap.
Stk. 2. Undervisningen skal tilrettelægges efter elevkredsen og stå åben for alle ikke skolesøgende unge over den undervisningspligtige alder samt voksne.
Stk. 3. Såfremt der er tilmeldt mindst 2 deltagere, der godkendes til specialundervisning, skal holdet oprettes.
Stk. 4. Der kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, godkendes eneundervisning.
Stk. 5. Undervisningen skal være tilrettelagt efter en plan, der sikrer, at der gives en egentlig undervisning.
Stk. 6. Landsstyret fastsætter regler om
specialundervisning, jf. stk. 1.
§ 13. Ved et erhvervsmæssigt kursus forstås et kursus, der giver deltagerne en fritidsunder-visning med sigte mod et bestemt arbejdsområde. Undtaget er erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, der henhører under anden lovgivning.
Stk. 2. Undervisningen skal stå åben for alle. Under hensyntagen til emnet kan der fastsættes en aldersmæssig begrænsning.
Stk. 3. Undervisningen skal være tilrettelagt efter en kursusplan, der er godkendt af de kommunalbestyrelsen efter forhandling med de organisationer, der dækker det pågældende område af arbejdsmarkedet.
Stk. 4. Såfremt der er tilmeldt mindst 8 deltagere, skal holdet oprettes.
Stk. 5. Såfremt det gennemsnitlige antal
fremmødte deltagere inden for 4 på hinanden
følgende uger falder til under 4 deltagere, skal holdet
nedlægges.
§ 14. Ved praktisk undervisning forstås en undervisning i praktiske og kreative emner.
Stk. 2. Undervisningen skal være tilrettelagt efter en plan, der sikrer, at der gives en egentlig undervisning.
Stk. 3. Såfremt der er tilmeldt mindst 12 deltagere, skal holdet oprettes.
Stk. 4. Såfremt det gennemsnitlige antal fremmødte deltagere inden for 4 på hinanden følgende uger falder til under 8 deltagere, skal holdet nedlægges.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler for
praktisk undervisning, jf. stk. 1.
§ 15. Landsstyret kan fastsætte
regler om begrænsning af deltagerkreds, fravigelse af
deltagerantal og aldersbestemmelser, oprettelse af parallelhold
samt fastsættelse af timetal for undervisningen, jf.
§§ 6-10 og §§ 12-14.
§ 16. Kommunalbestyrelsen opkræver betaling for deltagelse i fritidsundervisning.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler for
størrelsen, beregningen og administrationen af den i stk. 1
nævnte betaling.
Kapitel 4.
Fritidsklubber
§ 17. Ved en fritidsklub forstås en
klub, der samler børn og unge til virksomhed og samvær
i deres fritid.
§ 18. Oprettelse af kommunale fritidsklubber kan ske under følgende betingelser
1) klubben skal stå åben for alle børn og unge i alderen 6-21 år,
2) klubbens leder og medarbejdere skal have de fornødne kvalifikationer,
3) klubben skal råde over egnede lokaler og
4) de fornødne materialer skal stilles vederlagsfrit til rådighed.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte nærmere
regler om afgrænsede aldersgruppers brug af fritidsklubber
på bestemte tidspunkter.
§ 19. De kommunale fritidsklubber kan opkræve betaling eller arrangere indsamlinger til styrkelse af klubbernes aktiviteter, projekter m.v. Der kan dog ikke opkræves et egentligt kontingent som forudsætning for deltagelse i en fritidsklub.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler for
betalingens størrelse.
§ 20. Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til ikke-kommunale fritidsklubber.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender og fører tilsyn med fritidsklubber, hvortil der ydes støtte i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens godkendelse er betinget af en klubvedtægt.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler om
ikke-kommunale fritidsklubber, herunder om klubvedtægt.
Kapitel 5.
Børne- og
ungdomsorganisationer
§ 21. Ved børne- og
ungdomsorganisationer forstås organisationer, der afholder
aktiviteter for børn og unge under 30 år.
§ 22. Landsstyret kan yde tilskud til
landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer, herunder
til deltagelse i internationale arrangementer.
§ 23. Kommunalbestyrelsen kan yde
tilskud til lokale børne- og ungdomsorganisationer.
Kapitel 6.
Idræt
§ 24. Landsstyret kan yde tilskud til
landsdækkende idrætsforbund igennem en samlet
bevilling.
§ 25. Landsstyret kan yde tilskud til
talent- og eliteidræt samt deltagelse i internationale
sammenhænge igennem en samlet bevilling til Team
Grønland.
§ 26. Kommunalbestyrelsen kan yde
støtte til lokale idrætsklubber, herunder til
aflønning af instruktører.
§ 27. Landsstyret fastsætter regler
om afgrænsning i forhold til børne- og
ungdoms-organisationer.
Kapitel 7.
Højskoler
§ 28. Landsstyret kan yde støtte til ophold på højskoler uden for Grønland.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om
betingelser for støtte til ophold på højskoler,
jf. stk. 1.
Kapitel 8.
Kultur- og
folkeoplysningsvirksomhed
§ 29. Ved kultur- og
folkeoplysningsvirksomhed forstås offentlig
mødevirksomhed, foreningsarbejde, litteratur, herunder avis-
og bladvirksomhed, udstillinger, scenekunst, sang- og
musikvirksomhed, film- og videovirksomhed, lokal radio- og
fjernsynsvirksomhed, lokal museumsvirksomhed og andre
foranstaltninger, der tager sigte på almene kulturelle og
folkeoplysende aktiviteter.
§ 30. Landsstyret og kommunalbestyrelsen kan yde støtte til:
1) Offentlig mødevirksomhed.
2) Lokale eller landsdækkende organisationer.
3) Litteratur, herunder avis- og bladvirksomhed.
4) Udstillinger.
5) Scenekunst.
6) Sang- og musikvirksomhed.
7) Film- og videovirksomhed.
8) Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. de til enhver tid gældende regler herom.
9) Lokal museumsvirksomhed, jf. de til enhver tid gældende regler herom.
- Andre lokale eller landsdækkende aktiviteter eller foranstaltninger, herunder kurser, af almen kulturel og folkeoplysende karakter.
11) Enkelte kunstnere.
Stk. 2. Landsstyrets støtte ydes fortrinsvis til landsdækkende virksomhed og professionel virksomhed, mens kommunernes støtte fortrinsvis ydes til lokal virksomhed.
Stk. 3. Kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, der ydes støtte efter dette kapitel, skal i sin helhed være saglig og alsidig og være af oplysende eller kunstnerisk karakter.
Stk. 4. Støtte efter dette kapitel kan ikke
gives til politiske, religiøse eller
fagforenings-mæssige formål.
§ 31. Landsstyret kan fastsætte
regler om kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, jf. § 30,
stk. 1, herunder regler om betingelser for opnåelse af
støtte.
Kapitel 9.
Lokaler og
udendørsanlæg
§ 32. Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit stille de fornødne lokaler og andre faciliteter, herunder faglokaler, udendørsanlæg og andre offentlige lokaler, til rådighed for fritidsundervisning, jf. kapitel 3, og godkendte fritidsklubber, jf. kapitel 4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, efter regler
fastsat af landsstyret, stille de fornødne lokaler og andre
faciliteter, herunder faglokaler, udendørsanlæg og
andre offentlige lokaler, til rådighed for børne- og
ungdomsorganisationer, jf. kapitel 5, og kultur- og
folkeoplysningsvirksomhed, jf. kapitel 8.
§ 33. Kommunalbestyrelsen skal yde tilskud til driftsudgifter til lokaler og udendørsanlæg, der ejes eller lejes af børne- og ungdomsorganisationer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til driftsudgifter til lokaler og udendørsanlæg, der ejes eller lejes af idrætsklubber.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til
driftsudgifter for lokaler, der anvendes til kultur- og
folkeoplysningsvirksomhed, herunder møde- og
forsamlingshuse.
§ 34. Landsstyret kan yde tilskud til etablering af lokaler for børne- og ungdoms-organisationer.
Stk. 2. Landsstyret kan yde tilskud til opførelse og indretning af idrætsanlæg.
Stk. 3. Landsstyret kan yde tilskud til
opførelse og indretning af lokaler, der anvendes til kultur-
og folkeoplysningsvirksomhed, herunder møde- og
forsamlingshuse.
§ 35. Såfremt kommunalbestyrelsen
eller andre yder tilskud til etablering af lokaler eller
idrætsanlæg, kan landsstyret refundere en del af det
ydede tilskud.
Kapitel 10.
Forsøgsvirksomhed, klage
og ikrafttræden
§ 36. Landsstyret kan afkræve
kommunalbestyrelsen oplysninger, der må anses
nødvendige for at varetage dets opgaver efter
forordningen.
§ 37. Alle udgifter til kultur- og fritidsvirksomhed påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler hjemmestyret eller andre. Hjemmestyret og kommunerne vil kunne indgå aftaler om varetagelse af forordningspålagte opgaver mod betaling.
Stk. 2. Udgifterne, jf. stk. 1, afholdes i
områder uden for den kommunale inddeling af landsstyret.
§ 38. Landsstyret kan fastsætte
regler om betingelser for tilskud og om administration efter
denne forordning.
§ 39. Landsstyret kan i særlige tilfælde som en midlertidig ordning fravige forordningens bestemmelser i det omfang, det må anses for påkrævet for at fremme forsøgsvirksomhed inden for forordningens område.
Stk. 2. Landsstyret kan yde tilskud til
forsøgsvirksomhed, jf. stk. 1.
§ 40. Kommunalbestyrelsens
afgørelser i henhold til denne forordning kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser,
der er truffet af kommunalbestyrelsen vedr. opgaver, der efter
aftale med landsstyret er overdraget til kommunalbestyrelserne,
kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for
landsstyret.
§ 41. Landstingsforordningen træder
i kraft den 1. juli 2002.
§ 42. Landstingsforordning nr. 8 af 7. maj 1988 om styrelsen af kultur- og undervisnings-virksomhed samt landstingsforordning nr. 5 af 9. april 1992 om fritidsvirksomhed ophæves med virkning fra 1. juli 2002.
Stk. 2. Dog forbliver § 9 og § 10 i landstingsforordning nr. 5 af 9. april 1992 om fritidsvirksomhed i kraft.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 8 af 5. april 1993 om
valg af fritidsnævn ophæves med virkning fra 1. juli
2002. Andre regler, der er fastsat i henhold til de i stk. 1
nævnte landstingsforordninger, forbliver i kraft, indtil de
ændres eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i
denne eller andre landstingsforordninger.
Grønlands Hjemmestyre, den xx. xx 2002
Jonathan Motzfeldt / Lise Lennert
27. februar 2002 FM 2002/24
Almindelige bemærkninger.
Dette forslag til landstingsforordning om kultur- og
fritidsvirksomhed indeholder en revision af bestemmelserne i den
hidtil gældende landstingsforordning nr. 5 af 9. april 1992
om fritidsvirksomhed.
Derudover har forslaget som formål at gøre
regelsættet vedrørende fritidsvirksomheden mere
brugervenligt, herunder at sanere og forenkle det.
Forslaget er udarbejdet som en opfølgning af de anbefalinger, der blev afgivet primo 1998 af projektgruppen vedr. kommunalreformkommissionens anbefalinger på kultur- og fritidsområdet. Det er således grundlæggende hensigten hermed at sikre, at kulturområdet får en ligeværdig status med det traditionelle fritidsområde.
De styrelsesmæssige bestemmelser fremgår før ændringen dels af forordningen om fritidsvirksomhed, dels af landstingsforordning nr. 8 af 7. maj 1988 om styrelsen af kultur- og undervisningsvirksomhed, hvoraf den del, der vedrørte folkeskolen, blev ophævet i 1997. På denne baggrund foreslås samtlige relevante styrelsesmæssige bestemmelser indføjet som en del af forordningen om kultur- og fritidsvirksomhed, ligesom styrelsesforordningen foreslås ophævet.
De nuværende fritidsnævn foreslås nedlagt.
Fritidsnævnene er oprettet med hjemmel i
styrelsesforordningen til at bistå de kommunale kultur- og
undervisningsudvalg, og nævnsmedlemmerne er udpeget af
kommunalbestyrelsen og interesseorganisationerne. Som begrundelse
for nedlæggelsen kan anføres, at fritidsnævnene
har fungeret utilfredsstillende, eftersom de ikke har haft
egentlig kompetence og vanskeligt har kunnet repræsentere
alle relevante brugerinteresser. Endvidere er hermed
kommunalreformkommissionens anbefaling af, at der ikke skal
fastsættes styrelsesregler i særlovgivningen, men alene
i landstingsloven om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser
m.v., efterfulgt. Dette udelukker dog ikke, at
kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune kan oprette lokale
nævn, udvalg eller bestyrelser til at bistå den
kommunale forvaltning på kultur- og fritidsområdet.
Ikrafttræden.
Forordningen foreslås at træde i kraft med virkning
fra 1. juli 2002.
Økonomiske og administrative konsekvenser.
Forslaget indebærer ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for hverken hjemmestyret eller
kommunerne.
Høring.
Udkast til nærværende forslag til
landstingsforordning har været sendt til høring hos
KANUKOKA, IMAK, Økononomidirektoratet, Landsstyrets
Sekretariat (Indenrigskontoret), Idrættens Råd,
Kulturrådet, STTK, Sukorseq, Grønlands Spejderkorps,
Grønlands Idræts-Forbund, Sorlak, Kalaallit Røde
Korsiat, Utoqqat Nipaat, Kalaallit Nunaanni Katersortarfiit
Kattuffiat, KIMIK, Kalaallit Nunaanni Qimussertarfiat Kattuffiat,
Arnat Peqatigiit, Kalaallit Nunaanni Peqatigiinniat Kattuffiat,
Kalaaleq, Kalaallit Nunaanni Erinarsoqatigiit Kattuffiat og
Kalaallit Atuakkiortut.
KANUKOKA har i sit høringssvar anført, at der i
langt hovedparten af høringssvarene fra de enkelte kommuner
fokuseres specielt på problematikken omkring de
styrelsesmæssige bestemmelser. Det anføres, at
kommunerne meget beklager, at den tidligere tiltænkte
styrkelse af området ved nedsættelse af kultur- og
fritidsbestyrelser er udgået i forordningsforslaget.
Landsforeningen meddeler i forlængelse heraf, at den
fastholder kravet om, at der i forordningen indføjes
bestemmelser om, at der nedsættes kultur- og
fritidsbestyrelser i lighed med de styrelsesmæssige
bestemmelser, der var indeholdt i det forordningsforslag, der
blev udsendt til høring i januar 2001. Landsforeningen
anfører videre, at den fortsat ikke finder belæg for
Hjemmestyrets argumentation om, at indførelse af kultur- og
fritidsbestyrelser vil begrænse den kommunale frihed til at
fastsætte den politiske og forvaltningsmæssige struktur
i kommunen, når den foreslåede bestyrelse afløser
et i forvejen forordningsbestemt fritidsnævn.
KANUKOKA anfører endelig, at når der ses bort fra
styrelsesbestemmelserne, giver kommunerne i hovedtrækkene
udtryk for tilfredshed med forordningsforslaget.
Landsstyret har under henvisning til
kommunalreformkommissionens anbefaling om ikke at fastsætte
styrelsesregler i særlovgivningen ikke haft mulighed for at
imødekomme KANUKOKA's ønske om, at der
indføjes bestemmelser om, at der skal nedsættes kultur-
og fritidsbestyrelser.
De af kommunerne øvrige afgivne bemærkninger har
heller ikke givet anledning til ændringer i forslaget men
til enkelte præciseringer af bemærkningerne.
IMAK har i sit høringssvar foreslået, at der
indføjes en sikring af, at der skal gives fritidstilbud til
børn, og disse gerne ses forbedret/øget. Landsstyret
finder, at der i forslaget er en sådan sikring i forvejen,
hvorfor der alene er foretaget en præcisering heraf i
bemærkningerne til forslaget.
IMAK anfører endvidere, at det ikke i forslaget er
beskrevet, hvilke konsekvenser nedlæggelse af
fritidsnævnene får for fritidslederne i bygder, og at
nedlæggelse af fritidsnævnene må forventes at
indebære en væsentlig forøget kompetence og ansvar
for fritidslederne, idet der ikke længere vil være et
lokalt nævn til at træffe beslutninger om det lokale
fritidsliv. Landsstyret er uenig i denne antagelse, idet de
lokale fritidsnævn netop ikke har haft nogen
beslutningskompetence.Landsstyret finder derfor ikke, at
forslaget medfører ændringer i kompetencen for
fritidslederne.
Grønlands Idrætsforbund har i sit høringssvar
opfordret til, at der i forslagets § 25 tilføjes
"til Grønlands Idrætsforbund" og har som
begrundelse herfor anført, at dette vil skabe
overensstemmelse med forslagets § 26, hvori det
fastslås, at tilskud til talent- og eliteidræt kan
gives gennem en samlet bevilling til Team Grønland.
Landsstyret har ikke fundet anledning til at følge
opfordringen, idet der med den i forslaget anvendte formulering
netop er ønsket mulighed for at kunne yde tilskud til et
eller flere landsdækkende idrætsforbund. Dette er
præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen, der efter
indarbejdelse af lovtekniske bemærkninger nu er §
24.
Kulturrådet har i sit høringssvar anført, at
der savnes en placering af sangkorsvirksomhed i forslagets §
1, da denne virksomhed har en stor plads i den grønlandske
kultur. Landsstyret har ikke fundet anledning til at
imødekomme dette ønske, idet det i givet fald vil
medføre en uønket fortrinsstilling for
sangkorsvirksomheden. Sangkorsvirksomheden er i stedet på
Kulturrådets anbefaling indføjet i forslagets
§§ 29 og 30, hvor Kulturrådets øvrige forslag
til mindre ændringer også er indarbejdet.
Kulturrrådets øvrige bemærkninger er indarbejdet i
bemærkningerne til forslaget.
Øvrige høringsparters høringssvar giver ikke
anledning til særlig kommentering, og de har heller ikke
givet anledning til ændringer af forslaget.
Bemærkninger til
forslagets enkelte bestemmelser.
Til § 1.
Bestemmelsen opregner, hvad der forstås ved kultur- og
fritidsvirksomhed. Nyt i forhold til den hidtidige
fritidsforordning er anførelsen af lokal museumsvirksomhed i
nr. 6 og folkebiblioteksvirksomhed i nr. 8, der begge hidtil er
blevet reguleret i henhold til landstingsforordning nr. 8 af 7.
maj 1988 om styrelsen af kultur- og undervisningsvirksomhed.
Til § 2, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for
kultur- og fritidsvirksomheden.
Til § 2, stk. 2.
Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er, at den
årlige aktivitetsplan ikke skal indsendes til Direktoratet
for Kultur, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der
ifølge forslaget normalt ikke længere skal være
adgang til at påklage kommunale afgørelser til
landsstyret.
Til § 2, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at de personelle
ressourcer er til stede.
Til § 3, stk. 1.
Bestemmelsen svarer til § 42, stk. 1 i
landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen.
Til § 3, stk. 2.
Bestemmelsen svarer til § 42, stk. 2 i den ovenfor
anførte folkeskoleforordning. Ved aftale om overdragelse af
opgaver mellem landsstyret og en eller flere kommuner skal det
præciseres hvilke opgaver, der overdrages. Landsstyret kan
endvidere delegere opgaver til lokale borgerråd i
overensstemmelse med reglerne i landstingsforordning nr. 13 af
20. oktober 1988 om borgerråd i områder uden for den
kommunale inddeling.
Til § 4, stk. 1.
Se cirkulære nr. 23 af 26. juni 1980 om begrænsning
i emnekredsen for fritidsundervisning for voksne.
Til § 4, stk. 2.
Intentionerne bag mulighederne for aldersintegration er at
gøre systemet så åbent som muligt. På den
anden side, vil der også være mulighed for under
hensyntagen til emnet at lave fritidsundervisning for bestemte
aldersgrupper, herunder alene for børn eller alene for
voksne.
Til § 4, stk. 3.
M.h.t. deltagernes alder stilles der ingen krav for så
vidt angår almen undervisning, musisk undervisning og
praktisk undervisning.
Endvidere er der som udgangspunkt ikke fastsat
aldersmæssige grænser i forbindelse med
voksenhøjskoler, studiekredse, foredrag og
erhvervsmæssige kurser, idet der dog under hensyntagen til
emnet skal være mulighed for at indsætte en sådan
grænse ved planlægnin-gen/tilrettelæggelsen. Evt.
aldersgrænser besluttes af Kommunalbestyrelsen i et
samarbejde med underviseren eller instruktøren og
fremgår af kursuskataloget på linie med andre
nødvendige forudsætninger, f.eks. at deltagere har
gennemgået tidligere moduler e.l.
Til § 4, stk. 4.
Som eksempler på sådanne fællesarrangementer
kan anføres lejrophold, foredrag og hyggelige
sammenkomster.
Til § 4, stk. 5.
Fritidsundervisning er ikke henvist til bestemte tidsrum,
f.eks. uden for alm. arbejdstid i weekender e.l.
Til § 5, stk. 1-2.
Betingelserne for kommunalbestyrelsens godkendelse af
fritidsundervisning opregnes. Såfremt betingelserne er
opfyldt, skal godkendelse gives.
Til § 5, stk. 3.
Dispensation fra minimum antal deltagere kan kun bevilges i
nedadgående retning, således at det minimale antal
deltagere sættes til et lavere tal, hvorimod det ikke kan
sættes højere.
Til § 6, stk. 1-2.
Almen undervisning defineres. § 6 skal sammenholdes med
§ 8 og § 14, hvorefter der kan tilbydes en henholdsvis
videregående eller praktisk og kreativ undervisning inden
for de samme emner.
Til § 6, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk.
3.
Til § 6, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3.
Såfremt undervisningen aflyses, tæller det ikke med
i den gennemsnitlige beregning af deltagerantallet.
Til § 7, stk. 1-2.
Musisk undervisning defineres.
Til § 7, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk.
3.
Til § 7, stk. 4-5.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3.
Såfremt undervisningen aflyses, tæller det ikke med
i den gennemsnitlige beregning af deltagerantallet.
Til § 8, stk. 1-2.
Voksenhøjskole defineres. Det har været overvejet,
hvorvidt bestemmelsen burde udgå. Voksenhøjskoleformen
benyttes i dag kun til den modulopbyggede undervisning i
grønlandsk. Der findes dog fortsat at være behov for
muligheden for fritidsundervisning på dette plan, uden at
der er tale om prøveforberedende undervisning. § 8 skal
sammenholdes med § 6 og § 14, hvorefter der kan
tilbydes en henholdsvis almen eller praktisk og kreativ
undervisning inden for de samme emner.
Der vil være med bestemmelsen eksempelvis være
mulighed for at etablere forfatterskole, voksenhøjskole
vedr. litterære emner og kurser for billedkunsnere.
Til § 8, stk. 3.
Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er, at
undervisningen som udgangspunkt skal stå åben for alle
og ikke være forbeholdt personer over 19 år, hvilket er
en følge af indarbejdelsen af folkeskolens
fritidsundervisning i nærværende forslag.
Som eksempler på kurser, hvor der kan være grund til
at fastsætte en aldersmæssig begrænsning, kan
anføres teoretisk orienterede kurser om f.eks. litteratur og
filosofi, der forudsætter en vis modenhed.
Til § 8, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk.
3.
Til § 8, stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk.
3. Såfremt undervisningen aflyses, tæller det ikke med
i den gennemsnitlige beregning af deltagerantallet.
Til § 9, stk. 1.
Studiekreds defineres.
Til § 9, stk. 2.
Som eksempler på studiekredse, hvor der kan være
grund til at fastsætte en aldersmæssig
begrænsning, kan anføres teoretisk orienterede
studiekredse om f.eks. litteratur og filosofi, der
forudsætter en vis modenhed.
Til § 9, stk. 3.
Materialets egnethed afgøres bl.a. ud fra deltagernes
forudsætninger og emnets karakter.
Til § 9, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk.
3.
Til § 9, stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3.
Såfremt undervisningen aflyses, tæller det ikke med
i den gennemsnitlige beregning af deltagerantallet.
Til § 10, stk. 1.
Foredrag defineres.
Til § 10, stk. 2.
Som eksempler på foredrag, hvor der kan være grund
til at fastsætte en aldersmæssig begrænsning, kan
anføres teoretisk orienterede foredrag om f.eks. litteratur
og filosofi, der forudsætter en vis modenhed.
Til § 10, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk.
3.
Da enkeltstående foredrag ofte arrangeres med kort
varsel, gælder der ingen krav om minimum for deltagere i
forhold til foredrag.
Til § 10, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk.
3. Såfremt undervisningen aflyses, tæller det ikke med
i den gennemsnitlige beregning af deltagerantallet.
Foredragsrækker kan variere fra to til mange foredrag.
Der er derfor ikke som for almen undervisning, musisk
undervisning, voksenhøjskoler, studiekredse,
erhvervsmæssige kurser og praktisk undervisning fastsat
bestemmelse om, at gennemsnittet skal beregnes inden for 4
på hinanden følgende uger. Gennemsnittet må derfor
i stedet beregnes fra gang til gang.
Til § 11.
Se hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 5. august 1992
om studerende ved Grønlands gymnasiale Uddannelser, som
ændret ved hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 27.
juni 1994.
Til § 12, stk. 1.
Specialundervisning defineres. Ordet "handicap"
dækker såvel fysiske som psykiske handicap. I det
omfang hvor der opstår tvivl om, hvorvidt en person skal
betragtes som handicappet, må afgørelsen bero på
en udtalelse fra f.eks. den stedlige skolepsykolog,
skoleinspektør eller læge.
Til § 12, stk. 2.
Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er, at
deltagerne skal være over den undervisningspligtige alder,
men ikke som hidtil over 19 år, hvilket er en følge af
indarbejdelsen af folkeskolens fritidsundervisning i
nærværende forslag.
Til § 12, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk.
3.
Til § 12, stk. 4.
Bestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor det alm.
krav om mindst 2 deltagere, jf. § 12, stk. 3, på
forhånd må anses for urealisabelt.
Til § 12, stk. 5.
§ 12 skal sammenholdes med § 6 og § 8,
hvorefter der kan tilbydes en henholdsvis almen eller
videregående undervisning.
Til § 12, stk. 6.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse
o.l.
Til § 13, stk. 1.
Erhvervsmæssigt kursus defineres.
Som eksempel på erhvervsmæssige kurser henvises der
til bemærkningerne til forslagets § 8, stk. 1.
Til § 13, stk. 2.
Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er, at
undervisningen som udgangspunkt skal stå åben for alle
og ikke som hidtil være forbeholdt personer over 19 år,
hvilket er en følge af indarbejdelsen af folkeskolens
fritidsundervisning i nærværende forslag.
Som eksempler på kurser, hvor der kan være grund til
at fastsætte en aldersmæssig begrænsning, kan
anføres truck-kørekort m.v., hvor der anvendes
redskaber, der er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.
Til § 13, stk. 3.
De organisationer, der dækker det pågældende
område af arbejdsmarkedet, skal så vidt muligt
både repræsentere arbejdsgivere og arbejdstagere.
Til § 13, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk.
3.
Til § 13, stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk.
3. Såfremt undervisningen aflyses, tæller det ikke med
i den gennemsnitlige beregning af deltagerantallet.
Til § 14, stk. 1-2.
Praktisk undervisning defineres.
Til § 14, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk.
3.
Til § 14, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk.
3. Såfremt undervisningen aflyses, tæller det ikke med
i den gennemsnitlige beregning af deltagerantallet.
Til § 14, stk. 5.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse
o.l.
Til § 15.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse
o.l.
Til § 16, stk. 1.
Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at opkræve betaling.
Til § 16, stk. 2.
Se hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 29 af 27. juni 1994
om betaling for deltagelse i fritids-undervisning.
Til § 17.
Fritidsklub defineres.
Til § 18, stk. 1.
Betingelserne for oprettelse af kommunale fritidsklubber
opregnes. Der er hermed hensigten at sikre, at fritidsklubberne
yder et kvalificeret tilbud til alle børn og unge.
Bestemmelsen omhandler kun kommunale klubber.
Til § 18, stk. 2.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse
o.l.
Til § 19, stk. 1.
Bestemmelsen omhandler kun kommunale klubber.
Til § 19, stk. 2.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse
o.l.
Til § 20, stk. 1.
Bestemmelsen omhandler kun ikke-kommunale klubber.
Til § 20, stk. 2-3.
Hvilke krav de ikke-kommunale fritidsklubber skal opfylde for
at blive godkendt samt hvorledes tilsynspligten varetages, beror
på kommunalbestyrelsens beslutning, indtil landsstyret
fastsætter regler herom.
Til § 20, stk. 4.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse
o.l.
Til § 21.
Børne- og ungdomsorganisationer defineres.
Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er
aldersgrænsen, der er ændret fra 25 år til 30
år for at få overensstemmelse med de danske regler om
tilskud fra tips- og lottomidlerne.
Til § 22.
Landsstyret kan yde tilskud til landsdækkende børne-
og ungdomsorganisationers administration og andre udgifter
forbundet med organisationernes daglige virke. Hvor en del af en
organisation eller forening har aktiviteter for børn og
unge, kan der gives tilskud til den forholdsmæssige del, der
vedrører børn og unge.
Til § 23.
Kommunerne kan yde tilskud til lokale børne- og
ungdomsorganisationers administration og andre udgifter forbundet
med organisationernes daglige virke. Hvor en del af en
organisation eller forening har aktiviteter for børn og
unge, kan der gives tilskud til den forholdsmæssige del, der
vedrører børn og unge.
Til § 24.
Bestemmelsen skal sammenholdes med § 26 og angiver
landsstyrets mulighed for at yde tilskud til idræt på
landsplan. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 25,
der omhandler tilskud til talent- og eliteidræt. Tilskud
efter § 24 er således til al anden idræt, dvs.
breddeidræt, handicapidræt, børneidræt,
ældreidræt mv.
Når landsstyrets tilskud skal ydes til forbund og i form
af en samlet bevilling, d.v.s. en rammebevilling, er det for at
sikre, at prioriteringen imellem de forskellige idrætsgrene
og idrætsaktiviteter bliver et internt idrætsligt
anliggende.
Bestemmelsen giver mulighed for, at tilskud kan ydes til flere
forskellige landsdækkende forbund.
Til § 25.
Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er, at
landsstyret også kan yde tilskud til talent- og
eliteidræt, hvilket er en følge af de større krav,
der i dag stilles til idrætsudøvere.
Når landsstyrets tilskud skal ydes til Team Grønland
og i form af en samlet bevilling, d.v.s. en rammebevilling, er
det for at sikre, at prioriteringen imellem de forskellige
idrætsgrene og idrætsaktiviteter bliver et internt
idrætsligt anliggende.
Til § 26.
Bestemmelsen skal sammenholdes med § 24 og angiver
kommunernes mulighed for at yde støtte til idræt
på lokalt plan.
Foruden aflønning af instruktører kan der bl.a. ydes
støtte til dækning af udgifter i forbindelse med
rejser, lokaler og div. materialer.
Til § 27.
Afgrænsningen tænkes foretaget således, at de
landsdækkende idrætsforbund kan få støtte i
medfør af kapitel 5 til den forholdsmæssige del af
aktiviteterne, der vedrører børn og unge.
Til § 28, stk. 1.
Støtte ydes udelukkende til ophold på idræts-
og musikhøjskoler samt højskoler, der tilbyder andre
former for kreative fag. Tilskud til øvrige
højskoleophold er reguleret i lovgivningen om Oqaatsinik
Pikkorissarfik og folkehøjskolerne.
Til § 28, stk. 2.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse
o.l.
Til § 29.
Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er
anførelsen af lokal museumsvirksomhed, der hidtil er blevet
reguleret i henhold til landstingsforordning nr. 8 af 7. maj 1988
om styrelsen af kultur- og undervisningsvirksomhed.
Desuden er der fundet anledning til at præcisere, at
litteratur, herunder avis- og bladvirksomhed også henregnes
til kultur- og folkeoplysningsvirksomhed og det samme for så
vidt angår scenekunst, sang- og musikvirksomhed.
Til § 30, stk. 1.
Bestemmelsen opregner, hvad landsstyret og Kommunalbestyrelsen
kan yde støtte til. Nyt i forhold til den hidtidige
fritidsforordning er anførelsen af lokal museumsvirksomhed i
nr. 8, der hidtil er blevet reguleret i henhold til
landstingsforordning nr. 8 af 7. maj 1988 om styrelsen af kultur-
og undervisningsvirksomhed.
Begrebet støtte omfatter al form for støtte,
herunder tilskud.
Til § 30, stk. 2.
Det er nyt, at landsstyrets støtte fortrinsvis også
kan ydes til professionel virksomhed, hvilket er en følge af
den øgede professionalisering.
Til § 30, stk. 3.
Bestemmelsen betyder ikke, at den enkelte aktivitet, kunstner m.v., der modtager tilskud eller anden form for støtte, nødvendigvis skal leve op til et krav om saglighed og alsidighed. Derimod skal de myndigheder, der yder støtte, søge at sikre et samlet kultur- og folkeoplysningstilbud af alsidig karakter. D.v.s., at bedømmelsen af, om sagligheds- og alsidighedskravet er opfyldt inden for kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, må finde sted på baggrund af den samlede aktivitet på området. Ligeledes betyder alsidighedskravet, at alle faggrupper, emneområder og arter af virksomhed skal tilgodeses, hvis behovet i befolkningen er til stede. Et rimeligt behov kan bl.a. vurderes ud fra befolkningstallet og omfanget af den hidtidige virksomhed. Kommunerne skal tilstræbe at give borgerne et så bredt tilbud som muligt.
Kravet om, at virksomheden skal være af oplysende eller
kunstnerisk karakter, skal sammen-holdes med kravet om saglighed
og alsidighed og med kravet i § 30, stk. 4.
Til § 30, stk. 4.
Foreningsarbejde, der nyder støtte efter dette kapitel,
må ikke være af politisk, religiøst eller
fagforeningsmæssigt indhold. Der kan dog ydes støtte
til arbejde, der varetages af foreninger med politiske,
religiøse eller fagforeningsmæssige formål,
såfremt aktiviteten ikke har et sådant indhold.
Endvidere kan der ydes støtte i form af udlån af
lokaler m.v. til politiske, religiøse og
fagforeningsmæssige formål på samme betingelser
som til andet foreningsarbejde.
Til § 31.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse
o.l.
Til § 32, stk. 1.
Kravet om, at de fornødne lokaler m.v. skal stilles
vederlagsfrit til rådighed, skyldes det forhold, at her i
det væsentlige er tale om aktiviteter, der varetages i
kommunalt regi.
Til § 32, stk. 2.
Se hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. september
1988 om lokaler og udendørsanlæg til børne- og
ungdomsorganisationer.
Til § 33, stk. 1.
Se hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. september
1988 om lokaler og udendørsanlæg til børne- og
ungdomsorganisationer.
Til § 33, stk. 2-3.
Det beror på en konkret indgået aftale, om der ydes
tilskud og i givet fald med hvilket beløb.
Til § 34, stk. 1-3.
Bestemmelsen omfatter også tilskud til renovering.
Ordningen administreres af Direktoratet for Boliger.
Til § 35.
Bestemmelsen omfatter også tilskud til renovering.
Ordningen administreres af Direktoratet for Boliger.
Til § 36.
Hvilke oplysninger, landsstyret efter denne bestemmelse kan
afkræve kommunalbestyrelsen, beror på landsstyrets
afgørelse heraf.
Til § 37, stk. 1.
Bestemmelsen svarer til § 53, stk. 1 i
landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen. Ved
aftale om overdragelse af opgaver mellem landsstyret og en eller
flere kommuner skal det præciseres hvilke opgaver, der
overdrages.
Til § 37, stk. 2.
Med den nuværende kommunale inddeling vil her alene
være tale om Pituffik.
Til § 38.
I medfør af denne bestemmelse tænkes bl.a. fastsat
regler om hvilke krav, der stilles til en forening, for at den
kan opnå tilskud i medfør af forordningens
bestemmelser, f.eks. med hensyn til vedtægt, regnskab,
formål og bestyrelse.
Til § 39, stk. 1.
Bestemmelsen åbner mulighed for, at der gives tilladelse
til forsøgsvirksomhed, som ellers ville være i strid
med forordningen.
Til § 39, stk. 2.
Det beror på en konkret indgået aftale, om der ydes
tilskud og i givet fald med hvilket beløb.
Til § 40.
Nyt i forhold til den tidligere forordning er, at der ikke
længere er en almindelig adgang til at klage over visse af
kommunalbestyrelsens afgørelser til landsstyret.
Ændringen er begrundet i, at der efter de nuværende
regler findes en almindelig klageadgang for borgerne til
Landstingets Ombudsmand, der påser, at almindelige regler om
sagsbehandling er overholdt.
Til § 41.
Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat således, at
forordningens bestemmelser, herunder nedlæggelsen af de
kommunale fritidsnævn, snarest muligt vil kunne
gennemføres.
Til § 42, stk. 1-2.
Nærværende forordning erstatter forordningen om
fritidsvirksomhed samt forordningen om styrelsen af kultur- og
undervisningsvirksomhed, hvoraf den del, der vedrørte
folkeskolen, blev ophævet den 1. august 1997. Dog forbliver
fritidsforordningens bestemmelser om enkeltfags-undervisning
på folkeskoleniveau i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler fastsat i forbindelse med den
igangværende folkeskolereform.
Til § 42, stk. 3.
Eftersom de nuværende fritidsnævn i følge forslaget skal fungere indtil juli 2002, hvor de nedlægges, ophæves bekendtgørelsen om valg af fritidsnævn samtidig hermed.
27. februar 2002 UPA 2002/24
Kulturikkut ingerlatsineq sunngiffimmilu
sammisassaqartitsineq pillugit inatsisartut peqqussutissaattut
siunnersuut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu inatsimmi nr. 584,
29. november 1978-imeersumi §§ 1 aamma 2 naapertorlugit
aalajangersarneqarput:
Kapitali 1.
Kulturikkut ingerlatsineq sunngiffimmilu sammisassaqartitsineq
§ 1. Peqqussummi matumani kulturikkut ingerlatsineq sunngiffimmilu sammisassaqartitsineq imatut paasineqassapput:
1) Sunngiffimmi atuartitsineq, tak. kapitali 3.
2) Sunngiffimmi sukisaarsartarfiit klubbit, tak. kapitali 4.
3) Meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffii, tak. kapitali 5.
4) Timersorneq, tak. kapitali 6.
5) Højskolimiinneq, tak. kapitali 7.
6) Kulturikkut ingerlatsineq inunnillu qaammarsaaneq, najukkani katersugaasiveqarneq ilanngullugu, tak. kapitali 8.
7) Ininik silamilu ingerlatsivinnik pilersitsineq, tak. kapitali 9 aamma
8) Tamanut ammasunik atuagaateqarfeqarneq tamatumani
malittarisassat qaqugukkulluunniit atuuttut malillugit.
Kapitali 2.
Aqutsineq
§ 2. Kommunalbestyrelse kommunimi kulturikkut ingerlatsinermut sunngiffimmilu sammisassaqartitsinermut qullersaalluni akisussaavoq innuttaasullu innuttaaqatigiikkuutaalluunniit kulturikkut sunngiffimmilu sammisassatigut tamakkiisumik neqeroorfiginissaat anguniarlugu anguniagassat tunngavissallu aalajangersassallugit.
Imm. 2. Ukiut tamaasa illoqarfimmi nunaqarfimmiluunniit kulturikkut ingerlatsinissamut sunngiffimmilu sammisassaqartitsinissamut kommunalbestyrelse pilersaarusiortassaaq.
Imm. 3. Kommunalbestyrelsip atorfinitsissavai
sulisussat kommunimi kulturikkut sunngiffimmilu
sammisassaqartitsinikkut sulinermi ulluinnarni ingerlatsisussat
pisariaqartut.
§ 3. Sumiiffinni kommunit aggornerisa avataanniittuni peqqussut manna malillugu kommunalbestyrelsimut ulluinnarni suliassarititaasut Naalakkersuisunit isumagineqassapput.
Imm. 2. Imm. 1 malillugu Naalakkersuisunut
isumagisassanngortitaasut kommunimut ataatsimut
arlalinnulluunniit kommunalbestyrelse isumaqatigalugu
Naalakkersuisut suliarisassan-ngortissinnaavaat.
Kapitali 3.
Sunngiffimmi atuartitsineq
§ 4. Peqqussummi matumani sunngiffimmi atuartitsineq meeqqanut, inuusuttunut inersimasunullu aaqqissuussaq pineqarpoq. Sammisassat qanoq killilerneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut malittarisassaliorsinnaapput.
Imm.2. Sunngiffimmi atuartitsineq aaqqissuunneqarsinnaavoq qanoq ukioqqortutigineq apeqqutaatinnagu.
Imm. 3. Sunngiffimmi atuartitsineq imatut aaqqissuunneqarsinnaavoq:
1) Nalinginnaasumik atuartitsineq, tak. § 6.
2) Nipilersornermut ilinniartitsineq, tak. § 7.
3) Inersimasunik højskolertitsineq, tak. § 8.
4) Ilinniagaqarniaqatigiit, tak. § 9.
5) Oqalugiarnerit, tak. § 10.
6) Ilinniagassanik ataasiakkaanik atuartitsineq, tak. § 11.
7) Immikkut ittunut tunngasunik atuartitsineq, tak. § 12.
8) Inuussutissarsiutinut tunngasunut pikkorissarneq, tak. § 13.
9) Ulluinnarni atortariaqakkat pillugit atuartitsineq, tak. § 14.
Imm. 4. Nal. ak. ilai sunngiffimmi atuartitsinermi peqataasunik katerisimaartitsinernut atuartitsinivimmik imaqanngikkaluartunut atorneqarsinnaapput.
Imm. 5. Sunngiffimmi atuartitsineq
ingerlanneqarsinnaavoq ulluunerani unnukkulluunniit. Sunngiffimmi
atuartitsineq sivikinnerusumik sivisunerusumilluunniit
ingerlanneqartussatut aaqqissuunneqarsinnaavoq.
§ 5. Sunngiffimmi atuartitsineq kommunalbestyrelsimit akuerineqartassaaq.
Imm. 2. Akuersissut nalunaarutigineqassaaq piumasaasut makkua naammassineqarsimappata
1) atuartitsineq tamanut ammasuussaaq §§ 8-10 kiisalu §§ 12 aamma 13-imi ukioqassutsimut killiliussat, kiisalu §§ 11 aamma 15 malillugit malittarisassat aalajangersakkatigut killiliussat iluanni,
2) atuartitsinermik aqutsisoq ilinniartitsisorlu pisariaqartinneqartunik piginnaassuseqassapput,
3) atuartitsissut ingerlatarluunniit naammattumik qulaajarlugit paasissutissiisoqassaaq,
4) atuakkat atuartitsinermilu atugassat assigisaallu peqataasunut akeqanngitsumik atugassan-ngortitaassapput,
5) suliaqarnermi atortussat peqataasumit akilerneqassapput, taamaallaat meeqqat inuusuttullu 20-t inorlugit ukiullit pinnagit,
6) peqataasut qanoq amerlatiginissaat immikkullu piumasaasut allat atuartitsinernut ataasiakkaanut tunngasut naammassineqarsimassapput, tak. §§ 6-10 aamma §§ 12-14,
7) ingerlataq ingerlanneqassaaq inini piukkunnartuni pisariaqartunik atortoqartuni.
Imm. 3. Peqataasut qanoq amerlatiginissaannut
aalajangersakkat kommunimi pisortat oqartussaasut
saneqqussinnaavaat, tak. §§ 6-10 aamma §§
12-14.
§ 6. Nalinginnaasumik atuartitsinermi pineqarput inunnut inuiaqatigiinnullu tunngasut imaluunniit pinngortitamik ilisimasaqassutsimut sammisanut tunngasut.
Imm. 2. Atuartitsineq aaqqissorneqassaaq pilersaarut malillugu atuartitsinivimmik ingerlatsisoqarnissaa qularnaarlugu.
Imm. 3. Peqataasussat ikinnerpaamik arfineq-pingasut nalunaarsimappata peqatigiinniartut pilersinneqassapput.
Imm. 4. Sapaatit akunnerini tulleriiginnarni sisamani
peqataasut agguaqatigiissillugu sisamat inulersimappatigit
peqatigiit atorunnaarsitaassapput.
§ 7. Nipilersornermik ilinniarnermiipput nipilersuutit, nipilersoqatigiinnerup, erinarsoqatigiinnerup isiginnaartitsinerulluunniit ilinniartitsissutaaneri ineriartortinnerilu.
Imm. 2. Atuartitsineq aaqqissorneqassaaq pilersaarut malillugu atuartitsinivimmik ingerlatsisoqarnissaa qularnaarlugu.
Imm. 3. Ikinnerpaamik arfineq-pingasut nipilersoqatigiinniarlutik erinarsoqatigiinniarlutilluunniit nalunaarsimappata, imaluunniit sisamat nipilersuutersorneq isiginnaartitsinerlu siunertaralugit nalunaarsimappata peqatigiinniartut pilersinneqassapput.
Imm. 4. Nipilersoqatigiinnermut erinarsoqatigiinnermullu peqataasut sapaatip akunnerini tulleriiginnarni sisamani sisamanit ikinnerulersimappata ingerlataq unitsinneqassaaq.
Imm. 5. Nipilersuutersornermut
isiginnaartitsinermulluunniit peqataasut sapaatit akunnerini
tulleriiginnarni sisamani agguaqatigiissillugu marluk
inulersimappatigit ingerlataq unitsinneqassaaq.
§ 8. Inersimasut højskolertarneranni pineqarput inunnut inuiaqatigiinnullu imaluunniit ilisimatusaatinut tunngasunik ingerlaqqiffiusumik ilinniartitsinerit.
Imm. 2. Atuartitsineq kikkunnut tamanut ammasuussaaq. Sammisap suunera malillugu qanoq ukioqqortutiginissaq killilerneqarsinnaavoq.
Imm. 3. Atuartitsineq aaqqissorneqassaaq pilersaarut malillugu atuartitsinivimmik ingerlatsisoqarnissaa qularnaarlugu.
Imm. 4. Ikinnerpaamik arfineq-pingasut nalunaarsimappata peqatigiit pilersinneqassapput.
Imm. 5. Sapaatit akunnerisa malittuinnaat sisamat
ingerlaneranni peqataasut agguaqatigiissillugu sisamat
inulersimappatigit ingerlataq unitsinneqassaaq.
§ 9. Ilinniagaqarniaqatigiit tassaapput inuit arlallit peqataanermikkut inunnut, inuiaqatigiinnut imaluunniit ilisimatusarnermut sammisassamik namminneerlutik qulaajaasut.
Imm. 2. Ilinniagaqarniaqatigiinneq kikkunnut tamanut ammasuussaaq. Sammisap suunera malillugu qanoq ukioqqortutiginissaq killilerneqarsinnaavoq.
Imm.3. Ilinniagaqarniaqatigiinneq aaqqissuunneqassaaq ilinniagaqarnermut atortussat naleqquttut tunngavigalugit.
Imm. 4. Ikinnerpaamik arfineq-pingasut nalunaarsimappata suleqatigiit pilersinneqassapput.
Imm. 5. Sapaatit akunnerisa malittuinnaat sisamat
ingerlaneranni peqataasut agguaqatigiissillugu sisamat
inulersimappatigit peqatigiit atorunnaarsinneqassapput.
§ 10. Oqalugiarneq tassaavoq oqalugiaatit ataasiakkaat imaluunniit oqalugiaatit nangeqattaartut arlallit atorlugit inunnut, inuiaqatigiinnut ilisimatusarnermullu tunngasunik paasissutissiineq.
Imm. 2. Oqalugiarneq tamanut ammasuussaaq. Sammisap suunera malillugu qanoq ukioqqortutiginissaq killilerneqarsinnaavoq.
Imm. 3. Oqalugiaqattaarnermut peqataaniarlutik nalunaartut ikinnerpaamik 15-iussapput.
Imm. 4. Oqalugiaqattaarnermi peqataasut
agguaqatigiissillugu qulit inulerpatigik peqatigiit
atorunnaarsinneqassapput.
§ 11. Ilinniagassanut ataasiakkaanut
ilinniarnertuunngorniarfimmi atuarsimasutut qaffasitsisigisumik
misilitsinnissamik siunertalinnut atuaqatigiinnik
pilersitsinissamut malittarisassat Naalakkersuisunit
aalajangersarneqassapput.
§ 12. Immikkut ittumik atuartitsineq tassaavoq atuartitsineq inunnut innarluutilinnut neqe-roorutissatut aaqqissugaasoq.
Imm. 2. Atuartitsineq aaqqissugaassaaq atuartussat malillugit inuusuttunullu meeqqat atuarfianni atuartussaajunnaareersunut inersimasunullu tamanut ammasuussalluni.
Imm. 3. Ikinnerpaamik marluk immikkut atuartitaanissamut akuerineqartut nalunaarpata atuartitaaneq pilersinneqassaaq.
Imm. 4. Immikkut pissutissaqartillugu inuit ataasiakkaarlugit atuartinneqarsinnaapput.
Imm. 5. Atuartitsineq aaqqissorneqassaaq pilersaarut malillugu atuartitsinivimmik ingerlatsisoqarnissaa qularnaarlugu.
Imm. 6. Naalakkersuisut immikkut atuartitsinermut
malittarisassiussapput, tak. imm. 1.
§ 13. Inuussutissarsiutinut tunngasunut pikkorissarneq tassaavoq peqataasut suliamut aalajangersimasumut tunngasumik sunngiffimmi pikkorissartitaanerat. Tamatumanili pineqanngillat inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinulluunniit pikkorissartitaanerit inatsimmik allamik tunngaveqartut.
Imm. 2. Atuartitsineq kikkunnut tamanut ammasuussaaq. Sammisap suunera malillugu qanoq ukioqqortutiginissaq killilerneqarsinnaavoq.
Imm. 3. Atuartitsineq aaqqissorneqassaaq pikkorissartitsinissamut pilersaarut, kattuffinnut suliamut tunngasunut isumaqatigiinniareernikkut, kommunalbestyrelsimit akuerineqarsimasoq malillugu.
Imm. 4. Ikinnerpaamik arfineq-pingasut nalunaarsimappata atuartitsineq pilersinneqassaaq.
Imm. 5. Sapaatit akunnerini malittuinnarni sisamani
peqataasut agguaqatigiissillugu sisamat inulerpatigit ingerlataq
unitsinneqassaaq.
§ 14. Ulluinnarni atortariaqakkat pillugit atuartitsineq tassaavoq ulluinnarni atortariaqakkanut ineriartuutissanullu tunngasunik atuartitsineq.
Imm. 2. Atuartitsineq aaqqissorneqassaaq pilersaarut malillugu atuartitsinivimmik ingerlatsisoqarnissaa qularnaarlugu.
Imm. 3. Ikinnerpaamik aqqaneq-marluk nalunaarsimappata atuartitsineq aallartinneqassaaq.
Imm. 4. Sapaatit akunnerisa sisamat malittuinnaat ingerlaneranni peqataasut agguaqatigiissillugu arfineq pingasut inulersimappatigit ingerlataq unitsinneqassaaq.
Imm. 5. Ulluinnarni atortariaqakkat pillugit
atuartitsineq Naalakkersuisut malittarisassiuussinnaavaat, tak.
imm. 1.
§ 15. Peqataasussat ikinnerusinnaanerat,
peqataasussat amerlassusiligaanerisa saneqqunneqarsinnaanerat,
qanorlu ukioqqortutiginissaq, atuaqatigiit arlariit
pilersinneqarsinnaanerat pillugit Naalakkersuisut
malittarisassiorsinnaapput kiisalu nal. ak. atuartitsivissat
amerlassusissaat aalajangersaavigisinnaallugu, tak. §§
6-10 aamma §§ 12-14.
§ 16. Kommunalbestyrelsip sunngiffimmi atuartitsinermi peqataasut akiliisittassavai.
Imm. 2. Akiliutissap imm. 1-imi taaneqartup
annertussusissaa, naatsorsorneqartarnera allaffissornikkullu
aqunneqarnera pillugit Naalakkersuisut malittarisassiussapput.
Kapitali 4.
Sunngiffimmi sukisaarsaartarfiit klubbit
§ 17. Sunngiffimmi sukisaarsaartarfik
klubbi tassaavoq meeqqat inuusuttullu sunngiffimminni
suliaqarlutik ataatsimooqatigiinniarlutillu
katerisimaartarfiat.
§ 18. Kommunini sunngiffimmi sukisaarsaartarfiit klubbit pilersinneqarsinnaapput piumasat makkua tunngavigalugit
1) klubbi meeqqanut inuusuttunullu 6-iniit 21-nut ukiulinnut tamanut ammasuussaaq,
2) klubbip pisortaa suleqataalu pisariaqartunik piginnaasaqassapput,
3) klubbi piukkunnartunik ineqartinneqassaaq,
4) atortussat pisariaqartut akeqanngitsumik atorsinnaatitaassapput,
Imm. 2. Qanoq ukioqqortutigisut piffissani
aalajangersimasuni sunngiffimmi sukisaarsaartarfinnik klubbinik
atuisinnaanerat pillugu Naalakkersuisut sukumiinnerusunik
malittarisassiorsinnaapput.
§ 19. Kommunini sunngiffimmi sukisaarsaartarfiit klubbit akiliisitsisinnaapput imaluunniit katersuiniarsinnaallutik klubbip ingerlatai, pilersaarutai il.il. nukittorsarniarlugit. Taamaattoq sunngiffimmi sukisaarsaartarfimmi klubbimut peqataanermut ilaasortatut akiliutivinnik akiliisitsisoqarsinnaanngilaq.
Imm. 2. Akiliutit annertussusissaannut maleruagassat
Naalakkersuisut aalajangersassavaat.
§ 20. Kommunalbestyrelse sunngiffimmi sukisaarsaartarfinnut klubbinut kommunip ingerlatarinngisaannut tapiissuteqarsinnaavoq.
Imm. 2. Sunngiffimmi sukisaarsaartarfiit klubbit imm. 1 naapertorlugu tapiiffigineqartartut kommunalbestyrelsip akuerissavai nakkutigalugillu.
Imm. 3. Kommunalbestyrelse akuersissappat klubbi malittarisassaqassaaq.
Imm. 4. Sunngiffimmi sukisaarsaartarfiit klubbit
kommunimit ingerlanneqanngitsut Naalakkersuisut
malittarisassiuutissavaat, tamatumani ilanngullugit klubbip
malittarisassai.
Kapitali 5.
Meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffii
§ 21. Meeqqat inuusuttullu
suliniaqatigiiffii tassaapput suliniaqatigiiffiit
aaqqissuussinernik meeqqanut inuusuttunullu 30-t inorlugit
ukiulinnut ingerlatsisartut.
§ 22. Naalakkersuisut meeqqat
inuusutullu suliniaqatigiiffiinut nuna tamakkerlugu
ingerlanneqartunut tapiissuteqarsinnaapput, tamatumani
ilanngullugit nunat tamalaat akornanni aaqqissuussinernut
peqataanerit.
§ 23. Kommunalbestyrelse najukkami
meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiinut
tapiissuteqarsinnaavoq.
Kapitali 6.
Timersorneq
§ 24. Naalakkersuisut timersoqatigiit
nuna tamakkerlugu kattuffiinut tapiissuteqarsinnaapput
ataatsimoortumik aningaasaliissuteqarnikkut.
§ 25. Naalakkersuisut piukkunnartunut
timersullammannullu kiisalu nunat tamalaat akornanni
timersornikkut peqataanernut tapiissuteqarsinnaapput Team
Grønlandimut ataatsimoortumik aningaasaliissuteqarnikkut.
§ 26. Kommunalbestyrelse najukkani
timersoqatigiit peqatigiiffiinut tapiissuteqarsinnaavoq,
tamatumani ilanngullugu ilitsersuisut/sungiusaasut
akissarsiaqartitaanerannut.
§ 27. Timersornermut tapiissuteqartarneq
kiisalu meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiinut sanilliullugu
killiliinissaq pillugit Naalakkersuisut
malittarisassiussapput.
Kapitali 7.
Højskolit
§ 28. Naalakkersuisut Kalaallit Nunaata avataani højskolimiinnernut tapiissuteqarsinnaapput.
Imm. 2. Naalakkersuisut højskolimiinnermut
tapiissutinut piumasaasut pillugit malittarisassiorsinnaapput,
tak. imm. 1.
Kapitali 8.
Kulturikkut ingerlatsineq inunnillu qaammarsaaneq
§ 29. Kulturikkut ingerlatsineq
inunnillu qaammarsaaneq tassaapput tamanut ammasumik
ataatsimiititsinerit, peqatigiiffilerinerit, atuagassaqartitsineq
taamatullu aviisinik aviiseeqqanillu ingerlatsinerit,
saqqummersitsinerit, isiginnaartitsinerit, erinarsornerit
nipilersornerillu, filminik videonillu ingerlatsinerit, najukkani
radiumik fjernsynimillu ingerlatsinerit, sumiiffimmi
katersugaasiveqarneq aaqqissuussinerillu allat tamanut
nalinginnaasumik kulturikkut ingerlatsinermut inunnillu
qaammarsaanermut tunngasunik siunertaqartut.
§ 30. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilu makkununnga tapiissuteqarsinnaapput:
1) Tamanut ammasumik ataatsimiititsisarnermut.
2) Najukkami nunaluunniit tamakkerlugu suliniaqatigiiffinnut.
3) Atuagassaqartitsinermut, taamatuttaaq aviisiliornermut aviiseeraliornermullu.
4) Saqqummersitsinernut.
5) Isiginnaartitsinermut,
6) Erinarsornermut nipilersornermullu.
7) Filminik videunillu suliaqarnermut.
8) Najukkami radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsinermut, tamanna pillugu malittarisassat sukkulluunniit atuuttut tunngavigalugit.
9) Najukkami katersugaasiveqarnermut, tamanna pillugu malittarisassat sukkulluunniit atuuttut tunngavigalugit.
10) Najukkami nunaluunniit tamakkerlugu ingerlatanut aaqqissuussinernullu allanut, tamatumani ilanngullugit pikkorissarnerit tamanut nalinginnaasumik kulturimut inunnillu qaammarsaanermut tunngasut.
11) Eqqumiitsuliortunut ataasiakkaanut.
Imm. 2. Naalakkersuisut salliutillugit tapiissuteqarfigisassavaat nuna tamakkerlugu ingerlatat inuussutissarsiutigalugulu ingerlatsineq, kommunillu salliutillugit tapiissuteqarfigisassallugit najukkami ingerlatat.
Imm. 3. Kulturikkut ingerlatsineq inunnillu qaammarsaaneq pillugit sulineq kapitali manna malillugu tapersiivigineqartartoq piviusorsiortuussaaq tamatigoortuullunilu aammalu qaammarsaanermut eqqumiitsuliornermulluunniit tunngasuussalluni.
Imm. 4. Kapitali manna malillugu
tapiissuteqarfigineqassanngillat siunertat naalakkersuinikkut
ingerlatsinermut, upperisarsiornermut sulisartoqarnermiluunniit
peqatigiiffeqarnermut tunngasut.
§ 31. Kulturikkut ingerlatsineq
inunnillu qaammarsaaneq pillugit Naalakkersuisut
malittarisassisorsinnaapput, tak. § 30, imm. 1, tamatumani
ilanngullugit tapiissuteqarfigineqarnissamut piumasaqaatit
pillugit malittarisassat.
Kapitali 9.
Init silamilu ingerlatsiviit
§ 32. Kommunalbestyrelsip sunngiffimmi atuartitsinermut, tak. kapitali 3, aamma sunngiffimmi sukisaarsaartarfinnut klubbinut akuerisaasunut, tak. kapitali 4, akeqanngitsumik atugassanngortissavai init atortorissaarutillu allat pisariaqartitat, tamatumani ilanngullugit init atuarfiit, silami ingerlatsiviit inissallu tamanut ammasut allat.
Imm. 2. Kommunalbestyrelsip meeqqat inuusuttullu
suliniaqatigiiffiinut, tak. kapitali 5, aamma kulturikkut
ingerlatsinermut inunnillu qaammarsaanermut, tak. kapitali 8,
malittarisassat Naalakkersuisunit aalajangersagaasut malillugit
atugassanngortissavaat init atortorissaarutillu allat
pisariaqartitat, tamatumani ilanngullugit init atuarfiit, silami
ingerlatsiviit inissallu tamanut ammasut allat.
§ 33. Kommunalbestyrelse ininut silamilu ingerlatsivinnut meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiinit pigineqartunut attartorneqartunulluunniit ingerlatsinermut tapiissuteqartassaaq.
Imm. 2. Kommunalbestyrelse ininut silamilu ingerlatsivinnut timersoqatigiiffinnit pigineqartunut attartorneqartunulluunniit ingerlatsinermut tapiissuteqarsinnaavoq.
Imm. 3. Kommunalbestyrelse ininut kulturikkut
inunnillu qaammarsaanermi atugaasunut ingerlatsinermut
tapiissuteqarsinnaavoq, tamatumani ilanngullugit
ataatsimiittarfiit katersortarfiillu.
§ 34. Naalakkersuisut ininut meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiinut atugassatut pilersitaasunut tapiissuteqarsinnaapput.
Imm. 2. Naalakkersuisut timersortarfiit sananerannut aaqqissuunneranullu tapiissuteqarsinnaapput.
Imm. 3. Naalakkersuisut init kulturikkut
ingerlatsinermut inunnillu qaammarsaanermut atugassat
sananeqarnerannut aaqqissuunnerannullu tapiissuteqarsinnaapput,
tamatumani ilanngullugit ataatsimiittarfiit katersortarfiillu.
§ 35. Kommunalbestyrelse allalluunniit
init timersortarfiilluunniit pilersitaanerannut
tapiissuteqarsimappata Naalakkersuisut tapiissutit ilaat
utertillugit akilersinnaavaat.
Kapitali 10.
Misileraanerit, naammagittaaliuutit atuutilersitsinerlu
§ 36. Naalakkersuisut peqqussut
malillugu isumagisassaminnut paasissutissat piariaqarsorisatik
kommunalbestyrelsimit piumasinnaavaat.
§ 37. Aningaasartuutit kulturikkut ingerlatsinermut inunnillu qaammarsaanermut atorneqartut kommunit tamakkerlugit akiligassaraat, aningaasartuutit tamakkerlugit ilaannaaluunniit Namminersornerullutik Oqartussanit allanilluunniit akilerneqassasut inatsisitigut erseqqissumik tunngavissiisoqarsimanngippat. Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu suliassat peqqussummi suliassiissutaasut suliarinissaannut akiliuteqarlutik isumaqatigiissuteqarsinnaapput.
Imm. 2. Sumiiffinni kommunit aggornerisa
avataanniittuni aningaasartuutit, tak. imm. 1, Naalakkersuisunit
akilerneqassapput.
§ 38. Peqqussut manna malillugu
tapiissutinut qanorlu allaffissornikkut aqunneqarnissaannut
Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.
§ 39. Naalakkersuisut pissutsini immikkut ittuni aaqqissuussigallarnertut peqqussummi aalajangersakkat saneqqussinnaavaat peqqussutip iluani misileraaneq siuarsarumallugu tamanna pisariaqartutut isigineqarpat.
Imm. 2. Naalakkersuisut misileraanernut
tapiissuteqarsinnaapput, tak. imm. 1.
§ 40. Peqqussut manna naapertorlugu
kommunalbestyrelsit aalajangigaat pisortanut oqartussaasunut
allanut suliassanngortinneqarsinnaanngillat. Sulianut
Naalakkersuisut isumaqatigineratigut kommunalbestyrelsimut
tunniunneqartunut tunngatillugu kommunalbestyrelsip aalajangigai
aalajangiinermiit sapaatit akunneri sisamat qaangiutsinnagit
Naalakkersuisunut suliassiissutigineqarsinnaapput.
§ 41. Inatsisartut peqqussutaat ulloq 1.
juli 2002 atuutilerpoq.
§ 42. Kulturimut atuartitsinermullu tunngasut siulersorneqarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 8, 7. maj 1988-imeersoq kiisalu sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 5, 9. april 1992-imeersoq 1. juli 2002-miit atuutilersumik atorunnaarsinneqarput.
Imm. 2. Taamaattorli sunngiffimmi ingerlatsineq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 5-imi, 9. april 1992-imeersumi § 9 aamma § 10 atuutiinnassapput.
Imm. 3. Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut
ataatsimiititalianik qinersisarneq pillugu nalunaarut nr. 8, 5.
april 1993-imeersoq 1. juli 2002-miit atorunnaassaaq.
Malittarisassat allat Inatsisartut peqqussutaanni taaneqartuni
imm. 1-imi taaneqartut naapertorlugit aalajangigaasut
atuutiinnassapput inatsisartut peqqussutaat manna allalluunniit
tunngavigalugit malittarisassatigut aalajangersarneqartutigut
allanngortinneqarnissartik atorunnaarsinneqarnissartilluunniit
tikillugu.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq
2002.
Jonathan Motzfeldt / Lise Lennert
27. februar 2002 UPA 2002/24
Nalinginnaasumik nassuiaatit
Kulturikkut ingerlatsineq sunngiffimmilu sammisassaqartitsineq
pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut manna
sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu inatsisartut
peqqussutaannik nr. 5, 9. april 1992-imeersumik maannamut
atuuttumik iluarsartuusseqqinnermik imaqarpoq.
Tamatuma saniatigut siunnersuutikkut siunertarineqarpoq
sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu malittarisassat
atuisunut atoruminarnerulernissaat, nutarterneqarnissaat
pisariillisarnissaallu ilanngullugit.
Kommunini Iluarsartuusseqqinnissamut Ataatsimiititaliarsuup
kulturikkut ingerlatsineq sun- ngiffimmilu sammisassaqartitsineq
pillugit kaammattuutai pillugit suleqatigiissitap kaammattuutaasa
1998-ip aallartinnerani saqqummiunneqartut malitsigisaannik
siunnersuut suliarineqarpoq. Taamaasilluni tunngaviusumik
siunertarineqarpoq qulakkeerneqassasoq, kulturimut tunngasut
ileqquusutut sunngiffimmi sammisanut naligiissumik
inissisimalernissaat.
Siulersuinermut tunngatillugu aalajangersakkat sunngiffimmi
sammisassaqartitsinermik ingerlataqarneq pillugu peqqussutip
kiisalu kulturimut atuartitsinermullu tunngasut
siulersorneqarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 8-p,
7. maj 1988-imeersup allanngortinnginnerini allassimasuni
takuneqarsinnaapput, taakkunani meeqqat atuarfiannut tunngasut
1997-imi atorunnaarsinneqarlutik. Tamanna tunuliaqutaralugu
siunner-suutigineqarpoq malittarisassat aqutsinermut
attuumassuteqartut tamarmik kulturikkut sunngiffimmilu
sammisassaqartitsinermik ingerlataqarneq pillugu peqqussummut
ilaatinneqalissasut, soorlu aamma aqutsineq pillugu peqqussutip
atorunnaarsinneqarnissaa siunnersuutigineqartoq.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut ataatsimiititaliat
massakkut atuuttut atorunnaarsinneqarnissaat
siunnersuutigineqarpoq. Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut
ataatsimiititaliat pilersinneqarput kommunini kulturimut
atuartitsinermullu ataatsimiititalianut ikiuutaasussatut,
aqutsineq pillugu peqqussut tunuliaqutaralugu,
ataatsimiititalianilu ilaasortat kommunalbestyrelsimit
soqutigisaqaqatigiinnillu toqqarneqartarput.
Atorunnaarsitsiniarnermut pissutaasutut taaneqarsinnaavoq
sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut ataatsimiititaliat
naammaginanngitsumik ingerlasimanerat, toqqaannartumik
aalajangiisinnaassuseqan-nginnertik kiisalu atuisunik
attuumassuteqartunik tamanik sinniisutut atuunissap
ajornartorsiutaanera pissutigalugu. Tamatuma saniatigut immikkut
ittumik inatsiliornernerni aqutsinermut malittarisassanik
aalajangersaasoqassannginneranik, taamaallaalli
kommunalbestyrelsit nunaqarfinnilu aqutsisut il.il. pillugit
Inatsisartut inatsisaanni taamaattoqarnissaanik, Kommunini
Iluarsartuusseqqinnissamut Ataatsimiititaliarsuup kaammattuuta
malinneqarpoq. Kisiannili kulturikkut sunngiffimmilu
sammisassaqartitsineq pillugu kommunip ingerlatsineranik
ikiuutaasussanik kommunalbestyrelsip kommunini ataasiakkaani
najukkami assigiinngitsunik immikkut suliassaqartitaasunik
ataatsimiit-tartoqatigiiliornissaa, ataatsimiititaliornissaa,
siulersuisoqartitsinissaaluunniit tamatumani
mattunneqanngilaq.
Atuutilersinnera.
Siunnersuutigineqarpoq peqqussut 1. juli 2002-miit
atuutilissasoq.
Aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassai.
Siunnersuut aningaasatigut allaffissornikkulluunniit
Namminersornerullutik Oqartussanut kommuninulluunniit
kinguneqassanngilaq.
Tusarniaaneq.
Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut missingiut
manna ukununnga tusarniaassutigi- neqareerpoq KANUKOKA, IMAK,
Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, Naalakkersuisut Allattoqarfiat
(Nunami namminermi pissutsinut Allaffik), Timersorneq pillugu
Siunnersuisoqatigiit, Kultur pillugu Siunnersuisoqatigiit, STTK,
Sukorseq, Kalaallit Nunaanni Spejderit, Kalaallit Nunaanni
Timersoqatigiit Kattuffiat, Sorlak, Kalaallit Røde Korsiat,
Utoqqaat Nipaat, Kalaallit Nunaanni Katersortarfiit Kattuffiat,
KIMIK, Kalaallit Nunaanni Qimussersartut Kattuffiat, Arnat
Peqatigiit, Kalaallit Nunaanni Peqatigiinniat Kattuffiat,
Kalaaleq, Kalaallit Nunaanni Erinarsoqatigiit Kattuffiat aamma
Kalaallit Atuakkiortut.
KANUKOKA tusarniaanermut akissummini allappoq kommuninit
ataasiakkaanit tusarniaanermut akissutit amerlanerpaartaanni
aqutsinermut tunngatillugu aalajangersakkat ajornartorsiutaanerat
immikkut sammineqarsimasoq. Oqaatigineqarpoq kommunit assut
ajuusaarutigigaat kultureqarnermut sunngiffimmullu siulersuisunik
pilersitsinikkut tamakkununnga tunngasut
nukittorsarneqarnissaannik siusinnerusukkut
eqqarsaatigineqarsimagaluartoq peqqussutissatut siunnersuummit
peerneqarsimammat. Tassunga uiggiullugu kattuffimmit
nalunaarutigineqarpoq aqutsinermut tunngatillugu aalajangersakkat
peqqussutissatut siunnersuummi 2001-imi januaarimi
tusarniaassutigalugu nassiunneqartumiittut assigalugit
kultureqarnermut sunngiffimmullu siulersuisut
pilersinneqarnissaannik peqqussummi aalajangersakkanik
ilanngussisoqarnissaanik piumasaqaateqarsimanertik
aalajangiusimagitsik. Kattuffiuttaaq oqaatigaa
Namminersornerullutik Oqartussat kultureqarnermut sunngiffimmullu
siulersuisunik atuutilersitsinerup kommunimi naalakkersuinermik
pisortatullu ingerlatsinermik aalajangersaasarnissamut kommunit
kiffaanngissuseqarnerata killilerneqarnissaanik
tunngavilersuutaat tunngavissaqartinngittuarsinnaritsik, tassa
siunnersuutigineqartutut siulersuisunngortussat sunngiffimmut
ataatsimiititaliaq peqqussutikkut aalajangersagaareersoq
taarserpassuk.
Kiisalu KANUKOKA-p oqaatigaa aqutsinermut aalajangersakkat
eqqaassanngikkaanni kommunit pingaarnerusutigut peqqussutissatut
siunnersuut naammagisimaarlugu oqaatigisimagaat.
Naalakkersuisut kommunini iluarsaaqqinnissamut
ataatsimiititaliarsuup immikkut inatsisiliorluni aqutsinermut
maleruagassanik aalajangersaasoqannginnissaanik kaammattuutaa
innersuussutigalugu KANUKOKA-p kultureqarnermut sunngiffimmullu
siulersuisunik pilersitsisoqarnissaanik aalajangersakkanik
ilanngussisoqarnissaanik kissaateqarnera akuerissallugu
periarfissaqarsimanngillat.
Kommunit oqaaseqaatigisimasaat allat siunnersuummi
allanngortitsinissamut pissutissaasimanngillattaaq kisiannili
nassuiaatinik ataasiakkaanik erseqqissaanissamut
pissutissaasimallutik.
IMAK-p tusarniaanermut akissummini siunnersuutigaa meeqqanut
sunngiffimmi neqerooruteqartoqarnissaa qulakkeerlugu
ilanngussisoqassasoq tamakkulu pitsaanerulernissaat/
annertusineqarnissaat kissaatigineqartoq. Naalakkersuisut
isumaqarput siunnersuummi taamatut qulakkeerinnittoqareersoq,
taamaammallu siunnersuummut nassuiaatini tamakku taamaallaat
erseqqissarneqarlutik.
Taamatuttaaq IMAK-p ingerlaqqilluni oqaatigisimavaa
siunnersuummi allaaserineqarsiman- ngitsoq nunaqarfinni
sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut pisortanut sunngiffimmi
sammisassaqartitsinermut ataatsimiititaliat
atorunnaarsinneqarnerat sunik kinguneqassasoq
naatsorsuutigineqarnersoq, aamma sunngiffimmi
sammisassaqartitsinermut ataatsimiititaliat
atorunnaarsinneqarnerat sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut
pisortat pisinnaatitaaffiisa akisussaaffiisalu assut
annertuseriarnerannik kinguneqartussatut
naatsorsuutigisariaqartoq, tassami najukkani
ataatsimiititaliaarutissammat najukkami sunngiffimmi inuuneq
pillugu aalajangiisinnaasunik. Taamaalisoqarsinnaanera
Naalakkersuisut isumaqatiginngilaat tassami najukkani
sunngiffimmut ataatsimiititaliat
aalajangiisinnaassuseqartitaasimanngimmata. Taamaammat
Naalakkersuisut isumaqarput siunnersuut sunngiffimmi
sammisassaqartitsinermut pisortat pisinnaatitaaffiisa
allanngornerinik kinguneqassanngitsoq.
Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat tusarniaanermut akissummini kaammattuivoq siunnersuutip '-iisa 25-anni ilanngunneqassasoq @Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiannut@, tassungalu tunngavilersuutitut allassimallugu, taamaaliorneq siunnersuutip '-iisa 26-annut naapertuutilersitsissasoq, tassanimi aalajangersarneqarmat timersortartunut piukkunnartunut timersullammannullu Team Greenlandimut ataatsimut aningaasaliinikkut tapiissuteqartoqartarsinnaasoq. Naalakkersuisut kaammattutip malinneqarnissaa pissutissaqartissimanngilaat, tassami siunnersuummi oqaasertaliunneqartutigut timersoqatigiit nuna tamakkerlugu kattuffiinut ataatsimut arlalinnulluunniit tapiissuteqartoqartarsinnaanissaa kissaatigineqarmat. Tamanna aalajangersakkamut nassuiaatini erseqqissarneqarpoq, siunnersuutillu inatsisilerituut oqaaseqaataasa ilanngunneqareernerisigut § 24-ngorpoq.
Kulturi pillugu Siunnersuisoqatigiit tusarniaanermut
akissumminni allassimapput siunnersuutip '-iisa siullianni
erinarsoqatigiit inissinneqarnissaat amigaatigineqartoq,
taamatummi ingerlatsineq kalaallit kulturiannut ilaalluinnarmat.
Naalakkersuisut taamatut kissaateqarnerup akuersaarnissaanut
pissutissaqarsimanngillat, taamaaliortoqassappammi
erinarsoqatigiinnik salliutitsisoqalissammat tamannalu
kissaatigineqanngilaq. Taarsiullugu erinarsoqatigeeqarneq Kulturi
pillugu Siunnersuisoqatigiit kaammattuuteqarneratigut
siunnersuummi '' 29-mut aamma 30-mut ilanngunneqarput,
taakkunanilu Kulturi pillugu Siunnersuisoqatigiit
allannguutissanik annikinnerusunik siunnersuutaat allat
aammattaaq ilanngunneqarput. Kulturi pillugu Siunnersuisoqatigiit
oqaaseqaataat allat siunnersuummut nassuiaatini
ilanngussuunneqarput.
Tusarniaavigineqartut allat tusarniaanermut akissutaat immikkut oqaaseqarfigissallugit pissutissaqanngilaq, aammattaaq siunnersuummi allanngortitsinissanut pissutissaasimanatik.
Siunnersuutip aalajangersagartaanut ataasiakkaanut
nassuiaatit.
' 1-imut.
Aalajangersakkami tulleriiaarlugit taagorneqarput kulturikkut
ingerlatsineq sunngiffimmilu sammisassaqartitsineq qanoq
paasisariaqarnersut. Maannamut sunngiffimmi sammisassaqartitsineq
pillugu peqqussutaasimasumut naleqqiullugu nutaartaasoq tassaavoq
najukkami katersugaasiveqarnermut tunngatillugu nr. 6-itut
aammalu tamanut ammasumik atuakkanik atorniartarfeqarnermut
tunngatillugu nr. 8-tut ilanngussaq, taakkualu tamarmik
marluullutik kulturimut atuartitsinermullu tunngasut
siulersorneqarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 8, 7.
maj 1988-imeersoq naapertorlugu
malittarisassaqartitaagaluarput.
' 2, imm. 1-imut.
Kulturikkut ingerlatsinermi sunngiffimmilu
sammisassaqartitsinermi anguniakkat tunngavissallu
kommunalbestyrelsip aalajangersassavai.
' 2, imm. 2-mut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu peqqussutaasumut
maannamut atuuttumut naleqqiullugu nutaartaasoq tassaavoq,
ukiumut sammisassat pillugit pilersaarut Kultureqarnermut
Pisortaqarfimmut nassiunneqassanngimmat, tamanna siunnersuut
naapertorlugu nalinginnaasumik kommunit aalajangiinerisa
Naalakkersuisunut naammagittaalliuutigine-qarsinnaajunnaarnerinut
atatillugu isigineqassaaq.
' 2, imm. 3-mut.
Inunnik sulisussaqarnissaq kommunalbestyrelsip
akisussaaffigaa.
' 3, imm. 1-imut.
Aalajangersagaq meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut
peqqussutaat nr. 1-imi, 6. juni 1997-imeersumi ' 42, imm.
1-imut naapertuuppoq.
' 3, imm. 2-mut
Aalajangersagaq meeqqat atuarfiat pillugu peqqussummi qulaani
taaneqartumi ' 42, imm. 2-mut naapertuuppoq. Suliassanik
tigusinissaq pillugu Naalakkersuisut aamma kommunip ataatsip
arlaqartulluunniit akornanni isumaqatigiissuteqarnermi
erseqqissaatigineqassaaq suliassat suut tiguneqassanersut.
Tamatuma saniatigut najukkani kommunit aggornerisa avataanniittut
nunaqqatigiit siunnersuisoqatigiivi pillugit inatsisartut
peqqussutaat nr. 13, 20. oktober 1988-imeersumi malittarisassat
naapertorlugut Naalakkersuisut suliassanik najukkani
nunaqqatigiit siunnersuisoqatigiivinut tunniussisinnaapput.
' 4, imm. 1-imut.
Inersimasut sunngiffimmi atuartinneqarneranni
sammineqarsinnaasut killilerneqarnerat pillugu kaajallaasitaq nr.
23, 26. juni 1980-imeersoq takuuk.
' 4, imm. 2-mut.
Ukioqatigiinngitsut ataatsimoortissinnaanerinut
periarfissaqarnikkut siunertarineqarpoq aaqqissuussinerup
sapinngisamik ammasuunissaa. Aappaatigulli sammineqartup
sunaanera apeqqutaatillugu aalajangersimasunik ukioqatigiiaanut
sunngiffimmi atuartitsinissamut periarfissaqassaaq taamatuttaaq
meeraannarnut inersimasuinnarnulluunniit.
' 4, imm. 3-mut.
Peqataasut ukiui eqqarsaatigalugit tamanut tunngasumik
ilinniartinneqarnermut, nipilersornermik ilinniartinneqarnermut
kiisalu ulluinnarni atortariaqakkanik ilinniartinneqarnermut
peqataanissami piumasaqaateqartoqanngilaq.
Tamatuma saniatigut inersimasunut højskolinut,
ilinniagaqarniaqatigiinnut, oqalugiarnernut kiisalu
inuussutissarsiutitigut pikkorissarnernut atatillugu aallaavittut
qassinik ukioqassutsikkut killiliisoqanngilaq, taamaattorli
pilersaarusiornermi/aaqqissuinermi sammisap eqqarsaatigineratigut
taamatut killiliinissaq periarfissaqassalluni. Qassinik
ukioqarnikkut killiliisinnaaneq kommunini pisortanit
oqartussaasunit, ilinniartitsisoq ilitsersuisorluunniit
suleqatigalugit aalajangiivigineqartassaaq, pikkorissarnerillu
neqeroorutiginerini piumasaqaatit allat pisariaqartut, soorlu
peqataasut immikkoortunik siuliinik ingerlatsereersimanissaat
il.il., ilagalugit ersersinneqassalluni.
' 4, imm. 4-mut.
Ataatsimoorussamik aaqqissuussinernut assersuutitut
tammaarsimaaqatigiinnerit, oqalugiarnerit nuannersumillu
ataatsimooqatigiinnerit taaneqarsinnaapput.
' 4, imm. 5-imut.
Sunngiffimmi atuartitsineq piffissanut aalajangersimasunut,
soorlu sapaatit akunnerisa naanerini nalinginnaasumik piffissap
suliffiusup avataanut assigisaanulluunniit
innersuunneqanngilaq.
' 5, imm. 1-2-mut.
Sunngiffimmi atuartitsinerup kommunalbestyrelsimit
akuerineqarnissaanut piumasaqaatit tulleriiaarlugit
allattorneqarput. Piumasaqaatit naammassineqarsimappata
akuersissuteqartoqassaaq.
' 5, imm. 3-mut.
Peqataasut ikinnerpaaffittut amerlassusaat pillugu immikkut
akuersissuteqarneq taamaallaat ikilisitsilluni pisinnaavoq,
taamaasilluni peqataasut ikinnerpaaffissaat
annikillisinneqarsinnaalluni, akerlianik ikinnerpaaffissaat
annertusineqarsinnaanngilaq.
' 6, imm. 1-2-mut.
Nalinginnaasumik atuartitsineq nassuiarneqarpoq. ' 6 '
8-mut aamma ' 14-imut nallersuunneqassaaq, tamatumalu
kingunerisaanik sammisat assigiit iluini annertusisamik
imaluunniit assassorissanik mernguernartunillu ilinniartitsineq
neqeroorutigineqarsinnaassalluni.
' 6, imm. 3-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut
akuersissuteqarsinnaavoq, tak. ' 5, imm. 3.
' 6, imm. 4-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. ' 5, imm. 3.
Ilinniartitsineq taamaatiinnarneqarpat, peqataasut
agguaqatigiissillugu amerlassusiisa naatsorsorneqarnerinut taanna
ilaatinneqassanngilaq.
' 7, imm. 1-2-mut.
Nipilersornermik ilinniartitsineq nassuiarneqarpoq.
' 7, imm. 3-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut
akuersissuteqarsinnaavoq, tak. ' 5, imm. 3.
' 7, imm. 4-5-imut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. ' 5, imm. 3.
Ilinniartitsineq taamaatiinnarneqarpat, peqataasut
agguaqatigiissillugu amerlassusiisa naatsorsorneqarnerinut taanna
ilaatinneqassanngilaq.
' 8, imm. 1-2-mut
Inersimasunut højskoli nassuiarneqarpoq.
Isumaliutigineqarsimavoq aalajangersagaq peerneqartariaqarnersoq.
Inersimasunut højskolitut iluseq ullumikkut taamaallaat
immikkoortukkuutaaraluni aaqqissuussamik kalaallisut
ilinniartitsinermut atorneqartarpoq. Taamaattorli
misilitsinnissamut piareersaataasumik atuartitsineq
pineqanngikkaluartoq, taamatut ilusilimmik sun- ngiffimmi
atuartitsinermik periarfissaqarnissamut suli
pisariaqartitsisoqarpoq. ' 8 ' 6-mut aamma ' 14-imut
nallersuunneqassaaq, tamatumalu kingunerisaanik sammisat assigiit
iluini tamanut tunngasunik imaluunniit ulluinnarni
atortariaqakkanik aamma mernguernartunik ilinniartitsineq
neqeroorutigineqarsinnaassalluni.
Taamatut aalajangersaanikkut assersuutigalugu atuakkiortut
ilinniarfiannik, atuakkialerinermi sammisat pillugit
inersimasunik højskolimik aamma assilialiorlutik
qalipaasartunut pikkorissartitsinernik
pilersitsisoqarsinnaasassaaq.
' 8, imm. 3-mut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermik ingerlataqarneq pillugu
peqqussutaasumut maannamut atuuttumut naleqqiullugu nutaartaasoq
tassaavoq, atuartitsineq aallaavittut kikkunnut tamanut
ammasuussammat, inunnullu 19-it sinnerlugit ukiulinnut
taamaallaat tunngatinneqarnani, tamanna meeqqat atuarfianni
sunngiffimmi atuartitsinerup siunnersuummut matumunnga
ilanngunneqarnerata kinguneraa.
Pikkorissarnernut tunngavissaqartumik ukioqqortussutsikkut
killiliiffigineqarsinnaasunut assersuutitut taaneqarsinnaapput
pikkorissarnerit atuagarsornermut sammisut, soorlu
atuakkialerineq aamma isumaanik itisuunik ilisimatusarneq,
inerisimassusermik ilaatigut piumasaqaateqarfiusut.
' 8, imm. 4-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut
akuersissuteqarsinnaavoq, tak. ' 5, imm. 3.
' 8, imm. 5-imut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut
akuersissuteqarsinnaavoq, tak. ' 5, imm. 3. Ilinniartitsineq
taamaatiinnarneqarpat, peqataasut agguaqatigiissillugu
amerlassusaasa naatsorsorneqarnerinut taanna
ilaatinneqassanngilaq.
' 9, imm. 1-imut.
Ilinniagaqarniaqatigiit nassuiarneqarput.
' 9, imm. 2-mut.
Ilinniagaqarniaqatigiinnut tunngavissaqartumik
ukioqqortussutsikkut killiliiffigineqarsinnaasunut assersuutitut
taaneqarsinnaapput ilinniagaqarniaqatigiit atuagarsornermut
sammisut, soorlu atuakkialerineq aamma isummanik itisuunik
ilisimatusarneq, inerisimassusermik ilaatigut
piumasaqaateqarfiusut.
' 9, imm. 3-mut.
Atortut tulluartuunerat aalajangiivigineqassaaq ilaatigut peqataasut pisinnaariigaat sammisallu qanoq ittuunera aallaavigalugit.
' 9, imm. 4-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut
akuersissuteqarsinnaavoq, tak. ' 5, imm. 3.
' 9, imm. 5-imut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut
akuersissuteqarsinnaavoq, tak. ' 5, imm. 3. Ilinniartitsineq
taamaatiinnarneqarpat, peqataasut agguaqatigiissillugu
amerlassusaasa naatsorsorneqarnerinut taanna
ilaatinneqassanngilaq.
' 10. imm. 1-imut.
Oqalugiarneq nassuiarneqarpoq.
' 10, imm. 2-mut.
Oqalugiarnernut tunngavissaqartumik ukioqqortussutsikkut
killiliiffigineqarsinnaasunut assersuutitut taaneqarsinnaapput
oqalugiarnerit atuagarsornermut sammisut, soorlu atuakkialerineq
aamma isummanik itisuunik ilisimatusarneq, inerisimassusermik
ilaatigut piumasaqaateqarfiusut.
' 10, imm. 3-mut
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut
akuersissuteqarsinnaavoq, tak. ' 5, imm. 3. Oqalugiarnerit
ataasiakkaat nalinginnaasumik piffissaq sivisunngitsoq atorlugu
pilersaarusiorneqartarmata peqataasussanik
ikinnerpaaffiliinissamik piumasaqar-toqanngilaq.
' 10, imm. 4-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut
akuersissuteqarsinnaavoq, tak. ' 5, imm. 3. Ilinniartitsineq
taamaatiinnarneqarpat, peqataasut agguaqatigiissillugu
amerlassusaasa naatsorsorneqarnerinut taanna
ilaatinneqassanngilaq.
' 11-mut.
Kalaallit Nunaanni ilinniarnertuunngorniarfinni
ilinniagaqartut pillugit Namminersornerullutik Oqartussat
nalunaarutaat nr. 21, 5. august 1992-imeersoq,
Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaatigut nr. 28, 27.
juni 1994-imeersukkut allanngortinneqartoq takuuk.
' 12, imm. 1-imut.
Immikkut ittumik atuartitsineq nassuiarneqarpoq. Oqaaseq
Ainnarluuteqarneq@ timikkut tarnikkullu innarluuteqarnermut
tunngatinneqarpoq. Inuup innarluuteqartutut isigineqarnissaa
nalornissutigineqalerpat, soorlu najukkami atuarfimmi tarnip
pissusiinik ilisimasaqartup, atuarfiup pisortaata
nakorsalluunniit oqaaseqaatai naapertorlugit
aalajangiisoqartassaaq.
' 12, imm. 2-mut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu peqqussutaasumut
maannamut atuuttumut naleqqiullugu nutaartaasoq tassaavoq,
peqataasut tassaassammata kikkulluunniit atuartuusussatut
ukioqalereersimasut, kisiannili maannamutut 19-it sinnerlugit
ukioqalereersimasuussanatik, tamanna meeqqat atuarfianni
sunngiffimmi atuartitsinerup siunnersuummut matumunga ilan-
ngunneqarnerata kinguneraa.
' 12, imm. 3-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut
akuersissuteqarsinnaavoq, tak. ' 5, imm. 3.
' 12, imm. 4-mut.
Aalajangersakkami siunertarineqarpoq nalinginnaasumik
marlunnik peqataasoqarnissaanik piumasaqaat, tak. ' 12, imm.
3, piviusunngortinneqarsinnaanngitsoq siumut
takuneqarsinnaatillugu.
' 12, imm. 5-imut.
' 12 ' 6-imut aamma ' 8-mut nallersuunneqassaaq,
tamatumalu kingunerisaanik tamanut tun- ngasumik aamma
ilinniartitaanerit ingerlaqqiffiusut
neqeroorutigineqarsinnaassallutik.
' 12, imm. 6-imut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaatigullu
aalajangersarneqarsinnaapput.
' 13, imm. 1-imut.
Inuussutissarsiutinut tunngasunut pikkorissarnerit
nassuiarneqarput.
Inuussutissarsiutinut tunngasunut pikkorissarnernut
assersuutitut siunnersuummi ' 8, imm. 1-imut nassuiaatit
innersuussutigineqarput.
' 13, imm. 2-mut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermik ingerlataqarneq pillugu
peqqussutaasumut maannamut atuuttumut naleqqiullugu nutaartaasoq
tassaavoq, aallaavittut ilinniartitsineq kikkunnut tamanut
ammasuussammat, maannamutut 19-it sinnerlugit
ukioqalereersimasuinnarnut tunngatitaanani, tamanna meeqqat
atuarfianni sunngiffimmi atuartitsinerup siunnersuummut matumunga
ilanngunneqarnerata kinguneraa.
Pikkorissarnernut tunngavissaqartumik qassinik ukioqassutsimut
killiliiffigineqarsinnaasutut assersuutitut taaneqarsinnaapput
kivittaatinik ingerlatsinermut uppernarsaatit il.il., tamatumani
sulinermi avatangiisit pillugit inatsisinut ilaatinneqartut
atortut atorneqartarmata.
' 13, imm. 3-mut.
Suliffeqarnermi kattuffiit pineqartumut tunngassuteqartut
sapinngisamik sulisitsisunut sulinermillu
inuussutissarsiuteqartunut sinniisuussapput.
' 13, imm. 4-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut
akuersissuteqarsinnaavoq, tak. ' 5, imm. 3.
' 13, imm. 5-imut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut
akuersissuteqarsinnaavoq, tak. ' 5, imm. 3. Ilinniartitsineq
taamaatiinnarneqarpat, peqataasut agguaqatigiissillugu
amerlassusaasa naatsorsorneqarnerinut taanna
ilaatinneqassanngilaq.
' 14, imm. 1-2-mut.
Ulluinnarni atortariaqakkat pillugit ilinniartitsineq
nassuiarneqarpoq.
' 14, imm. 3-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut
akuersissuteqarsinnaavoq, tak. ' 5, imm. 3.
' 14, imm. 4-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut
akuersissuteqarsinnaavoq, tak. ' 5, imm. 3. Ilinniartitsineq
taamaatiinnarneqarpat, peqataasut agguaqatigiissillugu
amerlassusaasa naatsorsorneqarnerinut taanna
ilaatinneqassanngilaq.
' 14, imm. 5-imut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaatigullu
aalajangersarneqarsinnaapput.
' 15-imut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaatigullu
aalajangersarneqarsinnaapput.
' 16, imm. 1-imut.
Aalajangersakkakkut kommunalbestyrelsip
akiliuteqartitsisinnaanera tunngavilerneqarpoq.
' 16, imm. 2-mut.
Sunngiffimmi atuartitsinermi peqataanermut akiliuteqarneq
pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 29,
27. juni 1994-imeersoq takuuk.
' 17-imut.
Klubbit sunngiffimmi sukisaarsartarfiit nassuiarneqarput.
' 18, imm. 1-imut.
Kommunini klubbinik sunngiffimmi sukisaarsaartarfinnik
pilersitsinissamut piumasaqaatit tulleriiaarlugit taagorneqarput.
Taamaasiornikkut siunertarineqarpoq qulakkeerneqassasoq,
klubbinik sunngiffimmi sukisaarsaartarfinnik meeqqanut
inuusuttunullu tamanut atorluarsinnaasunik neqerooruteqarnissaq.
Aalajangersagaq taamaallaat kommunit klubbiinuinnaq tun-
ngavoq.
' 18, imm. 2-mut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaannillu
aalajangersarneqarsinnaapput.
' 19, imm. 1-imut.
Aalajangersagaq taamaallaat kommunit klubbiinuinnaq
tunngavoq.
' 19, imm. 2-mut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaannillu
aalajangersarneqarsinnaapput.
' 20, imm. 1-imut.
Aalajangersagaq taamaallaat klubbinut kommuninit
pigineqanngitsunut atuuppoq.
' 20, imm. 2-3-mut.
Klubbit sunngiffimmi sukisaarsaartarfiit kommuninit
pigineqanngitsut akuerineqassagunik piumasaqaatinik sunik
naammassinnissimanissaannut kiisalu nakutilliisussaatitaanerup
qanoq ingerlanneqarnissaanut kommunalbestyrelsip aalajangiinissaa
apeqqutaassaaq, tassa Naalakkersuisut tamatumunnga tunngasunik
aalajangersagaliornissaata tungaannut.
' 20, imm. 4-mut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaannilluunniit
aalajangersarneqarsinnaapput.
' 21-mut.
Meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffii nassuiarneqarput.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermik ingerlataqarneq pillugu
peqqussutaasumut maannamut atuuttumut naleqqiullugu qassinik
ukioqarnissamik killiliussaq nutaartaavoq, taanna 25-nik
ukioqarnissamiit 30-nik ukioqarnissamut qaffanneqarmat tipsimit
lottomillu aningaasaliissutinik pissarsinissamut danskit
malittarisassaannut naapertuuttunngortitsiniarluni.
' 22-mut.
Nuna tamakkerlugu meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiisa
allaffissornikkut ingerlanneqarnerinut aamma aningaasartuutinut
suliniaqatigiiffiit ulluinnarni sulinerinut attuumassuteqartunut
Naalakkersuisut tapiissuteqarsinnaapput. Suliniaqatigiiffiup
peqatigiiffiulluunniit ilaa meeqqanut inuusuttunullu
sammisassaqartitsippat, meeqqanut inuusuttunullu tunngasortaa
naapertorlugu tapiissuteqartoqarsinnaavoq.
' 23-mut.
Najukkani meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiisa
allaffissornikkut ingerlatsinerinut aammalu aningaasartuutinut
suliniaqatigiiffiit ulluinnarni sulinerinut attuumassuteqartunut
kommunit tapiissuteqarsinnaapput. Suliniaqatigiiffiup
peqatigiiffiulluunniit ilaa meeqqanut inuusuttunullu
sammisassaqartitsippat, meeqqanut inuusuttunullu tunngasortaa
naapertorlugu tapiissuteqartoqarsinnaavoq.
' 24-mut.
Aalajangersagaq ' 26-mut nallersuunneqassaaq
taaneqarlunilu nuna tamakkerlugu timersornermut
tapiissuteqarnissamut Naalakkersuisut periarfissaqartut.
Aalajangersagaq ' 25-mut atatillugu isigineqassaaq, tassani
pineqarmat piukkunnartunut timersullammannullu
tapiissuteqartarneq. Taamaalilluni ' 24 malillugu
tapiissuteqartarneq timersornernut allanut tamanut
tunngatitaavoq, tassalu, timersornernut tamanit
peqataaffigineqarsinnaasunut, innarluutillit timersornerinut,
meeqqat timersornerinut, utoqqaat timersornerinut il.il.
Naalakkersuisut tapiissutaat kattuffimmut aammalu
ataatsimoortumik aningaasaliissutitut tunniunneqassammata, tassa
imaappoq killissarititaasut iluanni aningaasaliissutitut,
taamaaliortoqarpoq timersuutit assigiinngitsut aammalu
timersornikkut ingerlatat assigiinngitsut akornanni
tulleriiaarinerup timersortartut namminneq akornanni
suliarineqartarnissaa qulakkeerniarlugu.
Aalajangersakkakkut periarfissiisoqarpoq nuna tamakkerlugu
kattuffinnut assigiinngitsunut arlalinnut
tapiissuteqartoqartarsinnaanissaanut.
' 25-mut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermik ingerlataqarneq pillugu
peqqussutaasumut maannamut atuuttumut naleqqiullugu nutaartaasoq
tassaavoq, Naalakkersuisut maanna piukkunnaatilinnut
timersullammannullu tapiissuteqarsinnaalermata, tamannalu
ullumikkut timersortartunut piumasaqaatit sakkortunerulernerisa
kinguneraat.
Naalakkersuisut tapiissutaat kattuffimmut aammalu
ataatsimoortumik aningaasaliissutitut tunniunneqassammata, tassa
imaappoq killissarititaasut iluanni aningaasaliissutitut,
taamaaliortoqarpoq timersuutit assigiinngitsut aammalu
timersornikkut ingerlatat assigiinngitsut akornanni
tulleriiaarinerup timersortartut namminneq akornanni
suliarineqartarnissaa qulakkeerniarlugu.
' 26-mut.
Aalajangersagaq ' 24-mut nallersuunneqassaaq, najukkamilu timersornermut tapiissuteqarnissamut kommunit periarfissaat pineqarlutik.
Ilitsersuisut aningaasarsiaqartinnerata saniatigut
angalanernut, ininut atortunullu assigiinngitsunut atatillugu
aningaasartuutit matussusernissaannut ilaatigut
tapiissuteqartoqarsinnaavoq.
' 27-mut.
Killiliineq eqqarsaatigineqarpoq ima pissasoq nuna
tamakkerlugu timersoqatigiiffiit kattuffi kapitali 5
naapertorlugu meeqqanut inuusuttunullu sammisassaqartitsinerit
annertussusii tun- ngavigalugit tapiiffigineqarsinnaasut.
' 28, imm. 1-imut.
Timersornermut nipilersornermullu højskolimiinnermut
kiisalu højskolini allatigut mernguernartunik sammisanik
neqerooruteqarfiusumiinnernut taamaallaat tapersiisoqarsinnaavoq.
Højskolimiinnernut allanut tapiissuteqartarneq Oqaatsinik
Pikkorissarfik aamma folkehøjskolit pillugit inatsisitigut
malittarisassaqartitaavoq.
' 28, imm. 2-imut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaannilluunniit
aalajangersarneqarsinnaapput.
' 29-mut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermik ingerlataqarneq pillugu
peqqussutaasumut maannamut atuuttumut naleqqiullugu nutaartaasoq
tassaavoq, najukkami katersugaasiveqarnermik ingerlatsinerup
ilanngunneqarnera, taanna maannamut kulturimut atuartitsinermullu
tunngasut siulersorneqarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaat
nr. 8, 7. maj 1988-imeersoq naapertorlugu
malittarisassaqarpoq.
Pissutissaqartinneqarsimavortaaq erseqqissassallugu
atuagassaqartitsineq taamatuttaaq aviisinik quppersakkanillu
suliaqarneq aammattaaq kulturikkut ingerlatsinermut inunnillu
qaammarsaanermut ilaatinneqarsinnaammata taamatuttaaq
isiginnaartitsineq, erinarsornerit nipilersornerillu
eqqarsaatigalugit.
' 30, imm. 1-imut.
Aalajangersakkami tulleriiaarlugit allattorneqarput suut
Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu tapersiiffigisinnaaneraat.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu peqqussutaasumut
maannamut atuuttumut naleqqiullugu nutaartaasoq tassaavoq,
najukkami katersugaasiveqarnermik ingerlatsinerup nr. 8-mi
ilanngunneqarnera, taanna maannamut kulturimut atuartitsinermullu
tunngasut siulersorneqarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaat
nr. 8, 7. maj 1988-imeersoq naapertorlugu
malittarisassaqartitaagaluarpoq.
Tapersiisarnermik oqarnermi tapersiissutit suugaluartulluunniit taamatuttaaq tapiissutit eqqarsaatigineqarput.
' 30, imm. 2-mut.
Nutaartaavortaaq Naalakkersuisut tapiissutaat aammattaaq
pingaartumik inuussutissarsiutigalugu ingerlatanut
tapiissutigineqarsinnaalermata, tamannalu inuussutissarsiornermut
saakkiartuinnarnerup kinguneraa.
' 30, imm. 3-mut.
Sammisat, eqqumiitsuliortut il.il. ataasiakkaat tapiissutinik
allatigulluunniit tapersiissutinik pissarsitinneqartut piviusumik
tunngaveqarnissamik tamatigoortuunissamillu piumasaqaatinik
malinninnissaannik aalajangersagaq isumaqanngilaq. Akerlianilli
ataatsimoortumik kulturikkut ingerlatsilluni inunnillu
qaammarsaalluni neqeroorutit tamatigoortuunissaat pisortat
oqartussaasut tapersiissuteqartut qulakkeerniassavaat. Tamanna
isumaqarpoq, kulturikkut ingerlatsilluni inunnillu
qaammarsaalluni sulinerup iluani piviusumik tunngaveqarnissamik
tamatigoortuunissamillu piumasaqaatit nalilerneqarnerat
pineqartup iluani sammisat tamakkiisut tunuliaqutaralugit
pisassasoq. Tamatuma saniatigut tamatigoortuunissamik
piumasaqaatit isumaqarput, innuttaasuni pisariaqartitsisoqarpat
ilinniakkanut assigiinngitsunut sammisut tamarmik, pineqartut
assigiinngitsut tamarmik sammisallu assigiinngitsut tamarmik
iluaquserneqassasut. Naleqquttumik pisariaqartitsineq ilaatigut
nalilerneqarsinnaavoq innuttaasut amerlassusaat, maannamullu
sammisaqartitsisimanerup annertussusaa tunngavigalugit.
Innuttaasut sapinngisamik assigiinngiiaartunik
neqerooruteqarfiginissaat kommunit anguniassavaat.
Suliaarineqartup qaammarsaanermut eqqumiitsuliornermulluunniit
tunngasuunissaanik piumasaqaat, ' 30, imm. 2-mi aamma 4-mi
piumasaqaatinut nallersuunneqassaaq.
' 30, imm. 4-mut.
Peqatigiiffilerineq kapitali manna naapertorlugu
tapiiffigineqartartoq, naalakkersuinikkut ingerlatsinermut,
upperisarsiornermut imaluunniit sulisartut
peqatigiiffeqarnerannut tunngasunik imaqassanngilaq.
Peqatigiiffiilli naalakkersuinermik ingerlatsinermik,
upperisarsiornermik imaluunniit sulisartut
peqatigiiffeqarnerannik siunertaqartut sulinerannut
tapiissuteqartoqarsinnaavoq, suliarineqartut taamatut
imaqanngippata. Taamatuttaaq ininik assigisaannillu
attartortitsilluni naalakkersuinermik ingerlatsinermut,
upperisarsiornermut imaluunniit sulisartut
peqatigiiffeqarnerannut tunngatillugu siunertanut
peqatigiiffilerinernut allanutulli piumasaqaatitalerlugit
tapersiisoqarsinnaavoq.
' 31-imut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaannilluunniit
aalajangersarneqarsinnaapput.
' 32, imm. 1-imut.
Init il.il. pisariaqartinneqartut akeqanngitsumik atugassanngortinneqarnissaannik piumasaqaateqarnermut pissutaavoq matumani pingaarnerusutigut sammisat kommunimit suliarineqartartut pineqarmata.
' 32, imm. 2-mut.
Meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiivinut init silamilu
ingerlatsiviit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat
nalunaarutaat nr. 20, 27. september 1988-imeersoq takuuk.
' 33, imm. 1-imut.
Meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiivinut init silamilu
ingerlatsiviit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat
nalunaarutaat nr. 20, 27. september 1988-imeersoq takuuk.
' 33, imm. 2-3-mut.
Tapiissuteqartoqarnissaanik taamaattoqassappallu aningaasanik
qanoq amerlatigisunik toqqarlugu
isumaqatigiissuteqartoqarsimanissaanut taanna tunngavoq.
' 34, imm. 1-3-mut.
Nutarterinernut tapiissuteqarsinnaaneq aalajangersakkami aamma ilaatinneqarpoq.
Aaqqissuussineq Ineqarnermut Pisortaqarfimmit
allaffissornikkut aqunneqarpoq.
' 35-mut.
Nutarterinernut tapiissuteqarsinnaaneq aalajangersakkami aamma ilaatinneqarpoq.
Aaqqissuussineq Ineqarnermut Pisortaqarfimmit
allaffissornikkut aqunneqarpoq.
' 36-mut.
Aalajangersagaq taanna malillugu Naalakkersuisut
paasissutissanik sunik kommunalbestyrelsimit
pissarsiniarsinnaanerannut Naalakkersuisut tamanna pillugu
aalajangiinerat apeqqutaassaaq.
' 37, imm. 1-imut.
Aalajangersagaq manna meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut
peqqussutaat nr. 1, 6. juni 1997-imeersumi ' 53, imm. 1-imut
naapertuuppoq. Naalakkersuisut aamma kommunip ataatsip
arlaqartulluunniit akornanni suliassanik nuussisoqarnissaanik
isumaqatigiissuteqartoqartillugu suliassat suut nuunneqassanersut
erseqqissaatigineqartassaaq.
' 37, imm. 2-mut.
Maannakkutut kommuninut agguataarisoqarsimatillugu matumani
Pituffik kisimi pineqarsinnaavoq.
' 38-mut.
Aalajangersagaq manna naapertorlugu eqqarsaatigineqarpoq ilaatigut aalajangersarneqassasoq, peqqussummi aalajangersakkat naapertorlugit tapiiffigineqarnissamut peqatigiiffimmut suut piumasaqaataasinnaanersut, assersuutigalugu malittarisassat, naatsorsuutit, siunertaq siulersuisullu eqqarsaatigalugit.
' 39, imm. 1-imut.
Aalajangersakkakkut periarfissaqalerpoq misileraanissamik
akuersissuteqarsinnaaneq, taamaanngippat taakku peqqussummut
akerliussagaluarmata.
' 39, imm. 2-mut.
Tapiissuteqartoqarnissaanik taamaattoqassappallu aningaasanik
qanoq amerlatigisunik toqqarlugu
isumaqatigiissuteqartoqarsimanissaanut taanna tunngavoq.
' 40-mut.
Peqqussutaasimasumut naleqqiullugu nutaartaavoq
kommunalbestyrelsit ilaasa aalajangiineri pillugit
Naalakkersuisunut naammagittaalliuuteqarnissamut nalinginnaasumik
aqqutissaarummat. Allannguinermut tunngavigineqarpoq maannamut
malittarisassaasut naapertorlugit nalinginnaasumik Inatsisartut
Ombudsmandiannut naammagittaalliuuteqarnissamut aqqutissaqarmat,
taassumalu misissortarpaa suliamik ingerlatsinermi
malittarisassat nalinginnaasut malinneqarsimanersut.
' 41-mut.
Piffissaq atuutilerfissaa imatut aalajangersarneqarpoq,
peqqussummi aalajangersakkat, kommunini sunngiffimmi
sammisassaqartitsinermut ataatsimiititaliat
atorunnaarsinneqarnissaat ilanngullugu, sapinngisamik
piaarnerpaamik atuutilersinnaanngorlugit.
' 42, imm. 1-2-mut.
Sunngiffimmi sammisaqartitsineq pillugu peqqussut aamma
kulturimut atuartitsinermullu tunngasut siulersorneqarnerat
pillugu peqqussut, taassumalu ilaa meeqqat atuarfiannut tunngasoq
1. august 1997-imi atorunnaarsinneqartoq, peqqussutip massuma
taarserpai. Taamaattorli sunngiffimmi sammisassaqartitsinermik
ingerlataqarneq pillugu peqqussummi meeqqat atuarfianni
ilinniartitsissutinik ataasiakkaanik ilinniartitsineq pillugu
aalajangersakkat atorunnaarsinneqarnissartik tikillugu
atuutiinnassapput, imaluunniit maanna meeqqat atuarfiat pillugu
iluarsartuusseqqinnermut atasumik aalajangersakkanik nutaanik
taarserneqarnissartik tikillugu.
' 42, imm. 3-mut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut ataatsimiititaliat
maannamut atuuttut siunnersuut naapertorlugu 2002-mi juuli
tikillugu ingerlasussaammata, taamaalippat
atorunnaarsinneqassallutik, tamatuma peqatigisaanik sunngiffimmi
sammisassaqartitsinermut ataatsimiititalianik qinersisarneq
pillugu nalunaarut atorunnaarsinneqassaaq.