Samling

20120913 09:27:21
1. beh 16-04-2002

11. april 2002                                                                                                             FM 2002/23

Forslag til Landstingsforordning om folkehøjskoler

Forelæggelsesnotat

1. behandling

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til Landstingsforordning om folkehøjskoler.

Folkehøjskolerne i Grønland bliver administreret efter Landstingsforordning nr. 1 af 16. oktober 1980 om folkehøjskoler, som er vedtaget med hjemmel i Lov nr. 609 af 23. december 1980 om folkehøjskoler i Grønland. Ved vedtagelsen af dette forordningsforslag vil forordningen fra 1980 blive ophævet.

Forordningsforslaget bygger på den nugældende forordnings formål, og folkehøjskoletanken er dermed blevet fastholdt. Ændringsforslagene er således tilpasninger til forholdene i dag.

Den nugældende Landstingsforordning om folkehøjskoler er fra 1980 og der er sket meget siden forordningen blev vedtaget. Uddannelsesområdet har ændret sig, der er vedtaget en del  forordninger og bekendtgørelser inden for hele uddannelsesområdet, og nye bestemmelser har ændret på praksis for bevilling af uddannelsesstøtten. Landstingsforordningen om folkehøjskoler fra 1980 må betegnes som forældet både med hensyn til terminologi, elevstøtte og bevillingsregler. Det er derfor på sin plads, at revidere og ajourføre denne landstingsforordning.

De to folkehøjskoler i Grønland; Knud Rasmussenip Højskolia og Sulisartut Højskoliat har da også allerede i starten af 90´erne ønsket at få forordningen tilpasset. Der har været afholdt flere møder vedr. forordningen i løbet af 90´erne. Arbejdet med revisionen af forordningen blev dog først intensiveret i 1998.


Sideløbende med revisionen af forordningen har der været en del drøftelser af idrætslige aktiviteter, musikskole samt uddannelse i kunsthåndværk på de to højskoler. Derudover har der været tanker fremme om, at højskolerne også kan bruges til at få unge uddannelsessøgende bedre rustet til en egentlig uddannelse, ved f.eks. at forbedre skolekundskaber igennem et højskoleophold. Alle disse mulige tiltag er der taget højde for i forordningsforslaget.


Det væsentligste ved folkehøjskolebegrebet er almendannende undervisning af voksne.


__________________

FM 2002/23

KIIIP J. nr. 55.01.01         

1



De væsentligste ændringer i forordningsforslaget vedrører bestemmelserne om højskolernes økonomi. Såvel højskolerne som Direktoratet har i en årrække haft problemer med disse bestemmelser. Allerede under Landstingsforhandlingerne i 1980 blev højskolernes økonomiske situation drøftet, hvor man allerede på daværende tidspunkt var opmærksom på, at der må findes en økonomisk ordning for højskolevirksomheden, således at de kan virke ved normal og fornuftig drift, uden at de skal bruge en masse tid og kræfter for at klare økonomien.

I de senere år har der været ydet en støtte svarende til stipendium fratrukket kost og logi på 1850 kr./mdr. til højskoleelever uden for Grønland. Disse regler har været gældende for såvel sproghøjskoleelever som elever på idræts- og musiske højskoleophold i Danmark.

Reglerne om støtte til elever på højskoleophold er væsentligt ændret i det foreliggende forslag idet elever på højskoleophold i Grønland på Knud Rasmussenip Højskolia og Sulisartut Højskoliat efter denne forordning kan få uddannelsesstøtte, således at højskoleeleverne på de grønlandske højskoler ligestilles med højskoleelever på de danske højskoler.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget bliver på i alt 1,0 mio kr. under forudsætning af de nuværende satser for uddannelsesstøtte. Desuden er der lagt til grund for beregningerne, at der ydes uddannelsesstøtte til 40 årselever fordelt på 4 hold af 18 ugers varighed. 2 hold på hver højskole et forårs- og et efterårshold.

Det afsatte tilskud til højskoler på finanslovkonto 40.12.12 vil fremover blive delt ligeligt mellem de 2 højskoler, såfremt de hver har 20 årselever og gennemfører 36 ugers tilskudsberettigende aktiviteter.


Hvis højskolen ikke har 20 årselever vil der ske en reduktion af tilskuddet i forhold til det antal årselever de har haft og i forhold til de antal undervisningsuger de har gennemført.

Med disse bemærkninger overlades forslaget til Landstingets velvillige behandling.

1. beh 16-04-2002

9. februar 2002     UPA 2002/23


Folkehøjskolit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut


(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)



Saqqummiussissut



Siullermeernera



Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna folkehøjskolit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut saqqummiutissavara.


Kalaallit Nunaanni folkehøjskolit aqunneqarput højskolit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 16. oktober 1980-imeersoq, Kalaallit Nunaanni folkehøjskolit pillugit inatsisit  nr. 609, 23. december 1980-imeersoq tunngavigalugu aalajangersarneqartoq malillugu. Peqqussutissatut siunnersuutip matuma aalajangiunneqarneratigut peqqussut 1980-imeersoq atorunnaarsinneqassaaq.


Peqqussutissatut siunnersuummi peqqussutip siunertaa ullumikkut atuuttoq tunngavigineqarpoq, taamaattumillu folkehøjskoli pillugu isuma attatiinnarneqarluni. Taamaalilluni allannguutissatut siunnersuut ullumikkut pissutsinut naleqquttunngorsaaneruvoq.


Folkehøjskolit pillugit Inatsisartut peqqussutaat massakkut atuuttoq 1980-iminngaanneersuuvoq, taamanimiillu peqqussutip aalajangiunneqarneraniit maannamut pissutsit allanngorsimaqaat. Ilinniartitaanermut tunngasut allanngorsimapput aammalu ilinniartitaanerup iluani tamarmi peqqussutit nalunaarutillu arlalippassuit aalajangersarneqarsimallutik, aalajangersakkatigullu nutaatigut ilinniagaqarnersiutinut aningaasaliisarnermi periaatsit allanngortinneqartarsimallutik. Folkehøjskolit pillugit Inatsisartut peqqussutaat 1980-imeersoq pisoqalisimasutut oqaatigineqartariaqarpoq, tassani aamma eqqarsaatigalugit folkehøjskolit pillugit taaguutit atorneqartut, ilinniagalinnut tapiissutit aningaasaliisarnermilu maleruagassat. Taamaattumik pissusissami-soorpoq aalajangersakkat ataasiakkaat iluarsaatissallugit naleqqussassallugillu.


Kalaallit Nunatta folkehøjskolii marluusut; Knud Rasmussenip Højskoliata aammalu Sulisartut Højskoliata 90-ikkut ingerlaneranniilli peqqussutip pissutsinut naleqqussarneqarnissaa kissaatigisarsimavaat. 90-ikkut ingerlaneranni peqqussut pillugu arlaleriarluni ataatsimiittoqartarsimavoq. Taamaattorli peqqussut iluarsaallugu suliniutit aatsaat 1998-imi pimoorullugit aallartinneqarlutik.



Peqqussutip iluarsaannissaanut peqatigitillugu højskolini taakkunani marluusuni timersuutinik ingerlatsisarnissat, nipilersornermik ilinniarfik kiisalu assassorluni kusanartuliornermik ilinniartitsinissaq oqaluuserineqartarput. Tamatuma saniatigut inuusuttut ilinniagaqarusuttut ilinnialivinnissaminni piukkunnarnerulersinnissaannut højskolit atorneqarsinnaanerat aamma eqqartorneqartarsimavoq, soorlu højskolernikkut ilinniartut atuagarsornikkut piginnaasaat pitsanngorsarlugit. Tamakku tamarmik peqqussutissatut siunnersuummi pingaartillugit periarfissatut ilaatinneqarput.


Folkehøjskoleqarnermi pingaarnerpaaq tassaavoq inersimasunut tamanik ilisimasariaqartunik ilinniartitsinissaq.


Peqqussutissatut siunnersuummi allannguutissat pingaarnerit tassaapput højskolit aningaasaqarnerat pillugu aalajangersakkat. Aalajangersakkat taakku pillugit højskolit pisortaqarfillu ukiuni arlalinngortuni ajornartorsiuteqartarsimapput. 1980-imiilli Inatsisartut ataatsimiittarneranni højskolit aningaasaqarnerat eqqartorneqartalereersimavoq, ilaatigut oqaatigineqartarsimalluni højskolit sulinerannut aningaasaqarnikkut aqutseriaatsimik aaqqissuussisoqartariaqartoq, taamaalilluni højskolit nalinginnaasumik isumatuumillu ingerlanneqarnissaat anguniarlugu, aningaasaqarniarneq  piffissarujussuarmik nukinnillu atuiffigisariaarullugu.


Ukiuni kingullerni nunatta avataani højskolertunut ilinniagaqarnersiuteqartitsisoqartarpoq, nerisaqarnerup ineqarnerullu ilanngaatigereerneratigut qaammammut 1.850 kr.-usut. Maleruagassat taakku atuussimapput oqaatsinik ilinniarfinni højskoliniittunut, taamatullu Danmarkimi timersornermut nipilersornermullu ilinniarfinni højskoliniittunut.


Ilinniartunut højskolimiittunut ilinniagaqarnermi tapiissutisiat pillugit maleruagassat siunnersuummi uani annertuumik allanngortinniarneqarput, tassami Kalaallit Nunaanni Knud Rasmussenip Højskoliani aammalu Sulisartut Højskolianni atuartut peqqussut manna malillugu ilinniagaqarnersiuteqarsinnaalissammata, taamaalillutillu ilinniartut nunatsinni højskolimiittut ilinniartunut Danmarkimi højskolimiittunut naligiissitaalissallutik.


Siunnersuummi aningaasatigut ataatsimut kingunerisassat katillugit 1,0 mio. kr.-ussapput, ilinniagaqarnersiutinut maannakkumut akiusut naatsorsuutigissagaanni. Tamatuma saniatigut naatsorsuusiornermi ukioq naallugu atuaqatigiittussanut holdinut sisamanut sapaatip- akunnerini 18-inik sivisussusilimmik atuartussanut 40-nut ilinniagaqarnersiutit tunniunneqartarnissaat tunngavigineqarpoq. Højskolini marluusuni tamani atuaqatigiittussat holdit marluk, upernaakkut ukiakkullu atuartussat.


Siunissami højskolinut tapiissutaasartussat kontomi 40.12.12-imi højskolit marluk akornanni marlunngorlugit assigiimmik avinneqartassapput, højskoli ataaseq ukioq naallugu aningaasartuutissat naatsorsorneranni ilinniartunik 20-nik atuartoqassappat aammalu sapaatip-akunnerini 36-ni sammisaqartitsinissanik tapiissutinik pissarsinissamik pisinnaatitaaffiusunik ingerlatsiviussappat.


Højskoli aningaasartuutissat naatsorsorneranni ilinniartunik katillugit 20-nik atuartoqanngippat tapiissutit ikilineqassapput ukiumut atuartuusimasut amerlassusiannut aammalu sapaatip- akunneranut atuartitsiviusimasunut naleqqiullugit.


Taamatut oqaaseqaatitigut siunnersuut Inatsisartut kajumittumik oqaluuserinninnissaannut ingerlatinneqarpoq.