Samling
RETTELSESBLAD
2. april 2002
FM 2002/24
Forslag til landstingsforordning om kultur- og fritidsvirksomhed.
I medfør af §§ 1 og 2 i lov nr. 584 af 29. november 1978 om fritidsvirksomhed fastsættes:
Kapitel 1.
Kultur- og fritidsvirksomhed
§ 1. Ved kultur- og fritidsvirksomhed forstås i denne forordning:
1) Fritidsundervisning, jf. kapitel 3.
2) Fritidsklubber, jf. kapitel 4.
3) Børne- og ungdomsorganisationer, jf. kapitel 5.
4) Idræt, jf. kapitel 6.
5) Højskoleophold, jf. kapitel 7.
6) Kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, herunder lokal museumsvirksomhed, jf. kapitel 8.
7) Folkebiblioteksvirksomhed i henhold til de til enhver tid gældende regler herom.
Kapitel 2.
Styrelsen
§ 2. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kultur- og fritidsvirksomheden i kommunen og fastsætter mål og rammer herfor med henblik på at sikre borgerne eller grupper af borgere et dækkende kultur- og fritidstilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år en plan for kultur- og fritidsvirksomheden i byen eller bygden.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen ansætter det nødvendige personale til at varetage den daglige kultur- og fritidsvirksomhed i kommunen.
§ 3. I områder uden for den kommunale inddeling varetager landsstyret de opgaver, der efter denne forordning er henlagt til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Landsstyret kan efter aftale med kommunalbestyrelsen i en eller flere kommuner lade disse overtage løsningen af de opgaver, som efter stk. 1 påhviler landsstyret.
Kapitel 3.
Fritidsundervisning
§ 4. Ved fritidsundervisning forstås i denne forordning en undervisning, der er tilrettelagt i fritiden for børn, unge og voksne. Landsstyret kan fastsætte regler om begrænsning af emnekredsen.
Stk. 2. Fritidsundervisning kan tilrettelægges på tværs af alder.
Stk. 3. Fritidsundervisning kan tilrettelægges som:
1) Almen undervisning, jf. § 6.
2) Musisk undervisning, jf. § 7.
3) Voksenhøjskole, jf. § 8.
4) Studiekreds, jf. § 9.
5) Foredrag, jf. § 10.
6) Enkeltfagsundervisning, jf. § 11.
7) Specialundervisning, jf. § 12.
8) Erhvervsmæssigt kursus, jf. § 13.
9) Praktisk undervisning, jf. § 14.
Stk. 4. Der kan anvendes et antal timer til fællesarrangementer uden egentlig undervisning for alle deltagere, der er tilknyttet fritidsundervisningen.
Stk. 5. Fritidsundervisning kan finde sted såvel i dagtimerne som i aftentimerne. Fritids-undervisningen kan være af kortere eller længere varighed.
§ 5. Kommunalbestyrelsen godkender fritidsundervisning.
Stk. 2. Godkendelse skal meddeles, såfremt følgende betingelser er opfyldt
undervisningen står åben for alle med de eventuelle aldersmæssige begrænsninger, der følger af §§ 8-10 samt §§ 12 og 13, samt begrænsninger der følger af regler fastsat i medfør af §§ 11 og 15,
lederen og læreren, der forestår undervisningen, skal have de nødvendige forudsætninger,
undervisningen skal give en alsidig belysning af emnet eller aktiviteten,
bøger og lignende undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne,
materialer til forarbejdning skal betales af deltagerne, dog undtaget børn og unge under 20 år,
betingelser om deltagerantal og øvrige særlige betingelser, angivet for den enkelte undervisning, jf. §§ 6-10 og §§ 12-14, skal være opfyldt, og
fritidsundervisningen skal gennemføres i egnede lokaler med fornødent udstyr.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra minimum antal deltagere, jf. §§ 6-10 og §§ 12-14.
§ 6. Ved almen undervisning forstås en undervisning inden for humanistiske, samfunds-mæssige eller naturvidenskabelige emner.
Stk. 2. Undervisningen skal være tilrettelagt efter en plan, der sikrer, at der gives en egentlig undervisning.
Stk. 3. Såfremt der er tilmeldt mindst 8 deltagere, skal holdet oprettes.
Stk. 4. Såfremt det gennemsnitlige antal fremmødte deltagere inden for 4 på hinanden følgende uger falder til under 4 deltagere, skal holdet nedlægges.
§ 7. Ved musisk undervisning forstås en undervisning i og udvikling af instrumentalspil, samspil, kor eller skuespil.
Stk. 2. Undervisningen skal være tilrettelagt efter en plan, der sikrer, at der gives en egentlig undervisning.
Stk. 3. Såfremt der er tilmeldt mindst 8 deltagere til samspil eller kor, eller 4 deltagere til instrumentalspil eller skuespil, skal holdet oprettes.
Stk. 4. Såfremt det gennemsnitlige antal fremmødte deltagere ved samspil eller kor inden for 4 på hinanden følgende uger falder til under 4 deltagere, skal holdet nedlægges.
Stk. 5. Såfremt det gennemsnitlige antal fremmødte deltagere ved instrumentalspil eller skuespil inden for 4 på hinanden følgende uger falder til under 2 deltagere, skal holdet nedlægges.
§ 8. Ved voksenhøjskole forstås en videregående undervisning inden for humanistiske, samfundsmæssige eller naturvidenskabelige emner.
Stk. 2. Undervisningen skal stå åben for alle. Under hensyntagen til emnet kan der fastsættes en aldersmæssig begrænsning.
Stk. 3. Undervisningen skal være tilrettelagt efter en plan, der sikrer, at der gives en egentlig undervisning.
Stk. 4. Såfremt der er tilmeldt mindst 8 deltagere, skal holdet oprettes.
Stk. 5. Såfremt det gennemsnitlige antal fremmødte deltagere inden for 4 på hinanden følgende uger falder til under 4 deltagere, skal holdet nedlægges.
§ 9. Ved en studiekreds forstås en gruppe, der gennem deltagernes selvstændige arbejde belyser et humanistisk, samfundsmæssigt eller naturvidenskabeligt emne.
Stk. 2. Studiekredsen skal stå åben for alle. Under hensyntagen til emnet kan der fastsættes en aldersmæssig begrænsning.
Stk. 3. Studiekredsen skal være tilrettelagt på grundlag af egnede studiematerialer.
Stk. 4. Såfremt der er tilmeldt mindst 8 deltagere, skal holdet oprettes.
Stk. 5. Såfremt det gennemsnitlige antal fremmødte deltagere inden for 4 på hinanden følgende uger falder til under 4 deltagere, skal holdet nedlægges.
§ 10. Ved foredrag forstås enkelte foredrag eller foredragsrækker, der giver oplysning om humanistiske, samfundsmæssige eller naturvidenskabelige emner.
Stk. 2. Foredrag skal stå åben for alle. Under hensyntagen til emnet kan der fastsættes en aldersmæssig begrænsning.
Stk. 3. Såfremt der er tilmeldt mindst 15 deltagere til en foredragsrække, skal holdet oprettes.
Stk. 4. Såfremt det gennemsnitlige antal fremmødte deltagere til en foredragsrække falder til under 10 deltagere, skal holdet nedlægges.
§ 11. Landsstyret fastsætter regler om holdoprettelse for enkeltfagsundervisning, der sigter mod aflæggelse af prøve på gymnasialt niveau (GU).
§ 12. Ved specialundervisning forstås en særlig tilrettelagt undervisning, der tilbydes personer med handicap.
Stk. 2. Undervisningen skal tilrettelægges efter elevkredsen og stå åben for alle ikke skolesøgende unge over den undervisningspligtige alder samt voksne.
Stk. 3. Såfremt der er tilmeldt mindst 2 deltagere, der godkendes til specialundervisning, skal holdet oprettes.
Stk. 4. Der kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, godkendes eneundervisning.
Stk. 5. Undervisningen skal være tilrettelagt efter en plan, der sikrer, at der gives en egentlig undervisning.
Stk. 6. Landsstyret fastsætter regler om specialundervisning, jf. stk. 1.
§ 13. Ved et erhvervsmæssigt kursus forstås et kursus, der giver deltagerne en fritidsunder-visning med sigte mod et bestemt arbejdsområde. Undtaget er erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, der henhører under anden lovgivning.
Stk. 2. Undervisningen skal stå åben for alle. Under hensyntagen til emnet kan der fastsættes en aldersmæssig begrænsning.
Stk. 3. Undervisningen skal være tilrettelagt efter en kursusplan, der er godkendt af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de organisationer, der dækker det pågældende område af arbejdsmarkedet.
Stk. 4. Såfremt der er tilmeldt mindst 8 deltagere, skal holdet oprettes.
Stk. 5. Såfremt det gennemsnitlige antal fremmødte deltagere inden for 4 på hinanden følgende uger falder til under 4 deltagere, skal holdet nedlægges.
§ 14. Ved praktisk undervisning forstås en undervisning i praktiske og kreative emner.
Stk. 2. Undervisningen skal være tilrettelagt efter en plan, der sikrer, at der gives en egentlig undervisning.
Stk. 3. Såfremt der er tilmeldt mindst 12 deltagere, skal holdet oprettes.
Stk. 4. Såfremt det gennemsnitlige antal fremmødte deltagere inden for 4 på hinanden følgende uger falder til under 8 deltagere, skal holdet nedlægges.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler for praktisk undervisning, jf. stk. 1.
§ 15. Landsstyret kan fastsætte regler om begrænsning af deltagerkreds, fravigelse af deltagerantal og aldersbestemmelser, oprettelse af parallelhold samt fastsættelse af timetal for undervisningen, jf. §§ 6-10 og §§ 12-14.
§ 16. Kommunalbestyrelsen opkræver betaling for deltagelse i fritidsundervisning.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler for størrelsen, beregningen og administrationen af den i stk. 1 nævnte betaling.
Kapitel 4.
Fritidsklubber
§ 17. Ved en fritidsklub forstås en klub, der samler børn og unge til virksomhed og samvær i deres fritid.
§ 18. Oprettelse af kommunale fritidsklubber kan ske under følgende betingelser
1) klubben skal stå åben for alle børn og unge i alderen 6-21 år,
2) klubbens leder og medarbejdere skal have de fornødne kvalifikationer,
3) klubben skal råde over egnede lokaler og
4) de fornødne materialer skal stilles vederlagsfrit til rådighed.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om afgrænsede aldersgruppers brug af fritidsklubber på bestemte tidspunkter.
§ 19. De kommunale fritidsklubber kan opkræve betaling eller arrangere indsamlinger til styrkelse af klubbernes aktiviteter, projekter m.v. Der kan dog ikke opkræves et egentligt kontingent som forudsætning for deltagelse i en fritidsklub.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler for betalingens størrelse.
§ 20. Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til ikke-kommunale fritidsklubber.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender og fører tilsyn med fritidsklubber, hvortil der ydes støtte i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens godkendelse er betinget af en klubvedtægt.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler om ikke-kommunale fritidsklubber, herunder om klubvedtægt.
Kapitel 5.
Børne- og ungdomsorganisationer
§ 21. Ved børne- og ungdomsorganisationer forstås organisationer, der afholder aktiviteter for børn og unge under 30 år.
§ 22. Landsstyret kan yde tilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer, herunder til deltagelse i internationale arrangementer.
§ 23. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til lokale børne- og ungdomsorganisationer.
Kapitel 6.
Idræt
§ 24. Landsstyret kan yde tilskud til landsdækkende idrætsforbund igennem en samlet bevilling.
§ 25. Landsstyret kan yde tilskud til talent- og eliteidræt samt deltagelse i internationale sammenhænge igennem en samlet bevilling til Team Grønland.
§ 26. Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til lokale idrætsklubber, herunder til aflønning af instruktører.
§ 27. Landsstyret fastsætter regler om afgrænsning i forhold til børne- og ungdoms-organisationer.
Kapitel 7.
Højskoler
§ 28. Landsstyret kan yde støtte til ophold på højskoler uden for Grønland.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om betingelser for støtte til ophold på højskoler, jf. stk. 1.
Kapitel 8.
Kultur- og folkeoplysningsvirksomhed
§ 29. Ved kultur- og folkeoplysningsvirksomhed forstås offentlig mødevirksomhed, foreningsarbejde, litteratur, herunder avis- og bladvirksomhed, udstillinger, scenekunst, sang- og musikvirksomhed, film- og videovirksomhed, lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, lokal museumsvirksomhed og andre foranstaltninger, der tager sigte på almene kulturelle og folkeoplysende aktiviteter.
§ 30. Landsstyret og kommunalbestyrelsen kan yde støtte til:
1) Offentlig mødevirksomhed.
2) Lokale eller landsdækkende organisationer.
3) Litteratur, herunder avis- og bladvirksomhed.
4) Udstillinger.
5) Scenekunst.
6) Sang- og musikvirksomhed.
7) Film- og videovirksomhed.
8) Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. de til enhver tid gældende regler herom.
9) Lokal museumsvirksomhed, jf. de til enhver tid gældende regler herom.
Andre lokale eller landsdækkende aktiviteter eller foranstaltninger, herunder kurser, af almen kulturel og folkeoplysende karakter.
11) Enkelte kunstnere.
Stk. 2. Landsstyrets støtte ydes fortrinsvis til landsdækkende virksomhed og professionel virksomhed, mens kommunernes støtte fortrinsvis ydes til lokal virksomhed.
Stk. 3. Kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, der ydes støtte efter dette kapitel, skal i sin helhed være saglig og alsidig og være af oplysende eller kunstnerisk karakter.
Stk. 4. Støtte efter dette kapitel kan ikke gives til politiske, religiøse eller fagforenings-mæssige formål.
§ 31. Landsstyret kan fastsætte regler om kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, jf. § 30, stk. 1, herunder regler om betingelser for opnåelse af støtte.
Kapitel 9.
Lokaler og udendørsanlæg
§ 32. Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit stille de fornødne lokaler og andre faciliteter, herunder faglokaler, udendørsanlæg og andre offentlige lokaler, til rådighed for fritidsundervisning, jf. kapitel 3, og godkendte fritidsklubber, jf. kapitel 4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, efter regler fastsat af landsstyret, stille de fornødne lokaler og andre faciliteter, herunder faglokaler, udendørsanlæg og andre offentlige lokaler, til rådighed for børne- og ungdomsorganisationer, jf. kapitel 5, og kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, jf. kapitel 8.
§ 33. Kommunalbestyrelsen skal yde tilskud til driftsudgifter til lokaler og udendørsanlæg, der ejes eller lejes af børne- og ungdomsorganisationer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til driftsudgifter til lokaler og udendørsanlæg, der ejes eller lejes af idrætsklubber.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til driftsudgifter for lokaler, der anvendes til kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, herunder møde- og forsamlingshuse.
§ 34. Landsstyret kan yde tilskud til etablering og renovering af lokaler for børne- og ungdoms-organisationer.
Stk. 2. Landsstyret kan yde tilskud til opførelse, renovering og indretning af idrætsanlæg.
Stk. 3. Landsstyret kan yde tilskud til opførelse, renovering og indretning af lokaler, der anvendes til kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, herunder møde- og forsamlingshuse.
§ 35. Såfremt kommunalbestyrelsen eller andre yder tilskud til etablering og renovering af lokaler eller idrætsanlæg, kan landsstyret refundere en del af det ydede tilskud.
Kapitel 10.
Forsøgsvirksomhed, klage og ikrafttræden
§ 36. Landsstyret kan afkræve kommunalbestyrelsen oplysninger, der må anses nødvendige for at varetage dets opgaver efter forordningen.
§ 37. Alle udgifter til kultur- og fritidsvirksomhed påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler hjemmestyret eller andre. Hjemmestyret og kommunerne vil kunne indgå aftaler om varetagelse af forordningspålagte opgaver mod betaling.
Stk. 2. Udgifterne, jf. stk. 1, afholdes i områder uden for den kommunale inddeling af landsstyret.
§ 38. Landsstyret kan fastsætte regler om betingelser for tilskud og om administration efter denne forordning.
§ 39. Landsstyret kan i særlige tilfælde som en midlertidig ordning fravige forordningens bestemmelser i det omfang, det må anses for påkrævet for at fremme forsøgsvirksomhed inden for forordningens område.
Stk. 2. Landsstyret kan yde tilskud til forsøgsvirksomhed, jf. stk. 1.
§ 40. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne forordning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen vedr. opgaver, der efter aftale med landsstyret er overdraget til kommunalbestyrelserne, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for landsstyret.
§ 41. Landstingsforordningen træder i kraft den 1. juli 2002.
§ 42. Landstingsforordning nr. 8 af 7. maj 1988 om styrelsen af kultur- og undervisnings-virksomhed samt landstingsforordning nr. 5 af 9. april 1992 om fritidsvirksomhed ophæves med virkning fra 1. juli 2002.
Stk. 2. Dog forbliver § 9 og § 10 i landstingsforordning nr. 5 af 9. april 1992 om fritidsvirksomhed i kraft.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 8 af 5. april 1993 om valg af fritidsnævn ophæves med virkning fra 1. juli 2002. Andre regler, der er fastsat i henhold til de i stk. 1 nævnte landstingsforordninger, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i denne eller andre landstingsforordninger.
Grønlands Hjemmestyre, den xx. xx 2002
Jonathan Motzfeldt
/
Lise Lennert
2. april 2002
UPA 2002/24
Kulturikkut ingerlatsineq sunngiffimmilu sammisassaqartitsineq pillugit inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu inatsimmi nr. 584, 29. november 1978-imeersumi §§ 1 aamma 2 naapertorlugit aalajangersarneqarput:
Kapitali 1.
Kulturikkut ingerlatsineq sunngiffimmilu sammisassaqartitsineq
§ 1. Peqqussummi matumani kulturikkut ingerlatsineq sunngiffimmilu sammisassaqartitsineq imatut paasineqassapput:
1) Sunngiffimmi atuartitsineq, tak. kapitali 3.
2) Sunngiffimmi sukisaarsartarfiit klubbit, tak. kapitali 4.
3) Meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffii, tak. kapitali 5.
4) Timersorneq, tak. kapitali 6.
5) Højskolimiinneq, tak. kapitali 7.
6) Kulturikkut ingerlatsineq inunnillu qaammarsaaneq, najukkani katersugaasiveqarneq ilanngullugu, tak. kapitali 8.
7) Tamanut ammasunik atuagaateqarfeqarneq tamatumani malittarisassat qaqugukkulluunniit atuuttut malillugit.
Kapitali 2.
Aqutsineq
§ 2. Kommunalbestyrelse kommunimi kulturikkut ingerlatsinermut sunngiffimmilu sammisassaqartitsinermut qullersaalluni akisussaavoq innuttaasullu innuttaaqatigiikkuutaalluunniit kulturikkut sunngiffimmilu sammisassatigut tamakkiisumik neqeroorfiginissaat anguniarlugu anguniagassat tunngavissallu aalajangersassallugit.
Imm. 2. Ukiut tamaasa illoqarfimmi nunaqarfimmiluunniit kulturikkut ingerlatsinissamut sunngiffimmilu sammisassaqartitsinissamut kommunalbestyrelse pilersaarusiortassaaq.
Imm. 3. Kommunalbestyrelsip atorfinitsissavai sulisussat kommunimi kulturikkut sunngiffimmilu sammisassaqartitsinikkut sulinermi ulluinnarni ingerlatsisussat pisariaqartut.
§ 3. Sumiiffinni kommunit aggornerisa avataanniittuni peqqussut manna malillugu kommunalbestyrelsimut ulluinnarni suliassarititaasut Naalakkersuisunit isumagineqassapput.
Imm. 2. Imm. 1 malillugu Naalakkersuisunut isumagisassanngortitaasut kommunimut ataatsimut arlalinnulluunniit kommunalbestyrelse isumaqatigalugu Naalakkersuisut suliarisassanngortissinnaavaat.
Kapitali 3.
Sunngiffimmi atuartitsineq
§ 4. Peqqussummi matumani sunngiffimmi atuartitsineq meeqqanut, inuusuttunut inersimasunullu aaqqissuussaq pineqarpoq. Sammisassat qanoq killilerneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut malittarisassaliorsinnaapput.
Imm.2. Sunngiffimmi atuartitsineq aaqqissuunneqarsinnaavoq qanoq ukioqqortutigineq apeqqutaatinnagu.
Imm. 3. Sunngiffimmi atuartitsineq imatut aaqqissuunneqarsinnaavoq:
1) Nalinginnaasumik atuartitsineq, tak. § 6.
2) Nipilersornermut ilinniartitsineq, tak. § 7.
3) Inersimasunik højskolertitsineq, tak. § 8.
4) Ilinniagaqarniaqatigiit, tak. § 9.
5) Oqalugiarnerit, tak. § 10.
6) Ilinniagassanik ataasiakkaanik atuartitsineq, tak. § 11.
7) Immikkut ittunut tunngasunik atuartitsineq, tak. § 12.
8) Inuussutissarsiutinut tunngasunut pikkorissarneq, tak. § 13.
9) Ulluinnarni atortariaqakkat pillugit atuartitsineq, tak. § 14.
Imm. 4. Nal. ak. ilai sunngiffimmi atuartitsinermi peqataasunik katerisimaartitsinernut atuartitsinivimmik imaqanngikkaluartunut atorneqarsinnaapput.
Imm. 5. Sunngiffimmi atuartitsineq ingerlanneqarsinnaavoq ulluunerani unnukkulluunniit. Sunngiffimmi atuartitsineq sivikinnerusumik sivisunerusumilluunniit ingerlanneqartussatut aaqqissuunneqarsinnaavoq.
§ 5. Sunngiffimmi atuartitsineq kommunalbestyrelsimit akuerineqartassaaq.
Imm. 2. Akuersissut nalunaarutigineqassaaq piumasaasut makkua naammassineqarsimappata
1) atuartitsineq tamanut ammasuussaaq §§ 8-10 kiisalu §§ 12 aamma 13-imi ukioqassutsimut killiliussat, kiisalu §§ 11 aamma 15 malillugit malittarisassat aalajangersakkatigut killiliussat iluanni,
2) atuartitsinermik aqutsisoq ilinniartitsisorlu pisariaqartinneqartunik piginnaassuseqassapput,
3) atuartitsissut ingerlatarluunniit naammattumik qulaajarlugit paasissutissiisoqassaaq,
4) atuakkat atuartitsinermilu atugassat assigisaallu peqataasunut akeqanngitsumik atugassanngortitaassapput,
5) suliaqarnermi atortussat peqataasumit akilerneqassapput, taamaallaat meeqqat inuusuttullu 20-t inorlugit ukiullit pinnagit,
6) peqataasut qanoq amerlatiginissaat immikkullu piumasaasut allat atuartitsinernut ataasiakkaanut tunngasut naammassineqarsimassapput, tak. §§ 6-10 aamma §§ 12-14,
7) ingerlataq ingerlanneqassaaq inini piukkunnartuni pisariaqartunik atortoqartuni.
Imm. 3. Peqataasut qanoq amerlatiginissaannut aalajangersakkat kommunimi pisortat oqartussaasut saneqqussinnaavaat, tak. §§ 6-10 aamma §§ 12-14.
§ 6. Nalinginnaasumik atuartitsinermi pineqarput inunnut inuiaqatigiinnullu tunngasut imaluunniit pinngortitamik ilisimasaqassutsimut sammisanut tunngasut.
Imm. 2. Atuartitsineq aaqqissorneqassaaq pilersaarut malillugu atuartitsinivimmik ingerlatsisoqarnissaa qularnaarlugu.
Imm. 3. Peqataasussat ikinnerpaamik arfineq-pingasut nalunaarsimappata peqatigiinniartut pilersinneqassapput.
Imm. 4. Sapaatit akunnerini tulleriiginnarni sisamani peqataasut agguaqatigiissillugu sisamat inulersimappatigit peqatigiit atorunnaarsitaassapput.
§ 7. Nipilersornermik ilinniarnermiipput nipilersuutit, nipilersoqatigiinnerup, erinarsoqatigiinnerup isiginnaartitsinerulluunniit ilinniartitsissutaaneri ineriartortinnerilu.
Imm. 2. Atuartitsineq aaqqissorneqassaaq pilersaarut malillugu atuartitsinivimmik ingerlatsisoqarnissaa qularnaarlugu.
Imm. 3. Ikinnerpaamik arfineq-pingasut nipilersoqatigiinniarlutik erinarsoqatigiinniarlutilluunniit nalunaarsimappata, imaluunniit sisamat nipilersuutersorneq isiginnaartitsinerlu siunertaralugit nalunaarsimappata peqatigiinniartut pilersinneqassapput.
Imm. 4. Nipilersoqatigiinnermut erinarsoqatigiinnermullu peqataasut sapaatip akunnerini tulleriiginnarni sisamani sisamanit ikinnerulersimappata ingerlataq unitsinneqassaaq.
Imm. 5. Nipilersuutersornermut isiginnaartitsinermulluunniit peqataasut sapaatit akunnerini tulleriiginnarni sisamani agguaqatigiissillugu marluk inulersimappatigit ingerlataq unitsinneqassaaq.
§ 8. Inersimasut højskolertarneranni pineqarput inunnut inuiaqatigiinnullu imaluunniit ilisimatusaatinut tunngasunik ingerlaqqiffiusumik ilinniartitsinerit.
Imm. 2. Atuartitsineq kikkunnut tamanut ammasuussaaq. Sammisap suunera malillugu qanoq ukioqqortutiginissaq killilerneqarsinnaavoq.
Imm. 3. Atuartitsineq aaqqissorneqassaaq pilersaarut malillugu atuartitsinivimmik ingerlatsisoqarnissaa qularnaarlugu.
Imm. 4. Ikinnerpaamik arfineq-pingasut nalunaarsimappata peqatigiit pilersinneqassapput.
Imm. 5. Sapaatit akunnerisa malittuinnaat sisamat ingerlaneranni peqataasut agguaqatigiissillugu sisamat inulersimappatigit ingerlataq unitsinneqassaaq.
§ 9. Ilinniagaqarniaqatigiit tassaapput inuit arlallit peqataanermikkut inunnut, inuiaqatigiinnut imaluunniit ilisimatusarnermut sammisassamik namminneerlutik qulaajaasut.
Imm. 2. Ilinniagaqarniaqatigiinneq kikkunnut tamanut ammasuussaaq. Sammisap suunera malillugu qanoq ukioqqortutiginissaq killilerneqarsinnaavoq.
Imm.3. Ilinniagaqarniaqatigiinneq aaqqissuunneqassaaq ilinniagaqarnermut atortussat naleqquttut tunngavigalugit.
Imm. 4. Ikinnerpaamik arfineq-pingasut nalunaarsimappata suleqatigiit pilersinneqassapput.
Imm. 5. Sapaatit akunnerisa malittuinnaat sisamat ingerlaneranni peqataasut agguaqatigiissillugu sisamat inulersimappatigit peqatigiit atorunnaarsinneqassapput.
§ 10. Oqalugiarneq tassaavoq oqalugiaatit ataasiakkaat imaluunniit oqalugiaatit nangeqattaartut arlallit atorlugit inunnut, inuiaqatigiinnut ilisimatusarnermullu tunngasunik paasissutissiineq.
Imm. 2. Oqalugiarneq tamanut ammasuussaaq. Sammisap suunera malillugu qanoq ukioqqortutiginissaq killilerneqarsinnaavoq.
Imm. 3. Oqalugiaqattaarnermut peqataaniarlutik nalunaartut ikinnerpaamik 15-iussapput.
Imm. 4. Oqalugiaqattaarnermi peqataasut agguaqatigiissillugu qulit inulerpatigik peqatigiit atorunnaarsinneqassapput.
§ 11. Ilinniagassanut ataasiakkaanut ilinniarnertuunngorniarfimmi atuarsimasutut qaffasitsisigisumik misilitsinnissamik siunertalinnut atuaqatigiinnik pilersitsinissamut malittarisassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqassapput.
§ 12. Immikkut ittumik atuartitsineq tassaavoq atuartitsineq inunnut innarluutilinnut neqe-roorutissatut aaqqissugaasoq.
Imm. 2. Atuartitsineq aaqqissugaassaaq atuartussat malillugit inuusuttunullu meeqqat atuarfianni atuartussaajunnaareersunut inersimasunullu tamanut ammasuussalluni.
Imm. 3. Ikinnerpaamik marluk immikkut atuartitaanissamut akuerineqartut nalunaarpata atuartitaaneq pilersinneqassaaq.
Imm. 4. Immikkut pissutissaqartillugu inuit ataasiakkaarlugit atuartinneqarsinnaapput.
Imm. 5. Atuartitsineq aaqqissorneqassaaq pilersaarut malillugu atuartitsinivimmik ingerlatsisoqarnissaa qularnaarlugu.
Imm. 6. Naalakkersuisut immikkut atuartitsinermut malittarisassiussapput, tak. imm. 1.
§ 13. Inuussutissarsiutinut tunngasunut pikkorissarneq tassaavoq peqataasut suliamut aalajangersimasumut tunngasumik sunngiffimmi pikkorissartitaanerat. Tamatumanili pineqanngillat inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinulluunniit pikkorissartitaanerit inatsimmik allamik tunngaveqartut.
Imm. 2. Atuartitsineq kikkunnut tamanut ammasuussaaq. Sammisap suunera malillugu qanoq ukioqqortutiginissaq killilerneqarsinnaavoq.
Imm. 3. Atuartitsineq aaqqissorneqassaaq pikkorissartitsinissamut pilersaarut, kattuffinnut suliamut tunngasunut isumaqatigiinniareernikkut, kommunalbestyrelsimit akuerineqarsimasoq malillugu.
Imm. 4. Ikinnerpaamik arfineq-pingasut nalunaarsimappata atuartitsineq pilersinneqassaaq.
Imm. 5. Sapaatit akunnerini malittuinnarni sisamani peqataasut agguaqatigiissillugu sisamat inulerpatigit ingerlataq unitsinneqassaaq.
§ 14. Ulluinnarni atortariaqakkat pillugit atuartitsineq tassaavoq ulluinnarni atortariaqakkanut ineriartuutissanullu tunngasunik atuartitsineq.
Imm. 2. Atuartitsineq aaqqissorneqassaaq pilersaarut malillugu atuartitsinivimmik ingerlatsisoqarnissaa qularnaarlugu.
Imm. 3. Ikinnerpaamik aqqaneq-marluk nalunaarsimappata atuartitsineq aallartinneqassaaq.
Imm. 4. Sapaatit akunnerisa sisamat malittuinnaat ingerlaneranni peqataasut agguaqatigiissillugu arfineq pingasut inulersimappatigit ingerlataq unitsinneqassaaq.
Imm. 5. Ulluinnarni atortariaqakkat pillugit atuartitsineq Naalakkersuisut malittarisassiuussinnaavaat, tak. imm. 1.
§ 15. Peqataasussat ikinnerusinnaanerat, peqataasussat amerlassusiligaanerisa saneqqunneqarsinnaanerat, qanorlu ukioqqortutiginissaq, atuaqatigiit arlariit pilersinneqarsinnaanerat pillugit Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput kiisalu nal. ak. atuartitsivissat amerlassusissaat aalajangersaavigisinnaallugu, tak. §§ 6-10 aamma §§ 12-14.
§ 16. Kommunalbestyrelsip sunngiffimmi atuartitsinermi peqataasut akiliisittassavai.
Imm. 2. Akiliutissap imm. 1-imi taaneqartup annertussusissaa, naatsorsorneqartarnera allaffissornikkullu aqunneqarnera pillugit Naalakkersuisut malittarisassiussapput.
Kapitali 4.
Sunngiffimmi sukisaarsaartarfiit klubbit
§ 17. Sunngiffimmi sukisaarsaartarfik klubbi tassaavoq meeqqat inuusuttullu sunngiffimminni suliaqarlutik ataatsimooqatigiinniarlutillu katerisimaartarfiat.
§ 18. Kommunini sunngiffimmi sukisaarsaartarfiit klubbit pilersinneqarsinnaapput piumasat makkua tunngavigalugit
1) klubbi meeqqanut inuusuttunullu 6-iniit 21-nut ukiulinnut tamanut ammasuussaaq,
2) klubbip pisortaa suleqataalu pisariaqartunik piginnaasaqassapput,
3) klubbi piukkunnartunik ineqartinneqassaaq,
4) atortussat pisariaqartut akeqanngitsumik atorsinnaatitaassapput,
Imm. 2. Qanoq ukioqqortutigisut piffissani aalajangersimasuni sunngiffimmi sukisaarsaartarfinnik klubbinik atuisinnaanerat pillugu Naalakkersuisut sukumiinnerusunik malittarisassiorsinnaapput.
§ 19. Kommunini sunngiffimmi sukisaarsaartarfiit klubbit akiliisitsisinnaapput imaluunniit katersuiniarsinnaallutik klubbip ingerlatai, pilersaarutai il.il. nukittorsarniarlugit. Taamaattoq sunngiffimmi sukisaarsaartarfimmi klubbimut peqataanermut ilaasortatut akiliutivinnik akiliisitsisoqarsinnaanngilaq.
Imm. 2. Akiliutit annertussusissaannut maleruagassat Naalakkersuisut aalajangersassavaat.
§ 20. Kommunalbestyrelse sunngiffimmi sukisaarsaartarfinnut klubbinut kommunip ingerlatarinngisaannut tapiissuteqarsinnaavoq.
Imm. 2. Sunngiffimmi sukisaarsaartarfiit klubbit imm. 1 naapertorlugu tapiiffigineqartartut kommunalbestyrelsip akuerissavai nakkutigalugillu.
Imm. 3. Kommunalbestyrelse akuersissappat klubbi malittarisassaqassaaq.
Imm. 4. Sunngiffimmi sukisaarsaartarfiit klubbit kommunimit ingerlanneqanngitsut Naalakkersuisut malittarisassiuutissavaat, tamatumani ilanngullugit klubbip malittarisassai.
Kapitali 5.
Meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffii
§ 21. Meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffii tassaapput suliniaqatigiiffiit aaqqissuussinernik meeqqanut inuusuttunullu 30-t inorlugit ukiulinnut ingerlatsisartut.
§ 22. Naalakkersuisut meeqqat inuusutullu suliniaqatigiiffiinut nuna tamakkerlugu ingerlanneqartunut tapiissuteqarsinnaapput, tamatumani ilanngullugit nunat tamalaat akornanni aaqqissuussinernut peqataanerit.
§ 23. Kommunalbestyrelse najukkami meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiinut tapiissuteqarsinnaavoq.
Kapitali 6.
Timersorneq
§ 24. Naalakkersuisut timersoqatigiit nuna tamakkerlugu kattuffiinut tapiissuteqarsinnaapput ataatsimoortumik aningaasaliissuteqarnikkut.
§ 25. Naalakkersuisut piukkunnartunut timersullammannullu kiisalu nunat tamalaat akornanni timersornikkut peqataanernut tapiissuteqarsinnaapput Team Grønlandimut ataatsimoortumik aningaasaliissuteqarnikkut.
§ 26. Kommunalbestyrelse najukkani timersoqatigiit peqatigiiffiinut tapiissuteqarsinnaavoq, tamatumani ilanngullugu ilitsersuisut/sungiusaasut akissarsiaqartitaanerannut.
§ 27. Timersornermut tapiissuteqartarneq kiisalu meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiinut sanilliullugu killiliinissaq pillugit Naalakkersuisut malittarisassiussapput.
Kapitali 7.
Højskolit
§ 28. Naalakkersuisut Kalaallit Nunaata avataani højskolimiinnernut tapiissuteqarsinnaapput.
Imm. 2. Naalakkersuisut højskolimiinnermut tapiissutinut piumasaasut pillugit malittarisassiorsinnaapput, tak. imm. 1.
Kapitali 8.
Kulturikkut ingerlatsineq inunnillu qaammarsaaneq
§ 29. Kulturikkut ingerlatsineq inunnillu qaammarsaaneq tassaapput tamanut ammasumik ataatsimiititsinerit, peqatigiiffilerinerit, atuagassaqartitsineq taamatullu aviisinik aviiseeqqanillu ingerlatsinerit, saqqummersitsinerit, isiginnaartitsinerit, erinarsornerit nipilersornerillu, filminik videunillu ingerlatsinerit, najukkani radiumik fjernsynimillu ingerlatsinerit, sumiiffimmi katersugaasiveqarneq aaqqissuussinerillu allat tamanut nalinginnaasumik kulturikkut ingerlatsinermut inunnillu qaammarsaanermut tunngasunik siunertaqartut.
§ 30. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilu makkununnga tapiissuteqarsinnaapput:
I. Tamanut ammasumik ataatsimiititsisarnermut.
II. Najukkami nunaluunniit tamakkerlugu suliniaqatigiiffinnut.
III. Atuagassaqartitsinermut, taamatuttaaq aviisiliornermut aviiseeraliornermullu.
IV. Saqqummersitsinernut.
V. Isiginnaartitsinermut,
VI. Erinarsornermut nipilersornermullu.
VII. Filminik videunillu suliaqarnermut.
VIII. Najukkami radiukkut fjernsynikkullu aallakaatitsinermut, tamanna pillugu malittarisassat sukkulluunniit atuuttut tunngavigalugit.
IX. Najukkami katersugaasiveqarnermut, tamanna pillugu malittarisassat sukkulluunniit atuuttut tunngavigalugit.
X. Najukkami nunaluunniit tamakkerlugu ingerlatanut aaqqissuussinernullu allanut, tamatumani ilanngullugit pikkorissarnerit tamanut nalinginnaasumik kulturimut inunnillu qaammarsaanermut tunngasut.
XI. Eqqumiitsuliortunut ataasiakkaanut.
Imm. 2. Naalakkersuisut salliutillugit tapiissuteqarfigisassavaat nuna tamakkerlugu ingerlatat inuussutissarsiutigalugulu ingerlatsineq, kommunillu salliutillugit tapiissuteqarfigisassallugit najukkami ingerlatat.
Imm. 3. Kulturikkut ingerlatsineq inunnillu qaammarsaaneq pillugit sulineq kapitali manna malillugu tapersiivigineqartartoq piviusorsiortuussaaq tamatigoortuullunilu aammalu qaammarsaanermut eqqumiitsuliornermulluunniit tunngasuussalluni.
Imm. 4. Kapitali manna malillugu tapiissuteqarfigineqassanngillat siunertat naalakkersuinikkut ingerlatsinermut, upperisarsiornermut sulisartoqarnermiluunniit peqatigiiffeqarnermut tunngasut.
§ 31. Kulturikkut ingerlatsineq inunnillu qaammarsaaneq pillugit Naalakkersuisut malittarisassisorsinnaapput, tak. § 30, imm. 1, tamatumani ilanngullugit tapiissuteqarfigineqarnissamut piumasaqaatit pillugit malittarisassat.
Kapitali 9.
Init silamilu ingerlatsiviit
§ 32. Kommunalbestyrelsip sunngiffimmi atuartitsinermut, tak. kapitali 3, aamma sunngiffimmi sukisaarsaartarfinnut klubbinut akuerisaasunut, tak. kapitali 4, akeqanngitsumik atugassanngortissavai init atortorissaarutillu allat pisariaqartitat, tamatumani ilanngullugit init atuarfiit, silami ingerlatsiviit inissallu tamanut ammasut allat.
Imm. 2. Kommunalbestyrelsip meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiinut, tak. kapitali 5, aamma kulturikkut ingerlatsinermut inunnillu qaammarsaanermut, tak. kapitali 8, malittarisassat Naalakkersuisunit aalajangersagaasut malillugit atugassanngortissavaat init atortorissaarutillu allat pisariaqartitat, tamatumani ilanngullugit init atuarfiit, silami ingerlatsiviit inissallu tamanut ammasut allat.
§ 33. Kommunalbestyrelse ininut silamilu ingerlatsivinnut meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiinit pigineqartunut attartorneqartunulluunniit ingerlatsinermut tapiissuteqartassaaq.
Imm. 2. Kommunalbestyrelse ininut silamilu ingerlatsivinnut timersoqatigiiffinnit pigineqartunut attartorneqartunulluunniit ingerlatsinermut tapiissuteqarsinnaavoq.
Imm. 3. Kommunalbestyrelse ininut kulturikkut inunnillu qaammarsaanermi atugaasunut ingerlatsinermut tapiissuteqarsinnaavoq, tamatumani ilanngullugit ataatsimiittarfiit katersortarfiillu.
§ 34. Naalakkersuisut init meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiinit atugassat pilersinnerinut iluarsarneqarnerinullu tapiissuteqarsinnaapput.
Imm. 2. Naalakkersuisut timersortarfiit sananerannut, iluarsarnerinut aaqqissuunneranullu tapiissuteqarsinnaapput.
Imm. 3. Naalakkersuisut init kulturikkut ingerlatsinermut inunnillu qaammarsaanermut atugassat sananeqarnerannut, iluarsarnerinut aaqqissuunnerannullu tapiissuteqarsinnaapput, tamatumani ilanngullugit ataatsimiittarfiit katersortarfiillu.
§ 35. Kommunalbestyrelse allalluunniit init timersortarfiilluunniit pilersitaanerannut iluarsarneqarnerannullu tapiissuteqarsimappata Naalakkersuisut tapiissutit ilaat utertillugit akilersinnaavaat.
Kapitali 10.
Misileraanerit, naammagittaaliuutit atuutilersitsinerlu
§ 36. Naalakkersuisut peqqussut malillugu isumagisassaminnut paasissutissat piariaqarsorisatik kommunalbestyrelsimit piumasinnaavaat.
§ 37. Aningaasartuutit kulturikkut ingerlatsinermut inunnillu qaammarsaanermut atorneqartut kommunit tamakkerlugit akiligassaraat, aningaasartuutit tamakkerlugit ilaannaaluunniit Namminersornerullutik Oqartussanit allanilluunniit akilerneqassasut inatsisitigut erseqqissumik tunngavissiisoqarsimanngippat. Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu suliassat peqqussummi suliassiissutaasut suliarinissaannut akiliuteqarlutik isumaqatigiissuteqarsinnaapput.
Imm. 2. Sumiiffinni kommunit aggornerisa avataanniittuni aningaasartuutit, tak. imm. 1, Naalakkersuisunit akilerneqassapput.
§ 38. Peqqussut manna malillugu tapiissutinut qanorlu allaffissornikkut aqunneqarnissaannut Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.
§ 39. Naalakkersuisut pissutsini immikkut ittuni aaqqissuussigallarnertut peqqussummi aalajangersakkat saneqqussinnaavaat peqqussutip iluani misileraaneq siuarsarumallugu tamanna pisariaqartutut isigineqarpat.
Imm. 2. Naalakkersuisut imm. 1 naapertorlugu misileraanernut tapiissuteqarsinnaapput.
§ 40. Peqqussut manna naapertorlugu kommunalbestyrelsit aalajangigaat pisortanut oqartussaasunut allanut suliassanngortinneqarsinnaanngillat. Sulianut Naalakkersuisut isumaqatigineratigut kommunalbestyrelsimut tunniunneqartunut tunngatillugu kommunalbestyrelsip aalajangigai aalajangiinermiit sapaatit akunneri sisamat qaangiutsinnagit Naalakkersuisunut suliassiissutigineqarsinnaapput.
§ 41. Inatsisartut peqqussutaat ulloq 1. juli 2002 atuutilerpoq.
§ 42. Kulturimut atuartitsinermullu tunngasut siulersorneqarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 8, 7. maj 1988-imeersoq kiisalu sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 5, 9. april 1992-imeersoq 1. juli 2002-miit atuutilersumik atorunnaarsinneqarput.
Imm. 2. Taamaattorli sunngiffimmi ingerlatsineq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 5-imi, 9. april 1992-imeersumi § 9 aamma § 10 atuutiinnassapput.
Imm. 3. Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut ataatsimiititalianik qinersisarneq pillugu nalunaarut nr. 8, 5. april 1993-imeersoq 1. juli 2002-miit atorunnaassaaq. Malittarisassat allat Inatsisartut peqqussutaanni taaneqartuni imm. 1-imi taaneqartut naapertorlugit aalajangigaasut atuutiinnassapput inatsisartut peqqussutaat manna allalluunniit tunngavigalugit malittarisassatigut aalajangersarneqartutigut allanngortinneqarnissartik atorunnaarsinneqarnissartilluunniit tikillugu.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2002.
Jonathan Motzfeldt
/
Lise Lennert