Samling
2. april 2002 FM 2002/20
Rettelsesblad
(erstatter tidligere forslag dateret den 23. februar 2002)
Forslag til landstingsforordning nr. xx. af xx. xxx 2002 om ændring af landstingsforordning om andelsboliger.
(Forenkling af administrationen af støtte til andelsboligforeninger der erhverver nyopførte boliger fra en boligfond eller en entreprenør)
§ 1.
I landstingsforordning nr. 1 af 31. oktober 1991 om andelsboliger som ændret ved landstingsforordning nr. 11 af 6. november 1997 og landstingsforordning nr. 17 af 12. november 2001 foretages følgende ændringer:
1. § 4 affattes således:
“§ 4. Som medlem af en andelsboligforening kan kun optages den, der har eller i forbindelse med optagelsen opnår brugsretten til en bolig i foreningens ejendom. Medlemsskabet kan kun vedrøre den bolig, brugsretten omfatter. Et medlem kan kun opnå brugsret til 1 bolig.
Stk. 2. I de tilfælde hvor Landsstyret eller en kommune indtræder som andelshaver for en bolig, der fortsat bebos af en lejer, der ikke ønsker at blive medlem af andelsboligforeningen, jf. § 1, nr. 2, er Landsstyret eller kommunen ikke omfattet af stk.1 og § 42.
Stk. 3. Andelsboligforeningen opkræver Landsstyret eller en kommune, der indtræder som andelshaver, jf. stk. 2, den boligafgift der er fastsat for den bolig, hvortil Landsstyrets eller kommunens brugsret er knyttet.
Stk. 4. Lejere, der forbliver som lejere efter overdragelse af en udlejningsejendom til en andelsboligforening, jf. stk. 2, skal fortsat opkræves husleje efter de regler, der til enhver tid gælder for beregning af husleje i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.”
2. § 5 affattes således:
“§ 5. Den, der finansierer en andelshavers indskud i en andelsboligforening, kan ikke betinge sig nogen indflydelse på ejendommen eller foreningens drift.
Stk. 2. Landsstyret eller kommunalbestyrelsen kan ikke ved ydelse af støtte til opførelse eller ved overdragelse af en ejendom til en andelsboligforening, jf. § 1, nr. 1-3, betinge sig nogen indflydelse på ejendommens eller foreningens drift udover, hvad der særligt måtte være bestemt i denne forordning.
Stk. 3. Landsstyret eller kommunalbestyrelsen kan ved overdragelse af en udlejningsejendom til en andelsboligforening, jf. § 1, nr. 2, indtræde som andelshaver for de boliger, der fortsat bebos af lejere, der ikke ønsker at blive medlem af andelsboligforeningen.
Stk. 4. Landsstyret eller kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med en overdragelse, jf. § 1, nr. 2, betinge sig ret til at leje boliger og lokaler fra foreningen på nærmere aftalte vilkår. Ligeledes kan overdragelsen betinges af, at lejere og andre, der har en brugsret, som vedrører ejendommen, bevarer denne efter overdragelsen.”
3. § 8, stk. 2 affattes således:
“Der må ikke indrettes erhvervslokaler i en andelsboligforenings ejendom, jf. dog § 5, stk. 4.”
4. § 10 affattes således:
“§ 10. Landsstyret og kommunalbestyrelsen yder hver et rente- og afdragsfrit lån på 1/3 af de samlede støtteberettigede opførelsesudgifter, jf. § 11. Lånet sikres ved pant i foreningens ejendom og reguleres efter det grønlandske byggeomkostningsindeks.
Stk. 2. Til boliger omfattet af § 1, nr. 1 udbetales lånet efter boligernes færdiggørelse og kun mod fremvisning af anmærkningsfri ibrugtagningstilladelse.
Stk. 3. Til boliger omfattet af § 1, nr. 3 udbetales lånet efter boligernes færdiggørelse og kun mod fremvisning af anmærkningsfri ibrugtagningstilladelse, og kun i forbindelse med overdragelse af boligerne til en stiftet andelsboligforening.
Stk. 4. Landsstyret og kommunalbestyrelsens pant har prioritet efter andelsboligforeningens lån efter stk. 6. Landsstyrets og kommunalbestyrelsens lån efter stk. 1 rykker for lån til forbedringer eller ombygning
er af foreningens ejendom. Landsstyrets og kommunalbestyrelsens lån efter stk. 1 kan ikke rykke for lån til genopretning af manglende vedligeholdelse.
Stk. 5. Det enkelte medlem af andelsboligforeningen yder et indskud på 7% af opførelsessummen for den bolig, hvortil medlemmet får brugsret.
Stk. 6. Den resterende del af opførelsessummen finansieres ved, at andelsboligforeningen optager et lån.”
5. § 11, stk. 5 affattes således:
“En andelsboligforenings lån i henhold til stk. 3 har prioritet efter Landsstyrets og kommunalbestyrelsens lån i henhold til § 10, stk. 1.”
6. § 16 affattes således:
“§ 16. For boliger omfattet af § 1, nr. 1 gives tilsagn først, når
1) byggeprojekt og økonomi er vurderet og godkendt af Landsstyret og kommunalbestyrelsen,
2) medlemmerne af foreningen har tegnet sig for hver deres andel,
3) Landsstyret og kommunalbestyrelsens lån, jf. § 10, stk.1, er optaget på henholdsvis Lands-tingsfinanslov og kommunens vedtagne budget, og
4) andelsboligforeningen har dokumenteret finansieringen af foreningens andel af de samlede opførelsesudgifter, jf. § 10, stk. 5 og 6.
Stk. 2. Tilsagn efter stk. 1 forudsætter, at der ikke er indgået bindende entreprisekontrakter, og at byggearbejderne ikke er igangsat.”
7. § 25, stk. 2 affattes således:
“Bestemmelsen i § 10, stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.”
§ 2.
Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. juli 2002 med virkning fra 1. januar 2002.
Grønlands Hjemmestyre, den xx. xxx 2002
Jonathan Motzfeldt / Jørgen Wæver Johansen
Bemærkninger til forordningsforslaget
Almindelige bemærkninger
Forordningsforslaget er et led i den igangværende modernisering af andelsboligordningen. Efter den nugældende ordning, skal en andelsboligforening opfylde en række betingelser, før der kan gives tilsagn om henholdsvis støtte og efterfølgende udbetaling.
Efter den gældende forordning skal en privat bygherre, der ønsker at opføre boliger med henblik på salg til en andelsboligforening, allerede ved byggeriets igangsættelse have indgået aftale med en etableret andelsboligforening om køb af boligerne. Hvis antallet af boliger overstiger antallet af medlemmer i den etablerede andelsboligforening, er der efter de gældende regler en rækkefølge for, hvem der kan indtræde i foreningen, såfremt det ikke har været muligt at få andre andelshavere med i foreningen. Først skal kommunen tilbydes at indtræde, derefter skal Hjemmestyret tilbydes at indtræde, og som sidste mulighed har bygherren pligt til at indtræde.
Forordningsforslaget indebærer, at der ikke skal være indgået aftale med en etableret andelsboligforening allerede ved byggeriets igangsættelse. Samtidig ophæves adgangen for en kommune, Hjemmestyret eller den private bygherre til at indtræde i andelsboligforeningen.
Forordningsforslaget indebærer ikke selvstændige byrdefulde ændringer, men har alene til formål at sikre en mere smidig administration af andelsboligforeningers ansøgninger om støtte. Forordningsforslaget er desuden en følge af Landstingets og Landsstyrets generelle ønske om deregulering og forenkling af administrationen til gavn og glæde for den enkelte borger.
Forordningsforslaget har været sendt til høring hos A/S Boligselskabet INI, KANUKOKA, S.I.K., G.A., Grønlandsbanken A/S, Sparbank Vest, Nuup Kommunia, Økonomidirektoratet og Administrationsdirektoratet. Forslaget er tilrettet under skyldig hensyntagen til de indkomne høringssvar. Særligt har finansieringsinstitutterne tilsluttet sig den forslåede regelforenkling.
Administrative konsekvenser
Forordningsforslaget vil ikke medføre øgede administrative byrder for kommunerne eller Hjemmestyret, men tværtimod indebære en forenkling af procedurer omkring ansøgning om offentlig støtte og efterfølgende låneadministration.
Såfremt en lejer udnytter sin ret til at blive boende som lejer, ved de øvrige lejers omdannelsen af boligerne til andelsboliger, skal boligernes hidtidige ejer sikre en fortsat administration af lejerboligen. Det antages, at administration af disse lejemål ikke udgør en særlige administrativ byrde.
Økonomiske konsekvenser
For de enkelte andelsboligforeninger vil forordningsforslaget ikke medføre økonomiske konsekvenser. Forordningsforslaget åbner i særdeleshed op for smidiggørelse af proceduren omkring de andelsboligforeninger, der erhverver nyopførte boliger fra en boligfond eller en entreprenør.
Det kan forventes, at forordningsforslaget vil øge efterspørgslen efter andelsboliger, der opføres af en boligfond eller en entreprenør, idet det forventes, at sådanne boliger kan opføres med stordriftsfordele og tillige til lavere kvadratmeterpriser.
Såfremt det måtte medføre særlige omkostninger at administrere de tilbageværende lejere i forbindelse med omdannelse af udlejningsboliger til andelsboliger, skal boligernes hidtidige ejer afholde disse omkostninger særskilt. Omvendt vil Landsstyret eller en kommunalbestyrelse som andelshaver modtage den eventuelle værdistigning, der realiseres ved salget af deres andel.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1 og nr. 2
Bestemmelsen er en konsekvensrettelse af, at adgangen for kommunen, Hjemmestyret eller en privat bygherre til at indtræde som andelshaver i en andelsboligforening foreslås fjernet, når der er tale om boliger, der opføres af en boligfond eller en entreprenør.
I de tilfælde, hvor eksisterende udlejningsboliger omdannes til andelsboliger, og hvor der er lejere der ikke ønsker at blive medlem af andelsboligforeningen, kan Landsstyret eller en kommune indtræde som andelshaver og medlem af andelsboligforeningen. Lejeren kan således fortsætte som lejer hos Hjemmestyret eller en kommune. Herved sikres, at lejeren bevarer sine hidtidige rettigheder.
Andelsboligforeningen skal opkræve Landsstyret eller en kommune den boligafgift, der er vedtaget på andelsboligforeningens generalforsamling. Lejeren skal fortsat opkræves husleje efter de regler, der gælder for huslejeberegning i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger. Dette kan medføre, at den boligafgift, der afkræves Landsstyret eller en kommune som andelshaver, afviger fra den husleje, som Landsstyret eller en kommune efterfølgende opkræver hos lejeren. Det er imidlertid vigtigt at fastholde, at lejeren bevarer sine hidtidige rettigheder.
Landsstyret eller kommunalbestyrelsen kan dog fortsat betinge sig ret til at leje boliger eller lokaler fra en forening, når der er tale om overdragelse af eksisterende udlejningsboliger til en andelsboligforening.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at Landsstyret eller en kommune ikke er omfattet at begrænsningen om at en andelshaver alene kan opnå brugsret til een andelsbolig. Bestemmelsen indebærer endvidere, at såfremt Landsstyret eller en kommune indtræder som andelshaver, er de ikke omfattet af begrænsningen om udleje af andelsboligen, jf. § 42. I begge tilfælde sker lempelse af begrænsningen af hensynet til de lejere, der forbliver som lejere efter overdragelse af udlejningsejendommen til den af de øvrige lejere stiftede andelsboligforening.
Hvis f.eks. 3/4 af lejerne i en udlejningsejendom med 20 udlejningsboliger vælger at overtage deres boliger på andelsboligvilkår, mens den resterende 1/4 ønsker at forblive som lejere, vil det medføre, at Landsstyret eller en kommune vil indtræde som andelshaver for 5 lejemål.
Landsstyret finder ikke denne deling mellem andelshaver og lejere problematisk, idet forholdet er kendt fra starten, samtidig med at Landsstyret eller en kommune som andelshaver står som økonomisk garant mellem på den ene side andelsboligforeningen og på den anden side en lejer. Andelsboligforeningen vil rette sit krav om betaling af boligafgift m.v. mod andelsha-veren, dvs. Landsstyret eller en kommune, mens en lejer vil henvende sig til Landsstyret eller en kommune som udlejer af en offentlig udlejningsbolig.
Til § 1, nr. 3
Bestemmelsen indebærer ingen reel ændring i forhold til den gældende bestemmelse, men indebærer alene tilretning af den relevante paragrafhenvisning.
Til § 1, nr. 4
Bestemmelsen regulerer på hvilket tidspunkt og på hvilke betingelser udbetaling af støtte til en andelsboligforening kan ske.
For andelsboligforeninger, der selv er bygherre, udbetales den offentlige støtte mod fremvisning af anmærkningsfri ibrugtagningstilladelse. For andelsboligforeninger, der køber deres boliger fra en boligfond eller en entreprenør, er udbetaling af støtten tillige betinget af, at boligerne overdrages til en stiftet andelsboligforening.
Til § 1, nr. 5
Bestemmelsen indebærer ingen reel ændring i forhold til den gældende bestemmelse, men indebærer alene tilretning af den relevante paragrafhenvisning.
Til § 1, nr. 6
Bestemmelsen fastsætter hvilke betingelser, der skal være opfyldt før långiver kan give et bindende tilsagn om støtte. Det er således det konkret ansøgte byggeprojekt og den konkret ansøgte økonomi, som danner grundlaget for tilsagnet. Såfremt enten byggeprojektet eller økonomien efterfølgende ændres, vil betingelserne og eventuelt forudsætningerne for tilsagnet være ændrede. Dette kan medføre, at tilsagnet i sin helhed falder bort.
Bestemmelsen indebærer, at der skal være udtrykkelig hjemmel på Landstingsfinanslov, før Landsstyret kan udstede et tilsagn til en andelsboligforening, som selv er bygherre.
Til § 1, nr. 7
Bestemmelsen er en konsekvensrettelse af landstingsforordning nr. 11 af 6. november 1997 om ændring af landstingsforordning om andelsboliger. Tidligere henviste bestemmelsen til § 10, stk. 2.
Til § 2
Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. juli 2002 med virkning fra 1. januar 2002.
Det er andelsboligforeningen, der opkræver Landsstyret eller en kommune, der indtræder som andelshaver, den boligafgift, der er fastsat for den bolig, hvortil deres brugsret er knyttet: De lejere, der forbliver som lejere efter overdragelse af en udlejningsejendom til en andelsboligforening, skal fortsat opkræves husleje efter de regler, der til enhver tid gælder for beregning af husleje i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.
Det indebærer, at der skal varsles husleregulering i de tilfælde, hvor Landsstyret eller en kommune er indtrådt som andelshaver for en bolig, der bebos af en lejer, der ikke ønskede at blive medlem af andelsboligforeningen. Huslejestigninger skal varsles med 3 måneder ved udgangen af en måned, mens huslejenedsættelse kan varsles ved udgangen af en måned.
2. april 2002 UPA 2002/20
Iluarsiissut
(siusinnerusukkut siunnersuut 23. februar 2002 ullulerneqartoq taarserpaa)
Piginneqatigiilluni inissiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut nr. xx, uu. qqqq 2002-meersussatut siunnersuut.
(Piginneqatigiillutik inissiaatilit peqatigiiffiinut inissianik nutaamik sanaanik inissiaateqarnermut aningaasaateqarfimmit imaluunniit entreprenørimit pisisunut tapersiissuteqartarnerup aqutsivigineqarnerata pisariillisarneqarnera)
§ 1.
Piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisartut peqqussutaanni nr. 1, 31. oktober 1991-imeersumi, inatsisartut peqqussutaatigut nr. 11, 6. november 1997-imeersukkut aamma inatsisartut peqqussutaatigut nr. 17, 12. november 2001-imeersukkut allanngortinneqartumi allannguutigitinneqassapput makku:
1. § 4 ima oqaasertaqassaaq:
Ҥ 4. Piginneqatigiillutik Inissiaatillit Peqatigiiffianut taamaallaat ilaasortanngortinneqarsinnaavoq peqatigiiffiup inissiaateqarfiani inissiamik atuisinnaatitaasoq imaluunniit ilaasortanngornerminut atatillugu atuisinnaatitaalersoq. Ilaasortaq ataaseq inissiamik ataasiinnarmik atuisinnaatitatavoq.
Imm. 2. Naalakkersuisut kommuniluunniit inissiamik, attartortumit piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianut ilaasortanngornissaminik kissaatigisaqanngitsumit, suli najugarineqartumik piginneqataasutut ilannguppata, tak. § 1, nr. 2, Naalakkersuisut kommuniluunniit imm. 1-imi aamma § 42-mi pineqartunut ilaanngillat.
Imm. 3. Naalakkersuisut kommuniluunniit piginneqataasutut ilannguppata, tak. imm. 2, inigisamut akilersuutit inissiamut Naalakkersuisut kommunilluunniit atuisinnaatitaaffigisaannut atasut Piginneqatigiillutik Inissiaatillit Peqatigiiffiata akileqqussavai.
Imm. 4. Attartortut inissiaqarfiup attartortittakkap piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianut tunniunneqareerneratigut, tak. imm. 2, attartortuuinnartut ineqarnermut akiliutissanik Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakkani ineqarnermut akiliutit naatsorsorneqartarnerat pillugu maleruagassat sukkulluunniit atuuttut malillugit akileeqquneqartassapput.”
2. § 5 ima oqaasertaqassaaq:
Ҥ 5. Piginneqataasup piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianut aallarniutaanut aningaasaliisoq inissiat imaluunniit peqatigiiffiup ingerlanneqarneranut sunniuteqarnissaminik piumasaqaateqarsinnaanngilaq.
Imm. 2. Piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianut inissialiornissamut aningaasatigut tapersiissuteqarnermi imaluunniit inissiaqarfimmik tunniussinermi, tak. § 1, nr. 1-3, Naalakkersuisut kommunalbestyrelsiluunniit uani peqqussummi immikkut ittumik aalajangersarneqartut saniatigut inissiaqarfiup imaluunniit peqatigiiffiup ingerlanneqarneranut sunniuteqarnissaminnik piumasaqaateqarsinnaanngillat.
Imm. 3. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsiluunniit inissiaqarfimmik attartortittakkamik piginneqatigiilluni inissiaatillit peqatigiiffianut tunniussinerminni, tak. § 1, nr. 2, inissianut attartortunit piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianut ilaasortanngornissaminnik kissaatigisaqanngitsunit suli najugaarineqartunut piginneqataasutut ilanngutissapput.
Imm. 4. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilluunniit tunniussinermut, tak. § 1, nr. 2, atatillugu piumasaqaatigisinnaavaat immikkut isumaqatigiissuteqarnikkut peqatigiiffimmit inissianik attartornissamut periarfissinneqarnissaq. Taamatullu tunniussinermi aamma piumasaqaataasinnaavoq inissianik aalajangersimasunik attartortut atuisullu tunniussinerup kingornatigut atuisinnaatitaanertik pigiinnassagaat.”
3. § 8, imm. 2 ima oqaasertaqassaaq:
“Piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiisa inissiaqarfiutaanni ininik inuutissarsiorfinnik pilersitsisoqassanngilaq, taamaattoq tak. § 5, imm. 4.”
4. § 10 ima oqaasertaqassaaq:
“§ 10. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilu tamarmik immikkut sanaartornermut aningaasartuutit tamarmiusut pingajorarterutaannik ernialersugaanatillu taarsersugassaanngitsunik taarsigassarsisitsissapput, tak. § 11. Aningaasat taarsigassarsiaritinneqartut qularnaarneqassapput peqatigiiffiup inissiaqarfiutai qularnaveeqqusiullugit iluarsiivigineqartassallutillu Kalaallit Nunaanni sanaartornermi aningaasartuutit nikerarnerinut nalunaarsuut malillugu.
Imm. 2. Inissianut § 1, nr. 1-imi pineqartunut aningaasat taarsigassarsiarititassat tunniunneqartassapput inissiat inaarsarneqarnerisa kingornatigut taamaallaallu atuisinnaatitaalernermut allagartap uparuaavigineqarsimanngitsup takutinneqarneratigut.
Imm. 3. Inissianut § 1, nr. 3-mi pineqartunut aningaasat taarsigassarsiarititassat tunniunneqartassapput inissiat inaarsarneqarnerisa kingornatigut taamaallaallu atuisinnaatitaalernermut allagartap uparuaavigineqarsimanngitsup takutinneqarneratigut aatsaallu inissiat piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianut pilersinneqareersimasumut tunniunneqarnerannut atatillugu.
Imm. 4. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu taarsigassarsiarititaat piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiata imm. 6 malillugu taarsigassarsiaanit kingulliullutik qularnaveeqqutaapput. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu imm. 1 malillugu taarsigassarsiarititaat peqatigiiffiup inissiaqarfiutaata pitsanngorsarneqarnissaanut allanngortiterneqarnissaanulluunniit taarsigassarsianit tunulliussapput. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu taarsigassarsiarititaat aserfallatsaaliuinnginnerup iluarsiivigineqarnissaanut taarsigassarsianit tunullinngorsinnaanngillat.
Imm. 5. Piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiannut ilaasortaasut ataasiakkaat inissiap ilaasortap atuisinnaatitaaffiata sananeqarnerani akiata 7 %-iinik aallarniuteqassapput.
Imm. 6. Sananeqarneranut akip sinnera piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiata taarsigassarsineratigut aningaasalersorneqassaaq.”
5. § 11, imm. 5 ima oqaasertaqassaaq:
“Piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiata imm. 3 malillugu taarsigassarsiarisai § 10, imm. 1 naapertorlugu Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu taarsigassarsiarititaannit kingulliullutik qularnaveeqqutaassapput.”
6. § 16 ima oqaasertaqassaaq:
“§ 16. Inissianut § 1, nr. 1-imi pineqartunut ilaasunut neriorsuutivik aatsaat tunniunneqassaaq
1) sanaartornissap pilersaarusiornera aningaasalersorneqarnissaalu Naalakkersuisunit kommunalbestyrelsimillu naliliiffigineqareerpata akuerineqareerpatalu,
2) peqatigiiffimmi ilaasortat tamarmik piginneqatigiissutissaminnik atsioreerpata,
3) Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu taarsigassarsiarititassaat, tak. § 10, immk.1, Inatsisartut aningaasanut inatsisaanni kommunillu missingersuusiaani akuersissutigineqartuni ilanngunneqareerpata, aamma
4) piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiata uppernarsarpagu peqatigiiffik sanaartornermut aningaasartuutinut tamarmiusunut aningaasaliissutissaqartoq, tak.. § 10, imm. 5 aamma 6.
Imm. 2. Imm. 1 malillugu neriorsuuteqarnissamut tunngavissaatitaapput suliariniakkamut allanngortitassaanngitsunik isumaqatigiissuteqartoqarsimannginnissaa sanaartornermilu suliassat aallartinneqarsimannginnissaat.”
7. § 25, imm. 2 ima oqaasertaqassaaq:
“§ 10, imm. 4-mi aalajangersagaq taamatulli atuutsinneqassaaq.”
§ 2.
Inatsisartut peqqussutaat manna 1. januar 2002-miit sunniuteqartumik ulloq 1. juli 2002 atuutilerpoq.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2002
Jonathan Motzfeldt
/
Jørgen Wæver Johansen
Peqqussutissatut siunnersuummut nassuiaatit
Nassuiaatit nalinginnaasut
Peqqussutissatut siunnersuut piginneqatigiilluni inissiaateqarnermik aaqqissuussinerup nutarteriffigineqarneranut ingerlareersumut ilaavoq. Aaqqissuussineq maannakkut atuuttoq malillugu tapersiissuteqartoqarnissaanik kingornatigullu tunniunneqarnissaannik inaarutaasumik neriorsuuteqartoqannginnerani pissutissaatitaasut arlallit piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiisa eqquutseqqaarsimassavaat.
Peqqussut atuuttoq malillugu namminersortutut sanatitsisartoq piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianut tunisinissani siunertaralugu inissianik sananissaminik kissaateqartoq sanaartornerup aallartinneraniilli piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianik inissiat pisiarineqarnissaat pillugu isumaqatigiissuteqareersimassaaq. Inissiat piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianni pilersinneqareersimasumi ilaasortat amerlassusiannik amerlaneruppata maleruagassat atuuttut malillugit peqatigiiffimmi piginneqataasussanik allanik ilanngutsitsisoqarsinnaasimanngippat kikkut peqatigiiffimmi ilanngussinnaanerat tulleriinnilersorneqarpoq. Ilannguttussatut siulliullugu kommuni neqeroorfigineqassaaq, tulliullutik ilannguttussatut neqeroorfigineqassallutik Namminersornerullutik Oqartussat periarfissatullu kingullertut namminersortutut sanatitsisoq ilanngunnissaminut pisussaatitaalluni.
Peqqussutissatut siunnersuutip kingunerissavaa sanaartornerup aallartinneraniilli piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianik pilersinneqareersimasumik isumaqatigiissuteqareersimasariaqannginneq. Peqatigisaanik atorunnaarsinneqarpoq kommunip, Namminersornerullutik Oqartussat imaluunniit namminersortutut sanatitsisartup piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianni ilanngussinnaanerat.
Peqqussutissatut siunnersuutip allannguutit oqimaatsut kingunerissanngilai, kisianni taamaallaat siunertaraa piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiisa taperserneqarnissaminnik qinnuteqaataasa eqaannerusumik aqutsivigineqalernissaasa qularnaarneqarnissaa. Innuttaasunut ataasiakkaanut iluaqutaasussamik nuannaarutaasussamillu maleruagassiuivallaannginnissamik allaffissornerullu pisariillisaavigineqarnissaanik Inatsisartut Naalakkersuisullu kissaateqarnerat peqqussutissatut siunnersuut aamma kinguneraat.
Peqqussutissatut siunnersuut isummerfigeqqusissutigineqarsimavoq ukununnga A/S Inissiaatileqatigiiffik INI, KANUKOKA, SIK, G.A., Grønlandsbanken A/S, Sparbank Vest, Nuup Kommunia, Aningaasaqarnermut pisortaqarfik aamma Aqutsinermut Pisortaqarfik. Siunnersuut aaqqiissuteqarfigineqarpoq isummerfigeqqusissutinut akissutit takkussimasut mianeralugit. Maleruagassanik siunnersuutigineqartutut pisariillisaanermut pingaartumik aningaasalersuisarfiit tapersiipput.
Allaffissornikkut kingunerisassai
Peqqussutissatut siunnersuut allaffissornikkut kommuninut imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussanut nammagassiinerussanngilaq, akerlianilli nassatarissallugu pisortat tapersiissuteqarnissaannik qinnuteqaatit suliarineqartarneranni kingornatigullu taarsigassarsiarititat aqutsivigineqarneranni periutsit pisariinnerulernissaat.
Attartortut allat inissianik piginneqatigiillutik inissianngortitsineranni attartortup attartortutut najugaqaannarsinnaatitaanini atorpagu inissianik piginnittuusup inissiap attartukkap aqutsivigineqarnera qularnaassavaa. Naatsorsuutigineqarpoq attartornerit taamaattut aqutsivigineqarnerat allaffissornikkut immikkut nammagassiissanngitsut.
Aningaasatigut kingunerisassai
Peqqussutissatut siunnersuut piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiinut ataasiakkaanut aningaasatigut kinguneqassanngilaq. Peqqussutissatut siunnersuutikkut piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffii inissianik nutaamik sanaanik inissiaateqarnermut aningaasaateqarfimmit imaluunniit entreprenørimit pisisunut sullissineq eqaannerulersinneqassaaq.
Piginneqatigiilluni inissianik inissiaateqarnermut aningaasaateqarfimmit imaluunniit entreprenørimit sananeqartunik piserusunneq peqqussutissatut siunnersuutikkut anginerulersinneqassasoq naatsorsuutigineqarsinnaavoq, tassa inissiat taamaattut annertuumik ingerlatsinikkut iluaqutissat iluaqutigalugit aammalu kvadratmeterimut akikinnerusumik sananeqarsinnaassasut naatsorsuutigineqarmat.
Inissiat attartortittakkat piginneqatigiilluni inissianngortinneqarnerannut atatillugu attartortut sinneruttut aqutsivigineqarnerat immikkut akissaajaataalissappat inissianik piginnittuusup akissaajaatit taakku immikkut akilissavai. Illuatungaatigut Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilluunniit piginneqataassutimik tuninerisigut naleqarnerulissutaasimasinnaasut pissarsiarissavaat.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1, nr. 1 aamma nr. 2-mut
Aalajangersagaq inissiat inissiaateqarnermut aningaasaateqarfimmit imaluunniit entreprenørimit sananeqartut pineqarpata kommunip, Namminersornerullutik Oqartussat imaluunniit namminersortutut sanatitsisup piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiani piginneqataasunut ilanngussinnaatitaanerisa peerneqarnissaanut siunnersuutip kingunerisaanik iluarsiineruvoq.
Inissiat attartortittakkat pioreersut piginneqatigiilluni inissianngortinneqarneranni piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianni ilaasortanngornissaminnik kissaatigisaqanngitsunik attartortoqarpat Naalakkersuisut imaluunniit kommuni piginneqataasunut ilanngussinnaapput piginneqatigiillutillu inissiaatillit peqatigiiffianni ilaasortanngorsinnaallutik. Taamaalilluni attartortoq Namminersornerullutik Oqartussani kommunimiluunniit attartortutut ingerlaannarsinnaavoq. Taamaalillunilu attartortup pisinnaatitaaffimminik piginniinnarnissaa qularnaarneqassaaq.
Piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiata Naalakkersuisut kommuniluunniit ineqarnermut akiliutissanik piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiata ataatsimeersuarnerani aalajangerneqarsimasumik akileeqqussavai. Attartortoq Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakkani ineqarnermut akiliutit naatsorsorneqartarnerat pillugu maleruagassat atuuttut malillugit akileeqquneqartaannassaaq. Tamatuma kingunerisinnaavaa ineqarnermut akiliutissap Naalakkersuisunut kommunimulluunniit piginneqataasunut ilaasutut akileqquneqartumit ineqarnermut akiliutissatut attartortumit Naalakkersuisut kommunilluunniit akileqqusassaanit allaanera. Taamaakkaluartoq pingaarpoq aalajangiusimassallugu attartortup maannamut pisinnaatitaaffimminik piginniinnarnissaa.
Taamaattorli inissiaqarfik attartortittagaq pioreersoq piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianut tunniunneqarsimappat Naalakkersuisut kommunalbestyrelsiluunniit suli piumasaqaatigisinnaavaat inissianik ininilluunniit peqatigiiffimmit attartortinneqarsinnaanissartik.
Aalajangersakkap aamma kingunerissavaa piginneqataasunut ilaasup piginneqatigiilluni inissiamut ataasiinnarmut atuisinnaatitaanissaanik killiliinermi Naalakkersuisut kommunilluunniit pineqannginnissaat. Aalajangersakkap ilanngullugu kingunerissavaa Naalakkersuisut kommuniluunniit piginneqataasunut ilanngukkunik piginneqatigiilluni inissiamik attartortitsisinnaanermut killiliinermi pineqannginnissaat, tak. § 42. Tamatumuuna attartortut inissiaqarfiup attartortittakkap attartortunit allanit piginneqatigiilluni inissianngortinneqarneratigut attartortuuinnartut mianerineqarput.
Assersuutigalugu inissiaqarfimmi attartortittakkami 20-nik inissiartalimmi attartortut 3/4-iisa piginneqatigiinnikkut inigisatik pisiariumappatigit attartortullu 1/4-iisa attartortuuinnarnissartik kissaatigigaat, taava tamatuma kingunerissavaa Naalakkersuisut kommunilluunniit attartukkanut tallimanut piginneqataasutut ilanngunnerat.
Piginneqataasut attartortullu taama aggulunnerat ajornartorsiutaasinnaasutut Naalakkersuisut isumaqarfiginngilaat, tassa nikingassut aallaqqaammulli ilisimaneqareermat, tamatumalu peqatigisaanik Naalakkersuisut kommuniluunniit piginneqataasunut ilaasutut piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianut illuatungaanilu attartortumut aningaasatigut qularnaveqqusiisuulluni. Piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiata ineqarnermut akiliutissat il.il. piginneqataasumut, t.i. Naalakkersuisunut kommunimulluunniit, akileqqussavai attartortoq saaffiginnissasoq Naalakkersuisunut kommunimulluunniit pisortat inissiaataannik attartortittakkamik attartortisutut.
§ 1, nr. 3-mut
Aalajangersakkamut maannamut atuuttumut naleqqiullugu aalajangersagaq allannguutaanngilaq paragraffimulli pineqartumut eqqortumik innersuussinissaq pillugu iluarsiissutaannaalluni.
§ 1, nr. 4-mut
Aalajangersakkakkut maleruagassiuiffigineqarpoq qaqugu suullu pissutissaatillugit piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiannut tapersiissutit tunniunneqarsinnaanerat.
Piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiinut nammineq sanatitsisuusunut pisortat tapersiissutaat tunniunneqassapput atuisinnaatitaalernermut allagartap uparuaavigineqarsimanngitsup takutinneqarneratigut. Piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiinut inissiaateqarfimminnik inissiaateqarnermut aningaasaateqarfimmit imaluunniit entreprenørimit pisisunut tapersiissutit tunniunneqarnissaanni ilanngullugu piumasaqaataavoq inissiat piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiannut pilersinneqareersimasumut tunniunneqarnissaat.
§ 1, nr. 5-imut
Aalajangersakkamut maannamut atuuttumut naleqqiullugu aalajangersagaq allannguutaanngilaq paragraffimulli pineqartumut eqqortumik innersuussinissaq pillugu iluarsiissutaannaalluni.
§ 1, nr. 6-imut
Aalajangersakkami taarsigassarsisitsisussap tapersiissuteqarnissaminik allanngortinneqarsinnaanngitsumik neriorsuuteqannginnerani pissutissaatitaasut suut eqquutsinneqarsimanissaat aalajangersarneqarput. Taamaattumik sanaartugassatut pilersaarut qinnutigineqartoq aningaasallu qinnutigineqartut neriorsuuteqarnissami tunngavigineqassapput. Sanaartugassatut pilersaarut aningaasartaaluunniit kingusinnerusukkut allanngortinneqarpata neriorsuummi pissutissaatitaasut immaqalu tunngavigisat allannguuteqassapput. Tamatuma nassatarisinnaavaa neriorsuutip taamaattutut atorunnaarnera.
Aalajangersakkap kingunerissavaa piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianut nammineq sanatitsisuusumut Naalakkersuisut neriorsuuteqarnissaasa Inatsisartut aningaasanut inatsisaanni erseqqissumik tunngavissaqarnissaa.
§ 1, nr. 7-mut
Aalajangersagaq piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisartut peqqussutaata allanngortinneranik inatsisartut peqqussutaata nr. 11, 6. november 1997-imeersup iluarsiivigineqarnerata kinguneraa. Aalajangersakkami siusinnerusukkut innersuutigineqaproq § 10, imm. 2.
§ 2-mut
Siunnersuutigineqarpoq allannguutit 1. januar 2002-miit sunniuteqartumik ulloq 1. juli 2002 -mi atortuulissasut.
Piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiat Naalakkersuisunut kommunimulluunniit piginneqataasunut ilannguttumut ineqarnermut akiliutissamik inissiamut atuisinnaatitaaffiusumut atasumut akileeqqusisuusussaavoq. Inissiap attartortittakkap piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianut tunniunneqareerneratigut attartortut attartortuuinnartut ineqarnermut akiliutissanik Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakkani ineqanermut akiliutit naatsorsorneqartarnerat pillugu maleruagassat sukkulluunniit atuuttut malillugit akileqquneqartassapput.
Tamatuma kinguneraa inissiamut attartortumit piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffianut ilaasortanngornissaminnik kissaatigisaqanngitsumit najugarineqartumut Naalakkersuisut kommuniluunniit piginneqataaffigiligaanut ineqarnermut akiliutit iluarsiivigineqarnissaat kalerriutigineqassammat. Ineqarnermut akiliutit qaffaavigineqarnissaat qaammatinik pingasunik sioqqutsilluni qaammatip naanerani qaffannissaat kalerriutigineqassaaq ineqarnermut akiliutit appaavigineqarnissaat qaammatip naaneranut kalerriutigineqassasut.