Samling

02FM/01.25.01-20 Forslag til landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om andelsboliger. Fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur

23. februar 2002 FM 2002/20

Forslag til landstingsforordning nr. xx. af xx. xxx 2002 om ændring af landstingsforordning om andelsboliger.

(Forenkling af administrationen af støtte til andelsboligforeninger der erhverver nyopførte boliger fra en boligfond eller en entreprenør)

§ 1.

I landstingsforordning nr. 1 af 31. oktober 1991 om andelsboliger som ændret ved landstingsforordning nr. 11 af 6. november 1997 og landstingsforordning nr. 17 af 12. november 2001 foretages følgende ændringer:

1. § 4 affattes således:

"§ 4. Som medlem af en andelsboligforening kan kun optages den, der har eller i forbindelse med optagelsen opnår brugsretten til en bolig i foreningens ejendom. Medlemsskabet kan kun vedrøre den bolig, brugsretten omfatter. Et medlem kan kun opnå brugsret til 1 bolig.

Stk. 2. I de tilfælde hvor Landsstyret eller en kommune indtræder som andelshaver for en bolig, der fortsat bebos af en lejer, der ikke ønsker at blive medlem af andelsboligforeningen, jf. § 1, nr. 2, er Landsstyret eller en kommune ikke omfattet af stk.1.

Stk. 3. Andelsboligforeningen opkræver Landsstyret eller en kommune, der indtræder som andelshaver, jf. stk. 2, den boligafgift der er fastsat for den bolig, hvortil deres brugsret er knyttet.

Stk. 4. Lejere, der forbliver som lejere efter overdragelse af en udlejningsejendom til en andelsboligforening, jf. stk. 2, skal fortsat opkræves husleje efter de regler, der til enhver tid gælder for beregning af husleje i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger."

2. § 5 affattes således:

"§ 5. Den, der finansierer en andelshavers indskud i en andelsboligforening, kan ikke betinge sig nogen indflydelse på ejendommen eller foreningens drift.

Stk. 2. Landsstyret eller kommunalbestyrelsen kan ikke ved ydelse af støtte til opførelse eller ved overdragelse af en ejendom til en andelsboligforening, jf. § 1, nr. 1-3, betinge sig nogen indflydelse på ejendommens eller foreningens drift udover, hvad der særligt måtte være bestemt i denne forordning.

Stk. 3. Landsstyret eller kommunalbestyrelsen kan ved overdragelse af en udlejningsejendom til en andelsboligforening, jf. § 1, nr. 2, indtræde som andelshaver for de boliger, der fortsat bebos af lejere, der ikke ønsker at blive medlem af andelsboligforeningen.

Stk. 4. Landsstyret eller kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med en overdragelse, jf. § 1, nr. 2, betinge sig ret til at leje boliger og lokaler fra foreningen på nærmere aftalte vilkår. Ligeledes kan overdragelsen betinges af, at lejere og andre, der har en brugsret, som vedrører ejendommen, bevarer denne efter overdragelsen."

3.§ 8, stk. 2 affattes således:

"Der må ikke indrettes erhvervslokaler i en andelsboligforenings ejendom, jf. dog § 5, stk. 4."

4. § 10 affattes således:

"§ 10. Landsstyret og kommunalbestyrelsen yder hver et rente- og afdragsfrit lån på 1/3 af de samlede støtteberettigede opførelsesudgifter, jf. § 11. Lånet sikres ved pant i foreningens ejendom og reguleres efter det grønlandske byggeomkostningsindeks.

Stk. 2. Til boliger omfattet af § 1, nr. 1 udbetales lånet efter boligernes færdiggørelse og kun mod fremvisning af anmærkningsfri ibrugtagningstilladelse.

Stk. 3. Til boliger omfattet af § 1, nr. 3 udbetales lånet efter boligernes færdiggørelse og kun mod fremvisning af anmærkningsfri ibrugtagningstilladelse, og kun i forbindelse med overdragelse af boligerne til en stiftet andelsboligforening.

Stk. 4. Landsstyret og kommunalbestyrelsens pant har prioritet efter andelsboligforeningens lån efter stk. 6. Landsstyrets og kommunalbestyrelsens lån efter stk. 1 rykker for lån til forbedringer eller ombygninger af foreningens ejendom. Landsstyrets og kommunalbestyrelsens lån efter stk. 1 kan ikke rykke for lån til genopretning af manglende vedligeholdelse.

Stk. 5. Det enkelte medlem af andelsboligforeningen yder et indskud på 7% af opførelsessummen for den bolig, hvortil medlemmet får brugsret.

Stk. 6. Den resterende del af opførelsessummen finansieres ved, at andelsboligforeningen optager et lån."

5.§ 11, stk. 5 affattes således:

"En andelsboligforenings lån i henhold til stk. 3 har prioritet efter Landsstyrets og kommunalbestyrelsens lån i henhold til § 10, stk. 1."

6. § 16 affattes således:

"§ 16. For boliger omfattet af § 1, nr. 1 gives tilsagn først, når

1) byggeprojekt og økonomi er vurderet og godkendt af Landsstyret og kommunalbestyrelsen,

2) medlemmerne af foreningen har tegnet sig for hver deres andel,

3) Landsstyret og kommunalbestyrelsens lån, jf. § 10, stk.1, er optaget på henholdsvis Lands-tingsfinanslov og kommunens vedtagne budget, og

4) andelsboligforeningen har dokumenteret finansieringen af foreningens andel af de samlede opførelsesudgifter, jf. § 10, stk. 5 og 6.

Stk. 2. Tilsagn efter stk. 1 forudsætter, at der ikke er indgået bindende entreprisekontrakter, og at byggearbejderne ikke er igangsat."

§ 2.

Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. juli 2002 med virkning fra 1. januar 2002.

Grønlands Hjemmestyre, den xx. xxx 2002

Jonathan Motzfeldt

/

Jørgen Wæver Johansen

Bemærkninger til forordningsforslaget

Almindelige bemærkninger

Forordningsforslaget er et led i den igangværende modernisering af andelsboligordningen. Efter den nugældende ordning, skal en andelsboligforening opfylde en række betingelser, før der kan gives tilsagn om henholdsvis støtte og efterfølgende udbetaling.

Efter den gældende forordning skal en privat bygherre, der ønsker at opføre boliger med henblik på salg til en andelsboligforening, allerede ved byggeriets igangsættelse have indgået aftale med en etableret andelsboligforening om køb af boligerne. Hvis antallet af boliger overstiger antallet af medlemmer i den etablerede andelsboligforening, er der efter de gældende regler en rækkefølge for, hvem der kan indtræde i foreningen, såfremt det ikke har været muligt at få andre andelshavere med i foreningen. Først skal kommunen tilbydes at indtræde, derefter skal Hjemmestyret tilbydes at indtræde, og som sidste mulighed har bygherren pligt til at indtræde.

Forordningsforslaget indebærer, at der ikke skal være indgået aftale med en etableret andelsboligforening allerede ved byggeriets igangsættelse. Samtidig ophæves adgangen for en kommune, Hjemmestyret eller den private bygherre til at indtræde i andelsboligforeningen.

Forordningsforslaget indebærer ikke selvstændige byrdefulde ændringer, men har alene til formål at sikre en mere smidig administration af andelsboligforeningers ansøgninger om støtte.

Forordningsforslaget er desuden en følge af Landstingets og Landsstyrets generelle ønske om deregulering og forenkling af administrationen til gavn og glæde for den enkelte borger.

Administrative konsekvenser

Forordningsforslaget vil ikke medføre øgede administrative byrder for kommunerne eller Hjemmestyret, men tværtimod indebære en forenkling af procedurer omkring ansøgning om offentlig støtte og efterfølgende låneadministration.

Økonomiske konsekvenser

For de enkelte andelsboligforeninger vil forordningsforslaget ikke medføre økonomiske konsekvenser. Forordningsforslaget åbner i særdeleshed op for smidiggørelse af proceduren omkring de andelsboligforeninger, der erhverver nyopførte boliger fra en boligfond eller en entreprenør.

Det kan forventes, at forordningsforslaget vil øge efterspørgslen efter andelsboliger, der opføres af en boligfond eller en entreprenør, idet det forventes at sådanne boliger kan opføres med stordriftsfordele og tillige til lavere kvadratmeterpriser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1 og nr. 2

Bestemmelsen er en konsekvensrettelse af, at adgangen for kommunen, Hjemmestyret eller en privat bygherre til at indtræde som andelshaver i en andelsboligforening foreslås fjernet, når der er tale om boliger, der opføres af en boligfond eller en entreprenør.

I de tilfælde, hvor eksisterende udlejningsboliger omdannes til andelsboliger, og hvor der er lejere der ikke ønsker at blive medlem af andelsboligforeningen, skal Landsstyret eller en kommune indtræde som andelshaver og medlem af andelsboligforeningen. Lejeren kan dog fortsætte som lejer hos Hjemmestyret eller en kommune. Herved sikres, at lejeren bevarer sine hidtidige rettigheder.

Andelsboligforeningen skal opkræve Landsstyret eller en kommune den boligafgift, der er vedtaget på andelsboligforeningens generalforsamling. Lejeren skal fortsat opkræves husleje efter de regler, der gælder for huslejeberegning i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger. Dette kan medføre, at den boligafgift, der afkræves Landsstyret eller en kommune som andelshaver, afviger fra den husleje, som Landsstyret eller en kommune efterfølgende opkræver hos lejeren. Det er imidlertid vigtigt at fastholde, at lejeren bevarer sine hidtidige rettigheder.

Landsstyret eller kommunalbestyrelsen kan dog fortsat betinge sig ret til at leje boliger eller lokaler fra en forening, når der er tale om overdragelse af eksiterende udlejningsboliger til en andelsboligforening.

Til § 1, nr. 3

Bestemmelsen indebærer ingen reel ændring i forhold til den gældende bestemmelse, men indebærer alene tilretning af den relevante paragrafhenvisning.

Til § 1, nr. 4

Bestemmelsen regulerer på hvilket tidspunkt og på hvilke betingelser udbetaling af støtte til en andelsboligforening kan ske.

For andelsboligforeninger, der selv er bygherre, udbetales den offentlige støtte mod fremvisning af anmærkningsfri ibrugtagningstilladelse. For andelsboligforeninger, der køber deres boliger fra en boligfond eller en entreprenør, er udbetaling af støtten tillige betinget af, at boligerne overdrages til en stiftet andelsboligforening.

Til § 1, nr. 5

Bestemmelsen indebærer ingen reel ændring i forhold til den gældende bestemmelse, men indebærer alene tilretning af den relevante paragrafhenvisning.

Til § 1, nr. 6

Bestemmelsen fastsætter hvilke betingelser, der skal være opfyldt før långiver kan give et bindende tilsagn om støtte. Det er således det konkret ansøgte byggeprojekt og den konkret ansøgte økonomi, som danner grundlaget for tilsagnet. Såfremt enten byggeprojektet eller økonomien efterfølgende ændres, vil betingelserne og eventuelt forudsætningerne for tilsagnet være ændrede. Dette kan medføre, at tilsagnet i sin helhed falder bort.

Bestemmelsen indebærer, at der skal være udtrykkelig hjemmel på Landstingsfinanslov, før Landsstyret kan udstede et tilsagn til en andelsboligforening, som selv er bygherre.

Til § 2

Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. juli 2002 med virkning fra 1. januar 2002.

Det er andelsboligforeningen, der opkræver Landsstyret eller en kommune, der indtræder som andelshaver, den boligafgift, der er fastsat for den bolig, hvortil deres brugsret er knyttet: De

lejere, der forbliver som lejere efter overdragelse af en udlejningsejendom til en andelsboligforening, skal fortsat opkræves husleje efter de regler, der til enhver tid gælder for beregning af husleje i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.

Det indebærer, at der skal varsles husleregulering i de tilfælde, hvor Landsstyret eller en kommune er indtrådt som andelshaver for en bolig, der bebos af en lejer, der ikke ønskede at blive medlem af andelsboligforeningen. Huslejestigninger skal varsles med 3 måneder ved udgangen af en måned, mens huslejenedsættelse kan varsles ved udgangen af en måned.

02FM/01.25.01-20 Piginneqatigilluni inissiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.Ineqarn. Attaveqarn. Pilers. Naalakkersuisoq

26. februar 2002 FM 2002/20

Piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik peqqussutissatut siunnersuut nr.xx.xxx 2002-meersoq.

(Piginneqatigiillutik inissiaatileqatigiit illuliornermut aningaasaateqarfimmiit imaluunniit entreprenørimiit nutaanik inissiaateqalersut tapiiffigineqartarnerata allaffissornikkut aqunneqarnerata pisariillisarnera)

§ 1.

Inatsisartut peqqussutaat nr. 1 31. oktober 1991-imeersoq piginneqatigiilluni inissiaateqarnermut tunngasoq inatsisartut peqqussutaatigut nr. 11-ikkut 6. november 1997-imeersukkut aamma nr. 17-nikkut 12. november 2001-imi kingullermik allanngortinneqartoq makkuninnga allannguuteqassaaq:

1. § 4 imatut oqaasertaqassaq:

"§ 4. Piginneqatigiilluni illuutileqatigiinnut taamaallaat ilaasortanngorsinnaavoq inuk illuutileqatigiinnut ilaasortaasoq imaluunniit ilaasortanngornerminut atatillugu peqatigiiffiup illuutaanik atuisinnaatitaalersimasoq. Ilaasortaanermi taamaallaat pineqarpoq inigisaq atorneqarsinnaatitaasoq. Ilaasortamut inigisaq ataasinnaq atugassanngortinneqarsinnaavoq.

Imm. 2. Naalakkersuisut kommunilluunniit inigisamik suli attartortumit illuutileqatigiinnut ilaasortanngorusunngitsumit inigineqartumik piginneqataalerunik, tak. § 1, nr. 2, Naalakkersuisut kommuniluunniit imm. 1-imut atassanngillat.

Imm. 3. Piginneqatigiillutik inissiaatileqatigiit Naalakkersuisut kommuniluunniit piginneqataalersut,tak. Imm. 2, ineqarnermut akiliisissavaat igisamut atorsinnaasaannut.

Imm. 4. Attartortut inigisami attartortittakkami piginneqatigiillutik illuutileqatigiinnut tunniunneqarsimasumi ineqartut, tak. imm. 2, ineqarnerminnut akiliisinneqartuassapput Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissianut attartortittakkanut ineqarnermut akiliutip naatsorsorneqartarnerani malittarisassat sukkulluunniit atuuttut malillugit."

1. § 5 imatut oqaasertaqassaaq:

" § 5. Piginneqatigiilluni illuutileqatigiinut ilaasortaasup aallarniutissaanik akiliisup piumasarisinnaanngilaa illuutigisamut peqatigiiffiulluunniit ingerlanneqarneranut sunniuteqaqataanissani.

Imm. 2. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsiluunniit piginneqatigiillutik illuutileqatigiit illuliornissaannut illuutinilluunniit pigisaqalernissaannut tapiissuteqarnertik sakkugalugu, tak. § 1, nr. 1-3, pigsap piginneqatigiiffiulluunniit ingerlanneqarneranut sunniuteqarumallutik piumasaqarsinnaanngillat, peqqussummi matumani immikkut aalajangiisoqarsimanngippat.

Imm. 3. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsiluunniit inissiamik attartortittakkamik piginneqatigiillutik illuutileqatigiinnut tunniussinerminni, tak. § 1, nr. 2, inigisanut suli attartortunit piginneqatigiilluni illuutileqatigiinnut ilaasortanngorumanngitsunit najorneqartunut piginneqataalersinnaapput.

Imm. 4. Naalakkersuusut kommunalbestyrelsilluunnit § 1, nr. 2 naapertorlugu piumasarisinnaavaat peqatigiiffimmiit inissiat inillu attartorumallugit sukumiinerusumik isumaqatigiissuteqareernikkut. Aammattaaq tunniussinermi piumasarineqarsinnaavoq attartortut allallu atuisinnaatitaassut pigisamut attuumassuteqartut tunniussinerup kingornatigut pisinnaatitaanertik pigiinnassagaat".

1. § 8, imm. 2 imatut oqaasertaqassaaq:

"Piginneqatigiillutik illuutileqatigiit pigisaanni init inuutissarsiornermi atugassatut aaqqissuuteqqusaanngillatm taamaattoq takuuk § 5, imm. 4"

1. § 10 imatut oqaasertaqassaaq:

"§10. Naalakkersusiut kommunalbestyrelsilu tamarmik immikkut sanaartugassanut akuerineqarsinnaasunut erniaqanngitsunik akilersugassaanngitsunillu katillugu 1/3-mik attartortissinaapput, tak. § 11. Taarsigassarsiat qulakkeerneqassapput peqatigiiffiup pigisai qularnaveeqqusiullugit aqunneqassallutilllu nunatsinni illuliortitternerup qanoq akeqartarnerata nalunaarsugaanera malillugu.

Imm. 2. Illunut § 1, nr. 1-imut tunngasunut tunngatillugu taarsigassarsiat tunniunneqassapput illuliat naammassereerpata aatsaallu atugaqarnissamut pisinnaatitaaneq isornartoqanngitsoq takutinneqarsinnaappat,

Imm. 3. illunut § 1, nr. 3-mut atasunut atatillugu taarsigassarsiat tunniunneqassapput illuliat inerneqareerpata illunut illuutileqatigiinnut pilersinneqarsimasunut tunniunneqartut pineqarpata.

Imm. 4. Imm. 6 malillugu Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu qularnaveeqqusiissutaat piginneqatigiilluni iluutileqatigiit taarsigassarsiaannut tulliullugit pingaarnerutinneqassapput. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu imm.1 malillugu taarsigassarpeqatigiiffiup illuutaasa pitsanngorsarnissaannut allanngortiternissaannullu taarsigassarsianut atorneqassapput. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu imm. 1 malillugu taarsigassarsiaat aserfallatsaaliinerup amigaateqarnerata iluarsarnissaanut taarsigassarsiatut atorneqarsinnaanngillat.

Imm. 5. Piginneqatigiilluni illuutileqatigiinni ilaasortaasut ataasiakkaat inigisap atorsinnaasamik sananeqarnerata akiata 7%-ia akiliutigissavaat.

Imm. 6. Illup sananeqarnerani akiliutissat sinneri aningaasalerneqassapput piginneqatigiilluni illuutileqatigiit taarsigassarsineratigut."

1. § 11 imatut oqaasertaqassaaq:

"Piginneqatigiilluni iluutileqatigiiffiup imm. 3 naapertorlugu taarsigassarsiai Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu § 10, imm. 1 naapertorlugu taarsigassarsiaannut tulliutillugit pingaarnerutinneqassapput."

1. § 16 imatut oqaasertaqassaaq:

"§ 16. Illuutinut § 1, nr. 1-imut atasunut aatsaat neriorsuisoqarsinnaavoq

1) Illuliornissamut pilersaarut aningaasaqarneralu Naalakkersuisunit kommunalbestyrelsimillu nalilerneqarlutillu akuerineqareerpata,

2) peqatigiiffimmi ilaasortat ataasiakkaat akileeqataassutissatik akilereerpatigit,

3) Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu taarsigassarsiaat, tak. § 10, imm. 1, Inatsisartut aningaasanut inatsisaanni kommunillu aningaasanut missingersuusiaani akuerisami ilanngunneqarsimappata, aamma

4) piginneqatigiillutik illuutileqatigiit peqatigiiffiup illup sananeqarneranut tamarmiusumut akileeqataassutissatik uppernarsareerpatigit, tak. § 10, imm. 5 aamma 6.

Imm. 2. Imm. 1 malillugu neriorsuinissamut piumasaavoq pituttuutaasumik sannaartortussanut isumaqatigiissuteqartoqarsimassanngitsoq aammalu illuliorneq aallartinneqarsimassanngitsoq."

§ 2.

Inatsisartut peqqussutaat manna atortuulerpoq 1. juli 2002-mi 1. januar 2002-miit sunniuteqalissalluni.

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq xx. xxx 2002

Jonathan Motzfeldt / Jørgen Wæver Johansen

Peqqussutissatut siunnersuummut oqaaseqaatit

Oqaaseqaatit nalinginnaasut

Peqquusutissatut siunnersuut piginneqatigiilluni illuutileqatigiinnermik aaqqissuussinerup nutqrterata ingerlanneqartup ilagaa. Maannakkut aaqqissuussineq atuuttoq malillugu piginneqatigiillutik illuutileqatigiit tapiiffigineqarnissamik neriorsorneqartigatik kingornatigullu aningaasat tunniunneqartinnagit piumasaasut arlallit naammassisimasussaavaat.

Peqqussut maanna atuuttoq malillugu illuliortoq namminersortoq piginneqatigiiilluutileqatigiinnut tuninissai siunerataralugit sanasoq illuliornerup aallartinneraniit piginneqatigiilluni illuutileqatigiinnut pilersinneqarsimasunut illut pisiarinissaat pillugu isumaqatigiissuteqareersimasussaavoq. Inissiat piginneqatigiilluni illuutileqatigiit ilaasortaannit amerlaneruppata malittarisassat atuuttut malillugit tulleriiaarneqarsimapput kikkut peqatigiiffimmut ilaasortanngorsinnaanersut, piginneqataasussanik allanik pissarsisoqarsinnaasimanngippat. Siullertut kommuni neqeroorfigineqassaaq, tamatuma kingornatigut Namminersornerullutik Oqartussat peqataaqqullugit neqeroorfigineqassapput, kingullertullu sanatitsisoq pisussaavoq peqataassalluni.

Peqqussutissatut siunnersuutip kingunerissavaa illuliornerup aallartinneraniilli piginneqatigiilluni illuutileqatigiit pilersinneqarsimasut isumaqatigiissuteqarfigineqarsimassanngitsut. Tamatuma peqatigisaanik kommuni, Namminersornerullutik Oqartussat namminersorlutilluunniit illuliortut piginneqatigiilluni illuutileqatigiinnut ilaasortaasinnaajunnaassapput.

Peqqussutissatut siunnersuutip nammineq oqimaarsaatissanik allannguineq kingunerissanngilaa, taamaallaalli siunertaavoq piginneqatigiilluni iluutileqatigiiffiup tapiiffigineqarnissamik qinnuteqaataata eqaannerusumik aqunneqarnissaata qulakkeernissaa.

Peqqussutissatut siunnersuummut tunngaviuvortaaq Inatsisartut Naalakkersuisullu ataatsimut isigalugu kissaatigimmassuk allaffitsigut aqutsinerup malittarisassakillisarnissaa pisariillisarnissaalu inuttaasunut ataasiakkaanut iluaqutaasussamik.

Allaffissornikkut kingunissai

Peqqussutissatut siunnersuut kommuninut Namminersornerullutilluunniit Oqartussanut allaffissornikkut annertusaataassanngilaq, akerlianilli kingunerissallugu pisortanit tapiiffigineqarnissamik qinnuteqaatit kingornatigullu taarsigassarsiat aqunneqarneranni periaatsit pisariillisarnissaat.

Aningaasatigut kingunissai

Piginneqatigiilluni illuutileqatigiinnut ataasiakkaanut peqqussutissatut siunnersuut aningaasatigut sunniuteqassanngilaq. Peqqussutissatut siunnersuutikkut pingaartumik ammaanneqarpoq piginneqatigiilluni illuutileqatigiit ineqarnermut aningaasaateqarfik entreprenøriluunniit aqqutigalugit inissianik nutaanik pissarsisunut tunngatillugu periaatsit eqaallisarneqassammata.

Ilimagineqarsinnaavoq peqqussutissatut siunnersuutip kinguneranik piginneqatigiilluni illuuteqarnissaq ornigineqarnerulissasoq, ineqarnermut aningaasaateqarfimmit imaluunniit entreprenørimit sananeqartuni, tassami ilimagineqarmat illuliat taamaattut amerlasuunngorlugit sananikkut pitsaaquteqassasut aammalu kvadratmeterimut akit appassallutik.

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

1, nr. 1-imut nr. 2-mullu.

Aallajangersaq iluarsiissutaavoq siunnersuutigineqarmat kommune, Namminersornerullutik Oqartussat imaluunniit namminersortoq illuliortitsisoq piginneqatigiilluni illuutileqatigiit peqatigiiffiannut piginneqataasinnaajunnaassasut iluutit sananeqarsimappata illunut aningaasaateqarfik entreprenøriluunniit akiliisoralugit.

Inssiat attartortittakkat piginneqatigiilluni illutinngortinneqartillugit attartortullu ilaqarpata piginneqatigiilluni illuutileqatigiinnut ilaajumanngitsunik Naalakkersuisut kommuniluunniit piginneqatigiilluni illuutileqatigiit piqatigiiffiannut piginneqataallutik ilasortanngussapput. Taamaattorli attartortoq Namminerullutik Oqartussani kommunimiluunniit attartortutut ingerlaannassaaq. Taamaaliornikkut qulakkeerneqassaaq attartortup maannamut pisinnaatitaaffini pigiinnassagai.

Piginneqatigiilluni illuutileqatigiit peqatigiiffiata Naalakkersuisut kommuniluunniit ineqarnermut akiliisittassavai piginneqatigiilluni illuutileqatigiit generalforsamlingeqarneranni aalajangikkat tunngavigalugit. Attartortoq ineqarnermut akiliisinneqartuassaaq Nammienrsornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakkani ineqarnermut akiliutit naatsorsorneqartarnerat atuuttoq malillugu. Tamatuma kingunerisinnaavaa Naalakkersuisut kommunilluunniit piginneqataasutut akiligassaat Naalakkersuisut kommunilluunniit kingornatigut attartortumut akileqqusaannit allaanerusinnaanera. Kisiannili pingaaruteqarpoq aalajangiusimassallugu attartortup pisinnaatitaaffini pigiinnassagai.

Taamaattoq Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilluunniit piumasarisinnaajuassavaat inissat inilluunniit peqatigiiffimiit attartornissaat pineqarpata inissiat attartortittakkat piginneqatigiilluni iluutileqatigiinnut tunniunneqartut.

§ 1, nr. 3-mut.

Aalajangersagaq aalajangersakkamut atuuttumut sanilliullugu imarisamigut allannguuteqanngilaq, taamaallaallu pragrafimut pingaarutilimmut innersuussinikkut iluarsiinerulluni.

1, nr. 4-mut.

Aallangersagaq atorlugu aqunneqarpoq qaqugu sunillu piumasaqarluni piginneqatigiilluni illuutileqatigiinnut tapiissutit tunniunneqarsinnaanersut.

Piginneqatigiilluni illuutileqatigiinnut nammineq sanatitsisunut pisortat tapiissutaat tunniunneqassapput atulernissaammut akuersissut ippinnaateqanngitsoq takutinneqarpat. Piginneqatigiilluni illuutileqatigiinnut ineqarnermut aningaasaatteqarfimmiit entreprørimilluunniit illusisunut tapiissutit tunniunneqarnissaannut piumasaavortaaq illut piginneqatigiilluni illuutileqatigiiffimmut pilersinneqarsimasumut tunniunneqarnissaat.

§ 1, nr. 5-imut.

Aallajangersagaq aalajangersakkamut atuuttumut sanilliullugu imarisamigut allannguuteqanngilaq, taamaallaalli pragraffimut pingaarutilimmut innersuussineq iluarsineqarluni.

§ 1, nr. 6-imut.

Aalajangersakkami aalajangerneqarpoq taarsigassarsisitsisup tapiiniarluni pituttuutaasumik neriorsuinnginnerani piumasat suut naammassineqareersimassanersut. Taamaalilluni illuliornissamut pilersaarutivik aningaasallu qinnutigineqartorpiaat neriorsuinermut tunngaviusussaapput. Illuliornissamut pilersaarut aningaasartaaluunniit kingornatigut allanngortinneqarpata piumasaasut immaqalu neriorsuinermut tunngaviusut allanngorsinnaapput. Tamatuma kingunerisinnaavaa neriorsuutip tamarmiusup peerneqarnera.

Aallajangersakkap kingunerissavaa Inaatsisartut aningaasanut inatsisaanni ersarissumik periarfissiisoqarsimassasoq Naalakkersuisut piginneqatigiilluni iluutileqatigiinnut nammineq illuliortitsisuusunut neriorsuuteqannginneranni.

§ 2-mut.

Siunnersuutigineqarpoq allannguutit 1. juli 2002-mi atortuulissasut 1. januar 2002-miit sunniuteqalerlutik.

Piginneqatigiilluni illuutileqatigiiffiup Naalakkersuisut kommuniluunniit piginneqataalersut inissamut atorsinnaasaannut ineqarnermut akileeqqusussaavai: Attartortut illuutip attartortittakkap piginneqatigiilluni iluutileqatigiinnut tunniunneqarnerata kingornatigut attartortuuginnartut ineqarnermut akiliisinneqartuassapput Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakkani ineqarnermut akiliutip naatsorsorneqartarnera sukkulluunniit atuuttoq pillugu malittarisassat mamlillugit.

Tamatuma kingunerisaanik ineqarnermut iluarsiissutit ilimasaarutigineqartassapput Naalakkersuisut kommuniluunniit inigisamut piginneqataalersimappata attartortoq piginneqatigiilluni iluutileqatigiinnut ilaasortanngorumanngippat. Ineqarnermut akiliutit qaffannissaat ilimasaarutigineqartassaaq qaammatinik pingasunik sioqqutsilluni qaammatip naanerani, ineqarnermulli akiliutit apparnissaat qaammammik ataatsimik sioqqutsilluni ilimasaarutigineqarsinnaavoq qaammatip naanerani.