Samling

02FM/01.25.01-23 Forslag til Landstingsforordning om folkehøjskoler. Fra Landsstyremedl. for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

1. marts 2002 FM 2002/23

Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xxxxxx 2002 om folkehøjskoler

I medfør af § 2 i lov nr. 609 af 23. december 1980 om folkehøjskoler i Grønland fastsættes:

Formål og optagelse af elever

§ 1. Folkehøjskoler tilbyder voksne elever en almendannende undervisning og kan inden for denne give enkelte fag eller faggrupper en fremtrædende plads.

Stk. 2. Folkehøjskoler kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, tilbyde rettighedsgivende undervisning efter regler fastsat af Landsstyret.

§ 2. Folkehøjskoler optager elever til højskoleophold. Landsstyret kan efter indhentet udtalelse fra folkehøjskolerne fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning og optagelse af elever samt uddannelsesstøtte, herunder udbetaling af uddannelsesstøtte.

Ledelsen

§ 3. Folkehøjskoler drives som selvejende institutioner, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.

§ 4. Bestyrelsen fastlægger retningslinier for folkehøjskolens virksomhed og for dens udvikling på længere sigt. Bestyrelsen fastlægger aktivitetsplaner, og har ansvaret for, at de er i overensstemmelse med formålet, jf. § 1.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen for folkehøjskolen.

Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder en vedtægt for folkehøjskolen og en forretningsorden for bestyrelsens virksomhed.

§ 5. Forstanderen har det pædagogiske ansvar og varetager den daglige ledelse af folkehøjskolen. Forstanderen skal sikre, at virksomheden ledes efter de herom gældende regler og de af bestyrelsen fastsatte retningslinier.

Stk. 2. Forstanderen ansætter og afskediger folkehøjskolens medarbejdere.

Godkendelse af folkehøjskoler

§ 6. Folkehøjskoler skal for at kunne opnå tilskud efter denne Landstingsforordning være godkendt af Landsstyret og opfylde tilskudsbetingelserne, jf. §§ 8-10.

Stk. 2. Landsstyret kan godkende folkehøjskoler, såfremt

1) vedtægten er godkendt af Landsstyret og

2) folkehøjskolen råder over egnede lokaler og det fornødne udstyr.

Stk. 3. Vedtægten for folkehøjskolen skal indeholde:

1) Den selvejende institutions navn.

2) Den kommune, hvor den selvejende institution har hjemsted.

3) en selvejende institutions formål.

4) Størrelse af den selvejende institutions aktiver og egenkapital ved oprettelsen.

5) Særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stifteren eller andre.

6) Sammensætning og antallet af bestyrelsesmedlemmer, hvorledes de udpeges samt funktionsperiode.

7) Regler for regnskabsaflæggelse.

8) Anvendelse af overskud.

§ 7. Landsstyret kan tilbagekalde en godkendelse, hvis folkehøjskolen ikke længere opfylder betingelserne i § 6. Landsstyret kan endvidere tilbagekalde en godkendelse, hvis folkehøjskolens undervisning eller øvrige forhold findes åbenbart i strid med bestemmelserne i § 1.

Stk. 2. Tilbagekaldelse af godkendelse efter stk. 1, 2. pkt kan kun ske når mindre vidtgående tiltag er forsøgt.

Tilskud

§ 8. Landsstyret yder, inden for et på finansloven fastsat beløb, tilskud til godkendte folkehøjskoler under følgende betingelser:

1) Folkehøjskolernes forstandere og lærere skal være aflønnet efter reglerne for en tilsvarende stilling inden for Landsstyrets forhandlingsområde. De øvrige ansættelsesvilkår skal være skriftligt aftalte.

2) Folkehøjskolen skal over for Landsstyret have godtgjort, at der er sikret dem en passende pension.

3) Bestyrelsen fremsender årsberetning samtidig med regnskabsaflæggelse og budget.

4) Folkehøjskolens aktivitetsplan skal være godkendt af Landsstyret.

§ 9. Landsstyret yder, inden for et på finansloven fastsat beløb, tilskud til folkehøjskoler,

1) der mindst gennemfører 36 ugers tilskudsberettigede undervisningsvirksomhed,

2) undervisningen skal tilrettelægges som højest 2 folkehøjskoleophold,

3) et ophold skal mindst have en varighed af 13 uger og

4) der skal mindst være 20 årselever inden for den tilskudsberettigede undervisningsvirksomhed.

Stk. 2. Ved en årselev forstås en elev i 36 uger inden for ét år.

Stk. 3. Tilskuddet beregnes på grundlag af antal årselever og antal tilskudsberettiget undervisningsuger.

Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler om beregning af tilskud, udbetaling og forvaltning af tilskud til folkehøjskolerne, herunder reduktion i tilskuddet ved mindre antal årselever og mindre antal gennemførte undervisningsuger.

§ 10. Folkehøjskoler disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af landskassens tilskud og øvrige indtægter under et. Det er dog en betingelse, at den undervisning, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og for det antal elever, der er ydet tilskud til. Folkehøjskoler kan overføre uforbrugte midler til efterfølgende regnskabsår.

§ 11. Landsstyret kan yde tilskud til kurser til fortsat uddannelse af folkehøjskolernes forstandere og lærere.

Stk. 2. Landsstyret kan yde tilskud til aflønning af forstandere og lærere, der har hel eller delvis tjenestefri under fortsat uddannelse.

Uddannelsesstøtte

§ 12. Elever på tilskudsberettigede folkehøjskoleophold af mindst 13 ugers varighed modtager uddannelsesstøtte i henhold til reglerne i bekendtgørelse om uddannelsesstøtte. Dog ydes der kun uddannelsesstøtte i form af frirejse til eleven ved start, afbrydelse og afslutning af opholdet samt stipendium fratrukket kost og logi.

Stk. 2. Efter indstilling fra bestyrelsen for de godkendte folkehøjskoler fastsætter Landsstyret en ugentlig elevbetaling for folkehøjskoleophold af mindst 13 ugers varighed.

Stk. 3. Efter samråd med De Grønlandske Kommunernes Landsforening fastsætter Landsstyret, i hvilket forhold den i stk. 2 godkendte elevbetaling skal dækkes af eleven og dennes hjemkommune.

Tilsyn

§ 13. Landsstyret fører tilsyn med folkehøjskolerne og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette formål.

Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om tilbagebetaling og ophør af tilskud.

Forsøgsvirksomhed

§ 14. Landsstyret kan fravige Landstingsforordningens bestemmelser i det omfang, dette er påkrævet for at fremme forsøgsvirksomhed inden for Landstingsforordningens område.

Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

§ 15. Landstingsforordningen træder i kraft den 1. januar 2003 og samtidig ophæves Landstingsforordning nr. 1 af 16. oktober 1980 om folkehøjskoler.

Stk. 2. Folkehøjskoler der er godkendt i henhold til Landstingsforordning nr. 1 af 16. oktober 1980 om folkehøjskoler anses for godkendt, dog skal folkehøjskolernes bestyrelse senest den 1. marts år 2003 have fremsendt vedtægter til godkendelse ved Landsstyret.

Grønlands Hjemmestyre, xx. xxxx 2002.

Jonathan Motzfeldt                                /                 Lise Lennert

Bemærkninger til forslag til Landstingforordning nr. xx af xx.xx 2002 om folkehøjskoler

Almindelige bemærkninger.

Baggrund for forslaget:

Folkehøjskolerne i Grønland bliver administreret efter Landstingsforordning nr. 1 af 16. oktober 1980 om folkehøjskoler, som er vedtaget med hjemmel i Lov nr. 609 af 23. december 1980 om folkehøjskoler i Grønland. Ved vedtagelsen af dette forordningsforslag vil forordningen fra 1980 blive ophævet.

Forordningsforslaget bygger på den nugældende forordnings formål, og folkehøjskole tanken er dermed blevet fastholdt. Ændringsforslagene er således tilpasninger til forholdene i dag. Da ændringsforslaget bliver uddybet og forklaret under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, vil der kun blive knyttet kortfattede bemærkninger om baggrunden for forordningsforslaget her i de almindelige bemærkninger.

Den nugældende Landstingsforordning om folkehøjskoler er fra 1980 og der er sket meget siden forordningen blev vedtaget. Uddannelsesområdet har ændret sig, der er vedtaget en del forordninger og bekendtgørelser inden for hele uddannelsesområdet, og nye bestemmelser har ændret på praksis for bevilling af uddannelsesstøtten. Landstingsforordningen om folkehøjskoler fra 1980 kan derfor betegnes som forældet både med hensyn til terminologi, elevstøtte og bevillingsreglerne til folkehøjskolerne. Det er derfor på sin plads, at revidere og ajourføre de enkelte bestemmelser.

De to folkehøjskoler i Grønland; Knud Rasmussenip Højskolia og Sulisartut Højskoliat har da også allerede i starten af 90´erne ønsket at få forordningen tilpasset. Der har været afholdt flere møder vedr. forordningen i løbet af 90´erne. Arbejdet med revisionen af forordningen blev dog først intensiveret i 1998.

Sideløbende med revisionen af forordningen har der været en del drøftelser af idrætslige aktiviteter, musikskole samt uddannelse i kunsthåndværk på de to højskoler. Derudover har der været tanker fremme om, at højskolerne også kan bruges til at få unge uddannelsessøgende bedre rustet til en egentlig uddannelse, ved f.eks. at forbedre skolekundskaber igennem et højskoleophold. Alle disse mulige tiltag er der taget højde for i forordningsforslaget.

Det væsentligste ved folkehøjskolebegrebet er almendannende undervisning af voksne. Direktoratet har i de seneste år set sig nødsaget til at indskærpe over for højskolerne, at kurser, der ønskes godkendt som tilskudsberettiget, skal opfylde formålsparagraffen, dvs. have et almendannende indhold. Baggrunden er, at Direktoratet har set eksempler på, at flere afholdte kurser var lukkede kurser, eksempelvis for fagbevægelsen. Som følge heraf har Direktoratet afholdt møder med begge højskolers forstandere og repræsentanter fra deres respektive bestyrelser, og er nået til enighed om formålsparagraffen.

Forslagets indhold:

De væsentligste ændringer i forordningsforslaget vedrører bestemmelserne om højskolernes økonomi. Såvel højskolerne som Direktoratet har i en årrække haft problemer med disse bestemmelser. Allerede under Landstingsforhandlingerne i 1980 blev højskolernes økonomiske situation drøftet, ved bl.a. at gøre opmærksom på, "at der må findes en økonomisk ordning for højskolevirksomheden, at skolerne ikke kan blot eksistere, men også virke ved normal og fornuftig drift, uden at de hele tiden skal bruge en masse tid og kræfter for at klare økonomien".

Reglerne om støtte til elever på højskoleophold er væsentligt ændret i det foreliggende forslag. I de senere år har der været ydet en støtte svarende til stipendium fratrukket kost og logi til højskoleelever uden for Grønland dvs. 1850 kr/mdr. Disse regler har været gældende for såvel sproghøjskoleelever som elever på idræts- og musiske højskoleophold. Bevillingen til idræts- og musiske højskoleophold uden for Grønland er placeret på finanslovskonto 40.13.50 og 40.13.60.

Indkomne bemærkninger:

Forslaget har været sendt til høring ved de 2 højskoler, KANUKOKA og samtlige direktorater de indkomne bemærkninger er indarbejdet i nærværende forslag.

Der har været afholdt møder med både højskolerne og KANUKOKA som alle kan tilslutte sig forslaget i den foreliggende form.

Lovkontorets bemærkninger er indarbejdet i forslaget.

Økonomiske konsekvenser:

Som nævnt ovenfor, er støttereglerne ændret væsentligt, idet elever på højskoleophold efter denne forordning kan få uddannelsesstøtte.

Der er 40 årselever i alt på de to højskoler. Højskolerne kan gennemfører undervisning som enten 2 hold af kortere varighed eller som et hold i 36 uger i alt. Dette vil svare til at eleverne er berettiget til støtte i ca. 8 måneder.

Hvis højskolerne tilrettelægger opholdene som 2 gange 18 uger skal en årselev have bevilget 2 returrejser. Udgifterne for en returrejse pr. elev er anslået til 5.000 kr.

8 måneder støtte af 1.850 kr. til 40 årselever 0,6 mio

2 hold af 40 elever á 5.000 kr 0,4 mio

Udgifterne i alt 1,0 mio

Rejseudgifterne til elevrejser bliver i den eksisterende ordning afholdt over bevillinger til højskolerne på finanslovskonto 40.12.12.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget bliver på i alt 1,0 mio kr.

Det afsatte tilskud til højskoler på finanslovenskonto 40.12.12 vil fremover blive delt ligeligt mellem de 2 højskoler, såfremt de hver har 20 årselever og gennemfører 36 ugers tilskudsberettigende aktiviteter.

Hvis højskolen ikke har 20 årselever vil der ske en reduktion af tilskuddet i forhold til det antal årselever de har haft og i forhold til de antal undervisningsuger de har gennemført.

Den nye beregning af tilskuddet til højskolerne medfører ikke nogen økonomiske konsekvenser for konto 40.12.12.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Til § 1, stk. 1

Bestemmelsen i stk. 1 er identisk med bestemmelsen i § 1, stk. 1 i bemyndigelsesloven - lov nr. 609 af 23. december 1980 om folkehøjskoler i Grønland og fastsætter, at folkehøjskoler skal tilbyde voksne elever en almendannende undervisning, dog således at enkelte fag eller faggrupper kan gives en fremtrædende placering inden for rammerne af hovedformålet. Folkehøjskolerne kan eksempelvis tilbyde ophold hvor musiske-, idrætslige- eller kunstfag for en fremtræden rolle i relation til hovedformålet - almendannende undervisning. Formålet med folkehøjskolerne er at give befolkningen mulighed for almen undervisning inden for det kulturelle, uddannelses- og forskningsmæssige område og ved hjælp af undervisningen blive en del af den generelle folkeoplysningen. Ved den almendannende undervisning vil folkehøjskolerne være en del af befolkningens muligheder for et videns løft. Almendannende står i modsætning til en specifik kompetencegivende undervisning.

Til § 1, stk. 2

Landsstyret bemyndiges til at fastsætte regler om, at folkehøjskoler i særlige tilfælde kan tilbyde rettighedsgivende undervisning. Begrebet rettighedsgivende er en afskrift af bemyndigelsesloven. Der er ingen forskel på begrebet rettighedsgivende - og kompetencegivende undervisning. Landsstyrets bemyndigelse vil dog grundet hovedformålet i stk. 1 være begrænset til kompetencegivende undervisning af almendannende karakter, det vil som udgangspunkt sige folkeskolens afgangsprøve og folkeskolens udvidede afgangsprøve.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til den eksisterende § 11, men er givet et lidt andet indhold. Bestemmelsen bemyndiger Landsstyret til at fastsætte regler om fremgangsmåden ved optagelse og udbetaling af elevstøtte. Den eksisterende bestemmelse bemyndiger Landsstyret til at fastsætte regler om ansøgning om elevstøtte og om udbetaling. Forslaget giver Landsstyret bemyndigelse til at fastsætte regler om optagelse på folkehøjskoler, det er hensigten, at det via Landsstyrets bemyndigelse skal sikres, at der sker en geografisk fordeling af de elever, der optages på folkehøjskolerne.

Landsstyret er endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om udbetaling af elevstøtte. Det er hensigten at de længerevarende ophold, der skal finansieres af landskassen, skal forvaltes af folkehøjskolerne, men dette vil kræve en aftale mellem uddannelsesstøtteforvaltning og den enkelte folkehøjskole, idet de er selvejende institutioner. Bemyndigelsen i forslaget giver mulighed for, at der kan fastsættes retningslinier for de aftaler som forvaltningen kan indgå med folkehøjskolerne. Før Landsstyret fastsætter regler skal der indhentes udtalelse fra folkehøjskolerne.

Til § 3

Det fastslås, at folkehøjskoler skal drives som selvejende institutioner. Bestemmelsen skal sammenholdes med § 5, hvoraf det fremgår, at det pædagogiske ansvar påhviler forstanderen, alt andet ansvar påhviler bestyrelsen. Bestyrelsen vil være ansvarlig over for Landsstyret i forhold til de aktiviteter, der er bevilget midler til fra landskassen, se også bemærkningerne til § 10 og § 13.

Til § 4, stk. 1

Bestemmelsen omhandler nogle af bestyrelsens opgaver, blandt andet er det fremhævet, at bestyrelsen fastlægger aktivitetsplaner. I praksis er det folkehøjskolen, der udarbejder aktivitetsplaner for en given periode, eksempelvis for et år af gangen. Disse planer skal godkendes af bestyrelsen. Desuden skal bestyrelsen fastlægge retningslinier for folkehøjskolens virksomhed, på såvel kort som langt sigt. Bestyrelsen skal udarbejde retningslinier for folkehøjskolens udvikling.

Bestyrelsen er ansvarlig over for Landsstyret, at aktiviteterne er i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, herunder at undervisning skal være almendannende, jf. § 1.

Til § 4, stk. 2

Dette er en ny bestemmelse. I den eksisterende forordning er det bestyrelsen, der ansætter forstanderen efter godkendelse af landsstyremedlemmet for kultur og undervisning. Bestyrelsen har i forslaget fået tillagt såvel ansvar som kompetence til ansættelse af forstanderen.

Til § 4, stk. 3

Bestemmelsen er ny og præciserer, at det er bestyrelsen, der udarbejder en vedtægt. Det er også bestyrelsen, der indstiller vedtægten til godkendelse i henhold til § 6, stk. 2. Endvidere er det præciseret, at bestyrelsen skal udarbejde en forretningsorden for dens virksomhed. Baggrunden herfor er et ønske om at sikre kvalitet i bestyrelsens arbejde.

Til § 5, stk. 1

Bestemmelsen præciserer, at det er forstanderen der har det pædagogiske ansvar, og skal sørge for implementeringen af bestyrelsens beslutninger igennem den daglige ledelse. Desuden har forstanderen en forpligtelse til at lede virksomheden i overensstemmelse med de gældende regler og retningslinier.

Til § 5, stk. 2

Dette er en ny bestemmelse, som fastslår, at det er forstanderen, der har ansættelses- og afskedigelseskompetencen i forhold til alt personale på folkehøjskolen. Da det er forstanderen, der er ansvarlig over for bestyrelsen for implementeringen af bestyrelsen beslutninger, er det mest hensigtsmæssigt, at det også er forstanderen, der vælger hvilket personale herunder personale sammensætning, der skal ansættes. Således at forstanderen kan sikre sig de mest optimale ressourcer til løsningen af opgaverne.

Til § 6, stk. 1

For at kunne opnå tilskud efter nærværende forordning skal folkehøjskoler være godkendt af Landsstyret og opfylde tilskudsbetingelserne i §§ 8-10. Der er såvel foretaget en præcisering som en redaktionel ændring fra den eksisterende lovgivning. Den redaktionelle ændring er, at det tidligere var Kultur- og Undervisningsdirektionen, der godkendte folkehøjskoler. Præciseringen er henvisningen til tilskudsbetingelserne, således at det tydeligt fremgår, at der er to led for at opnå tilskud fra landskassen. Først skal folkehøjskolen godkendes og derefter skal det undersøges om den opfylder tilskudsbetingelserne.

De to eksisterende folkehøjskoler, Knud Rasmussenip Højskolia i Sisimiut og Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq forudsættes at være godkendt i henhold til denne forordning. Bestyrelserne skal dog inden den 1. marts fremsende vedtægterne til godkendelse, for derved at kontrollere at de er i overensstemmelse med denne forordningens bestemmelser.

Til § 6, stk. 2

Bestemmelsen fastsætter Landsstyrets rammer for godkendelse af folkehøjskoler. Landsstyret kan kun godkende folkehøjskoler når de to i paragraffen nævnte betingelser er opfyldt.

Det eksisterende stk. 2 om godkendelse af kapacitetsmæssige udvidelser er ophævet, grundet de nye regler om tilskud til folkehøjskoler.

I den eksisterende forordning skal forstanderen være godkendt af landsstyremedlemmet for kultur og undervisning. Dette er ændret således, at det bliver bestyrelsen, der ansætter og afskediger forstanderen for folkehøjskolen, hvilket er begrundet i følgende forhold. For det første er det almindelig praksis, at bestyrelsen for selvejende institutioner har kompetencen til at ansætte og afskedige lederen for institutionen, for derigennem at underbygge og præciserer bestyrelsen ansvar og kompetence, for det andet at undgå politisk udpegede forstandere, og for det tredje er det forstanderen, der er økonomisk ansvarlig over for bestyrelsen, og bestyrelsen der er ansvarlig over for Landsstyret i relation til de aktiviteter som landskassen yder tilskud til.

Endvidere er betingelsen i den eksisterende forordning om godkendelse af kursusplan flyttet til kapitlet om tilskud, hvor kursusplan kaldes aktivitetsplan.

Til § 6, stk. 3

Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen er en minimums bestemmelse, bestyrelsen kan derfor indarbejde andre relevante emner i vedtægten. Eksempelvis vil bestyrelsens forretningsorden kunne indarbejdes i vedtægten.

Til § 7, stk. 1

Der er kun sket redaktionelle ændringer. Kultur og undervisningsdirektionen er ændret til Landsstyret.

Til § 7, stk. 2

Bestemmelsen er ændret i forhold til den eksisterende forordning. I den gældende forordning kan tilbagekaldelse kun ske efter forhandling med den pågældende folkehøjskoles bestyrelse. Dette er ændret, således at Landsstyret skal fremsætte mindre vidtgående påbud om afhjælpning af de forhold, der er i strid med formålet med folkehøjskoler, inden Landsstyret skrider til en tilbagekaldelse af godkendelsen.

Til § 8

Der er foretaget indholdsmæssige ændringer i tilskudsbetingelserne. § 6, stk. 1, nr. 1 og 2 i den gældende Landstingsforordning er udgået, da tilskuddet tildeles efter andre kriterier, jf. § 8-10.

I den eksisterende forordning sker aflønningen af forstander og lærere efter regler fastsat af landsstyremedlemmet for kultur og undervisning. Denne bestemmelse er blevet tilrettet således at forstandere og lærere aflønnes efter reglerne for en tilsvarende stilling inden for Landsstyrets forhandlingsområde.

Derudover er der indsat betingelser om, at bestyrelsen skal aflægge en årsberetning samtidig med regnskabaflæggelsen. Årsberetningen vil være et godt redskab for tilsynsmyndigheden for at følge udviklingen på folkehøjskolen.

Til § 9, stk. 1

Betingelserne for at opnå tilskud er, at folkehøjskolen gennemfører 36 ugers tilskudsberettigende undervisningsvirksomhed fordelt på højest 2 folkehøjskoleophold. Endvidere er det en betingelse, at et ophold mindst skal have en varighed af 13 uger. Baggrunden for, at det er fastsat til 13 uger, er et ønske om en sammenhæng med reglerne om uddannelsesstøtte, idet der kun ydes uddannelsesstøtte til uddannelser af over 3 måneders varighed.

Derudover er betingelsen for tilskud, at den enkelte folkehøjskole mindst har 20 årselever.

Til § 9, stk. 2

En definitionsbestemmelse der fastslår, at en årselev er en elev i 36 uger. Eksempelvis kan en folkehøjskole have 30 elever i 18 uger, hvilket svarer til 15 årselever, og på næste ophold have 10 elever i 18 uger, hvilket svare til 5 årselever. En sådan folkefolkehøjskole vi opnå tilskud.

Til § 9, stk. 3

Bestemmelsen præciserer, at tilskuddet beregnes ud fra antal årselever og antal gennemførte tilskudsberettiget undervisningsuger. Landsstyret fastsætter de nærmere regler for beregningen af tilskuddet med hjemmel i § 9, stk. 4. Det er hensigten, at reglerne for beregningen af tilskuddet til at de 2 folkehøjskoler, skal svare til det på finansloven afsatte beløb, såfremt de opfylder betingelserne i § 9, stk. 1.

Til § 9, stk. 4

Landsstyret bemyndiges til at fastsætte regler om udbetaling og forvaltning af tilskuddet. Landsstyret ønsker at fastlægge nogle rammer og procedurer, der giver Landsstyret mulighed for at foretage den nødvendige kontrol i forhold til den tilsynsforpligtelse, Landsstyret har i forhold til selvejende institutioner samt i relation til Landstingets bevillinger.

Reglerne om opgørelse vil blive en kombination af folkehøjskolens indberetning om antallet af elever og uddannelsesstøtteforvaltningens registrering af elevstøtte. Eleverne får rejsen betalt fra uddannelsesstøttekontoen, jf. § 12. Uddannelsesstøtteforvaltningen har registreret antallet af elever og hvor længe de går på folkehøjskolen.

Reglerne om udbetaling af tilskud vil formentlig være en eller anden form for a´conto betaling, med efterfølgende regulering ud fra ovennævnte opgørelse af årselever.

Til § 10

Bestemmelsen er ny. Den fastlægger bestyrelsens kompetence til at disponere. Bestyrelsen kan frit disponere over alle folkehøjskolens midler, inden for rammerne af formålet med folkehøjskoler og de bevillingsmæssige forudsætninger for landskassens tilskud. Bestemmelsen underbygger, at det er en selvejende institution, der kan overføre midler fra et regnskabsår til følgende regnskabsår.

Der er endvidere fastslået tilskudsbetingelser i bestemmelsen, således at bestyrelsens disponering er begrænset af at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med forudsætningerne med tilskuddet, både hvad angår undervisningen og antallet af elever. Bestemmelsen er tilpasset § 9, der omhandler tilskudsformer og -omfang, og som fastlægger, at tilskuddet er afhængigt af antal årselever og antal undervisningsuger.

Til § 11

Bestemmelsen er en afskrift af §§ 12-13 i den eksisterende forordning, dog er Grønlands Hjemmestyre ændret til Landsstyret. Bestemmelsen fremhæver, at det pædagogiske ansatte personale på fokehøjskolerne kan søge årskursus efter samme princip som folkeskolelærere.

Til § 12, stk. 1

Bestemmelsen er ny. Den fastlægger retningslinier for elevernes krav på uddannelsesstøtte i forbindelse med et tilskudsberettiget folkehøjskoleophold. I den eksisterende forordning er det kommunerne, der afholder støtten til eleverne. Elevrejserne bliver afholdt af tilskuddet til folkehøjskolerne, hvilke kunne motivere højskolerne til at optage elever fra de nærmeste byen for derved at reducere rejseomkostningerne.

Baggrunden for ændringen er et ønske om at skabe lige muligheder for alle uanset geografisk placering og kommunernes økonomiske formåen.

Bestemmelsen omhandler kun de længerevarende ophold, dvs. over 13 uger. Den vil pålægge landskassen større udgifter end den eksisterende ordning. Kommunerne vil få færre udgifter til elever på de længerevarende ophold.

Elevernes krav på uddannelsesstøtte er fastsat til stipendium fratrukket kost og logi - svarende til 1850 kr/mdr - samt rejse til og fra folkehøjskolen. Administrationen af denne ordning vil kunne ske via Uddannelsesstøtteforvaltningen i samarbejde med folkehøjskolerne.

Til § 12, stk. 2

Bestemmelsen er en gentagelse fra den eksisterende landstingsforordning, det er ikke hensigten, at der skal ske nogen ændring i den praksis, der har været. Folkehøjskolerne indstiller en ugentligt elevbetaling, som efterfølgende forelægges KANUKOKA og der indgås aftale, jf. § 12, stk 3, mellem Landsstyret og KANUKOKA. Der er dog sket en ændring i bestemmelsen, således at Direktoratet på Landsstyrets vegne kun aftaler en elev betaling for de længerevarende ophold. Direktoratet har herefter ingen kompetence i forhold til de korterevarende ophold og kommunerne har heller ingen forpligtelse til at betale en del af elevbetalingen til de korterevarende ophold.

Til § 12, stk. 3

Direktoratet forelægger på Landsstyrets vegne højskolernes indstilling om størrelsen af elev betalingen for KANUKOKA. Der er foretaget en mindre ændring i formuleringen af bestemmelsen, således at ordet samråd anvendes i stedet for indstilling. Årsagen til anvendelse af ordet samråd er, at dette kræver enighed mellem KANUKOKA og Direktoratet. Parterne skal herefter være enige om fordelingen mellem den kommunale del af elevbetalingen og elevens egenbetaling. Som beskrevet i stk. 2 har kommunerne ingen forpligtelse til at betale en del af elevbetalingen til de korterevarende ophold. Det er herefter overladt til kommunerne selv at vurdere om de ønsker at yde tilskud til disse ophold.

Endvidere er der ikke i forslaget gentaget de begrænsninger, der tidligere var fastsat for det kommunale tilskud, herunder at det kommunale tilskud maksimalt måtte udgøre 80 % samt at kommunerne kunne tage hensyn til elevens økonomiske forhold. Baggrunden herfor er, at elevbetalingen bliver fastsat af Direktoratet på Landsstyrets vegne og den kommunale andel bliver aftalt mellem KANUKOKA og Direktoratet. Så vil en elev, der bliver optaget på højskolen, have et retskrav på at få den aftalte andel af beløbet fra hjemkommunen. Dette udelukker dog ikke kommunerne fra at yde yderligere støtte ud fra en økonomiske betragtning, det vil de kunne ud fra sociallovgivningen, hvilket også i praksis sker i dag.

Til § 13

Der er foretaget redaktionelle ændringer, således at Landsstyret fører tilsynet. I praksis vil det være Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke der varetager tilsynsfunktionen. I den eksisterende lovgivning er det Kultur og undervisningsdirektionen. Desuden er det tilføjet, at Direktoratet kan indhente de fornødne oplysninger til formålet. Direktoratet har med hjemmel i denne bestemmelse krav på at få alle relevante oplysninger, som er nødvendige for at føre tilsyn med folkehøjskolerne. Hvis folkehøjskolen ikke udleverer de nødvendige oplysninger, vil sanktionen være, at der ikke udbetales tilskud.

Landsstyret bemyndiges til at fastsætte regler om tilbagebetaling og ophør af tilskud. Det er væsentligt, at Landsstyret gives mulighed for at kunne kræve et tilskud tilbagebetalt eller ophøre med at yde tilskud, såfremt folkehøjskolen ikke gennemfører de aktiviteter, der har ligget til grund for tilskuddet og eventuelt stoppe tilskud såfremt en folkehøjskole ikke retter sig efter påbud fra Landsstyret, der kunne være en følge af tilsynet med folkehøjskolen.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til § 14 i den eksisterende forordning, men § 14, stk. 2 er ikke medtaget i forslaget, idet den ikke anses relevant, da en ekstrabevilling til forsøgsvirksomhed skal godkendes af Landstinget.

Grænserne for Landsstyrets bemyndigelse til at fremme forsøgsvirksomhed skal ske inden for rammerne af den eksisterende bevilling.

Til § 15

Landstingsforordningen skal træde i kraft den 1. januar 2003, dette skyldes blandt andet ønsket om sammenhæng mellem de økonomiske konsekvenser og finanslovens vedtagelse.

02FM/01.25.01-23 Folkehøskolit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. Kultureqar., Ilinn., Ilisima., Ilageeqar. Naalakkersuisoq

1. marts 2002 UPA 2002/23

Folkehøjskolit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut nr. xx, uu. qqqq 2002-meersussatut siunnersuut

Kalaallit Nunaanni folkehøjskolit pillugit inatsimmi nr. 609-mi 23. december 1980-imeersumi § 2 naapertorlugu makku aalajangersarneqarput:

Siunertaa ilinniartussanillu tigusisarneq

§ 1. Folkehøjskolit ilinniartut inersimasut nalinginnaasumik paasisimasassanik ilisimasaqalernissamut ilinniartitsinissamik neqeroorfigaat tamatumalu iluani ilinniartitsissutissatut sammisat ataasiakkaat imaluunniit ilinniartitsissutissatut sammisat ataatsimoortukkuutaat salliutissinnaallugit.

Imm. 2. Folkehøjskolit, pissutsit immikkut ittut atuutsillugit, maleruagassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqartut malillugit pisinnaatitaaffimmik pissarsititsisumik ilinniartitsinermik neqerooruteqarsinnaaput.

§ 2. Folkehøjskolit højskolernissamut ilinniartussanik tigusisassapput. Naalakkersuisut folkehøjskolinit oqaaseqaatinik pissarsereernermikkut ilinniartussat qinnuteqartarnissaat tiguneqartarnissaallu kiisalu ilinniagaqarnersiutit, matuma ataani ilinniagaqarnersiutit qanoq tunniunneqartarnissaat aalajangersaaffigisinnaavaat.

Aqutsineq

§ 3. Folkehøjskolit suliffeqarfittut nammineq pigisutut ingerlanneqassapput, pingaarnerusutigut aqutsineq siulersuisunit isumagineqassalluni.

§ 4. Siulersuisut folkehøjskolip ingerlanneqarneranut siunissarlu ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu ineriartornissaanut maleruagassanik aalajangersaassapput. Siulersuisut sammisassat aalajangersassavaat taakkulu siunertamut naapertuuttuunissaat akisussaaffigalugu, tak. § 1.

Imm. 2. Siulersuisut folkehøjskolip pisortaanik atorfinitsillutillu soraarsitsisassapput.

Imm. 3. Siulersuisut folkehøjskolimi ileqqoreqqusat siulersuisunullu suleriaasissat suliarissavaat.

§ 5. Pisortap atuartitsinermut tunngasut akisussaaffigai folkehøjskolillu ulluinnarni aqunneqarnera isumagisassaralugu. Pisortap qulakkiissavaa suliffeqarfiup maleruagassat atuuttut malillugit aammalu malittarisassat siulersuisunit aalajangersarneqartut naapertorlugit aqunneqarnissaa.

Imm. 2. Folkehøjskolimi pisortaq sulisunik atorfinitsitsillunilu soraarsitsisassaaq.

Folkehøjskolinik akuersisarneq

§ 6. Folkehøjskolit Inatsisartut peqqussutaat manna malillugu tapiiffigineqartassagunik Naalakkersuisunit akuerineqarsimassapput kiisalu tapiiffigineqarnissamut piumasaqaatinik naammassinnissimassallutik, tak. §§ 8-10.

Imm. 2. Naalakkersuisut folkehøjskolit akuersissutigisinnaavaat

1) malittarisassat Naalakkersuisunit akuersissutigineqarsimappata, aamma

2) folkehøjskolip init naleqquttut atortullu pisariaqartut pigippagit.

Imm. 3. Folkehøjskolip malittarisassaani ilaatinneqassapput:

1) Suliffeqarfiup imminut pigisup aqqa.

2) Kommuni, suliffeqarfiup imminut pigisup najugaqarfigisaa.

3) Suliffeqarfiup imminut pigisup siunertaa.

1. Suliffeqarfiup imminut pigisup pilersinneqarnerani pigisat aamma nammineq aningaasaatigineqartut nalingat.
2. Pisinnaatitaaffiit imaluunniit iluaqutissat immikkut ittut pilersitsisumut imaluunniit allanut tuttussat.
3. Siulersuisunut ilaasortat inuttalersorneqarnerat amerlassusaaallu, qanoq toqqarneqarsimanersut kiisalu piffissaq atuuffiusussaq.

7) Naatsorsuutit saqqummiunneqartarnissaannut maleruagassat.

8) Sinneqartoorutit sumut atorneqarnissaat.

§ 7. Naalakkersuisut akuersissut utertissinnaavaat § 6 malillugu piumasaqaatit folkehøjskolip naammassisinnaajunnaarpagit. Naalakkersuisut aammattaaq akuersissut utertissinnaavaat folkehøjskolip atuartitsinera imaluunniit pissutsit allat § 1-imi aalajangersakkanut erseqqissumik akerliusutut isumaqarfigineqarpata.

Imm. 2. Imm. 1-imi oqaaseqatigiit aappaat malillugit akuersissutip utertinnissaa aatsaat pisinnaavoq iliuutsit annertunnginnerusut misilinneqareerpata.

Tapiissutit

§ 8. Naalakkersuisut folkehøjskolinut akuerisaasunut aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqarsimasut iluanni tapiissuteqartassapput makku piumasaqaatigalugit:

1. Folkehøjskolit pisortaat ilinniartitsisuilu akissarsiaqartinneqassapput Naalakkersuisut isumaqatigiinniuteqarfigisartagaasa iluanni atorfinnut assingusunut maleruagassat malillugit. Atorfeqartitaanermi atugassarititaasut allat allaganngorlugit isumaqatigiissutaassapput.
2. Folkehøjskolip Naalakkersuisunut qulakkiissavaa atorfeqartunut naleqquttumik soraarnerussutisiaqalernissaq qulakkeerneqarsimasoq.
3. Siulersuisut ukiumoortumik nalunaarusiaq naatsorsuutinut missingersuutinullu peqatigitillugu nassiuttassavaat.
4. Folkehøjskolip sammisassat pillugit pilersaarusiaa Naalakkersuisunit akuersissutigineqassaaq.

§ 9. Naalakkersuisut aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqarsimasut iluanni folkehøjskolinut tapiissuteqartassapput,

1. sivikinnerpaamik sap. akunnerinik 36-nik tapiissutinik pissarsinissamik pisinnaatitaasunik atuartitsiviusunut,
2. atuartitsineq marloriarluni folkehøjskolimi atuarnissatut aaqqissuunneqassaaq,
3. atuarnissaq sivikinnerpaamik sap. akunnerinik 13-inik sivisussuseqassaaq, kiisalu
4. tapiissutinik pissarsinissamik pisinnaatitaasunik atuartitsiviusumi atuartut ukioq naallugu atuartussat 20-ussapput.

Imm. 2. Atuartutut ukioq naallugu atuartussatut paasineqassaaq atuartoq ukiup ataatsip ingerlanerani sap. akunneri 36-ni atuartussaq.

Imm. 3. Tapiissutissat naatsorsorneqartassapput ukiumut atuartussat amerlassusiat sapaatillu akunneri atuartitsiffiusussat tapiissuteqarfigineqarsinnaatitaasut amerlassusiat tunngavigalugit.

Imm. 4. Naalakkersuisut folkehøjskolinut tapiissutit tunniunnissaat aqunneqarnissaallu pillugit maleruagassanik aalajangersaasinnaapput, tamatumanissaaq ilanngullugit ukiumut atuartussat ikinnerugaangata kiisalu sap. akunneri atuartitsiviusussat ikinnerugaangata tapiissutit ikilineqartarnissaat.

§ 10. Folkehøjskolit nunatta karsiata tapiissutasa aammalu isertitat allat ataatsimoortillugit atornerisigut siunertamik iluanni kiffaanngissuseqarlutik atuissapput. Taamaattorli piumasaqaatigineqarpoq atuartitsineq tapiissuteqarfiusoq maleruagassat atuuttut aamma atuartut amerlassusissaat tapiissuteqarfigineqartoq naapertorlugit ingerlanneqassasoq. Folkehøjskolit aningaasat atorneqanngitsut ukiunut aningaasaliiffiusunut tullernut nuussinnaavaat.

§ 11. Naalakkersuisut folkehøjskolini pisortat ilinniartitsisullu ilinniaqqinnerannut pikkorissarnissanullu tapiissuteqarsinnaapput.

Imm. 2. Naalakkersuisut ilinniartitsisullu ilinniaqqinneranni tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit sulinngiffeqarlutik akissarsiaqartinnissaannut taapiissuteqarsinnaapput.

Ilinniagaqarnersiutit

§ 12. Ilinniartut sivikinnerpaamik sapaatit akunneri 13-inik sivisussusilimik tapiissutinik pissarsinissamik pisinnaatitaaffiusuni folkehøjskolimiittussat ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarummi maleruagassat naapertorlugit tapiissutisissapput. Taamaattorli folkehøjskolimiinnissap aallartinnerani, unitsinnerani naammassineranilu ilinniartup angalanissamut akiliunneqarnissaa taamaallaat tapiiffigineqartassapput kiisalu nerisaqarneq ineqarnerlu ilanngaatigalugit ilinniagaqarnersiutit tapiissutigineqartassallutik.

Imm. 2. Folkehøjskolit akuerisaasut siulersuisuinit inassuteqaateqarnikkut Naalakkersuisut folkehøjskolimiinnermut sivikinnerpaamik sap. akunnerinik 13-inik sivisussuseqartumut ilinniartup sap. akunneranut akiliutigisartagassaa aalajangertassavaat.

Imm. 3. Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat siunersioreerlugu Naalakkersuisut aalajangertassavaat imm. 2-mi ilinniartup akiliutissaata akuerineqartup ilaa qanoq angitigisoq ilinniartumit namminermit akilerneqartassanersoq aammalu qanoq angitigisoq kommunemit najugaqarfigisaanit akilerneqartassanersoq.

Nakkutilliineq

§ 13. Naalakkersuisut folkehøjskolinik nakkutilliisapput siunertamullu tamatumunnga paasissutissanik pisariaqartinneqartunik pissarsiniarsinnaallutik.

Imm. 2. Tapiissummik utertitsisarnissaq tapiissuteqartarnerullu unitsinneqartarnissaa pillugit Naalakkersuisut maleruagassaliorsinnaapput.

Misiligaalluni sulineq

§ 14. Naalakkersuisut Inatsisartut peqqussutaanni aalajangersakkanik saneqqutsisinnaapput Inatsisartut peqqussutaanni pineqartut iluanni misiligaalluni suliaqarnissap siuarsarnissaa pisariaqartinneqarpat.

Atortuulersitsinissaq atorunnaarsitsinissarlu pillugit aalajangersakkat

§ 15. Inatsisartut peqqussutaat 1. januar 2003-mi atuutilissaaq tamatumalu peqatigisaanik folkehøjskolit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 1, 16. oktober 1980-imeersoq atorunnaassalluni.

Imm. 2. Højskolit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 1, 16. oktober 1980-imeersoq naapertorlugu folkehøjskolit akuerineqartut akuerisaasutut isigineqassapput, taamaattorli folkehøjskolit siulersuisuisa malittarisassat kingusinnerpaamik 1. marts ukioq 2003-mi Naalakkersuisunit akuerisassanngorlugit nassiutereersimassavaat.

Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2002.

Jonathan Motzfeldt                 /             Lise Lennert

1. marts 2002 UPA 2002/23

Folkehøjskolit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut nr. xx, uu. qqqq 2002-meersussatut siunnersuummut nassuiaatit.

Nalinginnaasumik nassuiaatit.

Siunnersuummut tunngavik:

Kalaallit Nunaanni folkehøjskolit allaffissornikkut aqunneqarput Højskolit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 1, 16. oktober 1980-imeersoq Kalaallit Nunaanni folkehøjskolit pillugit inatsit nr. 609, 23. december 1980-imeersoq tunngavigalugu aalajangersarneqartoq malillugu. Peqqussutissatut siunnersuutip matuma aalajangiunneqarneratigut peqqussut 1980-imeersoq atorunnaarsinneqassaaq.

Peqqussutissatut siunnersuummi peqqussutip siunertaa ullumikkut atuuttoq tunngavigineqarpoq taamaattumillu folkehøjskoli pillugu isuma attatiinnarneqarluni. Taamaalilluni allannguutissatut siunnersuut ullumikkut pissutsinut naleqquttunngorsaaneruvoq. Allannguutissatut siunnersuut aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatini itisilerneqarmat nassuiarneqarlunilu, peqqussutissatut siunersuummi uani nalinginnaasumik nassuiaatit tunngaviusut taamaallaat naatsumik oqaaseqarfigineqassapput.

Folkehøjskolit pillugit Inatsisartut peqqussutaat massakkut atuuttoq 1980-iminngaaneersuuvoq taamanimiillu peqqussutip aalajangiunneqarneraniit maannamut annertuunik pisoqarsimavoq. Ilinniartitaanermut tunngasut allanngorsimapput aammalu ilinniartitaanerup iluani tamarmi peqqussutit nalunaarutillu arlalipassuit aalajangersarneqarsimallutik, aalajangersakkatigullu nutaatigut ilinniagaqarnersiutinut tapiisarnermi periaatsit allanngortinneqartarsimallutik. Taamaattumik folkehøjskolit pillugit Inatsisartut peqqussutaat 1980-imeersoq pisoqalisimasutut oqaatigineqarsinnaavoq tassani aamma eqqarsaatigalugit folkehøjskolit pillugit taaguutit atorneqartut, ilinniagalinnut tapiissutit aningaasaliisarnermilu maleruagassat. Taamaattumik pissusissamisoorpoq aalajangersakkat ataasiakkaat iluarsaatissallugit naleqqussassallugillu.

Kalaallit Nunaanni folkehøjskolit marluusut; Knud Rasmussenip Højskoliata aammalu Sulisartut Højskoliata 90-ikkut aallartereerneranniilli peqqussutip pissutsinut naleqqussarneqarnissaa kissaatigisarsimavaat. 90-ikkut ingerlaneranni peqqussut pillugu arlaleriarluni ataatsimiittoqartarsimavoq. Taamaattorli peqqussut iluarsaallugu sulineq aatsaat 1998-imi pimoorullugu aallartinneqarluni.

Peqqussutip iluarsaannissaanut peqatigitillugu højskolini taakkunani marluusuni timersuutinik ingerlatsisarnissat, nipilersornermik ilinniarfik kiisalu assassorluni kusanartuliornermik ilinniartitsinissaq oqaluuserineqartarput. Tamatuma saniatigut inuusuttut ilinniagaqarusuttut ilinnialivinnissaminni piukkunnarnerulersinnissaannut højskolit atorneqarsinnaanerat aamma eqqartorneqartarsivoq, soorlu højskolernikkut ilinniartut atuagarsornikkut piginnaasaat pitsanngorsarlugit. Tamakku tamarmik peqqussutissatut siunnersuummi pingaartillugit periarfissatut ilaatinneqarput.

Folkehøjskoleqarnermi pingaarnerpaaq tassaavoq inersimasut tamanut tunngasunik ilisimasaqalernissaannik ilinniartitsinissaq. Pisortaqarfiup ukiuni kingullerni højskolinut erseqqissartariaqartarsimavaa, pikkorissartitsinissat tapiiffigineqarsinnaasutut akuerineqaqqullugit kissaatigineqartut siunertatut aalajangiussaq naammassisassagaat, imaappoq tamanut tunngasunik ilisimasaqalersitsissasut. Tunngaviusoq Pisortaqarfik assersuutissaqarmat pikkorissartitsinissatut nalunaarutigineqartut arlallit matoqqasuusartut, assersuutigalugu sulisartut peqatigiiffiinik pikkorissartitsinerit. Pisortaqarfik tamatuma kingunerisaanik højskolit marluusut pisortaannik taakkulu siulersuisuisa aallartitaannik ataatsimeeqateqartarpoq taamaalillunilu siunertatut aalajangersakkap isumaqataaffigineqarnera anguneqartarluni.

Siunnersuutip imai:

Peqqussutissatut siunnersuummi allannguutissat pingaarnerit tassaapput højskolit aningaasaqarnerat pillugu aalajangersakkat. Aalajangersakkat taakku pillugit højskolit pisortaqarfillu ukiuni arlalinngortuni ajornartorsiuteqartarput. 1980-imiilli Inatsisartut ataatsimiittarnerini højskolit aningaasaqarnerat eqqartorneqartalereersimavoq, ilaatigut oqaatigineqartarsimalluni højskolit sulinerannut aningaasaqarnikkut aaqqissuussinissaq nassaarineqartariaqartoq, "højskolit piuinnassanngitsut, kisiannili aamma nalinginnaasumik isumatuumillu ingerlanneqassasut, aningaasaqarneq piffissarujussuarmik nukinillu atuiffigiuaannarnagu".

Ilinniartunut højskolimiittunut ilinniagaqarnermi tapiissutisiat pillugit maleruagassat siunnersuummi uani annertuumik allanngortinniarneqarput. Ukiuni kingullerni nunatta avataani højskolertunut ilinniagaqarnersiuteqartitsisoqartarpoq, nerisarnerup ineqarnerullu ilanngaatigereerneratigut qaammammut 1.850 kr.-it. Maleruagassat taakku atuussimapput oqaatsinik ilinniarfinni højskoliniittunut taamatullu timersornermut nipilersornermullu ilinniarfinni højskoliniittunut. Kalaallit Nunaata avataani timersornermut nipilersornermullu iliniarfinni højskolimiittunut aningaasaliissutit aningaasanut inatsimmi kontoni 40.13.50-imi aamma 40.13.60-imi inissinneqarput.

Oqaaseqaatit tiguneqartut:

Siunnersuut højskolinut marluusunut KANUKOKA-mut kiisalu pisortaqarfinnut tamanut tusarniaassutigineqarpoq. Nassuiaatit tiguneqartut siunnersuummi matumani ilanngullugit suliarineqarput.

Højskolit KANUKOKA-lu ataatsimeeqatigineqarsimapput taakkualu tamarmik siunnersuut taamatut isikkoqassasoq isumaqataaffigaat.

Peqqussutissap inatsisitigut misissoqqissaarneqarnerani oqaaseqaatigineqartut peqqussutissami ilanngunneqarput.

Aningaasaatigut kingunerisassat:

Siuliani taaneqartutut ilinniartunut tapiissuteqartarnermut maleruagassat annertuumik allan-ngortinneqarput, peqqussut taanna malillugu højskoliniittut ilinniagaqarnersiuteqalersinnaalissammata.

Højskolini taakkunani marluusuni aningaasartuutissat naatsorsorneranni ilinniartut katillugit 40-sasut aalajangiunneqarpoq (qallunaatut taasarpaat 40 årselever). Højskolit atuartitsinermik ingerlatsisinnaapput atuaqatigiiaat marluk sivikinnerusumik imaluunniit atuaqatigiit ataatsit katillugit sap. akunnerini 36-ni atuartinnerisigut. Tamanna naapertuutissaaq ilinniartut qaammatini 8-ni ilinniagaqarnersiuteqartinneqarsinnaanissaannut.

Ilinniartut højskolimiinnissaat sap.ak. 18-ini marloriarlugit højskolit aaqqissuutissappatigik ukiumi ataatsimi ilinniartoq ataaseq angalanermini siumut utimullu marloriarluni aningaasaliiffigineqartussaavoq. Ilinniartumut ataatsimut siumut utimullu angalanissaq 5.000 kr.-inik aningaasartuutigineqartussatut naatsorsuunneqarpoq.

Qaammatini 8-ni ilinniagaqarnersiutit 40-nut 1.850 kr.-inik tapiissuteqartarneq 0,6 mio

Ilinniartut atuaqatigiiaat marluk 40-t angalanerat 5.000 kr. 0,4 mio

Aningaasartuutissat katillugit 1,0 mio

Ilinniartut angalanerannut aningaasartuutit maannamut aaqqissuussinermi atuuttumi højskolinut aningaasaliissutinit akilerneqartartussaapput aningaasanut inatsimmi kontu 40.12.12-imi.

Siunnersuummi aningaasatigut ataatsimut kingunerisassat katillugit 1,0 mio. kr.-iussapput.

Siunissami højskolinut tapiissutaasartussat kontumi 40.12.12-imi højskolit marluk akornanni marlunngorlugit assigiimmik avinneqartassapput, højskoli ataaseq ukioq naallugu aningaasartuutissat naatsorsorneranni ilinniartunik 20-nik (20 årselever) atuartoqassappat aammalu sap. akunnerini 36-ni sammisaqartitsinissanik tapiissutinik pissarsinissamik pisinnaatitaaffiusunik ingerlatsiviussappat.

Højskoli aningaasartuutissat naatsorsorneranni ilinniartut katillugit 20-nik (20 årselever) atuartussaqanngippat tapiissutit ikilineqassapput ukiumut atuartuusimasut amerlassusiannut aammalu sap. akunnerinut atuartitsiviusimasunut naleqqiullugit.

Højskolinut tapiissutissanik nutaamik naatsorsuisalernissaq kontumut 40.12.12-imut aningaasaqarnikkut kinguneqarnavianngilaq.

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit:

§ 1, imm. 1-imut

Imm. 1-imi aalajangersakkap piginnaatitsinermut inatsimmi § 1, imm. 1-imi aalajangersagaq assigaa - Kalaallit Nunaanni folkehøjskolit pillugit inatsit nr. 609, 23. december 1980-imeersoq aalajangersarlugulu folkehøjskolit ilinniartut inersimasut tamanik tunngasunik paasisaqarnissaannik ilinniartissallugit neqeroorfigissagaat, imaalilluguli ilinniartitsissutini sammisat ataasiakkaat imaluunniit ilinniartitsissutini sammisat ataatsimoortukkaat siunertap pingaarnerup killiliussat iluanni salliusutut inissinneqarsinnaallutik. Folkehøjskolit assersuutigalugu højskolimiinnissamik neqerooruteqarsinnaapput nipilersornikkut, timersornikkut imaluunniit eqqumiitsuliornikkut ilinniartitsissutit siunertamut pingaarnermut atatillugu salliunneqarsinnaallutik. Folkehøjskolit siunertaraat innuttaasut periarfississallugit kulturikkut, ilinniartitaanikkut ilisimatusarnikkullu susassaqarfiit iluanni nalinginnaasumik ilinniartinneqarnissaannik aammalu ilinniartitsineq atorlugu innuttaasut nalinginnaasumik qaammarsaanermut ilaalissalluni. Tamanut tunngasunik paasisimasaqalernissamik ilinniartitsineq folkehøjskolit tassaassapput innuttaasut paasisimasaqarnerulernissaannut periarfissat ilaat. Tamanut tunngasunik paasisimasaqalersinnaaneq tassaavoq immikkut ittumik pisinnaasaqalersitsinermik ilinniartitsinermut illuatu-

ngiusoq.

§ 1, imm. 2-mut

Naalakkersuisut piginnnaatinneqarput maleruagassanik aalajangersaanissamut folkehøjskolit immikkut ittumik pisoqartillugu piginnaatitsinermik tunniussiffiusumik ilinniartitsinissamik neqerooruteqarsinnaatillugit. Oqariaaseq piginnaatitsinermik tunniussiffiusoq tassaavoq piginnaatitsinermut inatsimmik allaqqiineq. Taamaattorli imm. 1-imi siunertaq pingaarneq tunngavigalugu Naalakkersuisut piginnaatitsinerat tamanut tunngasunik paasisimasaqalernissamut pisinnaanermik tunniussiffiusumik ilinniartitsinissamut killeqartitsissaaq, imatut tunngaviatigut oqaatigineqarsinnaavoq meeqqat atuarfiata inaarutaasumik misilitsitsineratut aammalu meeqqat atuarfiata annertusisamik inaarutaasumik misilitsitsineratut.

§ 2-mut

Aalajangersakkap § 11 pioreersoq assigaa, kisianni allaanerulaartumik imaqartinneqarluni. Aalajangersakkap Naalakkersuisut piginnaatippai ilinniartunngornissamut aammalu ilinniarnermi tapisiat tunniunnissaannut periaasissaq pillugu maleruagassanik aalajangersaanissamut. Aalajangersakkap massakkut atuuttup Naalakkersuisut piginnaatippai ilinniartunut tapiissuteqartitsisalernissamik aammalu taakkuninnga tunniussinissamik qinnuteqaatit pillugit maleruagassanik aalajangersaanissamut. Siunnersuutip Naalakkersuisut piginnaatippai folkehøjskolini ilinniartunngornissaq pillugu maleruagassanik aalajangersaanissamut, tassani siunertarineqarpoq Naalakkersuisut piginnaatinneqarnerat aqqutigalugu qulakkeerneqassasoq ilinniartussat folkehøjskolini ilinnialersussat nunamit tamarmit aggersuunissaat.

Aammattaaq Naalakkersuisut piginnaatinneqarput ilinniarnermi tapiissutisianik tunniussinissamut maleruagassanik aalajangersaanissaminnut. Siunertarineqarpoq sivisunerusumik højskolimiinneq Nunatta karsiait aningaasalerneqartussaq folkehøjskolinit ingerlanneqarnissaa, kisianni ilinniagaqarnersiutinik ingerlatsiviup aammalu folkehøjskolit ataasiakkaat akornanni isumaqatigiissuteqarnissaq pisariaqassaaq, taakku suliffeqarfiummata imminnut pigisut. Siunnersuummi piginnaatitsineq periarfissiivoq ingerlatsiviup folkehøjskolinut isumaqatigiissuteqarsinnaneranut maleruagassanik aalajangersaanissamut. Naalakkersuisut maleruagassanik aalajangersaalersinnagit folkehøjskoliniit nassuiaatinik pissarsisoqassaaq.

§ 3-mut

Aalajangersarneqarpoq folkehøjskolit suliffeqarfittut imminnut pigisutut ingerlanneqassasut. Aalajangersagaq § 5-imut ataqatigiissinneqassaaq, tassani pineqarmat perorsaanermut, atuartitsinermut ilinniartitsinermullu pisortaq akisussaasoq, akisussaaffiit allat tamaasa siulersuisut akisussaaffigaat. Siulersuisut Naalakkersuisut tungaannut akisussaaffigissavaat suliniutit Nunatta karsiata aningaasataanik aningaasaliivigineqartut, aamma takukkit § 10-mut § 13-imullu nassuiaatit.

§ 4, imm. 1-imut

Aalajangersakkami pineqarput siulersuisut suliassaasa ilaat, ilaatigut erseqqissarneqarluni siulersuisut suliniutissanik aalajangersaassasut. Imaappoq folkehøjskoli piffissamut pineqartumut suliniutissanik pilersaarusiussasoq, assersuutigalugu ukiut ataasiakkaarlugit. Pilersaarutit taakku siulersuisunit akuersissutigineqassapput. Aamma folkehøjskolip suliassaannut siulersuisut maleruagassiussapput, siunissamut qaninnerusumut ungasinnerusumullu. Siulersuisut folkehøjskolip ineriartornissaanut maleruagassiussapput.

Siulersuisut Naalakkersuisunut akisussaapput suliniutissat siunertatut aalajangersakkamut naapertuunnissaannut, tassani ilanngullugu ilinniartitsinerup tamanut tunngasunik paasisimasaqalersitsinissaanut, takuuk § 1.

§ 4, imm. 2-mut

Taanna aalajangersagaavoq nutaaq. Peqqussummi atuuttumi siulersuisut pisortaq atorfinitsissavaat Kultureqarnermut Atuartitaanermullu Naalakkersuisup akuersereerneratigut. Siunnersuummi siulersuisut aamma pisortap atorfinitsinnissaanut akisussaatinneqarlutillu pisinnaatinneqarput.

§ 4, imm. 3-mut

Aalajangersagaq nutaajuvoq erseqqissarlugulu siulersuisut malittarisassaliussasut. Aamma siulersuisut § 6, imm. 2 naapertorlugu malittarisassat akuerisassatut inassutigissavaat. Aammattaaq erseqqissarneqarpoq siulersuisut sulinissaminnut najoqqutassiussasut. Tamatumunnga tunngaviuvoq siulersuisut sulineranni pitsaassusissap qulakkeernissaanik kissaateqarneq.

§ 5, imm. 1-imut

Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq pisortaq perorsaanermut, atuartitsinermut ilinniartitsinermullu akisussaasoq aammalu ulluinnarni aqutsineq aqqutigalugu siulersuisut aalajangigaasa piviusunngortinnissaat isumagissallugu. Aammattaaq pisortaq pisussaatitaavoq maleruagassat malittarisassallu atuuttut naapertorlugit suliffeqarfik aqussallugu.

§ 5, imm. 2-mut

Aalajangersagaq taanna nutaajuvoq oqaatigineqarlunilu folkehøjskolimi sulisunut tamanut tunngatillugu pisortaq atorfinitsitsinissamut soraarsitsinissamullu pisinnaatitaasoq. Pisortaq siulersuisut aalajangigaasa piviusunngortinnissaannut siulersuisunut akisussaammat pissusissamisoornerpaassaaq pisortaq aamma tassaassasoq sulisut sorliit tassani ilanngullugu sulisut katitigaanissaannik toqqartuisussaq. Taamaalilluni pisortaq suliassat suliarinissaannut nukiit annertunerpaanissaat qulakkeersinnaalissavai.

§ 6, imm. 1-imut

Peqqussut manna malillugu tapiissuteqartoqarsinnaassappat folkehøjskolit Naalakkersuisunit akuerineqarnikuussapput aammalu tapiiffigineqarnissamut §§ 8-10-mi piumasaqaatit naammassisimassallugit. Taamaalilluni inatsit atuuttoq pillugu erseqqissaasoqarpoq oqaasertaasa aaqqissuussaanerannik allanngortitsisoqarluni. Oqaasertaasa allanngorneri tassaapput Kultureqarnermut Atuartitaanermullu Aqutsisut siusinnerusukkut folkehøjskolit akuersissutigisarmagit. Erseqqissaassut tapiissuteqarnissamut piumasaqaatinut innersuussineruvoq, tassani erseqqissumik oqaatigineqarmat Nunatta karsianit tapiiffigineqarnissamut piumasaqaatit immikkoortut marluusut. Siullermik folkehøjskoli akuerineqaqqaassaaq kingornalu taassuma tapiiffigineqarnissamut piumasaqaatit naammassisimanerai misissorneqassalluni.

Folkehøjskolit pioreersut marluusut, Sisimiuni Knud Rasmussenip Højskolia aammalu Qaqortumi Sulisartut Højskoliat peqqussut manna naapertorlugu tunngaviuvoq akuersissutigineqareersimassasut. Taamaattorli siulersuisut 1. marts tikitsinnagu malittarisassat akuerisassanngorlugit nassiutereersimasussaavaat, taamaaliornikkut nakkutigineqassalluni taakku peqqussummi matumani aalajangersakkanut naapertuuttut.

§ 6, imm. 2-mut

Aalajangersakkami aalajangersarneqarput folkehøjskolit akuersissutiginissaannut Naalakkersuisut tunngavissaat. Naalakkersuisut folkehøjskolit taamaallaat akuersissutigisinnaavaat paragraffimi piumasaqaatit marluk taaneqartut naammassisimappatigik.

Pisinnaasassat annertusinissaannik akuersinissamik imm. 2 atuuttoq atorunnaarsinneqarpoq, folkehøjskolinut tapiissuteqartarnissaq pillugu maleruagassat nutaat pissutigalugit.

Peqqussummi atuuttumi pisortaq Kultureqarnermut Atuartitaanermullu Naalakkersuisumit akuerineqartussaavoq. Tamanna imaalillugu allanngortinneqarpoq højskolimi pisortaq siulersuisunit atorfinitsinneqarlunilu soraarsinneqartalissalluni, tamanna pissutsimi matuminnga patsiseqartinneqarpoq. Siullermik periaaseq nalinginnaasuuvoq suliffeqarfimmut imminut pigisumut siulersuisut suliffeqarfimmi pisortap atorfinitsinnissaanut soraarsinnissaanullu pisinnaatitaallutik, taamaalilluni siulersuisut akisussaanerat pisinnaatitaanerallu tunngavilerneqarpoq erseqqissarneqarlunilu, aappassaanik pisortat naalakkersuinikkut ingerlatsinermik tunngaveqartumik toqqagaanissaat pinngitsoortinniarlugu, pingajussaanillu pisortaq tassaammat aningaasaqarneq pillugu siulersuisut tungaannut akisussaasoq aammalu siulersuisut Naalakkersuisut tungaannut akisussaallutik suliniutinut Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqarfigisartagaannut atatillugu.

Aammattaaq peqqussummi atuuttumi pikkorissartitsinissanut pilersaarutip akuersissutiginissaa pillugu piumasaqaat tapiissutit pillugit kapitalimut nuutsinneqarpoq, pikkorissartitsinissamut pilersaarut suliniutinut pilersaarutitut taaneqalerluni.

§ 6, imm. 3-mut

Aalajangersagaq nutaajuvoq. Aalajangersagaq minnerpaaffissatut aalajangersagaavoq, taamaattumillu siulersuisut malittarisassani sammisassanik allanik naleqquttunik ilanngussisinnaallutik. Assersuutigalugu siulersuisut sulinissaminnut najoqqutassaat malittarisassanut ilanngunneqarsinnaalluni.

§ 7, imm. 1-imut

Oqaasertaasa aaqqissuunneqarnerat taamaallaat allannguuteqarpoq. Kultureqarnermut Atuartitaanermullu Aqutsisut allanngortinneqarpoq imaalillugu: Naalakkersuisut.

§ 7, imm. 2-mut

Peqqussummut atuuttumut tunngatillugu aalajangersagaq allanngortinneqarpoq. Peqqussummi massakkut atuuttumi utertitsinissaq taamaallat pisinnaavoq folkehøjskolip pineqartup siulersuisuinik isumaqatiginninniareernikkut. Tamanna allanngortinneqarpoq imaalillugu Naalakkersuisut pissutsit folkehøjskolinut siunertanut akerliusut aaqqinnissaannut annertunnginnerusunik peqqussuteqarsinnaallutik, akuersissutip utertinnissaanut Naalakkersuisut iliuuseqalersinnagit.

§ 8-mut

Tapiissuteqarnissamut piumasaqaatit imaasigut allanngortinneqarput. § 6, imm. 1, nr. 1 aamma 2 Inatsisartut peqqussutaanni atuuttumi atorunnaarsinneqarput, najoqqutassat allat malillugit tapiissutit tunniunneqartalissammata, takuuk § 8-10.

Peqqussummi atuuttumi pisortaq ilinniartitsullu akissarsiaqartinneqartussaapput maleruagassat Kultureqarnermut Atuartitaanermullu Naalakkersuisumit aalajangersarneqartut malillugit. Taamaalilluni aalajangersagaq taanna imaalillugu iluarsineqarpoq pisortat ilinniartitsisullu akissarsiaqartinneqartalissallutik Naalakkersuisut isumaqatiginninniartarnermut susassaqarfiisa iluanni atorfinnut taamaaqataannut maleruagassat malillugit.

Tamatuma saniatigut piumasaqaatit ilanngunneqarput siulersuisut ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussisalissasut naatsorsuutit saqqummiunnerannut peqatigitillugu. Ukiumoortumik nalunaarusiaq sakkussaasaaq pitsaasoq folkehøjskolimi ineriartornerup malinnaaffiginissaanut nakkutilliisutut oqartussaasunut.

§ 9, imm. 1-imut

Tapiissuteqarfigineqarnissap anguneqarnissaanut piumasaqaataavoq folkehøjskoli atuartitsivittut tapiissuteqarfigineqarsinnaasutut sap. akunnerini 36-ni ingerlatsissasoq amerlanerpaamik højskolimiinnissanut marlunnut avillugit. Piumasaqaataavortaaq højskolimiinneq ataaseq sivikinnerpaamik sap. akunnerinik 13-inik sivisussuseqassasoq. Sap. akunnerinut 13-inut aalajangiisoqarneranut pissutaavoq ilinniarnersiuteqartitsineq pillugu malittarisassanut ataqatigiissaarisoqarnissaa kissaatigineqarmat, tassami atuartitaanernut qaammatit pingasut sinnerlugit sivisussusilinnut taamaallaat ilinniarnersiuteqartitsisoqarsinnaammat.

Tamatuma saniatigut tapiissutisinissamut piumasaqaataavoq højskolip ataatsip ikinnerpaamik aningaasartuutissat naatsorsorneranni ilinniartut katillugit 20-t ukiumut atuartorissagai (20 årselever).

§ 9, imm. 2-mut

Nassuiaatitut aalajangersakkami aalajangersarneqarpoq ukioq naallugu atuartoq tassaasoq sap. akunnerini 36-ni atuartoq. Assersuutigalugu højskoli sap. akunnerini 18-ini 30-nik atuartoqarsinnaavoq, tamannalu ukioq naallugu atuartunut 15-inut naapertuuppoq, højskolimiinnissamilu tulliuttumi sap. akunnerini 18-ini 10-nik atuartoqarsinnaavoq, tamannalu ukioq naallugu atuartunut 5-nut naapertuulluni. Folkehøjskolip taamaattup tapiissutisinissaq angusimassavaa.

§9 , imm. 3-mut

Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq tapiissutissat naatsorsorneqartassasut ukiumut ilinniartorineqartut amerlassusiat aammalu tapiiffigineqarsinnaatitaallutik sapaatit akunneri atuartitsivigineqarsimasut amerlassusiat aallaavigalugu. Tapiissutissat naatsorsorneqartarnissaannut § 9, imm. 4, tunngavigalugu Naalakkersuisut erseqqinnerusunik malittarisassiussapput. Siunertaavoq højskolinut marluusunut tapiissutit naatsorsornerqarnerannut malittarisassat, aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartunut naapertuutissasut , tassa § 9, imm. 1-mi piumasaqaataasunik eqqortitsisimagunik.

§ 9, imm. 4-mut

Tapiissutit tunniunneqartarnissaat aqunneqarnissaallu pillugit malittarisassaliornissamut Naalakkersuisut piginnaatinneqarput.

Naalakkersuisut kissaatigaat Naalakkersuisut sullissivinnut nammineerlutik ingerlattunut tunngatillugu kiisalu Inatsisartut aningaasaliissutaannut atatillugu nakkutilliisussaatitaanerannut pisariaqartumut Naalakkersuisunut periarfissiisunik tunngavissiortoqarlunilu periusissiortoqarnissaa.

Naatsorsuusiortarnissaq pillugu malittarisassani pineqartussaassapput ilinniartut amerlassusiat pillugu folkehøjskolit nalunaarutigisartagassaat ilinniarnersiutileriffimmilu ilinniartut tapiiffigineqartartutut nalunaarsorsimasut amerlassusiisa ataqatigiissaarneqartarnissaat. Ilinniartut angalanerat ilinniarnersiutileriffimmit § 12 naapertorlugu akilerneqartassaaq. Ilinniarnersiutileriffiup ilinniartut amerlassusiat qanorlu sivisutigisumik folkehøjskolimiinnerat nalunaarsuiffigisassavaa.

Tapiissutit tunniunneqartarnissaanut malittarisassat imaattussaassagunarput arlaatigut akiliuteqarallartarnissaq pisartussanngorlugu, ukiumullu ilinniartunik naatsorsuinerit qulaani allanneqarsimasut aallaavigalugit kingusinnerusukkut iluarsiissuteqartoqartassalluni.

§ 10-mut

Aalajangersagaq nutaajuvoq. Tassani siulersuisut aningaasanik atuisinnaanissaminnut pisinnaatitaanerat aalajangersarneqarpoq. Siulersuisut folkehøjskolip aningaasaataanik tamanik kiffaanngissuseqarlutik atuisinnaatitaapput, folkehøjskolit siunertaani tunngaviliussat iluanni aammalu Nunatta karsiata tapiissutaanut aningaassaliinermi tunngavissarititaasut iluanni. Aalajangersakkap tunngavilerpaa taanna suliffeqarfiummat imminut pigisoq, ukiumit aningaasaliiffiusumit ukiumut aningaasaliiffiusumut tulliuttumut aningaasanik nuutsisinnaasoq.

Aammattaaq aalajangersakkami tapiiffigineqarnissamut piumasaqaatit aalajangersarneqarput, imaalillugu siulersuisut tapiissutinik atuisinnaanerat tapiissummi tunngavissarititaasunut killeqartinneqarluni, atuartitsinermut ilinniartullu amerlassusiannut tunngatillugu. Aalajangersagaq § 10-mut naleqqussagaavoq, tassani pineqarmata tapiissuteqariaatsit tapiissutillu annertussusissaat aammalu aalajangersakkami tassani aalajangersaavigineqarluni tapiissutit annertussusissaannut aalajangiisuusartussaasut ukiumut ilinniartorineqartartussat qanoq amerlatigisarnissaat kiisalu sapaatit akunneri atuartitsivigineqartartussat qanoq amerlatigisarnissaat.

§ 11-mut

Aalajangersagaq allaqqiineruvoq peqqussummi atuuttumi §§ 12-13-ininngaanneersunik. Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq folkehøjskolini perorsaanikkut, atuartitsinikkut ilinniartitsinikkullu sulisut ukiumoortumik pikkorissarnissaminnut qinnuteqaateqarsinnaasut meeqqat atuarfianni ilinniartitsisunut periaaseq assigalugu.

§ 12, imm. 1-imut

Aalajangersagaq nutaajuvoq. Tassani ilinniartut ilinniagaqarnersiutinik pissarsinissamik pisinnaatetaaffeqaataasumik folkehøjskolimiinnerminnut atatillugu tapiiffigineqarnissamik ilinniartut piumasaqaataannut maleruagassat aalajangersarneqarput. Peqqussummi atuuttumi kommunit ilinniartunut tapiissutit akilertussaavaat. Ilinniartut angalaneri folkehøjskolinut tapiissummit akilerneqartarput, taamaalillunilu højskolit ilinniartussanik illoqarfinnit qaninnerusunik tigusinissamut tunngavississinnaallugit taamaaliornikkut angalanernut aningaasartuutissat ikilisarniarlugit.

Allannguinissamut kissaateqarnermut tunuliaqutaasoq tassaavoq kikkunnut tamanut nunap suani najugaqaraluaraanniluunniit kommunillu aningaasaqarnikkut pisinnaassusiat apeqqutaatinnagu assigiimmik periarfissaqartitsinissamik kissaateqarneq.

Aalajangersakkami taamaallaat pineqarput sivisunerusumik højskolimiinnerit, tassa sap.ak. 13-t sinnerlugit. Tamanna aaqqissuussinermit massakornit nunatta karsianut annerusumik aningaasartuutaalissaaq. Kommunit ilinniartunut sivisunerusumik højskolimiit-tunut aningaasartuutaat ikinnerulissapput.

Ilinniartut ilinniagaqarnersiuteqarnissamik piumasaqaataat ilinniagaqarnermut aningaasaliissutinut annertussusilerneqarput nerisaqarneq ineqarnerlu ilanngaatigalugit qaammammut 1.850 kr.-inut kiisalu folkehøjskolimut utimullu angalaneq. Aaqqissuussinerup taassuma allaffissornikkut ingerlanneqarnera pisinnaassaaq Ilinniagaqarnersiuteqartitsivik aqqutigalugu pisariaqarpallu folkehøjskolit suleqatigalugit.

§ 12, imm. 2-imut

Aalajangersagaq Inatsisartut peqqussutaannit atuuttumit uteqqiineruvoq, siunertaanngilaq suleriaasiusimasumi allanngortitsinissaq. Folkehøjskolit sap. akunneranut atuartumut akiliutissamik siunnersuuteqassapput KANUKOKA-mut saqqummiunneqartussamik aammalu § 12, imm. 3 naapertorlugu Naalakkersuisut KANUKOKA-llu akornanni isumaqatigiissummut ilanngunneqartussamik. Taamaattorli aalajangersagaq allannguuteqarpoq, taamaalilluni Pisortaqarfiup Naalakkersuisut sinnerlugit sivisunerusumik højskolimiinnissanut atuartumut akiliutissaq taamaallaat isumaqatigiissutigissallugu. Pisortaqarfiup tamanna najoqqutaralugu sivikinnerusumik højskolimiinnissanut tunngasumik pisinnaatitaaffeqassanngilaq kommunillu aammattaaq højskolimiinnissanut sivikinnerusunut atuartumut akiliuteqarnissaminni akiliinissaminnut pisinnaatitaanatik.

§ 12, imm. 3-imut

Pisortaqarfiup Naalakkersuisut sinnerlugit atuartumut akiliutissaq pillugu højskolit inassuteqaataat KANUKOKA-mut saqqummiutissavaa. Aalajangersakkami annikitsumik allannguineqarpoq, taamaalilluni oqaaseq "isumasioreerlugu" "inassuteqaat"-mut taarsiullugu. Oqaatsip "isumasioreerlugu"-p atorneranut pissutaavoq tamatumani piumasaqaataammat KANUKOKA´p Pisortaqarfiullu akornanni isumaqatigiissimanissaq. Illuatungeriit tamanna najoqqutaralugu kommunip atuartumut akiliutissaata aammalu atuartup nammineerluni akiliutissaata akornanni agguataarinissaq isumaqatigiissutigissavaat. Imm. 2-mi nassuiarneqartutut kommunit atuarnerni sivikinnerusuni atuartumut akiliutissap ilaa akilissallugu pisussaatitaanngillat. Tamanna kommuninut tunniunneqarpoq taakkua namminneerlutik nalilissammassuk atuarnernut taakkununnga tapiissuteqarumanerlutik.

Siunnersuummi aammattaaq siornatigut kommunikkoortumik tapiissutinut killilersuinerit uteqqinneqanngillat, tamatumani ilanngullugu kommunikkoortumik tapiissutit 80%-iunissaat kiisalu atuartup aningaasaqarneranut tunngasut kommunit eqqarsaatigisinnaasariaqaraat. Tamatumunnga pissutaasoq tassaavoq atuartumut akiliutissaq Pisortaqarfimminngaanniit Naalakkersuisut sinnerlugit aalajangersarneqassammat aammalu kommunikkoortumik akiliutissaq KANUKOKA-p Pisortaqarfiullu akornanni isumaqatigiinniutigineqarluni. Taamaalilluni atuartoq højskolimi atuartussatut tiguneqartoq inatsisitigut piumasaqaateqarsinnaavoq kommunimit najukkamit aningaasat ilaasa isumaqatigiissutigineqartut pissarsiarinissaannut. Tamatumanili taamaattoq kommunit mattunneqanngillat aningaasatigut inissisimaneq aallaavigalugu amerlanerusunik tapiissuteqarnissaminnut, taamaaliorsinnaappummi inunnik isumaginninnermi inatsit malillugu, tamannalumi aamma ullumikkut periaasiuvoq.

§ 13-imut

Oqaasertaliussat pillugit aaqqissuussineq allanngortinneqarpoq imaalillugu Naalakkersuisut nakkutilliisuusussanngorlugit. Nakkutilliinermik suliassaq Kultureqarnermut, Atuartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup ulluinnarni ingerlatarisussaassavaa. Peqqussummi massakkut atuuttumi Kultureqarnermut Atuartitaanermullu Aqutsisut nakkutiliisussaatitaapput. Aammattaaq ilanngunneqarpoq pisortaqarfik siunertamut paasissutissanik pisariaqartinneqartunik pissarsiniarsinnaasassasoq. Aalajangersagaq taanna inatsisitigut tunngavigalugu paasissutissat folkehøjskolit nakkutiginissaannut pisariaqartinneqartut naleqquttut tamaasa piumasarisinnaavai. Folkehøjskoli paasissutissanik pisariaqartinneqartunik tunniussinngippat, pineqaatissaq tassaasinnaavoq tapiissutinik tunniussaqannginneq.

Tapiissutit utertinneqartarnissaat unitsinneqartarnissaallu pillugit malittarisassiornissamut Naalakkersuisut piginnaatinneqarput. Folkehøjskolip sammisassat tapiissuteqarnermut tunngavissaliunneqarsimasut naammassiniarsimanngippagit tapiissutit utertinneqarnissaannut imaluunniit tapiissutit unitsinneqarnissaannut piumasaqaateqarsinnaanermut Naalakkersuisut periarfissiivigineqarnissaat pingaartuuvoq.

§ 14-imut

Aalajangersakkap peqqusummi atuuttumi § 14 assigaa, kisianni § 14, imm. 2 siunnersuummi ilanngunneqanngilaq, tamanna naleqquttutut isumaqarfigineqanngimmat, misiligaalluni suliaqarnermut saniatigut aningaasaliinissaq Inatsisartunit akuersissutigineqartussaammat.

Naalakkersuisut misiligummik suliassat siuarsarnissaannut tunngaveqassapput aningaasaliissutitut atuuttut killissarititaasa iluanni.

§ 15-imut

Inatsisartut peqqussutissaat 1. januar 2003-mi atuutilissaaq tamannalu ilaatigut pissuteqarpoq aningaasatigut kingunissat aammalu aningaasanut inatsisip akuersissutigineqarnissaata akornanni ataqatigiittoqarnissaanik kissaateqarnermik.