Samling
1. marts 2002 FM 2002/21
Landstingsforordning nr. x af xx. xxx 2002 om
omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til
ejerboliger.
I medfør af § 1 i Lov for Grønland nr. 944 af
23. december 1986 om boligforsyning, boligstøtte, leje af
boliger m.v. fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Denne forordning finder anvendelse på opdeling og omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme til ejerboliger, herunder enfamiliehuse, dobbelthuse og flerfamiliehuse, hvorved forstås etagehuse, rækkehuse og kædehuse med mindst 3 sammenbyggede boliger. En ejendom skal opdeles og omdannes samtidigt.
Stk. 2. Ved boligens ejer forstås enten Landsstyret eller en kommunalbestyrelse afhængigt af ejerforholdet.
Stk. 3. Forordningen finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor en ikke-udlejet udlejningsbolig eller udlejningsejendom udbydes offentligt til salg for højeste bud.
Stk. 4. Lejer af et enfamiliehus har ikke et krav på at købe sit enfamilehus, men kan søge boligens ejer herom.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler om,
hvilke udlejningsboliger der ikke er omfattet af denne
forordning.
Salg af kommunale udlejningsboliger som ejerboliger
§ 2. Ønsker en kommunalbestyrelse at udbyde sine udlejningsboliger i en ejendom til salg, skal samtlige lejere i ejendommen have skriftligt tilbud om at købe deres bolig.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, forinden den tilbyder lejerne at købe deres boliger, foretage fuldstændig og endelig opdeling og omdannelse af de enkelte udlejningsejendomme til selvstændige ejerboliger, herunder i selvstændige ejerboliger i dobbelthuse og flerfamiliehuse.
Stk. 3. Lejere i dobbelthuse og flerfamiliehuse, der ikke ønsker at købe deres boliger, skal af kommunalbestyrelsen skriftligt tilbydes en tilsvarende bolig. Kommunalbestyrelsen skal samtidig gøre lejeren bekendt med, at lejeren er beskyttet mod opsigelse i medfør af Landstingsforordning om leje af boliger, såfremt lejeren har overholdt sin lejekontrakt.
§ 3. Et tilbud fra en kommunalbestyrelse til lejere om køb af deres boliger skal være vedlagt følgende:
1) oplysning om ejerforening og vedtægter, samt
2) forpligtende salgstilbud fra kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal samtidig
vedlægge et komplet salgsprospekt samt beregning af
nuværende brutto- og nettohusleje samt fremtidige brutto- og
nettoboligudgift, jf. § 7.
§ 4. Lejere kan forblive som lejere i de kommunale udlejningsboliger og bevarer deres hidtidige rettigheder, uanset om boligerne opdeles og omdannes til offentlige ejerboliger.
Stk. 2. Lejere betaler husleje efter de til enhver tid gældende regler for beregning af husleje i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.
Stk. 3. Indtil samtlige boliger i en ejendom er solgt, indgår de offentlige ejerboliger tillige driftsmæssigt i den boligafdeling, hvori ejendommen er beliggende.
Stk. 4. Ved en lejers fraflytning skal boligen
sælges offentligt for højeste bud.
Køb af offentlige udlejningsboliger som ejerboliger
§ 5. Ønsker lejerne i en offentlig udlejningsejendom med 2 eller flere boliger at købe deres bolig, skal samtlige lejere i ejendommen have skriftligt tilbud om at købe deres bolig.
Stk. 2. Flerfamiliehuse med 3 sammenbyggede boliger kan kun købes, såfremt mindst 2 af lejerne ønsker at købe deres boliger. Flerfamiliehuse med 4 eller flere boliger kan kun købes, såfremt mindst ¾ af lejerne ønsker at købe deres boliger.
Stk. 3. Lejere i dobbelthuse og flerfamiliehuse, der ikke ønsker at købe deres boliger, skal af boligens ejer skriftligt tilbydes en tilsvarende bolig. Boligens ejer skal samtidig gøre lejeren bekendt med, at lejeren er beskyttet mod opsigelse i medfør af Landstingsforordning om leje af boliger, såfremt lejeren har overholdt sin lejekontrakt.
Stk. 4. Lejere, der forbliver som lejere efter omdannelse af offentlige udlejningsboliger til offentlige ejerboliger, betaler husleje efter de til enhver tid gælder regler for beregning af husleje i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.
Stk. 5. Ved en lejers fraflytning skal boligen
sælges offentligt for højeste bud.
§ 6. Et ønske fra lejere om køb af deres boliger, skal være vedlagt følgende:
1) udkast til ejerforening og vedtægter,
2) forpligtende købstilbud fra lejerne, samt
3) dokumentation for egenfinansiering, jf. § 8, stk. 1.
Stk. 2. En ansøgning fra en lejer i et
enfamiliehus skal kun være vedlagt forpligtende
købstilbud og dokumentation for egenfinansiering.
Fællesbestemmelser
§ 7. Før der kan indgås aftale med lejere om køb af deres bolig, skal boligens ejer give oplysning om følgende forhold:
1) ejendommens alder samt ejendommens/boligens vedligeholdelsesstand,
2) boligens teknisk-økonomiske vurdering, boligens værdi og den forventede salgspris ved offentligt salg,
3) drifts- og vedligeholdelsesplan for den omhandlede ejendom, herunder reinvesteringsbehovet for de kommende 15 år,
4) oversigt over bygningsdele med mellem 15 og 30 års restlevetid samt overslag over det hertil forventede finansieringsbehov,
5) driftsbudget for den boligafdeling, hvori ejendommen er beliggende,
6) regnskab for de seneste 5 år for den boligafdeling, hvori ejendommen er beliggende, med tilhørende revisionsprotokollat,
7) eventuelle registrerede hæftelser og servitutter på ejendommen, og
8) ejendommens arealtildeling.
Stk. 2. Boligens ejer må ikke afgive urigtige eller vildledende oplysninger samt anprisninger af ejendommen eller de enkelte boliger.
Stk. 3. Ejendommens eller boligens værdi og forventede salgspris ved offentligt salg skal opgøres af en ejendomsmægler og indeholde forudsætningerne for opgørelse af henholdsvis værdien og salgsprisen, jf. § 11. Det højeste af disse to beløb er udtrykket for markedsvurdering.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler om,
hvordan den teknisk-økonomiske vurdering skal foretages
Finansiering
§ 8. Landsstyret eller kommunalbestyrelsen kan, som sælger af en udlejningsbolig, yde 40% af købesummen i form af et 15 årigt rente- og afdragsfrit lån i forbindelse med en lejers køb af sin bolig, jf. § 9, stk. 2. Landsstyret eller kommunalbestyrelsen kan ikke medvirke til finansiering af den resterende del af købesummen.
Stk. 2. En ejendoms eller en boligs købesum omfatter ejendommens eller boligens teknisk-økonomiske vurdering tillagt samtlige udgifter i forbindelse med købet, herunder udgifter til landinspektør, ejendomsmægler, teknisk og økonomisk rådgivning, advokat, finansiel rådgiver og stempelafgifter.
Stk. 3. Lån kan kun ydes til ejendomme, der opfylder gældende bygge- og planlovgivning og de standarder for byggeteknik og drift, der var gældende på opførelsestidspunktet.
Stk. 4. Lån kan kun ydes, såfremt lejeren
selv kan finansiere den resterende del af købesummen, jf.
stk. 1.
§ 9. Landsstyrets eller kommunalbestyrelsens lån sikres ved pant i boligen og har prioritet efter lejerens eventuelle lån til finansiering af den resterende del af købesummen, jf. § 8, stk. 1 og 4.
Stk. 2. Lånet er rente- og afdragsfrit i 15 år fra datoen for købsaftalens underskrift, hvorefter det afvikles som annuitetslån over 10 år med en forrentning svarende til Nationalbankens dis-konto plus 3%.
Stk. 3. Medmindre Landsstyret eller kommunalbestyrelsen bestemmer andet, forfalder lånet til betaling ved ejerskifte. Lånet forfalder dog altid til betaling når:
1) renter og afdrag på lånet ikke betales, og låntager ikke har betalt restancen senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav herom er fremkommet til låntager, eller
2) låntager undlader at holde boligen forsvarligt ved lige, og der er risiko for forringelse af långivers sikkerhed.
Stk. 4. Låntager har til en hver tid adgang til
at indfrie lån efter stk. 1 med eventuelle påløbne
men ikke betalte renter. Indfrielse sker til kurs pari.
§ 10. Tilsagn om lån kan først
gives, når lejeren har dokumenteret sin egen finansiering af
købesummen, jf. § 8, stk. 4.
Særligt om
konjunkturbestemt pant
§ 11. Såfremt en boligs købesum, jf. § 8, stk. 2, er 5% lavere end boligens markedsvurdering, jf. § 7, stk. 3, skal køber for at modvirke spekulation i forbindelse med videresalg af boligen, give Landsstyret eller kommunalbestyrelsen et konjunkturbestemt pant i boligen svarende til forskellen mellem købesummen, jf. § 8, stk. 2 og markedsvurderingen, jf. § 7, stk. 3.
Stk. 2. Pantet har prioritet efter Landsstyrets eller kommunalbestyrelsens lån, jf. § 9, stk. 1.
Stk. 3. Det konjunkturbestemte pant, jf. stk. 1, nedskives over 10 år med 1/10 hvert år. Nedskrivningen foretages på dagen for købsaftalens underskrift.
Stk. 4. Det konjunkturbestemte pant forfalder til betaling ved ejerskifte, og ved afståelse i forbindelse med skiftebehandling, bortset fra ejerskifte ved arv.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler om
eftergivelse af det konjunkturbestemte pant.
Ejeren og ejerforeningen
§ 12. Hver ejerbolig anses som en selvstændig fast ejendom.
Stk. 2. Ejeren af en ejerbolig skal give
ejerforeningen eller en dertil bemyndiget adgang til sin bolig,
når dette er nødvendigt af hensyn til eftersyn og
reparationer.
§ 13. Ejeren af en ejerbolig har sammen med andre ejere af boliger i ejendommen ejendomsret til fælles bestanddele og tilbehør m.v. efter et fordelingstal, der fastsættes som en brøkdel. Er fordelingstal ikke fastsat, er boligerne ligestillede.
Stk. 2. Til ejerboligen hører i samme forhold rettigheder og forpligtelser for ejeren som deltager i ejerforeningen.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 omhandlede rettigheder og forpligtelser kan ikke adskilles fra ejendomsretten til boligen.
Stk. 4. Fælles udgifter, herunder udgifter vedrørende areal, renholdelse, vej- og snerydningsudgifter, forsikringspræmier, revision, udgifter til administration og vedligeholdelse af fællesbestanddele og tilbehør, bidrag til eventuelle henlæggelser m.v., udredes indbyrdes af de enkelte ejere efter det i stk. 1, nævnte forhold.
Stk. 5. Ejerforeningen kan i en husorden
fastsætte almindelige ordensregler.
§ 14. Generalforsamlingen er ejerforeningens øverste myndighed.
Stk. 2. De af bestyrelsen trufne afgørelser kan af ethvert medlem, som afgørelsen vedrører, indbringes for generalforsamlingen.
Stk. 3. Beslutninger på generalforsamlingen
træffes ved stemmeflerhed efter antal ejere og ikke efter
fordelingstal.
§ 15. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og består af 2-6 medlemmer foruden formanden, der vælges særskilt. Desuden vælges 2-4 suppleanter. Som valgbare er kun fysiske, myndige personer. Valgbare som formand, medlemmer af bestyrelsen og suppleanter er kun de medlemmer af foreningen, der bebor deres ejerbolig, disses ægtefæller og nærstående slægtninge, der har fælles bopæl med medlemmet.
Stk. 2. Hvert andet år afgår formanden. Af bestyrelsens øvrige medlemmer og suppleanter afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtidig valgte medlemmer og suppleanter ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, i hvilken de er valgt. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Det påhviler bestyrelsen at sørge for god og forsvarlig varetagelse af ejendommens fælles anliggender, herunder betaling af fælles udgifter, tegning af sædvanlige forsikringer, herunder brandforsikring og udvidet bygningsskadeforsikring, renholdelse, vedligeholdelse og fornyelser i det omfang, sådanne foranstaltninger efter ejendommens karakter må anses påkrævede. Bestyrelsen skal desuden påse ajourføring af ejendommens vedligeholdelsesplan.
Stk. 4. Bestyrelsen fører forsvarligt regnskab over de på fællesskabets vegne afholdte udgifter og oppebårne indtægter, herunder de ejerne opkrævede bidrag til fælles udgifter. Bidragene opkræves med passende varsel.
Stk. 5. Bestyrelsen kan antage en ekstern
administrator til varetagelsen af ejendommens daglige drift.
§ 16. En ejerforeningens regnskab skal revideres af en statsautoriseret eller registret revisor, der vælges på generalforsamlingen af foreningens medlemmer efter antal og ikke efter fordelingstal, jf. § 14, stk. 3.
Stk. 2. Revisor afgår hvert år. Genvalg kan
finde sted.
Stk. 3. I forbindelse med sin revision skal revisor undersøge, om forretningsgangen er betryggende.
Stk. 4. Revisor har adgang til at efterse alle regnskabsbøger og beholdninger og kan fordre enhver oplysning, som revisor finder af betydning for udførelsen af sit hverv.
Stk. 5. Der føres en revisionsprotokol. I forbindelse med sin beretning om revision af et årsregnskab skal revisor angive, hvorvidt revisor finder forretningsgangene betryggende.
Stk. 6. Hver gang indførsel i
revisionsprotokollen er sket, skal denne fremlægges på
førstkommende bestyrelsesmøde og de
tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen skal med deres
underskrift bekræfte, at de har gjort sig bekendt med
indførelsen.
§ 17. Bestemmelserne i §§
14-16 kan ikke fraviges til ugunst for de enkelte medlemmer af
ejerforeningen.
Særlige forhold og ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 18. Med bøde straffes den kommunalbestyrelse, der tilbyder en lejer at erhverve det lejede som ejerbolig, uden samtidig hermed skriftligt at oplyse lejeren om, at pågældende er beskyttet mod opsigelse i medfør af bestemmelserne i Landstingsforordning om leje af boliger, jf. § 2, stk. 3.
Stk. 2. Det samme gælder den kommunalbestyrelse, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger samt anpriser ejendommen eller de enkelte boliger i salgsprospekt eller i tilbud til lejere om køb af deres boliger, jf. § 7, stk. 2.
Stk. 3. Bøde efter stk. 1 eller 2
fastsættes af Landsstyret og tilfalder Landskassen.
§ 19. Forordningen træder i kraft
den 1. juli 2002.
Grønlands Hjemmestyre, den xx. maj 2002.
Jonathan Motzfeldt
/
Jørgen Wæver Johansen
Bemærkninger til forordningsforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslag til landstingsforordning om omdannelse af
Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger sker som et led i
de igangværende bestræbelser på at øge
forsyningen af privatejede boliger. Forordningsforslaget
fremsættes for at imødekomme kommunernes ønske om
salg af deres udlejningsboliger i forbindelse med projektet
"Lejer til ejer" samt borgernes ønske om at
købe deres nuværende lejerbolig som ejerbolig.
Forordningsforslaget forudsætter, at interessen for
projekt "Lejer til ejer" enten skal komme fra en
kommunalbestyrelse, der ønsker at sælge sine boliger,
eller fra beboerne i de offentligt ejede udlejningsboliger.
Endvidere forudsætter forslaget, at en kommunalbestyrelse
kan sælge udlejningsboligerne i en ejendom successivt, dvs.
efter salamimetoden, bolig for bolig. Hvor det på den anden
side er lejerne, der ønsker at overtage deres boliger, skal
der være et flertal af lejere i de enkelte ejendomme, der er
interesserede i at købe deres boliger, for at en ejendom som
en helhed kan omdannes.
Det er en ret bekostelig affære at opdele og omdanne en
offentlig udlejningsejendom til ejerboliger, hvorfor initiativet
enten skal komme fra kommunalbestyrelsen, der i første
omgang afholder omkostninger hertil, eller fra flertallet af
lejerne, idet det derved signaleres, at omkostningerne kan
dækkes ind ved efterfølgende salg af boligerne.
En ejendom skal overdrages som helhed, således der
etableres ejerforening for selve ejendommen og aftaler omkring
ejendommens brug og ansvar for fælles forsyningsanlæg
og ledninger i terræn. Det er generelt ikke
hensigtsmæssig med blandede ejerforhold i en ejendom, idet
de, der er ejere, og de, der er lejere, kan have så
forskellige økonomiske, driftsmæssige og
vedligeholdelsesmæssige interesser i ejendommen, at det
skaber konflikter.
Derfor skal boligens hidtidige ejer, enten Hjemmestyret eller
en kommunalbestyrelse, fortsat være offentlig udlejer i de
boliger, der fortsat bebos af lejere, og lejerne skal fortsat
betale husleje efter de regler, der til enhver tid gælder
for beregning af husleje i Hjemmestyrets og kommunernes
udlejningsboliger.
Forinden en ejendom kan købes af lejerne, skal ejeren,
d.v.s. Hjemmestyret eller en kommunalbestyrelse, sørge for,
at ejendommen bliver opdelt og opmålt af landinspektør,
såvel de enkelte boliger i ejendommen, som ejendommens
eventuelle fællesarealer, så de enkelte boligers andel
af ejendommens samlede købesum kan beregnes.
På dette tidspunkt ændres boligerne karakter fra at
være offentligt ejede udlejningsboliger til at blive
offentligt ejede ejerboliger, der indtil førstkommende
ledighed fortsat anvendes som udlejningsbolig, hvorefter de skal
sælges i fri handel. Lejere af disse boliger, der ikke
straks sælges, er fortsat omfattet af Landstingsforordning
om leje af boliger.
Endvidere skal der i de enkelte ejendomme eller boligenheder
etableres ejerforeninger, og oprettes vedtægter for
ejerforeningen og dens virke, så vedtægterne kan
registreres på såvel hovedejendommens som de respektive
boligers blade i Landsretten. I vedtægterne fastlægges
tillige med hvilken andel, de enkelte ejere skal bidrage
indbyrdes til driften m.v. af såvel hovedejendommen som
fællesarealerne.
I vedtægterne fastlægges der regler for såvel
den enkelte ejers som ejerforeningens rettigheder, forpligtelser
samt råderet over boligerne og fællesarealerne,
herunder vedrørende ejendommens og boligernes fælles og
individuelle installationer, varmeanlæg og varmeforsyning,
fællesarealer m.v.
Herudover må ejerne sørge for at udfærdige
salgsprospekter på de enkelte boliger bilagt alle relevante
og nødvendige oplysninger om ejendommen, såvel af
teknisk som af økonomisk karakter, så en lejer fuldt ud
kan overskue og vurdere et køb og konsekvenserne heraf.
Administrative konsekvenser af forordningsforslaget
Forordningsforslaget indebærer en teknisk-økonomisk
gennemgang af samtlige de ejendomme og boliger, der er omfattet
af en omdannelse. Det kan forventes, at en sag kan vare fra
½ til 1½ år, afhængig af den arbejdsbyrde,
der ligger i særligt den tekniske undersøgelse og
beskrivelse af de enkelte ejendomme, og de oplysninger der i
øvrigt skal indhentes.
I de tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse sælger
offentlige udlejningsboliger, vil ejendommen og derved de enkelte
boliger være medlem af et fælles ejerlav. Såfremt
salget sker efter salamimetoden vil de boliger, der fortsat bebos
af en lejer, tillige driftsmæssigt tilhøre den
boligafdeling, hvori ejendommen er beliggende. En lejers husleje
beregnes og fastsættes ud fra denne boligafdelings
omkostninger til drift og vedligeholdelse. Der er således
ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem den omkostning,
ejerne (kommunalbestyrelsen) har til ejerlavet, og den omkostning
lejeren betaler over huslejen.
I de tilfælde, hvor ¾ af lejerne i en ejendom ejet
af Hjemmestyret ønsker at købe deres lejeboliger som
ejerboliger, og de resterende ¼ ønsker at forblive som
lejer, vil dobbelt-forenings problemet ligeledes opstå. De
resterende lejere bevarer fortsat deres rettigheder, de er
fortsat omfattet af Landstingsforordning om leje af boliger, og
Hjemmestyret må anmode A/S Boligselskabet INI om at
administrere disse lejemål. Eventuelle ekstraomkostninger
ved administration af blandede ejendomme er lejerne uvedkommende,
og skal afholdes af boligernes ejer.
Hvis en kommunalbestyrelse omdanner en udlejningsejendom til
ejerboliger, må det forventes, at ikke alle de
nuværende lejere bliver ejere. Disse lejere bliver
således boende med kommunalbestyrelsen som udlejer. Den
offentlige boligafdeling bliver gradvis mindre, efterhånden
som de enkelte udlejningsboliger bliver ledige og derefter solgt
offentlig for højeste bud.
Det må dog forventes, at denne overgangsperiode kan vare
mange år, og blive besværlig såvel administrativt
som økonomisk. Landsstyreområdet for Boliger og
Infrastruktur har generelt frarådet brugen af salamimetoden
og anbefalet metoden, hvor mindste ¾ af lejerne i en konkret
ejendom har forpligtet sig, før omdannelsen kan ske. Nuup
Kommunea har imidlertid været stærk fortaler for
salamimetoden, ligesom KANUKOKA har tilsluttet sig denne
fremgangsmåde.
Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget
På baggrund af estimater fra Landsstyreområdet for
Boliger og Infrastruktur og de finansielle institutioner
forventes det, at det i de første 5 år på
landsplan er muligt at sælge ca. 375 boliger (30.000
m²), omfattende såvel enfamilie og dobbelthuse,
rækkehuse samt mindre etageejendomme. Aktiviteten vil dog
være afhængig af den konkrete interesse, muligheden for
ekstern finansiering og den generelle økonomiske politik.
Under forudsætning af, at den gennemsnitlige
købspris pr. m² bliver på ca. 13.000 kr. vil
forordningsforslaget kunne medføre en samlet købspris
på ca. 390 mio. kr. Af dette beløb vil 60% eller 234
mio. kr. modtages i form af købernes her og nu betaling. De
resterende 40% eller 156 mio. kr. finansieres af sælgerne i
form af stående lån, der først skal afdrages efter
15 år.
Antaget at den årlige inflationsrate er på 2% vil
det betyde, at de 156 mio. kr., der henstår uforrentet i 15
år, svarer til et her og nu tilskud på ca. 10,5% af
købsprisen.
Antaget at opførelsesomkostning pr. m² for de 30.000
m² i gennemsnit har været 11.500 kr., d.v.s. 345 mio.
kr., vil ejerne årligt miste 1,5% i kapitalafkast, svarende
til ca. 5,2 mio. kr.
Afsluttende bemærkninger og overvejelser
Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur har haft
mange overvejelser omkring kommunalbestyrelsers mulighed for at
sælge deres udlejningsboliger til lejerne efter
salamimetoden. Landsstyreområdet har fundet, at det ville
være mere betryggende, såfremt interessen for
overtagelse af boligerne var et resultat af lejernes
selvstændige overvejelser og initiativer.
Afdelingsbestyrelsen i Nuup Kommuneas udlejningsboliger i
Fiskerbyen foretog i november måned 2001en undersøgelse
blandt sine 80 medlemmer om beboernes interesse for at overtage
deres boliger. Resultatet var, at af 80 adspurgte svarede 34.
Heraf var 27 er interesserede, 7 var ikke interesserede, og 46
lejere svarede ikke. Afdelingsbestyrelsen har fortolket
undersøgelsen således, at beboerne ikke var
interessede, når flertallet ikke engang har reageret.
Udarbejdelse af forslag til landstingsforordningen har givet
anledning til en række overvejelser, f.eks.
følgende:
Hvem er målgruppen?
Er det alle lejere, eller vil der automatisk ske en social
eller økonomisk favorisering af bestemt befolkningsgrupper,
der har høje indkomster og derved også muligheden for
opsparing og investering i fast ejendom?
Hvem vil købe sin lejlighed?
Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur har
konkret opfordret Nuup Kommunia, til at lave en undersøgelse
blandt sine lejere, om lejernes interessere i at købe deres
nuværende bolig og på hvilke vilkår set i forhold
til de enkelte lejeres økonomiske formåen.
Undersøgelsen er ikke gennemført.
Hvilke behov skal opfyldes?
Er det lejeres behov for tag over hovedet, eller deres behov
for opsparing?. Eller er det en boligejers behov for spekulation
eller fremskaffelse af kapital.
Hvorledes skal prisen fastsættes?
Skal en bolig sælges for hvad den er værd ,
altså den teknisk- økonomiske værdi, eller for
hvad ejeren kan få for den, d.v.s. markedsprisen.
Det offentlige skal være opmærksom på, at
sælges boligerne til markedsprisen, som formentlig er noget
højere, end hvad de er værd, så har det offentlige
scoret gevinst på en boligmangel, som det offentlige selv
har været med til at skabe.
Hvad med lejerens boligøkonomi?
I betragtning af, at 60% af salgsprisen skal finansieres ved
et 15 årigt bank/kreditforeningslån, vil en bolig
på omkring 80 m² til 1 mio. kr. koste ca. 4.200 kr. i
nettoydelse om måneden det første år. Hertil
kommer udgifter til ejerforening og drift på anslået
1.100 kr. månedligt. Altså i alt ca. 5.300 kr. om
måneden for en 80 m² bolig.
Hvad med boligsikring?
Boligsikring ydes kun til lejere og ikke til ejere. Dvs. at nuværende lejere, der modtager boligsikring, vil miste denne, hvis de køber deres bolig. Hvis indkomsten går ned, og der ikke er råd til terminerne, vil man risikere, at boligen må tvangssælges, og ejeren sidder tilbage uden bolig og med en udækket restgæld.
Bemærkninger til de
enkelte bestemmelser.
Til § 1.
Bestemmelsen indebærer, at alle former for offentligt
ejede ejendomme med udlejningsboliger kan omdannes til
ejerboliger, uanset om der er tale om enfamiliehuse, dobbelthuse
eller flerfamiliehuse, der defineres som mindst 3
sammenhængende enheder.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at i ejendomme med mere
end en bolig skal opdeling og omdannelse af boligerne foretages
samtidigt. Det er altid boligernes hidtidige ejer, der
forskudsvis skal afholde samtlige omkostninger hermed.
Bestemmelsen indebærer, at salg af en ubeboet bolig eller
en ubeboet ejendom ikke er omfattet af forordningen. I disse
tilfælde reguleres forholdet af markedets betingelser.
I modsætning til lejere i dobbelthuse og flerfamiliehuse,
har lejere af enfamiliehuse ikke et retskrav på at købe
deres lejebolig. Lejere af enfamiliehuse kan alene ansøge om
køb af boligen.
Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret kan fastsætte
regler om, hvilke boliger forordningen ikke finder anvendelse
på. Her tænkes primært på boliger, der af
Hjemmestyret eller en kommunalbestyrelse er øremærket,
eller er klassificerede som egentlige tjenesteboliger med
bopælspligt.
Bestemmelsen kan ligeledes finde anvendelse på boliger,
der er reserveret til bestemte formål, har en særlig
beliggenhed, en særlig historie, er bevaringsværdige,
eller af andre grunde bør undtages fra forordningen.
Til § 2.
Bestemmelsen indebærer, at en kommunalbestyrelse, der
ønsker at sælge sine offentlige udlejningsboliger i en
ejendom, skriftligt skal tilbyde samtlige lejere i ejendommen at
købe deres lejebolig.
Forinden en kommunalbestyrelse fremsender tilbud til lejerne,
skal den have gennemført en fuldstændig og endelig
omdannelse af ejendommen til ejerboliger. Omkostningerne hertil
afholdes forskudsvis af kommunalbestyrelsen, men indgår
efterfølgende forholdsmæssigt i salgsprisen for de
enkelte boliger.
Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre lejerne
opmærksom på deres rettigheder og beskyttelse i
medfør af Landstingsforordning om leje af boliger, herunder
specielt om deres ret til at forblive som lejer på
uændrede vilkår, og deres fortsatte mulighed til at
købe deres nuværende lejerbolig.
Bestemmelsen indeholder således et værn mod, at en
kommunalbestyrelse forsøger at presse sine lejere til
omgående at købe deres lejerbolig som ejerbolig. Hertil
skal en kommunalbestyrelse tilbyde de lejere, der ikke
ønsker at købe deres lejerbolig, en anden tilsvarende
bolig. Dette indebærer, at en lejer har krav på en
anden bolig af mindst tilsvarende standard.
Denne ret har lejeren, så længe pågældende
forbliver i det konkrete lejemål. Eventuelle omkostninger i
forbindelse med en flytning kan ikke dækkes af andre end
lejeren, idet en sådan flytning sidestilles med en
ønskeflytning.
Ved udnyttelse af sin ret til flytning til en anden
tilsvarende bolig, skal lejeren indgå en ny lejekontrakt i
det lejemål, der tilflyttes, og indbetale depositum mv.
efter de til enhver tid gældende regler.
Til § 3.
Bestemmelsen indebærer, at en kommunalbestyrelse, der
vælger at sælge sine udlejningsboliger, skal have
gennemført opdeling, udarbejdet de nødvendige
vedtægter og udkast til ejerforening, ligesom et tilbud fra
en kommunalbestyrelse skal indeholde et forpligtende
salgstilbud.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at en
kommunalbestyrelse skal handle redeligt, og at salgsprospektet
for den omhandlede ejendom ikke må indeholde anprisninger
eller usaglige oplysninger.
Bestemmelsen indebærer tillige, at en kommunalbestyrelse
skal vedlægge en beregning af en lejers nuværende
brutto- og nettohusleje samt fremtidige brutto- og
nettoboligudgift.
Her skal en kommunalbestyrelse specielt være
opmærksom på de reelle likviditetsstrømme samt det
faktum, at kun de færreste lejere udnytter deres
ligningsmæssige standardfradrag på henholdsvis 8.000
kr. for enlige og 16.000 kr. for ægtefæller.
For at illustrere den loyale oplysningspligt, kunne
beregningen af huslejen og boligudgiften ske således:
En familien, som består af far, mor og 2 børn
på hhv. 4 og 7 år, bor i en lejlighed i en offentlig
udlejningsejendom, ejet af Nuup Kommunea, opført i 1998 i
Fiskerbyen. Lejligheden er i 2 plan, 4 værelses på 90,7
m².
Familiens bruttoindkomst pr. måned er 29.958 kr., hvilket svarer til en skattepligtig månedsindkomst på 28.625 kr. Det antages, at familien ikke har udnyttet deres ligningsmæssige standardfradrag.
Familiens bruttohusleje i den offentlig udlejningsbolig,
før og efter huslejereformen
Boligomkostning pr. måned Før 1. januar 2002
Kapitalafkast 1.252
Drifts- og vedligeholdelsesbidrag 2.118
Bruttohusleje 3.370
Boligbørnetilskud 2*10% - 674
Boligsikring 28% 0
Nettohusleje 2.696
A'conto varme 610
A'conto el 740
Total pr. md. 4.046
Boligomkostning pr. måned Efter 1. januar 2002
Kapitalafkast 1.405
Drifts- og vedligeholdelsesbidrag 1.847
Bruttohusleje 3.252
Boligbørnetilskud 2*10% 0
Boligsikring 28% - 911
Nettohusleje 2.341
A'conto varme 610
A'conto el 740
Total pr. md. 3.691
Den månedlige boligomkostning i form af husleje,
a'conto varme og el er ved huslejereformen faldet fra 4.046
kr. til 3.691 kr. månedligt. Det skal bemærkes, at
familien har ret til boligsikring selvom deres årlige
bruttoindkomst er på 369.496 kr.
Familien skal som lejer i lejeperioden afholde udgifter til
den løbende og nødvendige indvendige vedligeholdelse i
form af maling af vægge og lofter samt lakering af gulve.
Over huslejen opkræves et bidrag til boligens ejer til
dækning af driften, løbende vedligehold og fremtidige
istandsættelser.
Boligen omdannes til ejerbolig
Familien har fået tilbud om at købe deres lejerbolig
som ejerbolig. Salgspris pr. m² er fastsat til 12.751 kr.
pr. m2, i alt ca. 1.156.000 kr. 40% , eller ca. 462.000 kr.,
finansieres med rente- og afdragsfrit offentligt lån i 15
år. 60%, eller ca. 694.000 kr., skal erlægges af
familien, som køber af boligen.
Familiens månedlige boligafgift som boligejer kan
herefter beregnes. I eksempel A har familien ikke nogen
boligopsparing, hvorfor 60% af købesummen finansieres ved 15
årigt realkreditlån, der forrentes med 7,8%.
I eksempel B har familien en boligopsparing til at dække
et egetindskud på 10% svarende til 115.600 kr. De resterende
50% finansieres ved 15 årigt realkreditlån, der
forrentes med 7,8%.
Boligafgift pr. måned Eks. A
Realkreditydelse 6.628
Rentefradragsværdi, (i det 1. år) - 1.285
Driftsbidrag 755
Bruttoboligafgift 6.098
A'conto varme 610
A'conto el 740
Total pr. md. 7.448
Boligafgift pr. måned Eks. B
Realkreditydelse 5.523
Rentefradragsværdi, (i det 1. år) - 983
Driftsbidrag 755
Bruttoboligafgift 5.295
A'conto varme 610
A'conto el 740
Total pr. md. 6.645
Familien betaler nu ydelse på et realkreditlån, og
de renteomkostninger, der overstiger deres ligningsmæssige
standardfradrag, er med til at sænke deres
likviditetsmæssige træk til ydelserne.
Rentefradragsværdien er udtryk for denne fordel.
Den månedlige boligomkostning i form af nettoydelse
på realkreditlånet, a'conto varme og el er ved
omdannelse af udlejningsboligen til ejerbolig steget til 7.448
kr. i eks. A og til 6.645 kr. i eks. B.
I modsætning til en lejer har familien nu som ejer det
fulde ansvar for den indvendige vedligeholdelse.
Familien skal desuden deltage i vedligeholdelse af den samlede
ejendom. Typisk vil det kræve et beløb på omkring
60-70 kr. pr. m² pr. år, svarende til ca. 500 kr. pr.
måned, der skal henlægges i en fælles
vedligeholdelsesfond til planlagt fremtidig vedligeholdelse. Det
kan således blive en bekostelig affære for en familien,
når f.eks. taget skal udskiftes og der ikke er henlagt til
formålet.
Familien skaber en opsparing i ejerboligen, men den kommer
først familien til gode, når de sælger boligen.
Der er således ikke tale om opsparing, der kan anvendes i
den daglige husholdning.
Familien har altså valget mellem at være lejer til
3.691 kr. om måneden, eller at blive ejer til op mod 7.448
kr. om måneden. Et spring på op til 3.757 kr. om
måneden i forhold til lejertilværelsen.
Derfor kunne et sagkyndigt råd til familien være:
Hvis familien har råd til at afse 3.757 kr. mere om
måneden, så bliv ved med at være lejer og
indsæt 3.757 kr. hver måned på en
skattebegunstiget Nanoq boligopsparingskonto. Efter 10 år er
de vokset til godt 685.000 kr. ved en rente på 8%.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en lejer har
mulighed for at træffe sin beslutning om eventuelt køb
på grundlag af fuldstændig og objektiv information. Der
må ikke være skygge af tvivl, idet lejerens beslutning
er uigenkaldelig. Lejeren kan ikke fortryde et køb på
et senere tidspunkt. En beslutning om at købe en bolig kan
ved arbejdsløshed eller arbejdsudygtighed få fatale
konsekvenser for familiens økonomi og boligforhold.
Til § 4.
Bestemmelsen indebærer, at en lejer, der ikke ønsker
at købe sin bolig, bevarer sine hidtidige rettigheder.
Lejeren skal stilles, som om ingen ændring er indtrådt.
Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme skal opdeles i
boligafdelinger med selvstændig økonomi og lejerne i
den enkelte boligafdeling har ret til medindflydelse på
boligafdelingens drift.
Huslejen i en offentlig udlejningsbolig udgøres af et
kapitalafkast til boligens ejer samt et bidrag til drift af den
boligafdeling, hvori ejendommen er beliggende, herunder til
løbende vedligeholdelse og henlæggelser til planlagt
periodisk vedligehold.
I Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger har boligens
ejer pligt til at drage omsorg for, at ejendommen og det lejede
holdes forsvarligt vedlige. Alle tekniske installationer til
afløb, varme, el, gas og vand skal holdes i god og brugbar
stand. På samme måde påhviler det boligens ejer at
vedligeholde elkontakter, paneler, dørkarme, radiatorer,
rør, faste skabe, inventar m.v.
Af hensyn til beregning af husleje forbliver de offentlige ejerboliger, der fortsat udlejes, derfor driftsmæssigt i den boligafdeling, hvori ejendommen er beliggende, og drift og vedligeholdelse beregnes på grundlag af denne boligafdelings omkostninger.
Et eksempeL: En boligafdeling X består af 5 ejendomme med
i alt 400 boliger. 1 af ejendommene med 80 boliger er opdelt og
omdannet til ejerboliger. I denne ejendom er der fortsat 45
lejere. Boligafdelingen X har besluttet en bestemt standard for
renholdelse og snerydning, og har accepteret driftsmæssige
stigninger til dækning af omkostningen herved. De 45 lejere
i den nu opdelte og omdannende ejendom har ligeledes krav på
denne ydelse.
De 36 ejere i ejendommen, 35 individuelle ejere samt 1
kommunalbestyrelse som ejer for de 45 boliger, der ikke er solgt,
kan have vedtaget en anden og billigere ordning for ejendommen.
Dette forhold er lejerne uvedkommende, idet det er
kommunalbestyrelsen, der skal afholde de hermed forbundne
omkostninger.
Til § 5
Bestemmelsen omhandler den situation, hvor interessen for at
købe deres boliger kommer fra lejerne. Bestemmelsen
forudsætter, at det er et flertal af lejerne i ejendommens
boligenheder, der er interesserede. Bestemmelsen
forudsætter, at det er hele ejendomme, der omdannes, og at
samtlige lejere i ejendommen skal tilbydes at købe deres
bolig.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at det mindretal af
lejere, der ikke ønsker at købe deres bolig i en
ejendom, skal tilbydes en tilsvarende bolig af ejendommens ejer.
De makismalt ¼ resterende ejerboliger, der bebos af de
hidtidige lejere, forbliver i den boligafdeling, som ejendommen
ligger i, og drift og vedligeholdelse beregnes på grundlag
af denne boligafdelings omkostninger.
Til § 6
Bestemmelsen indebærer, at lejere, der ønsker at
købe deres boliger, forinden de henvender sig til boligens
ejer skal have gjort sig nogle overvejelser og som minimum
udarbejdet udkast til vedtægter for en kommende
ejerforening, samt udarbejdet dokumentation for, at lejerne er
eller vil være i stand til at skaffe den del af
købesummen, de skal udrede.
Til § 7
Bestemmelsen indebærer, at uanset om det er en
kommunalbestyrelse, der sælger sine udlejningsboliger til
lejerne, eller om det er mindst ¾ af lejerne i en
udlejningsejendom, der henvender sig til en kommunalbestyrelse
eller til Hjemmestyret med henblik på at købe deres
udlejningsbolig, så skal boligernes ejer give alle
tilgængelige oplysninger om forskellige forhold omkring
ejendommen. Der må alene fremsættes relevante og
redelige oplysninger.
Bestemmelsen indebærer, at en ejendomsmægler skal
opgøre boligens værdi og forventede salgspris ved
offentligt salg. Såfremt der ikke er overensstemmelse mellem
boligens værdi og forventede salgspris, er det det
højeste af de to beløb, der er udtryk for boligens
markedsvurdering.
Såfremt en ejendom sælges til lejere med
begrænset økonomisk råderum, og disse lejere har
overtaget en ejendom med påtrængende
istandsættelsesopgaver, er der en latent risiko for, at
istandsættelsen enten udskydes eller ikke udføres.
Samtidig kan det frygtes, såfremt et flertal af ejerne
gennemtvinger en istandsættelse, at et mindretal tvinges til
at sælge deres bolig, idet deres økonomi er så
hårdt presset, at de ikke kan fremskaffe økonomiske
midler til deres andel af istandsættelsen.
Til § 8
Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret eller en
kommunalbestyrelse kan yde en lejer 40% af købesummen i form
af et 15 årigt rente- og afdragsfrit lån i forbindelse
med lejerens køb af sin bolig. Det er vigtigt at
bemærke sig, at der ikke er tale om fysisk udlån af
penge, men alene henstand med betaling.
Det er en betingelse for lånet, at lejeren selv kan
finansiere de resterende 60% af købesummen, f.eks. i form af
eget kontant indskud og lånefinansiering i
realkreditinstitut, i bank eller andet.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at hverken Landsstyret
eller en kommunalbestyrelse kan medvirke ved den resterende del
af købesummen.
Købesummen skal indeholde alle de omkostninger, der
relaterer sig til omdannelsen og salget af boligerne.
Bestemmelsen indebærer tillige, at basis for
fastsættelsen af købesummen er ejendommens
teknisk-økonomiske værdi. Derved undgås, at en
eventuel boligmangel kan få indflydelse på boligens
pris.
Udgifter til ejendommens opmåling ved landinspektør,
rådgivning af teknisk eller økonomisk art og i
forbindelse med salget skal indgå i den samlede pris. Det
forudsættes, at ejendommen opdeles, således den enkelte
boligs andel af ejendommens samlede værdi svarer til den
enkelte boligs fordelingstal.
Til § 9
Bestemmelsen indebærer, at Landsstyrets eller en
kommunalbestyrelses lån skal sikres ved pant i boligen.
Pantet har prioritet efter købers eventuelle optagelse af
lån i forbindelse med købers finansiering af den
resterende del af købesummen. Landsstyrets eller en
kommunalbestyrelses lån er rente- og afdragsfrit i 15
år efter datoen for købsaftalens indgåelse,
hvorefter det afdrages i løbet af 10 år.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at lånet forfalder
til betaling ved ejerskifte såvel i de første 15
år som i de efterfølgende 10 år, medmindre
långiver bestemmer andet. Ligeledes forfalder lånet til
betaling, hvis renter og afdrag ikke betales til tiden, efter at
afdragstiden er påbegyndt, eller når pantet ikke
vedligeholdes, så der er risiko for, at långivers
sikkerhed forringes.
Ved ejerskifte forstås ethvert debitorskift, herunder ved
handel og vederlagsfri overdragelse, ligesom overdragelse eller
overgang til medejer, ægtefælle, registreret partner,
livsarvinger eller samlever, hvormed der i de seneste 2 år
har være etableret et ægteskabslignende forhold med
fælles folkeregisteradresse, betragtes som ejerskifte.
Til § 10
Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret eller en
kommunalbestyrelse først kan yde lån, når
køber har dokumenteret sin egen andel af finansieringen,
enten i form af indestående i bank, ved bankgaranti eller i
form af erklæring fra penge- eller realkreditinstitut.
Derved sikres, at professionelle långivere har foretaget en
kreditvurdering af den pågældende køber.
Til § 11
Bestemmelsen skal forebygge spekulation på steder, hvor
f.eks. boligmangel kan medføre en højere pris i
offentligt salg, men hvor lejeren kan købe boligen til den
lavere teknisk-økono-miske vurdering.
Bestemmelsen indebærer, at såfremt
markedsvurderingen er mere end 5% højere end den teknisk-
økonomiske værdi, skal køberen give Landsstyret
eller en kommunalbestyrelse et konjunkturbestemt pant på
forskellen.
Det konjunkturbestemte pant skal registreres servitut- og
pantstiftende på boligernes og hovedejendommens blade i
Landsrettens registrering, og forfalder til betaling i
forbindelse med ejerskifte, dog ikke såfremt boligen
går i arv, idet ejerskifte i form af overdragelse eller
overgang til medejer, ægtefælle, registreret partner,
livsarvinger eller samlever, hvormed der i de seneste 2 år
har være etableret et ægteskabslignende forhold med
fælles folkeregisteradresse, ikke betragtes som
ejerskifte.
Bestemmelsen indebærer, at det konjunkturbestemte pant
nedskrives med lige store dele over 10 år, beregnet fra
datoen for købsaftalens underskrift.
Bestemmelsen indebærer at Landsstyret kan fastsætte
administrative bestemmelser om eftergivelse af det
konjunkturbestemte pant. Her tænkes primært på
force majeure lignende forhold, hvor der sker permanent prisfald
på boligmarkedet. Hvor der sker realisation i forbindelse
med en ejers dødsfald, og salgsprisen ikke dækker
pantet, er det endvidere spørgsmålet, om salgsprisen er
for favorabel, eller om det konjunkturbestemte pant er for
højt, og derfor bør eftergives.
Ved bedømmelse af, om det konjunkturbestemte pant skal
eftergives, er det hensigten, at der skal tages hensyn til
omstændigheder ved bolighandlen, herunder om salgsprisen
ligger under markedsprisen, eller om der er forhold, der kunne
tale for, at der er tale om en spekulativ handel. Specielt nye
hændelser omkring ansøgerens formueforhold, forventede
erhvervsevne samt ændrede familieforhold kunne bibringe
klarhed over bolighandelen.
Til § 12.
Bestemmelsen indebærer, at hver ejerbolig i enhver
henseende anses som en selvstændig fast ejendom.
Bestemmelsen har kun betydning, hvor 2 eller flere ejerboliger
hænger sammen.
Bestemmelsen fastsætter endvidere, at ejeren af en
ejerbolig skal give adgang til sin bolig i de tilfælde, det
er nødvendigt af hensyn til eftersyn af fælles
installationer, reparationer eller for udfærdigelse af
f.eks. tilstandsrapport eller drifts- og vedligeholdelsesplan.
Ejerforeningen skal give et passende varsel til den enkelte
boligejer før et besøg.
Til § 13.
Bestemmelsen indebærer, at udover den fysiske bolig har
ejeren også en andel i ejendommens fælles bestanddele
og derved også forpligtelsen til at bidrage økonomisk
til disse. De enkelte boligers indbyrdes forhold fastsættes
som et fordelingstal i form af brøk, eller ved at de enkelte
boliger er ligestillede.
Til § 14.
Bestemmelsen indebærer, at det er generalforsamlingen,
der er ejerforeningens øverste myndighed og som sådan
kan behandle alle spørgsmål vedrørende foreningen
og dens drift. Det skal bemærkes, at beslutninger på en
generalforsamling træffes ved stemmeflerhed efter antal
ejere og ikke efter fordelingstal. Dette er for at sikre, at alle
ejere er ligestillede, uanset hvor stort areal de ejer.
En ejer har en stemme, uanset om pågældende
måtte eje mere end en bolig i ejendommen, f.eks. en
kommunalbestyrelse. Dette er for at sikre, at f.eks. en
kommunalbestyrelse ved anvendelse af salamimetoden ikke besidder
majoriteten af stemmerne i lang tid, og derved også
muligheden for enten at fremme eller nedstemme forslag i
ejerforeningen ud fra et kommunalpolitiske eller
kommunaløkonomiske forhold.
Til § 15.
Bestemmelsen indebærer, at generalforsamlingen
vælger en bestyrelse. Det skal bemærkes, at en
kommunalbestyrelse eller Landsstyret ikke kan vælges til
bestyrelsen. Dette følger af, at kun fysiske ejere kan
vælges og i øvrigt kun de ejere, der har bopæl i
ejendommen. Dette er for at sikre, at bestyrelsen har nær
kontakt med ejendommen og dens dagligdag.
Al daglig drift påhviler bestyrelsen, mens det
påhviler den enkelte ejer at betale bidrag hertil. Det
påhviler endvidere bestyrelsen af føre det daglige
regnskab. Bestyrelsen kan antage ekstern administrator til
varetagelse af sin opgave. Bestyrelsen bør indgå
detaljerede skriftlige kontrakter med en ekstern administrator og
påse, at pågældende kan løfte opgaven på
betryggende vis. Endvidere bør bestyrelsen betinge sig, at
den eksterne administrator har en passende ansvarsforsikring.
Til § 16.
Bestemmelsen indebærer, at ejerforeningens regnskab skal
revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor.
Revisor skal have fremvist alt det materiale, revisor måtte
ønske i forbindelse med udførelse af revisionen.
Revisor skal angive i årsberetningen, om foreningens
forretningsgange er betryggende.
Bestemmelsen pålægger de enkelte
bestyrelsesmedlemmer at signere for, at de har gjort sig bekendt
med enhver indførelse i revisionsprotokollen.
Til § 17.
Bestemmelsen indebærer, at såfremt en ejerforening
ikke har udarbejdet vedtægter, der indeholder de i
§§ 14-16 omhandlede forhold, og har fået
vedtægten registreret som servitut på ejendommens
enkelte ejerboliger, så skal §§ 14-16 alligevel
følges.
Til § 18.
Bestemmelsen indebærer, at en kommune der ikke har oplyst
en lejer om sin ret til at blive boende som lejer, eller en
kommune, der har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger
om en ejendom eller de enkelte boliger, eller har anprist disse,
af Landsstyret kan idømmes en bøde, der tilfalder
Landskassen. Bøden kan passende fastsættes til et
beløb svarende til 60% af boligens salgspris. Bøden vil
derved forventeligt svare til den brøk, Landskassen i sin
tid ydede i anlægsstøtte til det pågældende
boligbyggeri.
Bestemmelsen skal forhindre en kommunalbestyrelse i at
være alt for ivrig efter at sælge sine boliger eller
forsøge at presse de enkelte lejere til at købe.
Bestemmelsen omfatter ikke Landsstyret idet Landsstyret er
afskåret fra at være den udfarende part og sælge
sine boliger efter salamimetoden. Salg af Landsstyrets boliger
kræver for det første ¾ tilslutning fra lejerne i
den pågældende ejendom, og for det andet, at interessen
og henvendelsen kommer fra lejerne.
Til § 19.
Det foreslås, at forordningen finder træder i kraft den 1. juli 2002.
1. marts 2002 UPA 2002/21
Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu
inissiaataasa attaartortittakkat nammineq
pigisassanngortinneqarnissaat pillugu Inatsisartut
peqqussutissaattut siunnersuut nr. x xx. xxx
2002-meersoq.
Inissanik pilersuineq, ineqarnermut tapiissutit, ininik
attartorneq il.il. Kalaallit Nunaannut inatsit nr. 944 23.
december 1986-imeersoq naapertorlugu makkua
aalajangersarneqarput:
Sunut atortuunissaa
§ 1. Peqqussut manna atortuussaaq Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu illuutaasa attartortittakkat nammineq pigisassanngortinnissaannut, tamatumani ilanngullugit ilaqutariit ataatsit illui, illut marloqiusat illullu ilaqutariinnut arlalinnut inissiat, taakkua tassaallutik inissiat quleriiaat, illut uigulukuttut illullu imminnut atasut minnerpaamik inissartai pingasukkaartut. Illuutigisaq peqatigiittumik agguarneqassaaqallanngortitaallunilu.
Imm. 2. Illumut piginnittutut isigineqarput Naalakkersuisut kommunalbestyrelsiluunniit kina piginnittuunersoq apeqqutaalluni.
Imm. 3. Peqqussut atortussaanngilaq inissiaq attartortittagaq atorneqanngippat imaluunniit illuut attartortittagaq tamanut tuniniarlugu neqeroorutigineqarpat akisunerpaamik neqeroortumut tunineqassalluni.
Imm. 4. Ilaqutariinnut ataatsinut illumik attartortup piumasarisinnaanngilaa illu najukkani pisiarissallugu, illumilli piginnittoq qinnuvigisinnaallugu pisiariumallugu.
Imm. 5. Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput
inissiat attartortittakkat suut peqqussummi matumani
ilaannginnersut.
Kommunip inissiaataasa attartortittakkat nammineq pigisassatut tunineqarnerat
§ 2. Kommunalbestyrelsip illuutimini inissiat attartortittakkat tuniniarniarpagit iluutigisami attartortut tamarmik inigisamik pisiarinissaanut allakkatigut neqeroorfigineqassapput.
Imm. 2. Kommunalbestyrelsip attartortut inigisaminnik pisinissaannik neqeroorfigitinnagit inissiat attartortittakkat ataasiakkaat nammineq pigiligassatut immikkoortitivissavai allanngortillugillu, tamatumani ilanngullugit illut affarleriit ilaqutariilluunnit arlallit inigisaat nammineq pigisassanngortillugit.
Imm. 3. Attartortut illuni affarleriinni
ilaqutariilluunnit arlallit ineqarfiini najugaqartut
inigisaminnik pisiumanngitsut kommunalbestyrelsimit allakkatigut
inimik taamaaqataanik neqeroorfigineqassapput. Tamatuma
peqatigisaanik kommunalbestyrelsip attartortoq ilisimatissavaa
inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat
naapertorlugu attartortuujunaarnissamut illersugaasut
attartornermut isumaqatigiissut eqqortissimagunikku.
§ 3. Kommunalbestyrelsip attartortut inigisaminnik pisinnissaminnut neqeroorfigineqarneranni makkua ilanngutissavai:
1) Piginneqatigiit malittarisassaalu pillugit paasissutissat, kiisalu
2) Kommunalbestyrelsip tunisinissamut neqeroorutaa pituttuissutaasoq.
Imm. 2. Tamatuma peqatigisaanik kommunalbestyrelsip
ilanngutissavai tunisinnissamut pilersaarut tamarmiusoq kiisalu
maannakkut ineqarnermut akiliutit ilanngaasigaanngitsut
ilanngaaseriikkallu kiisalu siunissami ineqarnermut akiliutissat
ilanngaasigaanngitsut ilanngaaseriikkallu, tak. § 7.
§ 4. Attartortut inissiani kommunit attartortittagaanni attartortutut ineqaannarsinnaapput maannamullu pisinnaatitaaffitik pigiinnarlugit inigisat pisortat pigisaattut aggulunneqaraluarpata allanngortinneqaraluarpataluunniit.
Imm. 2. Attartortut ineqarnermut akiliisassapput Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakkani ineqarnermut akiliutit naatsorsorneqartarnerat sukkulluunniit atuuttoq naapertorlugu.
Imm. 3. Illuutigisami inigisat tamarmik tuneqartinnagit inigisat nammineq pigisatut pisortanit pigineqartut ineqarfigisami illuuteqarfimmiittumi inissisimasumi ittut ingerlatsinikkut ilaassapput.
Imm. 4. Attartortoq allamut nuuppat inigisaq tamanut
ammasumik tunineqassaaq akigissaartitsinerpaamut
tunineqarluni.
Pisortat inissiaataat attartortittakkat nammineq pigisassatut pisiarineqarnerat
§ 5. Inissiami pisortanit pigineqartumi inissanik marlunnik amerlanerusunilluunniit inissiartalimmi attartortut inigisatik pisiarerusuppatigit illuutigisami attartortut tamarmik allakkatigut neqeroorfigineqassapput inigisamik pisiarinissaanut.
Imm. 2. Ilaqutariinnut arlalinnut illuliat inissianik
ataqatigiissunik pingasunik initaqartut taamaallaat
pisiarineqarsinnaapput ikinnerpaamik attartortut marluk
inigisartik pisiariumappassuk. Inissiat ilaqutariinnut
amerlasuunut naatsorsuussat sisamanik amerlanerusunilluunniit
inissiartallit aatsaat pisiarineqarsinnaapput attartortut
ikinnerpaamik 3/4-iisa inigisartik pisiariumappassuk.
Imm. 3. Attartortut affarleriinni ilaqutariinnulluunniit arlalinnut illuliani ineqartut inigisaminnik pisiumanngitsut inigisamik piginnittumit inigisap taamaaqataanik neqeroorfigineqassapput. Illuummik piginnittup tamatuma peqatigisaanik attartortoq ilisimatissavaa attartortuujunnaarsitaanissaminut illersugaasoq Inatsisartut inissanik illunillu attartorneq pillugu peqqussutaat naapertorlugu, tassa attartortup attartornermut isumaqatigiissut malissimappagu.
Imm. 4. Attartortut inissiat pisortanit pigineqartut nammineq pisortanit pigisassatut allanngortinneqarnerata kingornatigut attartortuuginnartut ineqarnerminnut akiliisassapput Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakkani ineqarnermut akiliutit sukkulluunniit atuuttut malitarisassaat malillugit.
Imm. 5. Attartortoq allamut nuuppat inigisaq tamanut
ammasumik tuniniarneqassaq annerpaamik akiliiumasumut
tunineqassalluni.
§ 6. Attartortut inigisaminnik piserusuppata makkua ilanngunneqassapput:
1) piginneqatigiinnissamut malittarisassanullu missingersuut,
2) attartortut pituttuisuusumik pisinissamut neqeroorutaat, kiisalu
3) nammineq aningaasaliisinnaanermut uppernarsaat, tak. § 8, imm. 1.
Imm. 2. Ilaqutariit ataatsit illuannik attartortup
qinnuteqaataanut taamaallaat ilanngunneqassapput pisinissamut
neqeroorut pituttuusaasoq namminerlu aningaasaliisinnaanermut
uppernarsaat.
Aalajangersakkat tamanut tunngasut
§ 7. Attartortut inigisamik pisiarinissaanut isumaqatigiissuteqarfigitinnagit inigisamik piginnittup makkua ilisimatitsissutigissavai:
1) illuutigisap pisoqaassusia kiisalu illuutigisap/inigisap qanoq aserfatsaalisaanera,
2) inigisap teknikkikkut aningaasatigullu nalilernera, inigisap aningaasatigut nalinga tamanullu ammasumik tunineqassaguni qanoq akeqassangatinneqarnera,
3) illuutigisap pineqartup ingerlanneqarneranut aserfallatsaalineranullu pilersaarut, tamatumani ilanngullugu ukiuni tulliuttuni15-ini tulliuttuni aningaasaleeqqinnissamut pisariaqartitsineq,
4) illup sananeqaataasa ukiut 15-it 30-illu akornanni suli atasinnaanerannut takussutissiaq kiisalu tamatumani aningaaasaliisariaqarnerup ilimagineqartup takussutissiornera,
5) Ineqarfiit immikkoortuanni illuummi inissisimasumi ingerlatsinermut missingersuut,
6) ukiuni kingullerni tallimani illuutip immikkoortuani naatsorsuutit kukkunersiuisut oqaaseqaataat ilanngullugu,
7) akiliisussatitaanerit nalunaarsorneqarsimasinnaasut aammalu pigisami nammineerluni qanoq iliorsinnaanermut killiliissutaasut, aamma
8) pigisap nunaminertamik tunineqarnera.
Imm. 2. Illumik piginnittoq eqqunngitsunik paatsiveerusaasunilluunniit ilisimatsiteqqusaanngilaq kiisalu illuutigisaq inissalluunniit ataasiakkaat nersualaaqqusaanngillat.
Imm. 3. Illuutigisap inigisalluunniit nalingat tamanullu ammasumik tunisinermi akigisinnaasaat pigisanik nioqquteqqrtartumit naatsorsorneqassapput, tassanilu ilaassapput pigisap nalinganut tunineqarneranilu akianut tunngaviusut naatsorsugaanerat, tak. § 11. Aningaasat taakkua marluk qaffasinnersaat nioqqutigineqarnerani naliliinertut isigineqassaaq.
Imm. 4. Naalakkersuisut malittarisassiussapput
teknikkikkut aningaasatigullu naliliineq qanoq
ingerlanneqassanersoq pillugu.
Aningaasalersuineq
§ 8. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilluunniit inissiamik atartortittakkamik tunisaqartup tunisinermi akiusup 40%-ia ukiuni 15-ini erniaqaratillu akilersugassaanngitsutut taarsigassarsiaritissinnaavaat attartortup inigisaminik pisineranut atatillugu, tak. § 9, imm. 2. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsiluunniit pisiap akiata sinnerata aningaasalerneranut peqataasinnaanngillat.
Imm. 2. Illuutigisap inigisalluunniit pisiarineqarnermini akianut ilaapput illuutigisap inigisalluunniit teknikkikkut aningaasatigullu naliligaanera tamatumani ilanngullugit pisinermi akissaajaatit tamaasa, tamatumani ilanngullugit landinspektørimut, pigisanik tuniniaasartumut, teknikkikkut aningaasatigullu siunnersuinermut, advokatimut, aningaasatigut siunnersuisumut naqissusiinermullu akitsuummut akissaajaatit.
Imm. 3. Taamaallaat taarsigassarsisinneqarsinnaapput illuutit sananermut pilersaarusiornermullu inatsisinik aammalu sananermi teknikkikkut ingerlatsinikkullu pitsaassusissarititaasut pigisap sananeqarnerata nalaani atuuttut naammassineqarsimappata.
Imm. 4. Taamaallaat taarsigassarsisitsisoqarsinnaavoq
pisiap akiata sinnera attartortup nammineq akilersinnaappagu,
tak. imm. 1.
§ 9. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilluunniit taarsigassarsiaratitaat qulakkeerneqassapput inigisap qularnaveeqqusiunneqarneratigut salliutinneqassallutillu attartortup pisinermini akiusup sinneranut aningaasaliinermut taarsigassaarsiarisimajunnagaaniit, tak. § 8, imm. 1 aamma 4.
Immi. 2. Taarsigassarsiat pisinermut isumaqatigiissutip ullormi atsiorneqarfianiit erniaqanngitsumik akilersugassaanngitsumillu ukiuni 15-ini taarsigassarsiaassapput, tamatumalu kingorna akilersorneqassallutik assigiiaakkamik annertussusilimmik ukiuni qulini Nationalbankip procenterititaa 3%-imik ilallugu.
Imm. 3. Naalakkersusiut kommunalbestyrelsiluunniit allamik aalajangiisimanngippata taarsigassarsiat piginnittut nikinneranni akilerneqassapput. Taamaattorli taarsigassarsiat tamatigut akilerneqartuassapput imaattoqarsimappat:
1) taarsigassarsiat erniaat akilersuutissallu akilerneqanngippata, aammalu taarsigassarsisup kinguaattoorutini akilersimanngippagit allakkatigut piumasaqarfigineqarnermi kingornatigut kingusinnerpaamik ullut arfineq marluk qaangiunnerannni, imaluunniit
2) taarsigassarsisup inigisani paarilluarsimanngippagu taamalu taarsigassarsisitsisup qulakkeeriffigineqarnera annikinnerulersinnaappat.
Imm. 4. Taarsigassarsisup sukkulluunniit imm. 1
malillugu taarsigasarsiani akilersinnaavai erniaalersimasut
akierneqanngitsut ilanngullugit. Akiliineq kursimik atuuttumik
naleqassaaq.
§ 10. Taarsigassarsinissamut aatsaat
neriorsuisoqarsinnaavoq attartortup pisinermut akimut
aningaasaleeqataasinnaanini uppernarsarsimappagu, tak. § 8,
imm. 4.
Aningaasat nalingata allanngoriartornerata kingunerinut immikkut qularnaveeqqusiineq
§ 11. Inigisap pisiarineqarnermini akia, tak. § 8, imm. 2, inigisap nioqqutigineqarnermini nalilerneqarneranit 5%-imik appasinneruppat, tak. § 7, imm. 3, inigisap tuneqqinneqarnerani iluanaarniapiluutigineqarsinnaanera akiorumallugu Naalakkersuisut kommunalbestyrelsiluunniit aningaasat nalingannut inigisamut qularnaveeqqusiissummik psisup tunissavai pisiarinerata akiata, tak. § 8, imm. 2 aamma nioqqutiginerata nalingata, tak. § 7, imm. 3 annertoqataanik.
Imm. 2. Qularnaveeqqusiineq Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilluunniit taarsigasarsisitsissutaasa pingaarnertut tulleraat, tak. § 9 imm. 1.
Imm. 3. Aningaasat nalingannik tunngavilimmik qularnaveeqqusiineq, tak. imm. 1, ukiut qulit ingerlaneranni ukiumut 1/10-ilimik nalikillineqartassaaq. Nalikilliliineq pissaaq ullormit pisinermut isumaqatigiissutip atsiorneqarfianiit.
Imm. 4. Aningaasat nalingat malillugu qularnaveeqqusiineq akilerneqassaaq piginnittut nikinneranni, nikinnerullu suliarineqarnerani tamaatitsiinnarnermi, pineqanngilarli kingornussinermut tunngatillugu piginnittut nikinnerat.
Imm. 5. Naalakkersuisut aningaasat nalingannut
tunngatillugu qularnaveeqqusiinissap atunnginnissaa pillugu
malittarisassiorsinnaapput.
Piginnittoq piginnittullu peqatigiiffiat
§ 12. Inigisat tamarmik nammineq aalaakkaasumik pigisatut isigineqarput.
Imm. 2. Inigisamik nammineq piginnittup piginnittut
peqatigiiffiat taassumaluunniit pisinnaatitaa inigisaminut
isersinnaatissavaa misissuinissaq iluarsaanissarluunniit
patsisigalugit tamanna pisariaqarpat.
§ 13. Nammineq pigisamik ineqartup ineqarfigisami piginnittut allat peqatigalugit ataatsimoorussat atortullu il.il. pigisarai agguaqatigiisitsineq aalajangigaq malillugu. Agguaqatigiisitsinermik aalajangiisoqarsimanngippat inigisat naligiissitaapput.
Imm. 2. Nammineq piginnittumut pisinnaatitaaffiit pisussaatitaaffiillu piginnittut peqatigiiffiannut ilaasortaasutut allatuulli atuupput.
Imm. 3. Pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu imm. 1-imi taaneqartut inigisamik piginnittuunermit immikkoortinneqarsinnaanngillat.
Imm. 4. Ataatsimoorluni akissaajaatit, tamatumani ilanngullugit nunaminertamut, eqqiluisaarnermut, aqqusinernut aputaajaanernullu akissaajaatit, sillimasernermut akiliutissat, kukkunersiuineq, allaffitsigut aqutsinermut ataatsimoorussanullu akissaajaatit, illuartitanut peqataassutaajunnartut il.il. piginnittut ataasiakkaat akunnerminni akilersugassaraat imm. 1-imi pineqartut malillugit.
Imm. 5. Piginnittut peqatigiiat illut qanoq
ingerlannissaannut nalinginnaasunik malittarisassiorsinnaavoq.
§ 14. Piginnittut peqatigiiffianni ataatsimeersuarneq oqartussaanerpaavoq.
Imm. 2. Siulersuisut aalajangigaat ilaasortamit kimilluunniit aalajangikkamit attugaasumit ataatsimeersuarnermi oqaluuserisassanngortinneqarsinnaavoq.
Imm. 3. Ataatsimeersuarnermi aalajangikkat
piginnittut amerlassusiat malillugu amerlanerussuteqarnikkut
akuerineqartassapput agguaassinermi kisitsisit
tunngaviginagit.
§ 15. Siulersuisut ataatsimeersuarnermi qinerneqartarput marlunniit arfinilinnut ilaasortaqarlutik Taakkualu saniatigut siulittaasoq immikkut qinigaasarpoq. Taakkua saniatigut sinniisussat 2-4-it qinerneqartarput. Taamaallaat qinigassanngortissinnaapput inuit inersimasutut ukioqalereersimasut. Siulittaasutut, siulersuisuni ilaasortatut sinniisussatullu qinigassanngortissinnaapput tamaallaalit peqatigiiffimmi ilaasortat inigisami pigisaminni najugaqartut, aapparisaat katissimasaat qaniginerpaasaallu ilaasortap illoqatigisai.
Imm. 2. Ukiut marlukkaarlugit siulittaasoq tunuartassaaq. Siulersuisut sinnerisa sinniisussallu affai ukioq qaangiukkaangat tunuartassapput. Ilaasortanit sinniisussanillu kikkut tunuassanersut ataatsikkut qinigaasimasunut tunngatillugu makitsinikkut aalajangerneqartassaaq tamatumali saniatigut qanga qinigaasimanertik tunngavigaluugu. Qinigaaqqittoqarsinnaavoq.
Imm. 3. Siulersuisut isumagisassaraat pigisami
ataatsimoorussat pitsaasumik isumannaatsumillu ingerlannissaat,
tamatumani ilanngullugit ataatsimoorluni akissaajaatit
akilernissaat, nalinginnaasunik sillimmasiuteqarnissaq,
tamatumani ilanngullugit ikuallattoornissamut sillimmasiutit
illuutillu ajoqusersinnaaneranut sillimmasiutit annertusisat,
eqqiliuitsuutitsinissaq, aserfallatsaaliinissaq nutarterinissallu
pigisap qanoq ittuunera malillugu tamakkua pisariaqartutut
isigineqarpata. Siulersuisuttaaq pigisap asrfallatsaalinissaanut
pilersaarutip nutartertarnissaa isumagissavaat.
Imm. 4. Siulersuisut piginneqatigiit sinnerlugit akissaajaatit isertitallu isumannaatsumik naatsorsuueqartissavaat, amatumani ilanngullugit pigisqartut akissaajaatinut ataatsimoorussanut akileeqataassutaat . Akileeqataassutit naammattumik piffissaqartitsilluni akileqquneqartassapput.
Imm. 5. Pigisap ulluinnarni ingerlannissaanut
siulersuisut avataaniit aqutsisussamik tigusisinnaapput.
§ 16. Piginneqatigiit naatsorsuutai kukkunersiuisumit naalagaaffimmit akuerisaasumit kukkunersiuisumilluunniit nalunaarsorsimasumit kukkunersiorneqassapput, taannalu qinerneqassaaq ataatsimeersuarnermi peqatigiiffiup ilaasortaanit amerlassuseq malillugu agguaassinermili kisitsisit pinnagit, tak. § 14, imm. 3.
Imm. 2. Kukkunersiuisoq ukiut tamaasa tunuartassaaq. Qinigaaqqittoqarsinnaavoq.
Imm. 3. Kukkunersiuisup kukkunersiuinerminut atatillugu misissugassaraa suleriaaseq tutsuvinartuunersoq.
Imm. 4. Kukkunersiuisup naatsorsuutini allattorsimasut aningaasaatillu pigisat tamaasa misissorsinnaavai paasissutissallu suliaminik ingerlatsinerminut pingaaruteqarsorisani tamaasa piumasinnaallugit.
Imm. 5. Kukkunersiuisoq nalunaaruteqartassaaq. Nalunaarumminut ilanngullugu ukiumut naatsorsuutit kukkunersiorneranni kukkunersiuisut nalunaarutigissavaa suleriaatsit isumannaatsutut isiginerlugit.
Imm. 6. Kukkunersiuisup nalunaarutaanut
ilanngussisoqarneri tamaasa ilanngussaq siulersuisut
ataatsimiinneranni siullermi saqqummiunneqassaaq siulersuisullu
najuuttut atsiornermikkut uppernarsassavaat ilanngunneqartoq
ilisimalersimalersimallugu.
§ 17. §§ 14-16-imi
aalajangersakkat piginneqatigiiffimmi ilaasortanut ataasiakkaanut
ajoqutaasumik sanioqqunneqarsinnaanngillat.
Pissutsit immikkut ittut atuutilernissaanullu aalajangersakkat
§ 18. Kommunalbestyrelsi inigisaq attartugaq pigisassatut tigoqqullugu neqerooruteqartoq peqatigisaanik attartortoq allakkatigut ilisimatinngikkuniuk Inatsisartut inigisat attartornerat pillugu peqqussutaanni malittarisassat malillugit, tak. § 2, imm. 3, inigisaminiikkunnaarsinnaanerminut illersugaasoq, pillaammik akiliisitaassaaq.
Imm. 2. Taamaapportaaq pineqarpat kommunalbestyrelsi
eqqunngitsunik puupassaarutaasunilluunniit ilisimatitsisoq
kiisalu tunisaqarnissamut pilersaarummi attartortulluunniit
pisinissaannik neqeroorummi illutigisamik inissianilluunniit
ataasiakkaanik pilerinarsaarisoq, tak. § 7, imm. 2.
Imm. 3. Imm. 1 2-luunniit malillugit
akiliisitsissutit Naalakkersuisunit aalajangerneqassapput
Landskassimullu nakkassallutik.
§ 19. Peqqussut atortuulissaaq 1. juli
2002-mi.
Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq
xx. maj 2002.
Jonathan Motzfeldt /
Jørgen Wæver Johansen
Peqqussutissatut siunnersuummut oqaaseqaatit
Oqaaseqaatit nalinginnaasut
Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa
attartortittakkat allanngortinnissaannut siunnersuut inigisat
nammineq pigisat amerlisarnissaat pillugu suliniutit
ingerlanneqartut ilagaat. Peqqussutissatut siunnersuut
saqqummiunneqarpoq kommunit kissaatigimmassuk pilersaarummut
"attartortuunermiit piginnittuunermut" atatillugu
inissiaatitik attartortittakkat tuniumallugit kiisalu innuttaasut
kissaatigimmassuk inigisatik maanna attartugaasut pigisassamittut
pisiariumallugit.
Peqqussutissatut siunnersuummi naatsorsuutigineqarpoq
"attartortuunermiit piginnittuunermut" pilersaarummik
soqutiginnittut tassaassasut kommunalbestyrelsi illuutiminik
tuniumasoq, imaluunniit pisortat inissiaataanni
attartortittakkani najugaqartut. Siunnersuummissaaq
naatsorsuutigineqarpoq naatsorsuutigineqarpoq kommunalbestyrelsip
illuutimini inissiat attartortittakkat tulleriiaarlugit
tunisarsinnaagai, tassa inissiat ataasiakkaarlugit.
Illuatungaatigulli attartortut initik attartukkatik
tigujumappatigit illuutigisami ataatsimi attartortut
amerlanerussuteqartut inigisartik pisiariumallugu
soqutiginnissapput illuutigisaq tamakkerluni allatut
pigineqalissappat.
Pisortat iluutaata attartortittakkap pigisatut inissanngorlugu
aggulunneqarnera allatulluunniit pigineqalersitaanera
akisuukasiuvoq, taamaammalu suliniuteqartut tassaasariaqarput
kommunalbestyrelsi aallaqqaammut akissaajaatinik akiliisuusoq,
imaluunniit attartortut amerlanersaat, tassami tamatumuunakkut
malugineqassammat illuutit kingornatigut tunineqarneranni
akissaajaatit akissaajaatit akilerneqarsinnaassasut.
Iluutigisaq ataatsimoorluni pigisassanngortitaassaaq,
taamaalilluni illuutigisamik piginneqatigiit pilersinneqarlutik
illuutigisallu atorneqarneranut ataatsimoortumillu pilersuiviit
ledningillu nunamiittut pillugit isumaqatigiissuteqartoqarluni.
Ataatsimut isigalugu pitsaasuunngilaq illutigisami
piginnittuunerit akuleriiaassappata, tassami piginnittuusut
attartortuusullu .illuutip aningaasaqarneranut,
ingerlanneqarneranut aserfallatsaalineranullu
assigiinngitsorujussuarnik soqutigisaqarsinnaammata aporaannernik
kinguneqarsinnaasumik.
Taamaattumik illuummik piginnittuugallartoq,
Namminersornerullutik Oqartussat kommunalbestyrelsiluunniit,
illuutinut inissianullu attartortunit najugarineqarallartunut
pisortatut attartortitsisuugallassaaq, attartortullu ineqarnermut
akilersuiuassapput Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu
inissiaataanni attartortittakkani ineqarnermut akiliutit
naatsorsorneqartarnerat sukkulluunniit atuuttoq malillugu
malittarisassat malillugit.
Illuutigisaq attartortunit pisiarineqartinnagu piginnittuusup,
tassalu Namminersornerullutik Oqartussat
kommunalbestyrelsilluunniit isumagissavaa illuutigisaq
landinspektørimit agguataarlugu uuttortarneqassasoq, tassa
illutigisami inigisat ataasiakkaat aammalu illuutigisami
ataatsimoorussaajunnartut, taamaalilluni inigisat ataasiakkaat
illuutigisap tamakkerluni pisiarineqarneranut peqataassutissaat
naatsorsorneqarsinnaalersillugu.
Taamaalinerani inigisat allanngussapput pisortanit
attartortittakkatut pigineqarunaarlutik tassaalerlutik init
pisortanit pigineqartut periarfissap siulliup tungaanut
attartortittakkatut atorneqarallartut, tamatumalu kingornatigut
tamanut ammasumik nioqqutigalugit tunineqassapput. Attartortut
ingerlaannaq tunineqanngitsuni najugallit Inatsisartut illunik
attartornermut peqqussutaannut atajuarput.
Tamatuma saniatigut illuutini ataasiakkaani inissianiluunniit
ataatsimoortuni pilersinneqassapput piginnittut peqatigiiffii,
aammalu piginneqatigiit malittarisassaat ingerlatsinissaallu,
taamaalilluni malittarisassat illuutigisamut tamarmiusumut
tunngasut inissanullu ataasiakkaanut tunngasut Landsrettimi
allattorsimalersinnaaqqullugit. Malittarisassani
aalajangersarneqassaartaaq piginnittut ataasiakkaat qanoq
annertutigisumik akunnerminni pigisamut tamarmiusumut
ineqarfimmilu ataatsimoorussanut ingerlatsinermut il.il.
akileeqataassanersut.
Malittarisassani aalajangersagaliuunneqassapput piginnittut
ataasiakkaat pigisaqaqatigiillu pisinnaatitaaffii, pisussaaffii
kiisalu ingisanik illumilu ataatsimoorussanik
atuisinnaatitaanerat, tamatumani ilanngullugit illuutigisami
ineqarfinnilu atortorissaarusiat ataatsimoorussat namminerlu
atukkat, kiassaateqarfiit kiammillu pilersuineq, init
ataatsimoorussat il.il.
Tamatuma saniatigut piginnittut isumagissavaat inissat
ataasiakkaat tunineqarnissaannut paasissutissiorneq tamatumani
illuutigisaq pillugu paasissutissat pingaarutillit
pisariaqartullu tamaasa ilanngullugit, tassa teknikkimut
aningaasanullu tunngasut, taamaalilluni attartortup
nalilerluarsinnaaniassammagit pisinissaq kingunissaalu.
Peqqussutissatut siunnersuutip allaffissornikkut
kingunissai
Peqqussutissatut siunnersuutip kingunerissavaa illuutit
inissallu allatut pigineqalersussat tamarmik teknikkikkut
aningaasatigullu misissuataarneqarnissaat. Ilamagineqarsinnaavoq
suliaq ukiup affaaniit ukiup aappaa affaq tikillugu
siliarineqartariaqartassasoq apeqqutaalluni pingaartumik
teknikkikkut misissuineq aamma illuutit ataasiakkaat
nalunaarsornerat paasissutissallu allat pisariaqartut qanoq
suliakkersuutaatiginerat.
Kommunalbestyrelsi inissianik pisortaniit attartortittakkanik
tunisaqarpat illuutigisaq taamalu inigisat ataasiakkaat
piginneqatigiinnut ilaasortaalissapput. Inigisat tulleriaarlugit
tunineqarpata inigisat suli attartortunit inigineqartut aamma
ingerlatsinikkut inigisat immikkoortuannut illuutigisap
sumiiffigisaanut atassapput. Attartortup ineqarnerminut
akiliutissaa inigisat immikkoortuanni ingerlatsinermut
aserfallatsaaliinermullu akissaajaatit aallaavigalugit
naatsorsorneqassapput. Taamaalilluni imaalluarsinnaavoq
piginnittut (kommunalbestyrelsip) piginneqatigiinnut
akissaajaatai attartortullu ineqarnermut akiliutaanut
akissaajaatit assigiinngissinnaasut.
Illuutigisami Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartumi
attartortut 3/4-iisa inigisatik attartukkat nammineq
pigilerumappatigit sinneruttulli 1/4-iit
attartortuuginnarumappata marloqiusamik piginnittuuneq
ajornartorsiutinngussaartaaq. Attartortut sinneruttut
pisinnaatitaaffitik pigiinnassavaat, Inatsisartut ininik
attartorneq pillugu peqqussutaannut atajuarput,
Namminersornerullutillu Oqartussat A/S Inissiaatileqatigiiffik
INI qinnuvigisariaqarpaa attartukkat tamakkua aqoqqullugit.
Pigisat akuleriimmik pigineqartut allaffitsigut aqunneqarneranni
immikkut akissaataajunnartut attartortunut tunngassuteqanngillat
illunilli piginnittumit akilerneqassallutik.
Kommunalbestyrelsip illu attartortittagaq nammineq
pigisanngortippagu naatsorsuutigisariaqarpoq maannakkut
attartortuusut tamarmik piginnittunngussanngitsut. Tassalu
attartortut taakkua ineqaannassapput kommunalbestyrelsi
attartortitsisoqaralugu. Pisortat illuuteqarnermut immikkoortuat
milliartortussaavoq illuutit attartortittakkat
inuerukkiartortillugit kingornatigullu tamanut ammasumik
tunineqartillugit akisunerpaamik neqerooruteqartumut.
Ilimagisariaqarporli ikaarsaariarneq tamanna ukiuni
amerlasuuni ingerlasinnaammat aammalu allaffitsigut aqutsinikkut
aningaasatigullu ajornakusoorsinnaalluni. Ineqarnermut,
Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoqarfiup ataatsimut
isigalugu nangaasaarutigisimavaa imikkuualuttukkuutaarluni
periaatsip atorneqarnissaa inassutigisimalluguli illuutigisami
aalajangersimasumi attartortut minnerpaamik 3/4-ii imminnut
pisussaatissimassasut allatut piginneriaaseqalerneq pitinnagu.
Kisiannili Nuup Kommunea aggulullugu periaaseqarnissamik
pingaartitsivoq aammalu KANUKOKA periaatsimut tamatumunnga
akuersaarluni.
Peqqussutissatut siunnersuutip aningaasatigut
kingunissai
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu
Naalakkersuisoqarfiup missingiineri tunngavigalugit
aningaasaliisarfiillu tunngavigalugit ilimagineqarpoq nuna
tamakkerlugu ukiuni siullerni tallimani inissat 375-it missaat
tunineqarsinnaassasut (30.000 kubikmeter) tassani pineqarlutik
illut ilaqutariinnut ataasiakkaanut inissiat, illut affarferiit,
illut uiugukuttut kiisalu illut quleriiaat mikinerusut.
Ingerlatsinermulli apeqqutaassapput ilumut soqutigineqarnersoq,
avataaniit aningaasaliisinnaassuseq aningaasatigullu ataatsimut
isigalugu politikki.
Agguaqatigiissillugu tunisinermi akiusoq agguaqatigiissillugu
kvadratmeterimut 13.000 kruunit missaaniissinnaappat
peqqussutissatut siunnersuutip kingunerisinnaavaa ataatsimut
isigalugu pisinermut akiusinnaavoq 390 mio. kruunit missaat.
Taakkunannga 60%-ia imaluunniit 234 mio. kruunit
pissarsiarineqassapput pisisut ingerlaannaq akiliutaasigut.
Sinneri 40%-it imaluunniit 156 mio. kruunit tunisaqartumit
aningaasalerneqassapput taarsigassarsiatigut aatsaat ukiut 15-it
qaangiuppata akilersugassat.
Aningaasat naleerukkiartornerat ukiumut 2%-iussasoq
ilimagigaanni tamatuma kingunerissavaa 156 mio. kruunit ukiuni
15-ini ernialersorneqanngitsut naligissagaat maannarpiaq
pisinerup akiata 10,5%-ia missiliorlugu amerlassuseqassasut.
Sanaartornermut kvadratmeterimut agguaqatigiissillugu 30.000
kvadratmeterit agguaqatigiissillugu kvadratmeterimut 11.500
kruuneqarsimappata, tassa 345 kr., piginnittut ukiumut
iluanaarutissartik 1,5% annaasassavaat, tassa 5,2 mio. kruunit
missaat.
Naggasiullugu oqaaseqaatit eqqarsaatillu
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu
Naalakkersusioqarfiup eqqarsaatigisimaqaa kommunalbestyrelsit
inissiaatiminnik aggulullugit attartortunut tunisisinnaanerannut
periarfissat. Naalakkersuisoqarfik isumaqarpoq
toqqissisimanarnerussasoq inissiat tigunissaat attartortut
namminneq eqqarsaataasa suliutaasalu inererippassuk.
Nuup Kommuneani Fiskerbymi inissianut attartortittakkanut
immikkoortortap siulersuisuisuisa november 2001-imi ilaasortamik
80-iusut akornanni misissorsimavaat ineqartut inigisatik
pigisasamittut tigorusunneraat. Aperineqartunit 80-iusunit 34-it
akisimapput. Taakkuannga 27-it soqutiginnipput arfineq marlullu
soqutiginnigatik, attartortullu 46-it akissuteqanngillat.
Immikkoortortap siulersuisuisa nalilerpaat ineqartut
soqutiginninngitsut amerlanerimmi
qisuariarsimanngimmataluunniit.
Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuusiorneq
eqqarsaatissanik arlalinnik pilersitsisimavoq, assersuutigalugu
makkuninnga:
Kikkunukua saaffineqartut?
Attartortut tamarmik saaffigineqarnerpat imaluunniit
ingerlaannartumik inuit atugarisaat aningaasallu
eqqarsaatigalugit innuttaasut akissarsiarissaartut taamalu
sipaagaqarsinnaasut illumullu akissaqarsinnaasut
pineqarnerpat?
Kia lejlighiini pisarerusuppaa?
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu
Naalakkersuisoqarfiup toqqaannartumik Nuup Kommunea
kajumissaarsimavaa attartortitami akornanni misissoqqullugu
attartortut maannakkut inigisartik pisiarerusunneraat aammalu
attartortut ataasiakkaat aningaasaqarnerminnut sanilliullugu suut
tunngavigineqassanersut. Misissuinissaq
naammassineqarsimanngilaq.
Pisariaqartitat suut naammassineqassappat?
Tassaanerpoq inissaqarnissaq imaluunniit
sipaarniuteqartariaqarnissaq? Imaluunniit illuutinik piginnittup
iluanaarniarsinnaanera imaluunniit aningaasanik
pissarsinissaq.
Akit qanoq aalajangerneqassappat?
Inigisaq tunineqassanerpa nalini malillugu, tassalu
teknikkikkut aningaasatigullu nalinga, imaluunniit
piginnittup qanoq pissarsisinnaanera, tassa niuernermi
akiusut malillugit. Pisortat eqqumaffigissavaat inissiat
niuernermi akiusut nalingannut tunineqassappata, qularnanngisumik
naliminnik annerusumik naleqartilerlugit, taava pisortat
inissaaleqineq namminneq pilersitseqataaffigisimasartik
iluanaarutigissavaat.
Taavami attartortut ineqarnermut tunngatillugu aningaasaqarnerat qanoq?
Eqqaamagaanni tunisinerup akiata 60%-ia ukiuni 15-ini
bankimit/kreditforengimit taarsigassarsiatigut
akilersorneqassasut inigisaq 80 kvadratmeterinik
annertussuseqartoq 1 mio. kruuninik nalilik ukiumi siullermi
4.200 kruunit missaannik ilanngaatissat ilanngaatigeerlugit
qammammut akeqassaaq. Tamatuma qaavatigut pigisaqaqatigiiffimmut
akiliuteqassaq inerlatsinermullu qaammammut 1.100 kruuninik
missiliuunneqartunik. Tassa inigissamut 80 kvadratmetinik
annertussusilimmut qaammammut 5.300 kruunit missiliorlugit.
Ineqarnermummi tapiissutit?
Ineqarnermut tapiissutit taamaallaat attartortunut
tunniunneqartarput piginnittunut pinnani. Tassa imaappoq
ullumikkut attartortuusut ineqarnermut tapiissutisissartut
inertik pisarigunikku tapiissut annaassavaat. Aningaasatigut
isertitat apparpata piffissarlu eqqorlugu akiligassat
akilernissaannut ineqartoq akissaaruppat inigisaq
pinngitsaaliissummik tunisassanngortinneqarsinnaavoq, taavalu
piginnittoq tikkuinnassaaq inissaqarani taarsigassarsiamilu
sinneri matussutissaqartinnagit.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit
§ 1-imut.
Aalangersakkap kinguneraa pisortat illuutai atartortittakkat
tamarmik nammineq pigisassanngortinneqarsinnasut,
apeqqutaatinnagu ilaqutqariinnut ataatsinut illuunersoq, illut
affarneriiunersut imaluunniit ineqarfik ilaqutariinnut arlalinnut
inissiaanersoq, tassani pineqarlutik illuutit ataatsimoortut
pingasut.
Aalajngersakkap kinguneraataaq pigisani ataaseq sinnerlugu
ineqarfittalinni tamatuma peqatigisaanik ineqarfiit
aguarneqartassasut allatullu pigisassanngortitaasarlutik.
Illuutit maannamut piginnittuata tamatumani akissaajaatit tamaasa
sioqqutsisumik akiligassarai.
Aalajanersakkap kinguneraa illu iluulluunnit inoqanngitsoq
peqqussummut ilaanngimmat. Taamaattoqartillugu niuernermi
tunngaviusut tunngavigalugit aaqqiisoqassaaq.
Illunik affarleriinni ilaqutariilluunniit arlallit inissaanni
attartortut assiginagit ilaqutariit ataasiinnaat illussaannik
attartortut inatsisitigut piumasaqarsinnaanngillat illu
attartugartik pisiariumallugu. Ilaqutariit ataasiinnaat illuannik
atartugallit taamaallaat qinnutigisinnaavaat illu
pisiariumallugu.
Aalajangersakkap kinguneraa naalakkersuisut
malittarisassiorsinnaammata illut suut peqqussummi
pineqannginnersut pillugit. Tamatumani pineqarnerupput illut
Namminersornerullutik Oqartussanit kommunlabestyrelsimilluunniit
immikkoortinneqarsimasut, imaluunniit atorfeqarnermut
tunngatillugu pinngitsoorani inigisassaatitaasut.
Aalajangersagartaaq atorneqarsinnaavoq illunut siunertanut
aalajangersimasunut immikkoortitaasunut, immikkut ittumik
inissisimasunut, immikkut oqaluttuassartaqartunut,
pigiinnarnissai pingaartinneqartunut, imaluunniit allanik
patsiseqartumik peqqussummut ilaasariaqanngitsunut.
Imm. 2-mut.
Aalajangersakkap kinguneraa kommunalbestyrelsip inissiaatini
illutimini attartortittakkaniittut tuninerunigit attartortut
tamaasa allakkatigut neqerooffigalugit inigisaq attartortitaq
najuartik pisiarisinnaagaat.
Kommunalbestyrelsip attartotunut neqerooruteannginnermini
illuutip nammineq pigineqalernissaa tamakiisumik
piareereersimassavaa. Tamatumani akissaajaatit
kommunlabestyrelsip aallaqqaasiiluni akilissavai, taakkuali
kingusinnerusukkut inigisat ataasiakkaat tunineqarnerata akianut
naleqqussarlugit aaqqinneqassapput.
Kommunalbestyrelsip allakkatigut attartortut eqqaasissavai
ininik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqusutaat malillugu
pisinnaatitaaffeqarlutillu illersugaammata, tamatumunnga
pingaartumik ilanngullugu pissutsit allanngortinnagit
inigisaminni attartortuuinnarsinnaammata, aammalu aammalu
periarfissaqartuarmata inigisap attartukkamik
pisiarinissaanut.
Taamaalilluni aalajanersakkami illersuuteqarpoq
kommunalbestyrelsi attartortuminik tatisiniarsinnaajunnaarsillugu
inigisaq attartugartik piaarnerpaamik pigisassatut
pisiareqqullugu. Tamatuma saniatigut attartortut inigisaminnik
pigisassatut piserusunngitsut inissamik allamik taamaaqataanik
neqeroorfigissavai. Tamatuma kingunerisaanik attartortoq
inissamik allamik minnerpaamik maannamut attartukkamisut
pitsaatigisumik tuineqartussaavoq.
Attartortoq taamatut pisinnaatitaajuassaaq attartortuunini
attatiinnartillugu. Nuunneq akissaajaatitaqarsimappat
akissaajaatit attartortup kisimi akilertussaavai, tassami nuunneq
taamaattoq nammineq kissaatigalugu nuunnertut isigineqarmat.
Attartortoq pisinnaatitaanini atorlugu inigisamut allamut
siulliup taamaaqataanut nuukkuni nuuffigisaminut tunngatillugu
nutaamik attartornermut isumaqatigiissuteqassaaq, akilissavaalu
depositum il.il. malittarisassat sukkulluunniit atuuttut
malillugit.
§ 3-mut.
Aalajangersakkap kinguneraa kommunalbestyrelsi inissiaatini
attartortittakkat tuniniarlugit aalajangeruni
inissiatagguareersimassavai, malittarisassat pisariaqartut
suliarereerlugit piginneqatigiillu malittarisassaannut
missingersuusioreerluni, aammalu kommunalbestyrelsip neqeroorutaa
tunisaqarnissamik neqeroorutaassaaq pituttuisuusoq.
Aalajangersakkap kinguneraattaaq kommunalbestyrelsi
peqqusissuitsumik pissuseqassammat, illuutigisallu tuninissaanut
saqqummiussaq pilerinarsaaraluni nersualaarutinik
paasissutissanilluunniit eqqunngitsunik imaqassanngimmat.
Aalajangersakkap kinguneraattaaq kommunalbestyrelsip
ilanngullugit tunniutissammagit attartortup maannakkut
ineqarnerminut akiliutigisartagai ilanngaaseriigaanngitsut
ilanngaasikkallu kiisalu siunissami ineqarnermut akiliutissai
ilanngaaseriigaanngitsut ilanngaasikkallu.
Tamatumani kommunalbestyrelsip aningaasat atoriaannaat
ingerlanerpiaat eqqumaffigissavaa kiisalu ilumoortoq una
attartortut ikinnerpaat kisimik akileraarutissanut ilanngaat
aalajangersimasoq kisimiittumut 8.000 kruuniusoq aappariinnullu
16.000 kruuniusoq atorluartarmassuk.
Ilumoortumik paasissutissiisussaatitaaneq
takussutissiorniarlugu ineqarnermut akiliut inigisamullu
akissaajaatit naatsorsornerat imatut pisinnaavoq:
Ilaqutariit tassaasut ataataasoq anaanaasoq qitornallu marluk
aappaa sisamanik aappaalu arfineq marlunnik ukiullit pisortat
inissiaataanni attartortittakkami Nuup Komuneata pigisaani
1998-imi Fiskerbymi sanaajusumi ineqarput. Lejlighii quleriiuvoq
sisamanik initalik 90,7 kvadratmeterinik angissuseqarluni.
Ilaqutariit ilanngaatissat peereernagit qaammammut
isertittarpaat 29.958 kr., isertitat akileraarusigassat qammammut
amerlassuseqarput 28.625 kruuninik. Naatsorsuutigineqarpoq
ilaqutariit akileraarutinut ilanngaatissaq aalajanersimasoq
atorsimanngikkaat.
Ilaqutariit pisortat attartortittagaanni ineqarnermut ilanngaatissat peereernagit akiliutaat, ineqarnermut akiliutit nutartigaanerat sioqqullugu kingornatigullu.
Inigisamut qaammammut akissaajaatit 1. januar 2002-p siornatigut
Inigisap sananeranut 1.252
Ingerlatsinermut aserfallatsaaliinermullu peqataassut 2.118
Ineqarnermut akiliut ilanngaatitaqanngitsoq 3.370
Ineqaranermut meeqqanut tapisiaq 2*10% - 674
Boligsikring 28% 0
Ineqarnermut akiliutit ilanngaaseriikkat 2.696
Kiassarnermut akiliutaagallartoq 610
Innaallagissamut akiliutaagallartoq 740
Qaammammut katillugit 4.046
Qaammammut ineqarnermut akissaajaatit 1. januar 2002-p kingornatigut
illup sananeranut 1.405
Ingerlatsinermut aserfallatsaaliinermullu peqataassut 1.847
Ineqarnermut akiliutit ilanngaasigaanngitsut 3.252
Ineqarnermut meeqqamut tapiissut 2*10% 0
Boligsikring 28% - 911
Ineqanermut akiliutit ilanngaaseriikkat 2.341
Kiassarnermut akiliutaagallartoq 610
Innaallagissamut akiliutaagallartoq 740
Qaammammut katillugit 3.691
Qaammammut ineqarnermut akissaajaataasartut tassalu
ineqarnermut akiliut, kiassarnermut innaallagissamullu
akiliutaagallartut 4.046 kruuniniit 3.691 kruuninut
apparsimapput. Oqaatigineqassaaq ilaqutariit boligsikringimik
pisinnaatitaammata ukiumut isertitaat ilanngaatitaqanngitsut
369.496 kruuniugaluartut.
Ilaqutariit attartortutut attartornerup nalaani
akilertussaavaat illup iluani aserfallatsaaliineq tassa iikkat
qilaallu qalipanneri natillu lakkerneri. Ineqarnermut akiliutip
qaavatigut illuutilimmut akilerneqassapput ingerlatsinermut,
ataavartumik aserfallatsaaliinermut siunissamilu
iluarsartuussinissanut akileeqataassutit.
Inigisaq nammineq pigisassanngortitaavoq.
Ilaqutariit neqeroorfigineqarput inigisaq attartugartik
nammineq pigisassamittut pisiarisinnaagaat. Tunineqarnerani
kvadratmeterimut akia aalajangerneqarpoq 12.751 kruuninik,
katillugu 1.156.000 kr. 40%-ia imaluunniit 462.000 kr. missaat
ukiuni 15-ini erniaqanngitsutut akilersugassaanngitsutullu
taarsigassarsiaritinneqarput. 60%-ia imaluunniit 694.000 kr.
missiliorlugit ilaqutariinnit inigisamik pisisunit
akiligassaapput.
Tamatuma kingornatigut ilaqutariit qammammut inigisamut
akiliutissaat naatsorsorneqarsinnaapput. Assersuut A-mi
ilaqutariit illutaarnissamut sipaagaqanngillat, taamaattumillu
pisiarinerani akiata 60%-ia realkredittimit taarsigassarsinikkut
aningaasalerneqarpoq ukiuni 15-ini akilersugassanik 7,8%-imik
ernialikkanik.
Assersuut B-mi ilaqutariit illutaarnissamut spiaagaqarsimapput
namminneq 10% akilersinnaanngorlugu, tassalu 115.600 kr.
Sinneruttut 50%-it relakredittimit taarsigassarsinikkut
aningaasalerneqarput ukiuni 15-ini akilersugassanik 7,8%-imik
ernialikkanik.
Qaammammut inigisamut akiliutissat Assersuut A
Realkredittimut akiliutit 6.628
Erniat ilanngaatiginerata nalinga (ukioq siulleq) - 1.285
Ingerlatsinermut akileeqataassut 755
Inigisamut akiliutit ilanngaatitaqanngitsut 6.098
Kiassarnermut akiliutaagallartut 610
Innaallagissamut akiliutaagallartut 740
Qaammammut katillugu 7.448
Qaammammut inigisamut akiliutissat Assersuut B
Realkredittimut akiliutit 5.523
Erniat ilanngaatiginerata nalinga (ukioq siulleq) - 983
Ingerlatsinermut akileeqataassut 755
Inigisamut akiliutit ilanngaatitaqanngitsut 5.295
Kiassarnermut akiliutaagallartut 610
Innaallagissamut akiliutaagallartut 740
Qaammammut katillugu 6.645
Maanna ilaqutariit realkredittimit taarsigassarsianut
akilersuilerput ernianullu akissaajaatit akileraarutitigut
aalajanersimasumik ilanngaataannit qaffasinnerusut aningaasanut
tigoriaannagassaannut iluaqutaapput. Iluaqutaasoq tassaavoq
erniat ilanngaatiginerata nalinga.
Inigisamut qaammammut akissaajaatit tassalu realkredittimit
taarsigassarsiat ilanngaaseriikkat akilersornerat, kiassarnermut
innaallagissamullu akiutaagallartut inigisap attartortittakkap
nammineq pigisassanngortitaaneratigut assersuut A-mi 7.448
kruuninut qaffassimapput assersuut B-imilu 6.645 kruuninut
qaffassimallutik.
Attartortumit allaanerulluni ilaqutariit maanna piginnittutut
illup iluata aserfallatsaalinissaa tamakkiisumik
akisussaaffigilerpaat.
Tamatuma saniatigut ilaqutariit illuutip tamarmiusup
aserfallatsaalineranut peqataassapput. Imaakkajussaaq
kvadratmeterimut 60-70 kruuninik akeqassasoq, tassalu qaammammut
500 kruunit missaat aserfallatsaaliinissamut ataatsimoorussamut
ikineqartassapput siunissami aserfallatsaaliinissamut
pilersaarutaasumut atorumaagassat. Taamaalilluni ilaqutariinnut
akisuukasiusinnaavoq assersuutigalugu qaliap silataa
taarserneqassappat siunertamullu tamatumunnga aningaasanik
unerartitsisoqarsimanngippat.
Ilaqutariit inigisami pigisaminni aningaasanik katersipput,
tamannali aatsaat ilaqutariinnut iluaqutaalissaaq inigisaq
tunippassuk. Tassalu pineqanngilaq katersineq ulluinnarni
inuuniarnermi atorneqarsinnaasoq.
Taamaalilluni ilaqutariit toqqarsinnaavaat
attartortuuginnarnissaq qaammammut 3.691 kruuneertarlutik,
imaluunniit piginnittunngorsinnaapput 7.448 kruunit angullugit
qaammammut akiliisarlutik. Tassa attartortuunermiit 3.757 kruunit
angullugit qaammammut akiliinerusarlutik.
Taamaattumik paasisimasalinniit ilaqutariit imatut
siunnersorneqarsinnaapput: Ilaqutariit qammammut 3.757 kruunit
atunngitsoorsinnaagunikkit attartortuuginnarallarniarlik
qaammatillu tamaasa 3.757 kruunit Nanoq boligopsparingimi
kontomut akileraarutitigut iluaqutissartalimmut
illuartittarlugit. 8%-imik erniaqarunik ukiut qulit
ingerlaneranni 685.000 kruunit sinnerlugit
amerlassuseqalersimassapput.
Aalajangersakkami siunertaavoq qulakkeerumallugu inigisamik
attartortoq periarfissaqassasoq pisissagaluaruni paasissutissat
tamakkiisut soqutigisalinnullu tunngassteqanngitsut
tunngavigalugit aalajangiinissaa.
Nalorninartoqanngilluinnartariaqarpoq, tassami attartortup
aalajangernera utertinneqarsinnaanngimmat. Attartortup pisinini
kingusinnerusukkut peqqissimissutigisinnaanngilaa. Inigisamik
pisinissaq aalajangiunneqarpat tamanna suliffissaarunnermi
sulisinnaajunnaarnermiluunniit ilaqutariit aningaasaqarnerannut
ineqarnerannullu kingunerlorujussuarsinnaavoq.
§ 4-mut.
Aalajangersakkap kingunerissavaa attartortup inigisaminik
pisiumanngitsup maannamut pisinnaatitaaffini pigiinnassagai.
Attaartortoq imatut inissisimassaaq soorlulusooq
allanngortoqarsimanngitsoq. Namminersornerullutik Oqartussat
kommunillu inissiaataat attartortittakkat illuutinut
immikkoortortalersorlugit agguarneqassapput aningaasatigut
nammineersinnaanngorlugit attartortullu immikkoortortani
ataasiakkaani najugaqartut ineqarfimmi immikkoortortap
ingerlanneqarneranut sunniuteqaqataasinnaatitaapput.
Illuummi pisortanit pigineqartumi ineqarnermut
akiliummiissapput illup sananeqarneranut piginnittumut
akileeqataassut kiisalu illuutit immikkoortuata ingerlanneranut
akileeqataassut, tamatumani ilanngullugit ataavartumik
aserfallatsaaliinissaq piffissanilu aalajangersimasuni
aserfallatsaaliinissanut pilersaarutaasunut unerartitsinissaq.
Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu
attartortittagaanni piginnittoq pisussaavoq illuutip
attartukkallu isumannaatsumik aserfallatsaalisimanissaat
isumagissallugu. Teknikkikkut atortorissaasutit, kuuffiit,
kiassarneq, innaallagiaq imeqarnerlu pitsaasuussapput
atorluarsinnaallutillu. Taamatuttaaq illumik piginnittoq
pisussaavoq kallerup innerata ikkuffii, iikkanut qalliutit,
matserfiit, radiatori, ruujorit, skaaviit aalajangikkat, illup
iluani atortut il.il.aserfallatsaalissallugit.
Ineqarnermut akiliutissap naatsorsorneqartarnissaanut
tunngatillugu inigisat pisortanit nammineq pigineqartut sulilu
attartortitaasut ingerlatsinikkut ineqarfiup immikkoortuanut
illup sumiiffigisaanut atajuassapput, aammalu ingerlatsineq
aserfallatsaaliinerlu ineqarfiup immikkoortuata akissaajaatai
tunngavigalugit naatsorsorneqassapput.
Assersuut: Ineqarfiup X-ip immikkoortuaniipput pigisat
katillugu 400-nik inissiartallit. Pigisat ilaat ataaseq 80-inik
inissiartalik immikkoortiterneqarsimavoq namminerisamik
pigisassanngortiterlugu. Pigisami tassani suli 45-it
attartortuupput. Ineqarfik X-imi aalajangiunneqarsimavoq
eqqiliuitsuutitsinissaq aputaajaasarnissarlu aalajangersimasumik
pitsaassuseqassasut, tamatumalu kinguneranik ingerlatsinermut
akissaajaatit qaffannissaat akuerisimavaat. Attartortut 45-it
pigisami agguarneqarsimasumi allatullu pigisassanngortitaasumi
najugaqartut aamma taamatut sullinneqartussaapput.
Illuutigisami piginnittut 36-it, inuit ataasiakkaat 35-it
kommunalbestyrelsilu 45-nik tunineqarsimanngisunik piginnittoq
aalajangersimasinnaapput illuutigisaq allatut akikinnerusumillu
aaqqissuusiviginiarluugu. Pissutsit taamaattut attartortut
susassarinngilaat, tassami tamatumani akissaajaatit
kommunalbestyrelsip akiligassarimmagit.
§ 5-imut.
Aalajangersakkami pineqarpoq attartortut namminneq
inigisaminnik piserusunnerat Aalajangersakkami
naatsorsuutigineqarpoq illuutigisami immikkoortortani attartortut
amerlanersaat soqutiginnissasut. Aalajangersakkami
naatsorsuutigineqarpoq illuutit tamarmiusut allatut
pigisassanngortinneqassasut, aammalu illuutigisami attartortut
tamarmik inigisamik pisiarinissaanik neqeroorfigineqassasut.
Aalajangersakkap kinguneraattaaq attartortut
ikinnerussuteqartut inigisaminnik piserusunngitsut illuumik
piginnittumit inissamik taamaaqataanik neqeroorfigineqassasut.
Inissat nammineerluni pigisat amerlanerpaamik 1/4-ii suli
maannamut attartortunit najugarineqartut inissiat immikkoortuanni
illutip sumiiffianiittut inissiat immikkoortuanniiginnassapput
aammalu ingerlanneqarnerat aserfallatsaalinerallu ineqarfimmi
immikkoortup akissaajaatai tunngavaigalugit
naatsorsorneqartassapput.
§ 6-imut.
Aalajangersakkap kinguneraa attartortut ingisaminnik
piserusuttut illuummik piginnittumut saaffiginnitsinnatik
eqqarsaatersoqqaarsimassasut minnerpaamillu inigisanik
piginneqatigiiffissap malittarisassaanut missingersuutit
suliarineqareersimassasut, kiisalu suliarineqarsimassasoq
attartortut pisinerup akiata ilaanut akiligassaminnut
akissaqartut.
§ 7-imut.
Aalajangersakkap kinguneraa kommunalbestyrelsi inissiaatiminik
attartortittakkanik attartortunut tunisaqarpat imaluunniit
illuummi attartortittakkami attartortut ikinnerpaamik 3/4-ii
inigisatik attartortittakkat pisiariumallugit
kommunalbestyrelsimut Namminersornerullutilluunniit Oqartussanut
saaffiginnissuteqarpata iluutinik piginnittup illutigisamut
tunngatillugu paasissutissat pigineqartut tamaasa tunniutissavai.
Paasissutissat pingaaruteqartut unneqqarissullu kisimik
tunniunneqassapput.
Aalajangersakkap kinguneraa illuutinik nioqquteqartartup
illuutip nalinga tamanullu ammasumik tuniniarneqaruni
akigisinnaasaa naatsorsussagai. Illutip nalinga tunineqarneranilu
akigissangatinneqartoq assigiinngippata aningaasartai
amerlanerusut illuutip nioqqutigineqarnermini nalingatut
isigineqassaaq.
Illuutigisaq attartortunut aningaasarissaartuunngitsunut
tunineqarpat attartortullu taakkua illuutigisaq
iluarsartariaqavissoq tigusimappassuk aarlerinaateqarsinnaavoq
iluarsaassinissaq kinguartinneqartoq
suliarineqanngivissorluunniit.
Tamatuma peqatigisaanik aarleqqutigineqarsinnaavoq piginnittut
amerlanerussuteqartut iluarsaassinissaq
pinngitsaaliissutigissappassuk ikinnerussuteqartut inigisartik
tunisariaqalersinnaagaat aningaasaqarnertik ima
ilungersunartigimmat iluarsaassinissamut peqataanissaminnut
akissaqaratik.
§ 8-mut.
Aalajangersakkap kinguneraa Naalakkersuisut
kommunalbestyrelsilluunniit attartortoq pisiap akiata 40%-ianik
attartortissinnagaat attartortup inigisaminik pisinerani ukiuni
15-ini erniaqaratillu taarsersugassaanngitsunik. Pingaarueqarpoq
malugissallugu oorinngorlugu atortitsineq pineqanngimmat,
taamaallaalli akiligassat uninngatinneqarmata.
Ataartortitsinermi piumasaavoq attartortup nammineq 60%-it
sinneruttut pisinermi akilersinnaassagai, assersuutigalugu
nammineq aningaasanngorlugu akiliinermigut aamma realkredittimit
attartornermigut, bankimit allamilluunniit attartornermigut.
Aalajangersakkap kinguneraattaaq Nalakkersuisut
kommunalbestyrelsiluunniit pisiap akiata sinneranut
akileeqataasinnaanngitsut.
Pisiap akianut ilaassapput akissaajaatit illutip allatut
pigisassanngortinneranut tuneqarneranullu tunngasut.
Aalajangersakkap kinguneraattaaq pisiap akiata
aalajangersarneranut tunngaviussammat pigisap teknikkikkut
aningaasatigullu nalinga. Tamatumuunakkut pinngitsoorneqassaaq
inissaaleqinerup illuutip akianut sunniuteqarsinnaanera.
Tamarmiusumik akianut ilaassapput illuutigisap
landinspektørianit uuttorneqarneranut, teknikkikkut
aningaasatigullu siunnersuineq. Naatsorsuutigineqarpoq
illutigisaq immikkoortiterneqarsimassasoq taamaalilluni inigisap
ataatsip illuutigisamut tamarmiusumut peqataassutaa inigisap
ataatsip peqataassutaanut naapertuuttunngorlugu.
§ 9-mut.
Aalajangersakkap kinguneraa Naalakkersuisut
kommunalbestyrelsilluunniit taarsigassarsiarititaannut
qulakkeerutitut inigisaq qularnaveeqqusiunneqassasoq.
Qularnaveeqqut pisisup pisiap akiata sinnerata akilernissaanut
taarsigassarsiarisimajunnagaannit salliutinneqassapput.
Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilluunniit
taarsigaassarsiissutaat ukiuni 15-ini erniaqaratillu
akilersugassaanngillat ullormit pisinissamut
isumaqatigiissuteqarfimmiit, tamatumalu kingornatigut ukiuni
qulini akilersorneqassapput.
Aalajangersakkap kinguneraattaaq taarsigassarsiat
akilerneqassasut piginnittut nikinneranni tamanna pisimappat
ukiuni 15-inini siullerni imaluunniit ukiuni tulliuttuni tullerni
taarsigassarsisitsisoq allamik aalajangiisimanngippat. Aaammalu
taarsigassarsiat akilerneqartussanngussapput erniat
akiliutissallu piffissaq eqqorlugu akilerneqarsimanngippata
akilersuiffissap aallartereernerani, imaluunniit qularnaveeqqut
aserfallatsaalineqanngippat, tamatummunakkullu
taarsigassarsisitsup pigisai nalikilleratarsinnaalissappata.
Piginnittut nikinnerat tassaavoq akiitsullit nikinnerat
sunaluunniit, tamatumani ilanngullugit tunisaqarneq
akeqanngitsumilluunniit tunniussineq, aammalu pignnneqammut,
aapparisamut katissimasamut, peqatigisamut nalunaarsorsimasumut,
kingornussisussanut imaluunniit ukiut kingulliit marluk
aappariitupajaaq sumiiffeqatigalugu inooqatigisimasamut
tunniussinerit piginnittut nikinnerattut isigineqarput.
§ 10-mut.
Aalajangersakkap kinguneraa Naalakkersuisut
kommunalbestyrelsiluunniit aatsaat
taarsigassarsisitsisinnaalissasut pisisup nammineq
akileeqataasinnaanini upernarsareerpagu bakimi
uninngatitaqarnermigut, bankimit qularnaveeqquserneqarnermigut
imaluunniit relakredittimiit akuerineqarnermigut. Tamatumuunakkut
qulakkeerneqassaaq taarsigassarsisitsisartut tamatuminnga
suliaqavissut pisisussap akiliisinnaassusianik
misissuereersimanissaat.
§ 11-mut.
Aalajangersakkakkut pinngitsoortinniarneqarpoq
iluanaarniapilunnissaq assersuutigalugu inissaaleqiffiusuni
pisortaniit tunisat akisunerulernissaat, naak attartortup
teknikkikkut aningaasatigullu naliliineq malillugu inigisaq
akikinnerusumik pisiarisinnaagaluaraa.
Aalajangersakkap kinguneraa pigisap nioqqutigineqarnerani
naliliineq teknikkikkut aningaasatigullu nalinganit 5%-imik
qaffasinneruppat pisisup Naalakkersuisut
kommunalbestyrelsiluunniit aningaasat nalingat apeqqutaatillugu
qularnaveeqqusissagai.
Aningaasat nalingat tunngavigalugu qularnaveeqqusiineq
illuutinik piginnittut sillimmasiisullu pillugit Landsrettimi
nalunaarneqassapput akiligassallu akilerneqassapput piginnittut
nikinneranni, taamaattorli tamanna pissanani inigisaq
kingornunneqarpat, tassami piginnittut nikkineranni piginneqammut
tunniussineq, aapparisamut katissimasamut tunniussineq,
kingornussisussanut imaluunniit aappariittupajaaq ukiut marluk
kingulliit sumiiffeqatigalugu inooqatigisimasamut tunniussineq
piginnittut nikinnerattut isigineqanngimmat.
Aalajangersakkap kinguneraa aningaasat nalingat tunngavigalugu
qularnaveeqqusiut amerlaqatigiikkuutaarlugu ukiut qulit
ingerlaneranni milliartortinneqassammat ullormit pisinissamut
isumaqatigiissutip atsiorneqarfianiit.
Aalajangersakkap kinguneraa Naalakkersuisut allaffissornikkut
aalajangersagaliorsinnaasut aningaasat nalingat tunngavigalugu
qularnaveeqqusiussat isumakkeernissaannut. Tamatumani
eqqarsaatigineqarneruvoq ajutoorujussuarnermik
taaneqarsinnaasumik pisoqarnera, tassa illunik nioqquteqarnermi
akit appariartuinnarnerat. Piginnittup toquneratigut aningaasat
tunniunneqarpata, aammalu tuninerani akip qularnaveeqqut
matusinnaanngippagu apeqqutaalissaartaaq tuninera
akisuallaarnersoq, imaluunniit aningaasat nalingat malillugu
qularnaveeqqusiineq qaffasippallaarnersoq, taamaattumillu
isumakkeertariaqarluni.
Qularnaveeqqusiinerup aningaasat nalingat malillugu
isumakkeerneqarnissaata nalilersorneqarnerani siunertaavoq
illumik tunisinermi pissutsit naatsorsuutigineqarnissaat,
tamatumani ilanngullugit tunisinermi akigititat nioqquteqarnermi
akinit appasinnerunersut, imaluunniit iluanaarniapilunnili
nioqqutiginninniartoqarnersoq. Pingaartumik qinnuteqartup
akissaqassusianut tunngasut, inuutissarsiorsinnaassuata
ilimagineqarnera kiisalu ilaqutariinnermi allannguutit ininik
tuniniaanermut ersarissaataasinnaapput.
§ 12-imut.
Aalajangersakkap kinguneraa inigisaq nammineq pigisaq
sunaluunniit sutigut tamatigut nammineq pigisatut
isigineqassasoq. Aalajangersagaq taamaallaat pingaaruteqarpoq
illuutit marluk arlallilluunniit ataqatigiippata.
Aalajangersakkami aalajangerneqarportaaq nammineq pigisaminik
ineqartup akuerissagaa pisariaqartillugu atortorissaarutit
ataatsimoorussat misissorneqartarnissaat,
iluarsaassisoqartassasoq imaluunniit inigisap qanoq issusia
nalunaarusiorniarlugu imaluunniit ingerlatsinermut
aserfallatsaaliinermullu pilersaarutit suliarineqarnissaat.
Piginneqatigiit kattuffiata inigisamik piginnittut ataasiakkaat
naammattumik sioqqutsilluni iserfigineqarnissaannik
ilimasaartassavai.
§ 13-imut.
Aalajangersakkap kinguneraa piginnittoq inigisap pigisap
saniatigut illutigisap ataatsimoorussartaanut piginneqataagami
tamakkununnga aningaasatigut peqataassalluni pisussaatitaavoq.
Inigisat ataasiakkaat akornanni pissutsit
aalajangersarneqassapput agguaassinermi kisitsisit
tunngavigalugit, imaluunniit inigisat ataasiakkaat
naligiissitaaneratigut.
§ 14-imut.
Aalajangersakkap kinguneraa ataatsimeersuarneq
piginneqatigiinni oqartussaanerpaasoq taamalu peqatigiiffimmut
ingerlanneranullu tunngasut suulluunniit suliarisinnaallugit.
Oqaatigineqassaaq ataatsimeersaurnermi aalajangikkat piginnittut
amerlassusiat malillugu amerlanerussuteqarnikkut
aalajangerneqartassammata agguaassinermi kisitsisit
tunngaviginagit. Tamatumuuna qulakkeerniarneqarpoq piginnittut
tamarmik naligiimmata qanoq angitiigisumik pigisaqarnerat
apeqqutaatinnagu.
Piginnittoq taasinermik ataatsimik naleqarpoq illuutigisami
inigisaq ataaseq amerlanerusulluunniit pigigaluarunigit,
assersuutigalugu kommunalbestyrelsi. Tamatumani
qulakkeerniarneqarpoq assersuutigalugu kommunalbestyrelip
agguataarerujoorluni periaaseqarnermigut amerlanerussuteqarneq
pigiuassagaa, taamaaliornikkullu piginneqatigiinni siunnersuutit
tapersersinnaallugit itigartissinnaallugilluunniit kommunimi
politikkikkut kommunillu aningaasaqarneratigut pissutsit
patsisigalugit.
§ 15-imut.
Aaalajangersakkap kinguneraa ataatsimeersuartut siulersuisunik
qinersissasut. Oqaatigineqassaaq kommunalbestyrelsi
Naalakkersuisulluunniit siulersuisunut qinigaasinnaanngimmata.
Tamatuma kinguneraa piginnittorpiaat illuutigisami najugaqartut
kisimik qinerneqarsinnaammata. Tamatumuuna qulakkeerniarneqarpoq
siulersuisut illuutigisamut ulluinnarnilu inuunermut qanimut
attaveqarnissaat.
Ulluinnarni ingerlatsineq tamaaat siulersuisut
isumagisussaavaat, kisiannili piginnittut ataasiakkaat
tamatumunnga peqataassutertik akilertussaallugu. Siulersuisut
isumagissavaattaaq ulluinnarni naatsorsuutit isumaginissaat.
Siulersuisut suliassaminnut avataaniit aqutsisussamik
pissarsisinnaapput. Siulersuisut avataaniit aqutsisoq
allaganngorlugu immikkuualuttortaalu ilanngullugit
isumaqatigiissuteqarfigissariaqarpaat nakkutigissallugulu
pineqartup suliassani isumannaatsumik suliarisinnaagai. Tamatuma
saniatigut siulersuisut piumasarisariaqarpaat avaataaniit
aqutsisoq naammaginartumik akisussaanermut sillimmateqassasoq.
§ 16-imut.
Aalajangersakkap kinguneraa piginneqatigiit naatsorsuutaat
kukkunersiuisumit naalagaaffimmit akuerisamit
kukkunersiuisumilluunniit nalunaarsugaasumit suliarineqassasut.
Kukkunersiuisup kukkunersiuinermut tunngatillugu atortariaqakkani
tamaasa takujumassavai. Kukkunersiuisup ukiumoortumik
nalunaaruteqarnermini nalunaassavaa peqatigiiffiup suleriaasia
tutsuinartuunersoq.
Aalajangersakkami siulersuisunut ilaasortat ataasiakkaat
piumaffigineqarput atsiussagaat kukkunersiuisup
nalunaarutaaniittut tamaasa ilisimalersimallugit.
§ 17-imut.
Aalangersakkap kinguneraa piginneqatigiiffik
malittarisassaliorsimanngippat §§ 14-16-imi
pineqartunut tunngasunik aammalu malitarisassat illuutigisami
inigisat nammineq pigisat pillugit nammineq iliorsinnaanermut
nalunaarsugaanngikkaluarpataluunniit §§ 14-16
atuutissasut.
§ 18-imut.
Aalajangersakkap kinguneraa kommuni attartortup attartortutut
inissisimaannarsinnaaneranik ilisimatitsisimanngitsoq,
imaluunniit kommuni illuutigisaq inissialluunniit ataasiakkaat
pillugit eqqunngitsunik putusaarutaasunilluunniit
paasisitsisimasoq, imaluunniit ingasattumik pilerisaarisimasoq
Naalakkersuisunit akiliisinneqarsinnaasoq akiliutit Landskassimut
nakkassallutik. Akiliut angissusilerneqarluarsinnaavoq inigisap
tunineqarnermini akiata 60%-ianik. Taamaalilluni
akiliutigititaasup angeqqatigisinnaavaa Landskassip illuliamut
pineqartumut sananeranut tapiissutigisimasaa.
Aalajangersakkakkut pinngitsoortinniarneqarpoq
kommunalbestyrelsip illuutiminik tuniserulinngippallaarnissa
imaluunniit attartortunik ataasiakkaanik piseqqullugit
tatisiniannginnissaa.
Aalajangersakkami Naalakkersuisut pineqanngillat, tassami
Naalakkersuisut suliniuteqarsinnaanngimmata illuutitillu
ataasiakkaarusaarlugit tunisinnaanagit. Nalakkersuisut illuutaat
tunineqassappata piumasarineqarpoq siullertut illuutigisami
pineqartumi attartortut 3/4-ii akuersaassasut, aappaatullu
attartortut soqutiginillutik saaffiginnissasut.
§ 19-imut.
Siunnersuutigineqarpoq peqqussut 1. juli 2002-mi atortuulissasoq.