Samling
RETTELSESBLAD
2. april 2002
FM 2002/24
Almindelige bemærkninger.
Dette forslag til landstingsforordning om kultur- og fritidsvirksomhed indeholder en revision af bestemmelserne i den hidtil gældende landstingsforordning nr. 5 af 9. april 1992 om fritidsvirksomhed.
Derudover har forslaget som formål at gøre regelsættet vedrørende fritidsvirksomheden mere brugervenligt, herunder at sanere og forenkle det.
Forslaget er udarbejdet som en opfølgning af de anbefalinger, der blev afgivet primo 1998 af projektgruppen vedr. kommunalreformkommissionens anbefalinger på kultur- og fritidsområdet. Det er således grundlæggende hensigten hermed at sikre, at kulturområdet får en ligeværdig status med det traditionelle fritidsområde.
De styrelsesmæssige bestemmelser fremgår før ændringen dels af forordningen om fritidsvirksomhed, dels af landstingsforordning nr. 8 af 7. maj 1988 om styrelsen af kultur- og undervisningsvirksomhed, hvoraf den del, der vedrørte folkeskolen, blev ophævet i 1997. På denne baggrund foreslås samtlige relevante styrelsesmæssige bestemmelser indføjet som en del af forordningen om kultur- og fritidsvirksomhed, ligesom styrelsesforordningen foreslås ophævet.
De nuværende fritidsnævn foreslås nedlagt. Fritidsnævnene er oprettet med hjemmel i styrelsesforordningen til at bistå de kommunale kultur- og undervisningsudvalg, og nævnsmedlemmerne er udpeget af kommunalbestyrelsen og interesseorganisationerne. Som begrundelse for nedlæggelsen kan anføres, at fritidsnævnene har fungeret utilfredsstillende, eftersom de ikke har haft egentlig kompetence og vanskeligt har kunnet repræsentere alle relevante brugerinteresser. Endvidere er hermed kommunalreformkommissionens anbefaling af, at der ikke skal fastsættes styrelsesregler i særlovgivningen, men alene i landstingsloven om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., efterfulgt. Dette udelukker dog ikke, at kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune kan oprette lokale nævn, udvalg eller bestyrelser til at bistå den kommunale forvaltning på kultur- og fritidsområdet.
I forslaget er det endvidere som noget nyt fastsat, at landsstyrets støtte fortrinsvis ydes til professionel virksomhed. Dette er en følge af ændringerne i det samlede kulturbillede, hvor der er konstateret en generel øget professionalisering. Med bestemmelsen er det tilsigtet at målrette landsstyrets tilskud mod den landsdækkende og professionelle virksomhed, hvilket også er en følge af, at amatørvirksomheden og den frivillige virksomhed har fået større tilskudsmuligheder via tipsmidlerne.
Som noget nyt er der i forslaget desuden fastsat bestemmelse om, at landsstyret også kan yde tilskud til talent- og eliteidræt gennem en samlet bevilling til Team Grønland. Dette er en følge af de større krav, der i dag stilles til eliteidrætsudøvere. Der er tale om en kodificering af gældende praksis. Bestemmelsen er indarbejdet i forslaget på baggrund af indstilling herom fra idrættens organisationer og Idrættens Råd.
Adgangen til at påklage visse af kommunalbestyrelsens afgørelser til landsstyret er med forslaget desuden afskåret. Ændringen er begrundet i, at der der efter indførelsen af Landstingets Ombudsmand er en almindelig klageadgang for borgere, der ønsker at klage over den kommunale sagsbehandling. Der har hidtil kun været ganske få klager over kommunalbestyrelsens afgørelser, hvorfor ændringen ikke får mærkbare administrative konsekvenser.
Endelig skal det oplyses, at de kommunale aktivitetsplaner ikke længere skal indsendes til landsstyret. Denne ændring er indføjet for at skabe bedre overensstemmelse med de gældende regler om den kommunale styrelse. Samtidig er der i forslaget en bestemmelse om, at landsstyret kan afkræve kommunal bestyrelserne oplysninger, der må anses nødvendige for at varetage dets opgaver efter forordningen.” Ændringen får ikke mærkbare administrative konsekvenser.
Ikrafttræden.
Forordningen foreslås at træde i kraft med virkning fra 1. juli 2002.
Økonomiske og administrative konsekvenser.
Nedlæggelsen af fritidsnævnene medfører en mindre administrativ lettelse for kommunerne. Bortset herfra indebærer forslaget ikke økonomiske og administrative konsekvenser for hverken hjemmestyret eller kommunerne.”
Høring.
Udkast til nærværende forslag til landstingsforordning har været sendt til høring hos KANUKOKA, IMAK, Økononomidirektoratet, Landsstyrets Sekretariat (Indenrigskontoret), Idrættens Råd, Kulturrådet, STTK, Sukorseq, Grønlands Spejderkorps, Grønlands Idræts-Forbund, Sorlak, Kalaallit Røde Korsiat, Utoqqat Nipaat, Kalaallit Nunaanni Katersortarfiit Kattuffiat, KIMIK, Kalaallit Nunaanni Qimussertarfiat Kattuffiat, Arnat Peqatigiit, Kalaallit Nunaanni Peqatigiinniat Kattuffiat, Kalaaleq, Kalaallit Nunaanni Erinarsoqatigiit Kattuffiat og Kalaallit Atuakkiortut.
KANUKOKA har i sit høringssvar anført, at der i langt hovedparten af høringssvarene fra de enkelte kommuner fokuseres specielt på problematikken omkring de styrelsesmæssige bestemmelser. Det anføres, at kommunerne meget beklager, at den tidligere tiltænkte styrkelse af området ved nedsættelse af kultur- og fritidsbestyrelser er udgået i forordningsforslaget. Landsforeningen meddeler i forlængelse heraf, at den fastholder kravet om, at der i forordningen indføjes bestemmelser om, at der nedsættes kultur- og fritidsbestyrelser i lighed med de styrelsesmæssige bestemmelser, der var indeholdt i det forordningsforslag, der blev udsendt til høring i januar 2001. Landsforeningen anfører videre, at den fortsat ikke finder belæg for Hjemmestyrets argumentation om, at indførelse af kultur- og fritidsbestyrelser vil begrænse den kommunale frihed til at fastsætte den politiske og forvaltningsmæssige struktur i kommunen, når den foreslåede bestyrelse afløser et i forvejen forordningsbestemt fritidsnævn.
KANUKOKA anfører endelig, at når der ses bort fra styrelsesbestemmelserne, giver kommunerne i hovedtrækkene udtryk for tilfredshed med forordningsforslaget.
Landsstyret har under henvisning til kommunalreformkommissionens anbefaling om ikke at fastsætte styrelsesregler i særlovgivningen ikke haft mulighed for at imødekomme KANUKOKA’s ønske om, at der indføjes bestemmelser om, at der skal nedsættes kultur- og fritidsbestyrelser.
De af kommunerne øvrige afgivne bemærkninger har heller ikke givet anledning til ændringer i forslaget men til enkelte præciseringer af bemærkningerne.
IMAK har i sit høringssvar foreslået, at der indføjes en sikring af, at der skal gives fritidstilbud til børn, og disse gerne ses forbedret/øget. Landsstyret finder, at der i forslaget er en sådan sikring i forvejen, hvorfor der alene er foretaget en præcisering heraf i bemærkningerne til forslaget.
IMAK anfører endvidere, at det ikke i forslaget er beskrevet, hvilke konsekvenser nedlæggelse af fritidsnævnene får for fritidslederne i bygder, og at nedlæggelse af fritidsnævnene må forventes at indebære en væsentlig forøget kompetence og ansvar for fritidslederne, idet der ikke længere vil være et lokalt nævn til at træffe beslutninger om det lokale fritidsliv. Landsstyret er uenig i denne antagelse, idet de lokale fritidsnævn netop ikke har haft nogen beslutningskompetence.Landsstyret finder derfor ikke, at forslaget medfører ændringer i kompetencen for fritidslederne.
Grønlands Idrætsforbund har i sit høringssvar opfordret til, at der i forslagets § 25 tilføjes “til Grønlands Idrætsforbund” og har som begrundelse herfor anført, at dette vil skabe overensstemmelse med forslagets § 26, hvori det fastslås, at tilskud til talent- og eliteidræt kan gives gennem en samlet bevilling til Team Grønland. Landsstyret har ikke fundet anledning til at følge opfordringen, idet der med den i forslaget anvendte formulering netop er ønsket mulighed for at kunne yde tilskud til et eller flere landsdækkende idrætsforbund. Dette er præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen, der efter indarbejdelse af lovtekniske bemærkninger nu er § 24.
Kulturrådet har i sit høringssvar anført, at der savnes en placering af sangkorsvirksomhed i forslagets § 1, da denne virksomhed har en stor plads i den grønlandske kultur. Landsstyret har ikke fundet anledning til at imødekomme dette ønske, idet det i givet fald vil medføre en uønket fortrinsstilling for sangkorsvirksomheden. Sangkorsvirksomheden er i stedet på Kulturrådets anbefaling indføjet i forslagets §§ 29 og 30, hvor Kulturrådets øvrige forslag til mindre ændringer også er indarbejdet. Kulturrrådets øvrige bemærkninger er indarbejdet i bemærkningerne til forslaget.
Øvrige høringsparters høringssvar giver ikke anledning til særlig kommentering, og de har heller ikke givet anledning til ændringer af forslaget.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser.
Til § 1.
Bestemmelsen opregner, hvad der forstås ved kultur- og fritidsvirksomhed. Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er anførelsen af lokal museumsvirksomhed i nr. 6 og folkebiblioteksvirksomhed i nr. 7, der begge hidtil er blevet reguleret i henhold til landstingsforordning nr. 8 af 7. maj 1988 om styrelsen af kultur- og undervisningsvirksomhed.
Den hidtidige anførsel af, at etablering af lokaler og udendørsanlæg også er en del af kultur- og fritidsvirksomheden er fjernet, idet denne virksomhed anses som en del af den øvrige kultur- og fritidsvirksomhed. Der er som hidtil bestemmelser om støtte til lokaler og udendørsanlæg, jf. forslagets kapitel 9.
Til § 2, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for kultur- og fritidsvirksomheden.
Til § 2, stk. 2.
Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er, at den årlige aktivitetsplan ikke skal indsendes til Direktoratet for Kultur, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der ifølge forslaget normalt ikke længere skal være adgang til at påklage kommunale afgørelser til landsstyret.
Til § 2, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at de personelle ressourcer er til stede.
Til § 3, stk. 1.
Bestemmelsen svarer til § 42, stk. 1 i landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen.
Til § 3, stk. 2.
Bestemmelsen svarer til § 42, stk. 2 i den ovenfor anførte folkeskoleforordning. Ved aftale om overdragelse af opgaver mellem landsstyret og en eller flere kommuner skal det præciseres hvilke opgaver, der overdrages. Landsstyret kan endvidere delegere opgaver til lokale borgerråd i overensstemmelse med reglerne i landstingsforordning nr. 13 af 20. oktober 1988 om borgerråd i områder uden for den kommunale inddeling.
Til § 4, stk. 1.
Se cirkulære nr. 23 af 26. juni 1980 om begrænsning i emnekredsen for fritidsundervisning for voksne.
Til § 4, stk. 2.
Intentionerne bag mulighederne for aldersintegration er at gøre systemet så åbent som muligt. På den anden side, vil der også være mulighed for under hensyntagen til emnet at lave fritidsundervisning for bestemte aldersgrupper, herunder alene for børn eller alene for voksne.
Til § 4, stk. 3.
M.h.t. deltagernes alder stilles der ingen krav for så vidt angår almen undervisning, musisk undervisning og praktisk undervisning.
Endvidere er der som udgangspunkt ikke fastsat aldersmæssige grænser i forbindelse med voksenhøjskoler, studiekredse, foredrag og erhvervsmæssige kurser, idet der dog under hensyntagen til emnet skal være mulighed for at indsætte en sådan grænse ved planlægnin-gen/tilrettelæggelsen. Evt. aldersgrænser besluttes af Kommunalbestyrelsen i et samarbejde med underviseren eller instruktøren og fremgår af kursuskataloget på linie med andre nødvendige forudsætninger, f.eks. at deltagere har gennemgået tidligere moduler e.l.
Til § 4, stk. 4.
Som eksempler på sådanne fællesarrangementer kan anføres lejrophold, foredrag og hyggelige sammenkomster.
Til § 4, stk. 5.
Fritidsundervisning er ikke henvist til bestemte tidsrum, f.eks. uden for alm. arbejdstid i weekender e.l.
Til § 5, stk. 1-2.
Betingelserne for kommunalbestyrelsens godkendelse af fritidsundervisning opregnes. Såfremt betingelserne er opfyldt, skal godkendelse gives.
Til § 5, stk. 3.
Dispensation fra minimum antal deltagere kan kun bevilges i nedadgående retning, således at det minimale antal deltagere sættes til et lavere tal, hvorimod det ikke kan sættes højere.
Til § 6, stk. 1-2.
Almen undervisning defineres. § 6 skal sammenholdes med § 8 og § 14, hvorefter der kan tilbydes en henholdsvis videregående eller praktisk og kreativ undervisning inden for de samme emner.
Til § 6, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3.
Til § 6, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3.
Såfremt undervisningen aflyses, tæller det ikke med i den gennemsnitlige beregning af deltagerantallet.
Til § 7, stk. 1-2.
Musisk undervisning defineres.
Til § 7, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3.
Til § 7, stk. 4-5.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3.
Såfremt undervisningen aflyses, tæller det ikke med i den gennemsnitlige beregning af deltagerantallet.
Til § 8, stk. 1-2.
Voksenhøjskole defineres. Det har været overvejet, hvorvidt bestemmelsen burde udgå. Voksenhøjskoleformen benyttes i dag kun til den modulopbyggede undervisning i grønlandsk. Der findes dog fortsat at være behov for muligheden for fritidsundervisning på dette plan, uden at der er tale om prøveforberedende undervisning. § 8 skal sammenholdes med § 6 og § 14, hvorefter der kan tilbydes en henholdsvis almen eller praktisk og kreativ undervisning inden for de samme emner.
Der vil være med bestemmelsen eksempelvis være mulighed for at etablere forfatterskole, voksenhøjskole vedr. litterære emner og kurser for billedkunsnere.
Til § 8, stk. 3.
Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er, at undervisningen som udgangspunkt skal stå åben for alle og ikke være forbeholdt personer over 19 år, hvilket er en følge af indarbejdelsen af folkeskolens fritidsundervisning i nærværende forslag.
Som eksempler på kurser, hvor der kan være grund til at fastsætte en aldersmæssig begrænsning, kan anføres teoretisk orienterede kurser om f.eks. litteratur og filosofi, der forudsætter en vis modenhed.
Til § 8, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3.
Til § 8, stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3. Såfremt undervisningen aflyses, tæller det ikke med i den gennemsnitlige beregning af deltagerantallet.
Til § 9, stk. 1.
Studiekreds defineres.
Til § 9, stk. 2.
Som eksempler på studiekredse, hvor der kan være grund til at fastsætte en aldersmæssig begrænsning, kan anføres teoretisk orienterede studiekredse om f.eks. litteratur og filosofi, der forudsætter en vis modenhed.
Til § 9, stk. 3.
Materialets egnethed afgøres bl.a. ud fra deltagernes forudsætninger og emnets karakter.
Til § 9, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3.
Til § 9, stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3.
Såfremt undervisningen aflyses, tæller det ikke med i den gennemsnitlige beregning af deltagerantallet.
Til § 10, stk. 1.
Foredrag defineres.
Til § 10, stk. 2.
Som eksempler på foredrag, hvor der kan være grund til at fastsætte en aldersmæssig begrænsning, kan anføres teoretisk orienterede foredrag om f.eks. litteratur og filosofi, der forudsætter en vis modenhed.
Til § 10, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3.
Da enkeltstående foredrag ofte arrangeres med kort varsel, gælder der ingen krav om minimum for deltagere i forhold til foredrag.
Til § 10, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3. Såfremt undervisningen aflyses, tæller det ikke med i den gennemsnitlige beregning af deltagerantallet.
Foredragsrækker kan variere fra to til mange foredrag. Der er derfor ikke som for almen undervisning, musisk undervisning, voksenhøjskoler, studiekredse, erhvervsmæssige kurser og praktisk undervisning fastsat bestemmelse om, at gennemsnittet skal beregnes inden for 4 på hinanden følgende uger. Gennemsnittet må derfor i stedet beregnes fra gang til gang.
Til § 11.
Se hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 5. august 1992 om studerende ved Grønlands gymnasiale Uddannelser, som ændret ved hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 27. juni 1994.
Til § 12, stk. 1.
Specialundervisning defineres. Ordet “handicap” dækker såvel fysiske som psykiske handicap. I det omfang hvor der opstår tvivl om, hvorvidt en person skal betragtes som handicappet, må afgørelsen bero på en udtalelse fra f.eks. den stedlige skolepsykolog, skoleinspektør eller læge.
Til § 12, stk. 2.
Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er, at deltagerne skal være over den undervisningspligtige alder, men ikke som hidtil over 19 år, hvilket er en følge af indarbejdelsen af folkeskolens fritidsundervisning i nærværende forslag.
Til § 12, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3.
Til § 12, stk. 4.
Bestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor det alm. krav om mindst 2 deltagere, jf. § 12, stk. 3, på forhånd må anses for urealisabelt.
Til § 12, stk. 5.
§ 12 skal sammenholdes med § 6 og § 8, hvorefter der kan tilbydes en henholdsvis almen eller videregående undervisning.
Til § 12, stk. 6.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse o.l.
Til § 13, stk. 1.
Erhvervsmæssigt kursus defineres.
Som eksempel på erhvervsmæssige kurser henvises der til bemærkningerne til forslagets § 8, stk. 1.
Til § 13, stk. 2.
Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er, at undervisningen som udgangspunkt skal stå åben for alle og ikke som hidtil være forbeholdt personer over 19 år, hvilket er en følge af indarbejdelsen af folkeskolens fritidsundervisning i nærværende forslag.
Som eksempler på kurser, hvor der kan være grund til at fastsætte en aldersmæssig begrænsning, kan anføres truck-kørekort m.v., hvor der anvendes redskaber, der er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.
Til § 13, stk. 3.
De organisationer, der dækker det pågældende område af arbejdsmarkedet, skal så vidt muligt både repræsentere arbejdsgivere og arbejdstagere.
Til § 13, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3.
Til § 13, stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3. Såfremt undervisningen aflyses, tæller det ikke med i den gennemsnitlige beregning af deltagerantallet.
Til § 14, stk. 1-2.
Praktisk undervisning defineres.
Til § 14, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3.
Til § 14, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, jf. § 5, stk. 3. Såfremt undervisningen aflyses, tæller det ikke med i den gennemsnitlige beregning af deltagerantallet.
Til § 14, stk. 5.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse o.l.
Til § 15.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse o.l.
Til § 16, stk. 1.
Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at opkræve betaling.
Til § 16, stk. 2.
Se hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 29 af 27. juni 1994 om betaling for deltagelse i fritids-undervisning.
Til § 17.
Fritidsklub defineres.
Til § 18, stk. 1.
Betingelserne for oprettelse af kommunale fritidsklubber opregnes. Der er hermed hensigten at sikre, at fritidsklubberne yder et kvalificeret tilbud til alle børn og unge. Bestemmelsen omhandler kun kommunale klubber.
Til § 18, stk. 2.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse o.l.
Til § 19, stk. 1.
Bestemmelsen omhandler kun kommunale klubber.
Til § 19, stk. 2.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse o.l.
Til § 20, stk. 1.
Bestemmelsen omhandler kun ikke-kommunale klubber.
Til § 20, stk. 2-3.
Hvilke krav de ikke-kommunale fritidsklubber skal opfylde for at blive godkendt samt hvorledes tilsynspligten varetages, beror på kommunalbestyrelsens beslutning, indtil landsstyret fastsætter regler herom.
Til § 20, stk. 4.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse o.l.
Til § 21.
Børne- og ungdomsorganisationer defineres.
Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er aldersgrænsen, der er ændret fra 25 år til 30 år for at få overensstemmelse med de danske regler om tilskud fra tips- og lottomidlerne.
Til § 22.
Landsstyret kan yde tilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationers administration og andre udgifter forbundet med organisationernes daglige virke. Hvor en del af en organisation eller forening har aktiviteter for børn og unge, kan der gives tilskud til den forholdsmæssige del, der vedrører børn og unge.
Til § 23.
Kommunerne kan yde tilskud til lokale børne- og ungdomsorganisationers administration og andre udgifter forbundet med organisationernes daglige virke. Hvor en del af en organisation eller forening har aktiviteter for børn og unge, kan der gives tilskud til den forholdsmæssige del, der vedrører børn og unge.
Til § 24.
Bestemmelsen skal sammenholdes med § 26 og angiver landsstyrets mulighed for at yde tilskud til idræt på landsplan. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 25, der omhandler tilskud til talent- og eliteidræt. Tilskud efter § 24 er således til al anden idræt, dvs. breddeidræt, handicapidræt, børneidræt, ældreidræt mv.
Når landsstyrets tilskud skal ydes til forbund og i form af en samlet bevilling, d.v.s. en rammebevilling, er det for at sikre, at prioriteringen imellem de forskellige idrætsgrene og idrætsaktiviteter bliver et internt idrætsligt anliggende.
Bestemmelsen giver mulighed for, at tilskud kan ydes til flere forskellige landsdækkende forbund.
Til § 25.
Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er, at landsstyret også kan yde tilskud til talent- og eliteidræt, hvilket er en følge af de større krav, der i dag stilles til idrætsudøvere.
Når landsstyrets tilskud skal ydes til Team Grønland og i form af en samlet bevilling, d.v.s. en rammebevilling, er det for at sikre, at prioriteringen imellem de forskellige idrætsgrene og idrætsaktiviteter bliver et internt idrætsligt anliggende.
Til § 26.
Bestemmelsen skal sammenholdes med § 24 og angiver kommunernes mulighed for at yde støtte til idræt på lokalt plan.
Foruden aflønning af instruktører kan der bl.a. ydes støtte til dækning af udgifter i forbindelse med rejser, lokaler og div. materialer.
Til § 27.
Afgrænsningen tænkes foretaget således, at de landsdækkende idrætsforbund kan få støtte i medfør af kapitel 5 til den forholdsmæssige del af aktiviteterne, der vedrører børn og unge.
Til § 28, stk. 1.
Støtte ydes udelukkende til ophold på idræts- og musikhøjskoler samt højskoler, der tilbyder andre former for kreative fag. Tilskud til øvrige højskoleophold er reguleret i lovgivningen om Oqaatsinik Pikkorissarfik og folkehøjskolerne.
Til § 28, stk. 2.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse o.l.
Til § 29.
Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er anførelsen af lokal museumsvirksomhed, der hidtil er blevet reguleret i henhold til landstingsforordning nr. 8 af 7. maj 1988 om styrelsen af kultur- og undervisningsvirksomhed.
Desuden er der fundet anledning til at præcisere, at litteratur, herunder avis- og bladvirksomhed også henregnes til kultur- og folkeoplysningsvirksomhed og det samme for så vidt angår scenekunst, sang- og musikvirksomhed.
Til § 30, stk. 1.
Bestemmelsen opregner, hvad landsstyret og Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til. Nyt i forhold til den hidtidige fritidsforordning er anførelsen af lokal museumsvirksomhed i nr. 8, der hidtil er blevet reguleret i henhold til landstingsforordning nr. 8 af 7. maj 1988 om styrelsen af kultur- og undervisningsvirksomhed.
Begrebet støtte omfatter al form for støtte, herunder tilskud.
Til § 30, stk. 2.
Det er nyt, at landsstyrets støtte fortrinsvis også kan ydes til professionel virksomhed, hvilket er en følge af den øgede professionalisering.
Til § 30, stk. 3.
Bestemmelsen betyder ikke, at den enkelte aktivitet, kunstner m.v., der modtager tilskud eller anden form for støtte, nødvendigvis skal leve op til et krav om saglighed og alsidighed. Derimod skal de myndigheder, der yder støtte, søge at sikre et samlet kultur- og folkeoplysningstilbud af alsidig karakter. D.v.s., at bedømmelsen af, om sagligheds- og alsidighedskravet er opfyldt inden for kultur- og folkeoplysningsvirksomhed, må finde sted på baggrund af den samlede aktivitet på området. Ligeledes betyder alsidighedskravet, at alle faggrupper, emneområder og arter af virksomhed skal tilgodeses, hvis behovet i befolkningen er til stede. Et rimeligt behov kan bl.a. vurderes ud fra befolkningstallet og omfanget af den hidtidige virksomhed. Kommunerne skal tilstræbe at give borgerne et så bredt tilbud som muligt.
Kravet om, at virksomheden skal være af oplysende eller kunstnerisk karakter, skal sammen-holdes med kravet om saglighed og alsidighed og med kravet i § 30, stk. 4.
Til § 30, stk. 4.
Foreningsarbejde, der nyder støtte efter dette kapitel, må ikke være af politisk, religiøst eller fagforeningsmæssigt indhold. Der kan dog ydes støtte til arbejde, der varetages af foreninger med politiske, religiøse eller fagforeningsmæssige formål, såfremt aktiviteten ikke har et sådant indhold. Endvidere kan der ydes støtte i form af udlån af lokaler m.v. til politiske, religiøse og fagforeningsmæssige formål på samme betingelser som til andet foreningsarbejde.
Til § 31.
Reglerne kan fastsættes i form af bekendtgørelse o.l.
Til § 32, stk. 1.
Kravet om, at de fornødne lokaler m.v. skal stilles vederlagsfrit til rådighed, skyldes det forhold, at her i det væsentlige er tale om aktiviteter, der varetages i kommunalt regi.
Til § 32, stk. 2.
Se hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. september 1988 om lokaler og udendørsanlæg til børne- og ungdomsorganisationer.
Til § 33, stk. 1.
Se hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. september 1988 om lokaler og udendørsanlæg til børne- og ungdomsorganisationer.
Til § 33, stk. 2-3.
Det beror på en konkret indgået aftale, om der ydes tilskud og i givet fald med hvilket beløb.
Til § 34, stk. 1-3.
Ordningen administreres af Direktoratet for Boliger og Infrastruktur.
Til § 35.
Ordningen administreres af Direktoratet for Boliger og Infrastruktur..
Til § 36.
Hvilke oplysninger, landsstyret efter denne bestemmelse kan afkræve kommunalbestyrelsen, beror på landsstyrets afgørelse heraf.
Til § 37, stk. 1.
Bestemmelsen svarer til § 53, stk. 1 i landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen. Ved aftale om overdragelse af opgaver mellem landsstyret og en eller flere kommuner skal det præciseres hvilke opgaver, der overdrages.
Til § 37, stk. 2.
Med den nuværende kommunale inddeling vil her alene være tale om Pituffik.
Til § 38.
I medfør af denne bestemmelse tænkes bl.a. fastsat regler om hvilke krav, der stilles til en forening, for at den kan opnå tilskud i medfør af forordningens bestemmelser, f.eks. med hensyn til vedtægt, regnskab, formål og bestyrelse.
Til § 39, stk. 1.
Bestemmelsen åbner mulighed for, at der gives tilladelse til forsøgsvirksomhed, som ellers ville være i strid med forordningen.
Til § 39, stk. 2.
Det beror på en konkret indgået aftale, om der ydes tilskud og i givet fald med hvilket beløb.
Til § 40.
Nyt i forhold til den tidligere forordning er, at der ikke længere er en almindelig adgang til at klage over visse af kommunalbestyrelsens afgørelser til landsstyret. Ændringen er begrundet i, at der efter de nuværende regler findes en almindelig klageadgang for borgerne til Landstingets Ombudsmand, der påser, at almindelige regler om sagsbehandling er overholdt.
Til § 41.
Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat således, at forordningens bestemmelser, herunder nedlæggelsen af de kommunale fritidsnævn, snarest muligt vil kunne gennemføres.
Til § 42, stk. 1-2.
Nærværende forordning erstatter forordningen om fritidsvirksomhed samt forordningen om styrelsen af kultur- og undervisningsvirksomhed, hvoraf den del, der vedrørte folkeskolen, blev ophævet den 1. august 1997. Dog forbliver fritidsforordningens bestemmelser om enkeltfags-undervisning på folkeskoleniveau i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i forbindelse med den igangværende folkeskolereform.
Til § 42, stk. 3.
Eftersom de nuværende fritidsnævn i følge forslaget skal fungere indtil juli 2002, hvor de nedlægges, ophæves bekendtgørelsen om valg af fritidsnævn samtidig hermed.
2. april 2002 UPA 2002/24
Nalinginnaasumik nassuiaatit
Kulturikkut ingerlatsineq sunngiffimmilu sammisassaqartitsineq pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut manna sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu inatsisartut peqqussutaannik nr. 5, 9. april 1992-imeersumik maannamut atuuttumik iluarsartuusseqqinnermik imaqarpoq.
Tamatuma saniatigut siunnersuutikkut siunertarineqarpoq sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu malittarisassat atuisunut atoruminarnerulernissaat, nutarterneqarnissaat pisariillisarnissaallu ilanngullugit.
Kommunini Iluarsartuusseqqinnissamut Ataatsimiititaliarsuup kulturikkut ingerlatsineq sun-ngiffimmilu sammisassaqartitsineq pillugit kaammattuutai pillugit suleqatigiissitap kaammattuutaasa 1998-ip aallartinnerani saqqummiunneqartut malitsigisaannik siunnersuut suliarineqarpoq. Taamaasilluni tunngaviusumik siunertarineqarpoq qulakkeerneqassasoq, kulturimut tunngasut ileqquusutut sunngiffimmi sammisanut naligiissumik inissisimalernissaat.
Aqutsinermut tunngatillugu aalajangersakkat sunngiffimmi sammisassaqartitsinermik ingerlataqarneq pillugu peqqussutip kiisalu kulturimut atuartitsinermullu tunngasut siulersorneqarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 8-p, 7. maj 1988-imeersup allanngortinnginnerini allassimasuni takuneqarsinnaapput, taakkunani meeqqat atuarfiannut tunngasut 1997-imi atorunnaarsinneqarlutik. Tamanna tunuliaqutaralugu siunnersuutigineqarpoq malittarisassat aqutsinermut attuumassuteqartut tamarmik kulturikkut sunngiffimmilu sammisassaqartitsinermik ingerlataqarneq pillugu peqqussummut ilaatinneqalissasut, soorlu aamma aqutsineq pillugu peqqussutip atorunnaarsinneqarnissaa siunnersuutigineqartoq.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut ataatsimiititaliat massakkut atuuttut atorunnaarsinneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq. Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut ataatsimiititaliat pilersinneqarput kommunini kulturimut atuartitsinermullu ataatsimiititalianut ikiuutaasussatut, aqutsineq pillugu peqqussut tunuliaqutaralugu, ataatsimiititalianilu ilaasortat kommunalbestyrelsimit soqutigisaqaqatigiinnillu toqqarneqartarput. Atorunnaarsitsiniarnermut pissutaasutut taaneqarsinnaavoq sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut ataatsimiititaliat naammaginanngitsumik ingerlasimanerat, toqqaannartumik aalajangiisinnaassuseqannginnertik kiisalu atuisunik attuumassuteqartunik tamanik sinniisutut atuunissap ajornartorsiutaanera pissutigalugu. Tamatuma saniatigut immikkut ittumik inatsiliornernerni aqutsinermut malittarisassanik aalajangersaasoqassannginneranik, taamaallaalli kommunalbestyrelsit nunaqarfinnilu aqutsisut il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaanni taamaattoqarnissaanik, Kommunini Iluarsartuusseqqinnissamut Ataatsimiititaliarsuup kaammattuuta malinneqarpoq. Kisiannili kulturikkut sunngiffimmilu sammisassaqartitsineq pillugu kommunip ingerlatsineranik ikiuutaasussanik kommunalbestyrelsip kommunini ataasiakkaani najukkami assigiinngitsunik immikkut suliassaqartitaasunik ataatsimiittartoqatigiiliornissaa, ataatsimiititaliornissaa, siulersuisoqartitsinissaaluunniit tamatumani mattunneqanngilaq.
Aammattaaq siunnersuummi nutaatut aalajangersarneqarpoq naalakkersuisut tapiissutaat inuussutissarsiutigalugu ingerlataanerusunut tunniunneqassasut. Tamanna kultureqarnikkut pissutsini tamarmiusuni allannguutit kinguneraat, tamatumani paasineqarsimammat ataatsimut isigalugu inuussutissarsiutigalugu ingerlatat annertusisimasut. Aalajangersagaq aqqutigalugu naalakkersuisut tapiissutaata nuna tamakkerlugu aammalu inuussutissarsiutigalugu ingerlatanut sammitinneqarnissaa siunertaavoq, tamanna aamma ilinniarsimanngikkaluarluni aammalu nammineq piumassuseq malillugu ingerlataqarnerit tipsimit aningaasaliissutit aqqutigalugit tapiiffigineqarnissaminnut periarfissaasa annertusisimanerata kinguneraa.
Aammattaaq siunnersuummi nutaatut aalajangersarneqarpoq naalakkersuisut tapiissutaat inuussutissarsiutigalugu ingerlatanut tunniunneqassasut. Tamanna kultureqarnikkut pissutsini tamarmiusuni allannguutit kinguneraat, tamatumani paasineqarsimammat ataatsimut isigalugu inuussutissarsiutigalugu ingerlatat annertusisimasut. Aalajangersagaq aqqutigalugu naalakkersuisut tapiissutaata nuna tamakkerlugu aammalu inuussutissarsiutigalugu ingerlatanut sammitinneqarnissaa siunertaavoq, tamanna aamma ilinniarsimanngikkaluarluni aammalu nammineq piumassuseq malillugu ingerlataqarnerit tipsimit aningaasaliissutit aqqutigalugit tapiiffigineqarnissaminnut periarfissaasa annertusisimanerata kinguneraa.
Aammattaaq siunnersuummi nutaatut aalajangersarneqarpoq, piukkunnartunut timersullammannullu Team Greenlandimut ataatsimoortumik aningaasaliissuteqarnikkut naalakkersuisut aamma tapiissuteqarsinnaasut. Tamanna timersullammannut piumasaqaatit ullumikkut annertunerusumik piumasaqarfigineqalernerisa kinguneraa. Maannakkut periuutsit atuuttut ataatsimoortinnerat pineqarpoq. Aalajangersagaq timersornermi kattuffiit aammalu Timersornermut Siunnersuisoqatigiit tamanna pillugu inassuteqaataat tunngavigalugu siunnersuummut ilanngunneqarpoq.
Aammattaaq kommunalbestyrelsit aalajangigaasa ilaannik naalakkersuisunut naammagittaal-liuutiginnissinnaaneq peerneqarpoq. Allannguinermut pissutaavoq Inatsisartut Ombudsmandiata atuutsilernerata kingorna taanna innuttaasunut kommunit sulianik ingerlatsinerat pillugu naammagittaalliluuteqarusuttunut nalinginnaasumik naammagittaalliorfigissallugu aqqutissaalermat. Manna tikillugu kommunalbestyrelsip aalajangigai pillugit naammagittaalliuutit ikittuinnaasimapput, taamaattumik allannguut allaffissornikkut annertunerusumik sunniuteqassanngilaq.
Kiisalu ilisimatitsissutigineqassaaq kommunip suliassatut pilersaarutai naalakkersuisunut nassiunneqartarunnaarmata. Allannguut taanna ilanngunneqarpoq kommunip aqutsinera pillugu malittarisassanut atuuttunut pitsaanerusumik naapertuutsitsilernissaq pillugu. Tamatumunnga peqatigitillugu siunnersuummiippoq aalajangersagaq naalakkersuisut peqqussut malillugu isumagisassaminnut paasissutissat pisariaqarsorisatik kommunalbestyrelsinit piumasinnaagaat. Allannguut allaffissornikkut annertunerusumik sunniuteqassanngilaq.
Atuutilersinnera.
Siunnersuutigineqarpoq peqqussut 1. juli 2002-miit atuutilissasoq.
Aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassai.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut ataatsimiititaliat atorunnaarsinneqarnerat kommunit allaffissornikkut annikinnerusumik suliaqalernerannik kinguneqarpoq. Tamanna eqqaassanngikkaanni siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanut kommuninulluunniit aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu kinguneqassanngilaq.
Tusarniaaneq.
Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut missingiut manna ukununnga tusarniaassutigineqareerpoq KANUKOKA, IMAK, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, Naalakkersuisut Allattoqarfiat (Nunami namminermi pissutsinut Allaffik), Timersorneq pillugu Siunnersuisoqatigiit, Kultur pillugu Siunnersuisoqatigiit, STTK, Sukorseq, Kalaallit Nunaanni Spejderit, Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat, Sorlak, Kalaallit Røde Korsiat, Utoqqaat Nipaat, Kalaallit Nunaanni Katersortarfiit Kattuffiat, KIMIK, Kalaallit Nunaanni Qimussersartut Kattuffiat, Arnat Peqatigiit, Kalaallit Nunaanni Peqatigiinniat Kattuffiat, Kalaaleq, Kalaallit Nunaanni Erinarsoqatigiit Kattuffiat aamma Kalaallit Atuakkiortut.
KANUKOKA tusarniaanermut akissummini allappoq kommuninit ataasiakkaanit tusarniaanermut akissutit amerlanerpaartaanni aqutsinermut tunngatillugu aalajangersakkat ajornartorsiutaanerat immikkut sammineqarsimasoq. Oqaatigineqarpoq kommunit assut ajuusaarutigigaat kultureqarnermut sunngiffimmullu siulersuisunik pilersitsinikkut tamakkununnga tunngasut nukittorsarneqarnissaannik siusinnerusukkut eqqarsaatigineqarsimagaluartoq peqqussutissatut siunnersuummit peerneqarsimammat. Tassunga uiggiullugu kattuffimmit nalunaarutigineqarpoq aqutsinermut tunngatillugu aalajangersakkat peqqussutissatut siunnersuummi 2001-imi januaarimi tusarniaassutigalugu nassiunneqartumiittut assigalugit kultureqarnermut sunngiffimmullu siulersuisut pilersinneqarnissaannik peqqussummi aalajangersakkanik ilanngussisoqarnissaanik piumasaqaateqarsimanertik aalajangiusimagitsik. Kattuffiuttaaq oqaatigaa Namminersornerullutik Oqartussat kultureqarnermut sunngiffimmullu siulersuisunik atuutilersitsinerup kommunimi naalakkersuinermik pisortatullu ingerlatsinermik aalajangersaasarnissamut kommunit kiffaanngissuseqarnerata killilerneqarnissaanik tunngavilersuutaat tunngavissaqartinngittuarsinnaritsik, tassa siunnersuutigineqartutut siulersuisunngortussat sunngiffimmut ataatsimiititaliaq peqqussutikkut aalajangersagaareersoq taarserpassuk.
Kiisalu KANUKOKA-p oqaatigaa aqutsinermut aalajangersakkat eqqaassanngikkaanni kommunit pingaarnerusutigut peqqussutissatut siunnersuut naammagisimaarlugu oqaatigisimagaat.
Naalakkersuisut kommunini iluarsaaqqinnissamut ataatsimiititaliarsuup immikkut inatsisiliorluni aqutsinermut maleruagassanik aalajangersaasoqannginnissaanik kaammattuutaa innersuussutigalugu KANUKOKA-p kultureqarnermut sunngiffimmullu siulersuisunik pilersitsisoqarnissaanik aalajangersakkanik ilanngussisoqarnissaanik kissaateqarnera akuerissallugu periarfissaqarsimanngillat.
Kommunit oqaaseqaatigisimasaat allat siunnersuummi allanngortitsinissamut pissutissaasimanngillattaaq kisiannili nassuiaatinik ataasiakkaanik erseqqissaanissamut pissutissaasimallutik.
IMAK-ip tusarniaanermut akissummini siunnersuutigaa meeqqanut sunngiffimmi neqerooruteqartoqarnissaa qulakkeerlugu ilanngussisoqassasoq tamakkulu pitsaanerulernissaat/annertusi-neqarnissaat kissaatigineqartoq. Naalakkersuisut isumaqarput siunnersuummi taamatut qulakkeerinnittoqareersoq, taamaammallu siunnersuummut nassuiaatini tamakku taamaallaat erseqqissarneqarlutik.
Taamatuttaaq IMAK-ip ingerlaqqilluni oqaatigisimavaa siunnersuummi allaaserineqarsiman-ngitsoq nunaqarfinni sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut pisortanut sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut ataatsimiititaliat atorunnaarsinneqarnerat sunik kinguneqassasoq naatsorsuutigineqarnersoq, aamma sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut ataatsimiititaliat atorunnaarsinneqarnerat sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut pisortat pisinnaatitaaffiisa akisussaaffiisalu assut annertuseriarnerannik kinguneqartussatut naatsorsuutigisariaqartoq, tassami najukkani ataatsimiititaliaarutissammat najukkami sunngiffimmi inuuneq pillugu aalajangiisinnaasunik. Taamaalisoqarsinnaanera Naalakkersuisut isumaqatiginngilaat tassami najukkani sunngiffimmut ataatsimiititaliat aalajangiisinnaassuseqartitaasimanngimmata. Taamaammat Naalakkersuisut isumaqarput siunnersuut sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut pisortat pisinnaatitaaffiisa allanngornerinik kinguneqassanngitsoq.
Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat tusarniaanermut akissummini kaammattuivoq siunnersuutip §-iisa 25-anni ilanngunneqassasoq ¿Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiannut¿, tassungalu tunngavilersuutitut allassimallugu, taamaaliorneq siunnersuutip §-iisa 26-annut naapertuutilersitsissasoq, tassanimi aalajangersarneqarmat timersortartunut piukkunnartunut timersullammannullu Team Greenlandimut ataatsimut aningaasaliinikkut tapiissuteqartoqartarsinnaasoq. Naalakkersuisut kaammattutip malinneqarnissaa pissutissaqartissimanngilaat, tassami siunnersuummi oqaasertaliunneqartutigut timersoqatigiit nuna tamakkerlugu kattuffiinut ataatsimut arlalinnulluunniit tapiissuteqartoqartarsinnaanissaa kissaatigineqarmat. Tamanna aalajangersakkamut nassuiaatini erseqqissarneqarpoq, siunnersuutillu inatsisilerituut oqaaseqaataasa ilanngunneqareernerisigut § 24-ngorpoq.
Kultur pillugu Siunnersuisoqatigiit tusarniaanermut akissumminni allapput siunnersuutip §-iisa siullianni erinarsoqatigiit inissinneqarnissaat amigaatigineqartoq, taamatummi ingerlatsineq kalaallit kulturiannut ilaalluinnarmat. Naalakkersuisut taamatut kissaateqarnerup akuersaarnissaanut pissutissaqarsimanngillat, taamaaliortoqassappammi erinarsoqatigiinnik salliutitsisoqalissammat tamannalu kissaatigineqanngilaq. Taarsiullugu erinarsoqatigeeqarneq Kultur pillugu Siunnersuisoqatigiit kaammattuuteqarneratigut siunnersuummi §§ 30-mut aamma 31-mut ilanngunneqarput, taakkunanilu Kultur pillugu Siunnersuisoqatigiit allannguutissanik annikinnerusunik siunnersuutaat allat aammattaaq ilanngunneqarput. Kultur pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaataat allat siunnersuummut nassuiaatini ilanngussuunneqarput.
Tusarniaavigineqartut allat tusarniaanermut akissutaat immikkut oqaaseqarfigissallugit pissutissaqanngilaq, aammattaaq siunnersuummi allanngortitsinissanut pissutissaasimanatik.
Siunnersuutip aalajangersagartaanut ataasiakkaanut nassuiaatit.
§ 1-imut.
Aalajangersakkami tulleriiaarlugit taagorneqarput kulturikkut ingerlatsineq sunngiffimmilu sammisassaqartitsineq qanoq paasisariaqarnersut. Maannamut sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu peqqussutaasimasumut naleqqiullugu nutaartaasoq tassaavoq najukkami katersugaasiveqarnermut tunngatillugu nr. 6-itut aammalu tamanut ammasumik atuakkanik atorniartarfeqarnermut tunngatillugu nr. 7-itut ilanngussaq, taakkualu tamarmik marluullutik kulturimut atuartitsinermullu tunngasut siulersorneqarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 8, 7. maj 1988-imeersoq naapertorlugu malittarisassaqartitaagaluarput.
§ 2, imm. 1-imut.
Kulturikkut ingerlatsinermi sunngiffimmilu sammisassaqartitsinermi anguniakkat tunngavissallu kommunalbestyrelsip aalajangersassavai.
§ 2, imm. 2-mut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu peqqussutaasumut maannamut atuuttumut naleqqiullugu nutaartaasoq tassaavoq, ukiumut sammisassat pillugit pilersaarut Kultureqarnermut Pisortaqarfimmut nassiunneqassanngimmat, tamanna siunnersuut naapertorlugu nalinginnaasumik kommunit aalajangiinerisa Naalakkersuisunut naammagittaalliuutigineqarsinnaajunnaarnerinut atatillugu isigineqassaaq.
§ 2, imm. 3-mut.
Inunnik sulisussaqarnissaq kommunalbestyrelsip akisussaaffigaa.
§ 3, imm. 1-imut.
Aalajangersagaq meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 1-imi, 6. juni 1997-imeersumi § 42, imm. 1-imut naapertuuppoq.
§ 3, imm. 2-mut
Aalajangersagaq meeqqat atuarfiat pillugu peqqussummi qulaani taaneqartumi § 42, imm. 2-mut naapertuuppoq. Suliassanik tigusinissaq pillugu Naalakkersuisut aamma kommunip ataatsip arlaqartulluunniit akornanni isumaqatigiissuteqarnermi erseqqissaatigineqassaaq suliassat suut tiguneqassanersut. Tamatuma saniatigut najukkani kommunit aggornerisa avataanniittut nunaqqatigiit siunnersuisoqatigiivi pillugit inatsisartut peqqussutaat nr. 13, 20. oktober 1988-imeersumi malittarisassat naapertorlugut Naalakkersuisut suliassanik najukkani nunaqqatigiit siunnersuisoqatigiivinut tunniussisinnaapput.
§ 4, imm. 1-imut.
Inersimasut sunngiffimmi atuartinneqarneranni sammineqarsinnaasut killilerneqarnerat pillugu kaajallaasitaq nr. 23, 26. juni 1980-imeersoq takuuk.
§ 4, imm. 2-mut.
Ukioqatigiinngitsut ataatsimoortissinnaanerinut periarfissaqarnikkut siunertarineqarpoq aaqqissuussinerup sapinngisamik ammasuunissaa. Aappaatigulli sammineqartup sunaanera apeqqutaatillugu aalajangersimasunik ukioqatigiiaanut sunngiffimmi atuartitsinissamut periarfissaqassaaq taamatuttaaq meeraannarnut inersimasuinnarnulluunniit.
§ 4, imm. 3-mut.
Peqataasut ukiui eqqarsaatigalugit tamanut tunngasumik ilinniartinneqarnermut, nipilersornermik ilinniartinneqarnermut kiisalu ulluinnarni atortariaqakkanik ilinniartinneqarnermut peqataanissami piumasaqaateqartoqanngilaq.
Tamatuma saniatigut inersimasunut højskolinut, ilinniagaqarniaqatigiinnut, oqalugiarnernut kiisalu inuussutissarsiutitigut pikkorissarnernut atatillugu aallaavittut qassinik ukioqassutsikkut killiliisoqanngilaq, taamaattorli pilersaarusiornermi/aaqqissuinermi sammisap eqqarsaatigineratigut taamatut killiliinissaq periarfissaqassalluni. Qassinik ukioqarnikkut killiliisinnaaneq kommunini pisortanit oqartussaasunit, ilinniartitsisoq ilitsersuisorluunniit suleqatigalugit aalajangiivigineqartassaaq, pikkorissarnerillu neqeroorutiginerini piumasaqaatit allat pisariaqartut, soorlu peqataasut immikkoortunik siuliinik ingerlatsereersimanissaat il.il., ilagalugit ersersinneqassalluni.
§ 4, imm. 4-mut.
Ataatsimoorussamik aaqqissuussinernut assersuutitut tammaarsimaaqatigiinnerit, oqalugiarnerit nuannersumillu ataatsimooqatigiinnerit taaneqarsinnaapput.
§ 4, imm. 5-imut.
Sunngiffimmi atuartitsineq piffissanut aalajangersimasunut, soorlu sapaatit akunnerisa naanerini nalinginnaasumik piffissap suliffiusup avataanut assigisaanulluunniit innersuunneqanngilaq.
§ 5, imm. 1-2-mut.
Sunngiffimmi atuartitsinerup kommunalbestyrelsimit akuerineqarnissaanut piumasaqaatit tulleriiaarlugit allattorneqarput. Piumasaqaatit naammassineqarsimappata akuersissuteqartoqassaaq.
§ 5, imm. 3-mut.
Peqataasut ikinnerpaaffittut amerlassusaat pillugu immikkut akuersissuteqarneq taamaallaat ikilisitsilluni pisinnaavoq, taamaasilluni peqataasut ikinnerpaaffissaat annikillisinneqarsinnaalluni, akerlianik ikinnerpaaffissaat annertusineqarsinnaanngilaq.
§ 6, imm. 1-2-mut.
Nalinginnaasumik atuartitsineq nassuiarneqarpoq. § 6 § 8-mut aamma § 14-imut nallersuunneqassaaq, tamatumalu kingunerisaanik sammisat assigiit iluini annertusisamik imaluunniit assassorissanik mernguernartunillu ilinniartitsineq neqeroorutigineqarsinnaassalluni.
§ 6, imm. 3-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. § 5, imm. 3.
§ 6, imm. 4-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. § 5, imm. 3.
Ilinniartitsineq taamaatiinnarneqarpat, peqataasut agguaqatigiissillugu amerlassusiisa naatsorsorneqarnerinut taanna ilaatinneqassanngilaq.
§ 7, imm. 1-2-mut.
Nipilersornermik ilinniartitsineq nassuiarneqarpoq.
§ 7, imm. 3-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. § 5, imm. 3.
§ 7, imm. 4-5-imut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. § 5, imm. 3.
Ilinniartitsineq taamaatiinnarneqarpat, peqataasut agguaqatigiissillugu amerlassusiisa naatsorsorneqarnerinut taanna ilaatinneqassanngilaq.
§ 8, imm. 1-2-mut
Inersimasunut højskole nassuiarneqarpoq. Isumaliutigineqarsimavoq aalajangersagaq peerneqartariaqarnersoq. Inersimasunut højskolitut iluseq ullumikkut taamaallaat immikkoortukkuutaaraluni aaqqissuussamik kalaallisut ilinniartitsinermut atorneqartarpoq. Taamaattorli misilitsinnissamut piareersaataasumik atuartitsineq pineqanngikkaluartoq, taamatut ilusilimmik sun-ngiffimmi atuartitsinermik periarfissaqarnissamut suli pisariaqartitsisoqarpoq. § 8 § 6-mut aamma § 14-imut nallersuunneqassaaq, tamatumalu kingunerisaanik sammisat assigiit iluini tamanut tunngasunik imaluunniit ulluinnarni atortariaqakkanik aamma mernguernartunik ilinniartitsineq neqeroorutigineqarsinnaassalluni.
Taamatut aalajangersaanikkut assersuutigalugu atuakkiortut ilinniarfiannik, atuakkialerinermi sammisat pillugit inersimasunik højskolimik aamma assilialiorlutik qalipaasartunut pikkorissartitsinernik pilersitsisoqarsinnaasassaaq.
§ 8, imm. 3-mut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermik ingerlataqarneq pillugu peqqussutaasumut maannamut atuuttumut naleqqiullugu nutaartaasoq tassaavoq, atuartitsineq aallaavittut kikkunnut tamanut ammasuussammat, inunnullu 19-it sinnerlugit ukiulinnut taamaallaat tunngatinneqarnani, tamanna meeqqat atuarfianni sunngiffimmi atuartitsinerup siunnersuummut matumunnga ilanngunneqarnerata kinguneraa.
Pikkorissarnernut tunngavissaqartumik ukioqqortussutsikkut killiliiffigineqarsinnaasunut assersuutitut taaneqarsinnaapput pikkorissarnerit atuagarsornermut sammisut, soorlu atuakkialerineq aamma isumaanik itisuunik ilisimatusarneq, inerisimassusermik ilaatigut piumasaqaateqarfiusut.
§ 8, imm. 4-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. § 5, imm. 3.
§ 8, imm. 5-imut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. § 5, imm. 3. Ilinniartitsineq taamaatiinnarneqarpat, peqataasut agguaqatigiissillugu amerlassusaasa naatsorsorneqarnerinut taanna ilaatinneqassanngilaq.
§ 9, imm. 1-imut.
Ilinniagaqarniaqatigiit nassuiarneqarput.
§ 9, imm. 2-mut.
Ilinniagaqarniaqatigiinnut tunngavissaqartumik ukioqqortussutsikkut killiliiffigineqarsinnaasunut assersuutitut taaneqarsinnaapput ilinniagaqarniaqatigiit atuagarsornermut sammisut, soorlu atuakkialerineq aamma isummanik itisuunik ilisimatusarneq, inerisimassusermik ilaatigut piumasaqaateqarfiusut.
§ 9, imm. 3-mut.
Atortut tulluartuunerat aalajangiivigineqassaaq ilaatigut peqataasut pisinnaariigaat sammisallu qanoq ittuunera aallaavigalugit.
§ 9, imm. 4-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. § 5, imm. 3.
§ 9, imm. 5-imut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. § 5, imm. 3. Ilinniartitsineq taamaatiinnarneqarpat, peqataasut agguaqatigiissillugu amerlassusaasa naatsorsorneqarnerinut taanna ilaatinneqassanngilaq.
§ 10, imm. 1-imut.
Oqalugiarneq nassuiarneqarpoq.
§ 10, imm. 2-mut.
Oqalugiarnernut tunngavissaqartumik ukioqqortussutsikkut killiliiffigineqarsinnaasunut assersuutitut taaneqarsinnaapput oqalugiarnerit atuagarsornermut sammisut, soorlu atuakkialerineq aamma isummanik itisuunik ilisimatusarneq, inerisimassusermik ilaatigut piumasaqaateqarfiusut.
§ 10, imm. 3-mut
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. § 5, imm. 3
Oqalugiarnerit ataasiakkaat nalinginnaasumik piffissaq sivisunngitsoq atorlugu pilersaarusiorneqartarmata peqataasussanik ikinnerpaaffiliinissamik piumasaqartoqanngilaq.
§ 10, imm. 4-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. § 5, imm. 3. Ilinniartitsineq taamaatiinnarneqarpat, peqataasut agguaqatigiissillugu amerlassusaasa naatsorsorneqarnerinut taanna ilaatinneqassanngilaq.
Oqalugiaqattaarnerit amerlassusiat marlunniit arlalippassuarnut nikerarsinnaavoq. Taamaattumik nalinginnaasumik atuartitsinermut, nipilersornermik atuartitsinermut, inersimasut højskolertarnerannut, ilinniaqatigiinnut, inuussutissarsiutinut tunngasunut pikkorissarnernut aammalu ulluinnarni atortariaqakkat pillugit atuartitsinermut atatillugu sapaatip akunneri malittuinnaat sisamat iluanni amerlassusissaasa agguaqatigiissinnerat pillugu aalajangersagaq taakkununnga atuutinngilaq. Taamaattumik agguaqatigiissinnerat pinerit tamaasa naatsorsorneqartassaaq.
§ 11-mut.
Kalaallit Nunaanni ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniagaqartut pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 21, 5. august 1992-imeersoq, Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaatigut nr. 28, 27. juni 1994-imeersukkut allanngortinneqartoq takuuk.
§ 12, imm. 1-imut.
Immikkut ittumik atuartitsineq nassuiarneqarpoq. Oqaaseq ¿innarluuteqarneq¿ timikkut tarnikkullu innarluuteqarnermut tunngatinneqarpoq. Inuup innarluuteqartutut isigineqarnissaa nalornissutigineqalerpat, soorlu najukkami atuarfimmi tarnip pissusiinik ilisimasaqartup, atuarfiup pisortaata nakorsalluunniit oqaaseqaatai naapertorlugit aalajangiisoqartassaaq.
§ 12, imm. 2-mut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu peqqussutaasumut maannamut atuuttumut naleqqiullugu nutaartaasoq tassaavoq, peqataasut tassaassammata kikkulluunniit atuartuusussatut ukioqalereersimasut, kisiannili maannamutut 19-it sinnerlugit ukioqalereersimasuussanatik, tamanna meeqqat atuarfianni sunngiffimmi atuartitsinerup siunnersuummut matumunga ilan-ngunneqarnerata kinguneraa.
§ 12, imm. 3-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. § 5, imm. 3.
§ 12, imm. 4-mut.
Aalajangersakkami siunertarineqarpoq nalinginnaasumik marlunnik peqataasoqarnissaanik piumasaqaat, tak. § 12, imm. 3, piviusunngortinneqarsinnaanngitsoq siumut takuneqarsinnaatillugu.
§ 12, imm. 5-imut.
§ 12 § 6-imut aamma § 8-mut nallersuunneqassaaq, tamatumalu kingunerisaanik tamanut tun-ngasumik aamma ilinniartitaanerit ingerlaqqiffiusut neqeroorutigineqarsinnaassallutik.
§ 12, imm. 6-imut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaatigullu aalajangersarneqarsinnaapput.
§ 13, imm. 1-imut.
Inuussutissarsiutinut tunngasunut pikkorissarnerit nassuiarneqarput.
Inuussutissarsiutinut tunngasunut pikkorissarnernut assersuutitut siunnersuummi § 8, imm. 1-imut nassuiaatit innersuussutigineqarput.
§ 13, imm. 2-mut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermik ingerlataqarneq pillugu peqqussutaasumut maannamut atuuttumut naleqqiullugu nutaartaasoq tassaavoq, aallaavittut ilinniartitsineq kikkunnut tamanut ammasuussammat, maannamutut 19-it sinnerlugit ukioqalereersimasuinnarnut tunngatitaanani, tamanna meeqqat atuarfianni sunngiffimmi atuartitsinerup siunnersuummut matumunga ilanngunneqarnerata kinguneraa.
Pikkorissarnernut tunngavissaqartumik qassinik ukioqassutsimut killiliiffigineqarsinnaasutut assersuutitut taaneqarsinnaapput kivittaatinik ingerlatsinermut uppernarsaatit il.il., tamatumani sulinermi avatangiisit pillugit inatsisinut ilaatinneqartut atortut atorneqartarmata.
§ 13, imm. 3-mut.
Suliffeqarnermi kattuffiit pineqartumut tunngassuteqartut sapinngisamik sulisitsisunut sulinermillu inuussutissarsiuteqartunut sinniisuussapput.
§ 13, imm. 4-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. § 5, imm. 3.
§ 13, imm. 5-imut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. § 5, imm. 3. Ilinniartitsineq taamaatiinnarneqarpat, peqataasut agguaqatigiissillugu amerlassusaasa naatsorsorneqarnerinut taanna ilaatinneqassanngilaq.
§ 14, imm. 1-2-mut.
Ulluinnarni atortariaqakkat pillugit ilinniartitsineq nassuiarneqarpoq.
§ 14, imm. 3-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. § 5, imm. 3.
§ 14, imm. 4-mut.
Taassuma saneqqunneqarnissaanut kommunalbestyrelsi immikkut akuersissuteqarsinnaavoq, tak. § 5, imm. 3. Ilinniartitsineq taamaatiinnarneqarpat, peqataasut agguaqatigiissillugu amerlassusaasa naatsorsorneqarnerinut taanna ilaatinneqassanngilaq.
§ 14, imm. 5-imut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaatigullu aalajangersarneqarsinnaapput.
§ 15-imut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaatigullu aalajangersarneqarsinnaapput.
§ 16, imm. 1-imut.
Aalajangersakkakkut kommunalbestyrelsip akiliuteqartitsisinnaanera tunngavilerneqarpoq.
§ 16, imm. 2-mut.
Sunngiffimmi atuartitsinermi peqataanermut akiliuteqarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 29, 27. juni 1994-imeersoq takuuk.
§ 17-imut.
Klubbit sunngiffimmi sukisaarsartarfiit nassuiarneqarput.
§ 18, imm. 1-imut.
Kommunini klubbinik sunngiffimmi sukisaarsaartarfinnik pilersitsinissamut piumasaqaatit tulleriiaarlugit taagorneqarput. Taamaasiornikkut siunertarineqarpoq qulakkeerneqassasoq, klubbinik sunngiffimmi sukisaarsaartarfinnik meeqqanut inuusuttunullu tamanut atorluarsinnaasunik neqerooruteqarnissaq. Aalajangersagaq taamaallaat kommunit klubbiinuinnaq tunngavoq.
§ 18, imm. 2-mut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaannillu aalajangersarneqarsinnaapput.
§ 19, imm. 1-imut.
Aalajangersagaq taamaallaat kommunit klubbiinuinnaq tunngavoq.
§ 19, imm. 2-mut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaannillu aalajangersarneqarsinnaapput.
§ 20, imm. 1-imut.
Aalajangersagaq taamaallaat klubbinut kommuninit pigineqanngitsunut atuuppoq.
§ 20, imm. 2-3-mut.
Klubbit sunngiffimmi sukisaarsaartarfiit kommuninit pigineqanngitsut akuerineqassagunik piumasaqaatinik sunik naammassinnissimanissaannut kiisalu nakutilliisussaatitaanerup qanoq ingerlanneqarnissaanut kommunalbestyrelsip aalajangiinissaa apeqqutaassaaq, tassa Naalakkersuisut tamatumunnga tunngasunik aalajangersagaliornissaata tungaannut.
§ 20, imm. 4-mut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaannilluunniit aalajangersarneqarsinnaapput.
§ 21-mut.
Meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffii nassuiarneqarput.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermik ingerlataqarneq pillugu peqqussutaasumut maannamut atuuttumut naleqqiullugu qassinik ukioqarnissamik killiliussaq nutaartaavoq, taanna 25-nik ukioqarnissamiit 30-nik ukioqarnissamut qaffanneqarmat tipsimit lottomillu aningaasaliissutinik pissarsinissamut danskit malittarisassaannut naapertuuttunngortitsiniarluni.
§ 22-mut.
Nuna tamakkerlugu meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiisa allaffissornikkut ingerlanneqarnerinut aamma aningaasartuutinut suliniaqatigiiffiit ulluinnarni sulinerinut attuumassuteqartunut Naalakkersuisut tapiissuteqarsinnaapput. Suliniaqatigiiffiup peqatigiiffiulluunniit ilaa meeqqanut inuusuttunullu sammisassaqartitsippat, meeqqanut inuusuttunullu tunngasortaa naapertorlugu tapiissuteqartoqarsinnaavoq.
§ 23-mut.
Najukkani meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiisa allaffissornikkut ingerlatsinerinut aammalu aningaasartuutinut suliniaqatigiiffiit ulluinnarni sulinerinut attuumassuteqartunut kommunit tapiissuteqarsinnaapput. Suliniaqatigiiffiup peqatigiiffiulluunniit ilaa meeqqanut inuusuttunullu sammisassaqartitsippat, meeqqanut inuusuttunullu tunngasortaa naapertorlugu tapiissuteqartoqarsinnaavoq.
§ 24-mut.
Aalajangersagaq § 26-mut nallersuunneqassaaq taaneqarlunilu nuna tamakkerlugu timersornermut tapiissuteqarnissamut Naalakkersuisut periarfissaqartut. Aalajangersagaq § 25-mut atatillugu isigineqassaaq, tassani pineqarmat piukkunnartunut timersullammannullu tapiissuteqartarneq. Taamaalilluni § 24 malillugu tapiissuteqartarneq timersornernut allanut tamanut tunngatitaavoq, tassalu, timersornernut tamanit peqataaffigineqarsinnaasunut, innarluutillit timersornerinut, meeqqat timersornerinut, utoqqaat timersornerinut il.il.
Naalakkersuisut tapiissutaat kattuffimmut aammalu ataatsimoortumik aningaasaliissutitut tunniunneqassammata, tassa imaappoq killissarititaasut iluanni aningaasaliissutitut, taamaaliortoqarpoq timersuutit assigiinngitsut aammalu timersornikkut ingerlatat assigiinngitsut akornanni tulleriiaarinerup timersortartut namminneq akornanni suliarineqartarnissaa qulakkeerniarlugu.
Aalajangersakkakkut periarfissiisoqarpoq nuna tamakkerlugu kattuffinnut assigiinngitsunut arlalinnut tapiissuteqartoqartarsinnaanissaanut.
§ 25-mut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermik ingerlataqarneq pillugu peqqussutaasumut maannamut atuuttumut naleqqiullugu nutaartaasoq tassaavoq, Naalakkersuisut maanna piukkunnaatilinnut timersullammannullu tapiissuteqarsinnaalermata, tamannalu ullumikkut timersortartunut piumasaqaatit sakkortunerulernerisa kinguneraat.
Naalakkersuisut tapiissutaat kattuffimmut aammalu ataatsimoortumik aningaasaliissutitut tunniunneqassammata, tassa imaappoq killissarititaasut iluanni aningaasaliissutitut, taamaaliortoqarpoq timersuutit assigiinngitsut aammalu timersornikkut ingerlatat assigiinngitsut akornanni tulleriiaarinerup timersortartut namminneq akornanni suliarineqartarnissaa qulakkeerniarlugu.
§ 26-mut.
Aalajangersagaq § 24-mut nallersuunneqassaaq, najukkamilu timersornermut tapiissuteqarnissamut kommunit periarfissaat pineqarlutik.
Ilitsersuisut aningaasarsiaqartinnerata saniatigut angalanernut, ininut atortunullu assigiinngitsunut atatillugu aningaasartuutit matussusernissaannut ilaatigut tapiissuteqartoqarsinnaavoq.
§ 27-mut.
Killiliineq eqqarsaatigineqarpoq ima pissasoq nuna tamakkerlugu timersoqatigiiffiit kattuffi kapitali 5 naapertorlugu meeqqanut inuusuttunullu sammisassaqartitsinerit annertussusii tun-ngavigalugit tapiiffigineqarsinnaasut.
§ 28, imm. 1-imut.
Timersornermut nipilersornermullu højskolimiinnermut kiisalu højskolini allatigut mernguernartunik sammisanik neqerooruteqarfiusumiinnernut taamaallaat tapersiisoqarsinnaavoq. Høj-skolimiinnernut allanut tapiissuteqartarneq Oqaatsinik Pikkorissarfik aamma folkehøjskolit pillugit inatsisitigut malittarisassaqartitaavoq.
§ 28, imm. 2-imut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaannilluunniit aalajangersarneqarsinnaapput.
§ 29-mut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermik ingerlataqarneq pillugu peqqussutaasumut maannamut atuuttumut naleqqiullugu nutaartaasoq tassaavoq, najukkami katersugaasiveqarnermik ingerlatsinerup ilanngunneqarnera, taanna maannamut kulturimut atuartitsinermullu tunngasut siulersorneqarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 8, 7. maj 1988-imeersoq naapertorlugu malittarisassaqarpoq.
Pissutissaqartinneqarsimavortaaq erseqqissassallugu atuagassaqartitsineq taamatuttaaq aviisinik quppersakkanillu suliaqarneq aammattaaq kulturikkut ingerlatsinermut inunnillu qaammarsaanermut ilaatinneqarsinnaammata taamatuttaaq isiginnaartitsineq, erinarsornerit nipilersornerillu eqqarsaatigalugit.
§ 30, imm. 1-imut.
Aalajangersakkami tulleriiaarlugit allattorneqarput suut Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu tapersiiffigisinnaaneraat. Sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu peqqussutaasumut maannamut atuuttumut naleqqiullugu nutaartaasoq tassaavoq, najukkami katersugaasiveqarnermik ingerlatsinerup nr. 8-mi ilanngunneqarnera, taanna maannamut kulturimut atuartitsinermullu tunngasut siulersorneqarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 8, 7. maj 1988-imeersoq naapertorlugu malittarisassaqartitaagaluarpoq.
Tapersiisarnermik oqarnermi tapersiissutit suugaluartulluunniit taamatuttaaq tapiissutit eqqarsaatigineqarput.
§ 30, imm. 2-mut.
Nutaartaavortaaq Naalakkersuisut tapiissutaat aammattaaq pingaartumik inuussutissarsiutigalugu ingerlatanut tapiissutigineqarsinnaalermata, tamannalu inuussutissarsiornermut saakkiartuinnarnerup kinguneraa.
§ 30, imm. 3-mut.
Sammisat, eqqumiitsuliortut il.il. ataasiakkaat tapiissutinik allatigulluunniit tapersiissutinik pissarsitinneqartut piviusumik tunngaveqarnissamik tamatigoortuunissamillu piumasaqaatinik malinninnissaannik aalajangersagaq isumaqanngilaq. Akerlianilli ataatsimoortumik kulturikkut ingerlatsilluni inunnillu qaammarsaalluni neqeroorutit tamatigoortuunissaat pisortat oqartussaasut tapersiissuteqartut qulakkeerniassavaat. Tamanna isumaqarpoq, kulturikkut ingerlatsilluni inunnillu qaammarsaalluni sulinerup iluani piviusumik tunngaveqarnissamik tamatigoortuunissamillu piumasaqaatit nalilerneqarnerat pineqartup iluani sammisat tamakkiisut tunuliaqutaralugit pisassasoq. Tamatuma saniatigut tamatigoortuunissamik piumasaqaatit isumaqarput, innuttaasuni pisariaqartitsisoqarpat ilinniakkanut assigiinngitsunut sammisut tamarmik, pineqartut assigiinngitsut tamarmik sammisallu assigiinngitsut tamarmik iluaquserneqassasut. Naleqquttumik pisariaqartitsineq ilaatigut nalilerneqarsinnaavoq innuttaasut amerlassusaat, maannamullu sammisaqartitsisimanerup annertussusaa tunngavigalugit. Innuttaasut sapinngisamik assigiinngiiaartunik neqerooruteqarfiginissaat kommunit anguniassavaat.
Suliaarineqartup qaammarsaanermut eqqumiitsuliornermulluunniit tunngasuunissaanik piumasaqaat, § 30, imm. 2-mi aamma 4-mi piviusumik tunngaveqarnissamik tamatigoortuunissamillu piumasaqaatinut nallersuunneqassaaq.
§ 30, imm. 4-mut.
Peqatigiiffilerineq kapitali manna naapertorlugu tapiiffigineqartartoq, naalakkersuinikkut ingerlatsinermut, upperisarsiornermut imaluunniit sulisartut peqatigiiffeqarnerannut tunngasunik imaqassanngilaq. Peqatigiiffiilli naalakkersuinermik ingerlatsinermik, upperisarsiornermik imaluunniit sulisartut peqatigiiffeqarnerannik siunertaqartut sulinerannut tapiissuteqartoqarsinnaavoq, suliarineqartut taamatut imaqanngippata. Taamatuttaaq ininik assigisaannillu attartortitsilluni naalakkersuinermik ingerlatsinermut, upperisarsiornermut imaluunniit sulisartut peqatigiiffeqarnerannut tunngatillugu siunertanut peqatigiiffilerinernut allanutulli piumasaqaatitalerlugit tapersiisoqarsinnaavoq.
§ 31-imut.
Malittarisassat nalunaarutinngorlugit assigisaannilluunniit aalajangersarneqarsinnaapput.
§ 32, imm. 1-imut.
Init il.il. pisariaqartinneqartut akeqanngitsumik atugassanngortinneqarnissaannik piumasaqaateqarnermut pissutaavoq matumani pingaarnerusutigut sammisat kommunimit suliarineqartartut pineqarmata.
§ 32, imm. 2-mut.
Meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiivinut init silamilu ingerlatsiviit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 20, 27. september 1988-imeersoq takuuk.
§ 33, imm. 1-imut.
Meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiivinut init silamilu ingerlatsiviit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 20, 27. september 1988-imeersoq takuuk.
§ 33, imm. 2-3-mut.
Tapiissuteqartoqarnissaanik taamaattoqassappallu aningaasanik qanoq amerlatigisunik toqqarlugu isumaqatigiissuteqartoqarsimanissaanut taanna tunngavoq.
§ 34, imm. 1-3-mut.
Aaqqissuussineq Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Pisortaqarfimmit allaffissornikkut aqunneqarpoq.
§ 35-mut.
Aaqqissuussineq Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Pisortaqarfimmit allaffissornikkut aqunneqarpoq.
§ 36-mut.
Aalajangersagaq taanna malillugu Naalakkersuisut paasissutissanik sunik kommunalbestyrelsimit pissarsiniarsinnaanerannut Naalakkersuisut tamanna pillugu aalajangiinerat apeqqutaassaaq.
§ 37, imm. 1-imut.
Aalajangersagaq manna meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 1, 6. juni 1997-imeersumi § 53, imm. 1-imut naapertuuppoq. Naalakkersuisut aamma kommunip ataatsip arlaqartulluunniit akornanni suliassanik nuussisoqarnissaanik isumaqatigiissuteqartoqartillugu suliassat suut nuunneqassanersut erseqqissaatigineqartassaaq.
§ 37, imm. 2-mut.
Maannakkutut kommuninut agguataarisoqarsimatillugu matumani Pituffik kisimi pineqarsinnaavoq.
§ 38-mut.
Aalajangersagaq manna naapertorlugu eqqarsaatigineqarpoq ilaatigut aalajangersarneqassasoq, peqqussummi aalajangersakkat naapertorlugit tapiiffigineqarnissamut peqatigiiffimmut suut piumasaqaataasinnaanersut, assersuutigalugu malittarisassat, naatsorsuutit, siunertaq siulersuisullu eqqarsaatigalugit.
§ 39, imm. 1-imut.
Aalajangersakkakkut periarfissaqalerpoq misileraanissamik akuersissuteqarsinnaaneq, taamaanngippat taakku peqqussummut akerliussagaluarmata.
§ 39, imm. 2-mut.
Tapiissuteqartoqarnissaanik taamaattoqassappallu aningaasanik qanoq amerlatigisunik toqqarlugu isumaqatigiissuteqartoqarsimanissaanut taanna tunngavoq.
§ 40-mut.
Peqqussutaasimasumut naleqqiullugu nutaartaavoq kommunalbestyrelsit ilaasa aalajangiineri pillugit Naalakkersuisunut naammagittaalliuuteqarnissamut nalinginnaasumik aqqutissaarummat. Allannguinermut tunngavigineqarpoq maannamut malittarisassaasut naapertorlugit nalinginnaasumik Inatsisartut Ombudsmandiannut naammagittaalliuuteqarnissamut aqqutissaqarmat, taassumalu misissortarpaa suliamik ingerlatsinermi malittarisassat nalinginnaasut malinneqarsimanersut.
§ 41-mut.
Piffissaq atuutilerfissaa imatut aalajangersarneqarpoq, peqqussummi aalajangersakkat, kommunini sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut ataatsimiititaliat atorunnaarsinneqarnissaat ilanngullugu, sapinngisamik piaarnerpaamik atuutilersinnaanngorlugit.
§ 42, imm. 1-2-mut.
Sunngiffimmi sammisaqartitsineq pillugu peqqussut aamma kulturimut atuartitsinermullu tunngasut siulersorneqarnerat pillugu peqqussut, taassumalu ilaa meeqqat atuarfiannut tunngasoq 1. august 1997-imi atorunnaarsinneqartoq, peqqussutip massuma taarserpai. Taamaattorli sunngiffimmi sammisassaqartitsinermik ingerlataqarneq pillugu peqqussummi meeqqat atuarfianni ilinniartitsissutinik ataasiakkaanik ilinniartitsineq pillugu aalajangersakkat atorunnaarsinneqarnissartik tikillugu atuutiinnassapput, imaluunniit maanna meeqqat atuarfiat pillugu iluarsartuusseqqinnermut atasumik aalajangersakkanik nutaanik taarserneqarnissartik tikillugu.
§ 42, imm. 3-mut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut ataatsimiititaliat maannamut atuuttut siunnersuut naapertorlugu 2002-mi juuli tikillugu ingerlasussaammata, taamaalippat atorunnaarsinneqassallutik, tamatuma peqatigisaanik sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut ataatsimiititalianik qinersisarneq pillugu nalunaarut atorunnaarsinneqassaaq.