Samling
UPA 2002/21.1
12.04.2002
Johan Lund Olsen
Forslag til landstingsforordning om amdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes lejningsboliger til ejerboliger.
1. behandling
I onsdags debatterede vi 1. behandlingen af punkterne 18 og 19 vedr. ændringsforslag til gældende Landtingsforordning, der begge er en del af “Fra lejer til ejer”. Initiativet i dag 1. behandler vi som pkt. 21, som er det endelige og samlede forordningsforslag eller den nye lov, hvis den bliver vedtaget.
Emnet “Fra lejer til ejer” blev påbegyndt på Landstingets forårssamling i 2000 ved debatten vedrørende “Redegørelse vedr. evaluering af boligområdet - herunder A/S Boligselskabet INI’s virke”. Dette fandt sted d. 15. maj 2000.
Dengang var Inuit Ataqatigiit grundlæggende enige i skridtet mod “Fra lejer til ejer” med følgende bemærkninger:
“Men lad det være sagt fra starten, at vi kan bakke op om en reform der vil kunne tilskynde folk med råd til at skaffe sig egen ejerbolig, og som kan animere nuværende lejere med råd til at overtage deres lejemål som enten andels- og/eller ejerlejligheder og at vi for så vidt angår, den rigeste del af lejerne i den offentlige boligmasse ikke har noget imod en indtægtsafhængig opadgående graduering af huslejepriserne”. (Citat slut)
Efterfølgende fremførte vi ligeledes disse bemærkninger:
“At en huslejereform kan tilskynde til at højindkomstgruppen selv skaffer sig en bolig til gavn for det offentlige kan få opført flere udlejningsboliger”.
Med hensyn til finansieringen fremførte vi dengang også følgende bemærkninger:
“Hvad angår boligfinansieringsordninger der vil kunne hjælpe hertil, skal vi derfor allerede nu anmode Landsstyret om at overveje , om ikke også Landstingsforordning nr. 4, af 30. Oktober 1998 om boligfinansiering burde ændres således at den også finder anvendelse for lejere i beboelses- og etageejendomme, således at de også kan overtage lejemålene”. (Citat slut)
Disse citater understreger, at vi har deltaget i opstarten af udarbejdelsen af forordningen samt den endelige behandling af emnet “Fra lejer til ejer” her i forårssamlingen. Efter at have gjort opmærksom på disse, skal Inuit Ataqatigiit derfor bemærke, at vi grundlæggende støtter det nye forordningsforslag, dog finder vi det nødvendigt, at enkelte spørgsmål undersøges nøjere, inden ædringsforslagets bliver taget op til 2. behandling.
Vi skal anmode udvalget for Infrastruktur, Forsyning samt Boliger om at komme med nøje vurderinger af følgende:
I § 1 vedr. de boliger der er øremærkede til Hjemmestyret eller en Kommunalbestyrelsen. Vi finder det nødvendigt, at der gives en klarere redegørelse vedr. de førnævnte boliger, og vi håber, at udvalget kan komme med en afklaring.
* I § 4 de behandles eventuelle huslejeforskelle mellem en almindelig lejer og en medejer af bolig. Dette bør tydeliggøres mere, at en almindelig lejer ikke skal betale en højere husleje om måneden end en medejer af bolig.
* Vedr. Landsstyrets betænkeligheder m.h.t. salg af enkelte boliger, kræver vi, at dette tages med i vurderingen, og om det ikke er at overskride målet, da Landsstyret ved deres handlemåde er med til at bane vejen for at de “mindre bemidlede” samles i bolig-ghettoer. Inuit Ataqatigiit finder, at der ikke er noget i vejen for Nuup Kommunea’s stillingtagen til emnet, og finder den mere attraktiv. Med andre ord er vi betænkelige ved og vil forhindre, at de “bedre bemidlede” bliver samlet i bestemte boligområder, og dette finder vi ikke er på sin plads. Det vi med andre ord kræver bliver taget med i nøjere overvejelser, er det der står skrevet i den almindelige redegørelse side 4 som er: “ Hvem er målgruppen ? - Er det alle lejere, eller vil der automatisk ske en social eller økonomisk favorisering af bestemte befolkningsgrupper, der har højere indkomster og derved også muligheden for opsparing i investering i fast ejendom“?
Derved, med forskellige påpegninger af spørgsmålet, ønsker vi, at sagen først viderebehandles i udvalget før 2. behandlingen.
UPA 2002/21.1
12.04. 2002
Johan Lund Olsen
Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat nammineq pigisassanngortinneqarnissaat pillugu Inatsisartut peqqussutissaat-tut siunnersuut.
Siullermeernera
Pingasunngormat oqaluuserisassani immikkoortuni 18-imi kiisalu 19-imilu siullermeerinninnilluta oqaluuserivagut ”Attartortumiit Piginnittumut” atatillugu peqqussutinut pioreersunut allannguutissatut siunnersuutit. ”Attartortumiit Piginnittumut” suliniuteqarnermut atatillugu ullumikkut oqaluuserisassani immikkoortoq 21-imi siullermeerparput peqqussutitassavia imaluunniit inatsisitigut immikkuullarissutut ilusilerlugu siunnersuutitavia.
”Attartortumiit Piginnittumut” suliaq aallarnernisarneqarpoq Inatsisartut 2000-imi upernaakkut ”Ineqarnerup, tassungalu ilanngullugu A/S Inissiaatileqatigiit INI-p atuunneranik nassuiaat” oqallisigimmassuk. Tamanna pivoq maj-ip 15-iani oqaatigineqareersutut ukioq 2000-imi.
Inuit Ataqatigiit taamani tunngaviatigut ”Attartortumiit Piginnittumut” alloriarnissaq akuersaarparput ilaatigummi imaattunik oqaaseqarpugut:
” Peqataaffigisinnaavarpulli innuttaaqatitta akiliisinaassuseqarluareersut annertunerusumik maannamit nammineq illutaarniarnissamut, inissiaatitaarniarnissaannut imaluunniit piginneqatigiinnikkut illuliornerulernissaannut kajuminnerulersitsiumalluni iliuusissanut aammalu akissarsiaqqortunerpaat eqqarsaatigalugit, pisortat inissiaataanni isertitaqqortussuseq naapertorlugu ineqarnermut akiliuteqartitsisalernissap aqqutissiuunneqarnissaanut.” (issuaaneq naavoq)
Nangittumik taamani oqaatigisavut aamma ukuupput:
”Kiisalu aaqqissuusseqqinniarneq tamanna isertitaqqortunerit namminerisaminnik illutaarniarnissaannut kajumilersitsinerusinnaalerpat, pisortat amerlanerusunik inissialiortitsinissaannik aamma periarfissiiutigisumik.”
Taamani aningaasalersuinissaq eqqarsaatigalugu oqaatigisavut aamma ukuupput:
”Nammineq illutaarniarnissamut inissiartaarniarnissamulluunniit aningaasalersuisinnaanerit eqqarsaatigalugit taamaammat Naalakkersuisunut aamma isumaliutigilereeqqussavarput illuliortiternernut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 4, 30. oktober 1998-imeersoq allanngortinneqassasoq, inissiarsuarni najugaqaqatigiiaat aamma namminneq inissiaatigiligassaminnut taarsigassarsitinneqarsinnaanissaat taamaalilluni aamma aqqutissiuunneqarsinnaaqqullugu.” (issuaaneq naavoq)
Issuaanerit taakku ersersippaat Inuit Ataqatigiit ”Attartortumiit Piginnittumut” atatillugu suliniutigineqartunut aallartitseqataasimasugut upernaaq manna peqqussusiornitsigut aamma naammassineqartussanngortunut. Inuit Ataqatigiit tamakku eqqaasitsissutigereerlugit taamaattumik oqaatigissavarput peqqussutissaq manna nutaavissuaq ullumikkut sammisarput tunngaviatigut tapersersoratsigu, kisiannili pisariaqarsorigatsigu apeqqutit ataasiakkaat suli misissorneqaqqaarallassasut peqqussutissatut siunnersuutip suli aappassaaneerneqannginnerani.
Attaveqarnermut Pilersuinermullu aamma Ineqarnermut Ataatsimiititaliami taamaammat aappassaaneerisoqartinnagu nalilersoqqussavagut:
§ 1-imi inissiat atorfimmut atasumik pinngitsoorani najugassatut Namminersornerullutik Oqartussanit imaluunniit kommunalbestyrelsimit im-mikkoortinneqartussatut eqqarsaatigineqartut. Pisariaqartipparput inissiat taakku pineqartut pillugit erseqqinnerusumik nassuiaasoqarnissaa, neriuutigivarpullu Ataatsimiititaliamit tamanna isumannaarniarneqarsinnaasoq.
§ 4-imi attartortuuginnartup kiisalu piginneqataassuteqartup ineqarnermut akiliutigisartagassaasa assigiinngissuteqarsinnaanerinut tunngassuteqartut sammineqarput. Taakku nassuiaatitaqarnerusariaqarput attartortuuginnartup piginneqataassuteqartup akiliutigisartagassaanik annertunerusumik qaammammut akiliuteqartinneqartalinnginnissaa aamma paasinarsisinnaaqqullugu.
Inissiat ataasiakkaarlugit tuniniarneqartarnissaat Naalakkersuisut nangaasaaru-tigisimasaat ingasattajaarnerunnginnersoq aamma naliliiffigeqquvarput, tassami Naalakkersuisut taamaaliornermikkut namminneq aqqutissiusseqataalerput ”akissaatikinnerusut” najugaqarfinnut aalajangersimasunut katersuutsinneqaleratarsinnaanerannut (bolig-ghettoer). Inuit Ataqatigiimmi ajoriffissaqartinngilarput Nuup kommuneata apeqqummi matumani isummer-sorsimanera, tamannami orniginarneruvoq. Tassa allatut oqaatigalugu aarleqqutigisarput pinaveersimatikkusutarpullu tassaavoq ”pigissaarnerusuinnaat” immikkoorlutik najugaqaqatigiiaalernissaat, tamannami peqqinnartuusorinngilarput. Sukumiisumik isummersorfigeqqusarput allatut oqaatigalugu tassaavoq nassuiaatini nalinginnaasuni qupperneq 5-imi allassimalluni aamma apeqqutigineqartoq ima oqaasertaqartoq: ”Kikkut siunnerfigineqarpat ? Attartortut tamarmik, imaluuniit innuttaasut ilaat aalajangersimasut qaffasinnerusunik aningaasarsiortut taamaalillutillu aalaakkaasumik inissiaateqalernissaminnut ileqqaarsinnaasut aningaasalersui-sinnaasullu siunnerfigineqassappat ?”
Taamatullu apeqqutinik sammineqarsinnaasunik tikkuagaqarluta kissaatigaarput siunnersuut aappassaaneerneqannginnermini Ataatsimiititaliamit oqaluuserine-qaqqaarallassasoq.