Samling

20120913 09:27:22
02FM/01.25.01-66 Forespørgselsdebat om natur- og miljøstatus for Nationalparken. Fra Ruth Heilmann, Naimanngitsoq Petersen, Vittus Mikaelsen, Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Mads Peter Grønvold

28. februar 2002   FM 2002/66

Med henvisning til § 35 i Landstingets Forretningsorden skal undertegnede Landstingsmedlemmer stille forslag om, at følgende forespørgsel rejses i Landstinget:


Forespørgsel om hvilken natur- og miljøstatus, der skal gælde for Nationalparken i Nord- og Østgrønland.

(Forslag fremsat af Landstingsmedlemmerne Ruth Heilmann, Naimángitsoq Petersen, Vittus Mikaelsen, Malînánguaq M. Mølgaard og Mads Peter Grønvold).

Tidligere Landsstyremedlem Alfred Jakobsen fremsendte den 21. august 2001 på vegne af Landsstyret til Landstingets medlemmer en “ Statusrapport for Nationalparken /Biosfærereservatet i Nord- og Østgrønland. Rapporten er ikke drøftet i Landstinget, hvilket er et ønske fra forslagsstillerne. Rapporten oplister på side 14-16 følgende uafklarede politiske problemstillinger:


               Skal Nationalparken også i fremtiden have status som Nationalpark i international sammenhæng ?


               Er det ønsket, at Råstofloven skal stå over anden lovgivning såsom Nationalparkbekendtgørelsen ?


               Skal Nationalparken udvikles som turistmål ?


               Skal Nationalparken også i fremtiden have status som et biofærereservat ?

Forslagsstillerne finder, at der i Landstinget bør ske tilkendegivelser og udmeldinger i relation til de i statusrapporten oplistede politiske problemstillinger.

Som det anføres i rapportens indledning, er det vigtigt at der skabes en politisk debat af, i hvilken retning Grønland ønsker, at Nationalparken skal udvikle sig, og hvilket beskyttelsesniveau området skal have.

Forslagsstillerne finder, at tiden er moden til en overordnet politisk drøftelse i Landstinget omkring de konkret formulerede problemstillinger, således at Landsstyret har mulighed for at arbejde videre med de tilkendegivelser og ytringer, der fremsættes i Landstinget. Forslagsstillerne, der alle er medlemmer af Landstingets Frednings- og Miljøudvalget ser frem til, at udvalget i samspil med Landsstyret kan arbejde videre med de politiske problemstillinger i relation til Nationalparken/Biosfærereservatet  i Nord- og Østgrønland.

Forslagsstillerne imødeser en god, konstruktiv og visionær drøftelse i Landstinget af de rejste problemstillinger.

Som bilag til dette forslag og til nærmere belysning af problemstillingerne omkring Nationalparken/Biosfærereservatet i  Nord- og Østgrønland vedlægges den i forslaget omtalte Statusrapport.

Ruth Heilmann

Naimángitsoq Petersen

Vittus Mikaelsen             

Malînánguaq M. Mølgaard

Mads Peter Grønvold

02FM/01.25.01-66 Nunami eqqissisimatitami pinngortitamut avatangiisinullu... Ruth Heilmann, Naimanngitsoq Petersen, Vittus Mikaelsen, Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Mads P. Grønvold

28. februar 2002   UPA 2002/66



Inatsisartut Suleriaasianni § 35 innersuussutigalugu Inatsisartuni ilaasortat ataani atsiortut siunnersuuteqarniarput apeqquteqaat tulliani taaneqartoq Inatsisartut oqaluuserissagaat:





Kalaallit Nunaanni Tunup Avannaarsuani Pinngortitamut Eqqissisimatitamut pinngortitap avatangiisillu inissisimanerat qanoq ittoq atuutissanersoq pillugu apeqquteqaat.



(Siunnersuut Inatsisartuni ilaasortanit Ruth Heilmannimit, Naimángitsoq Petersenimit, Vittus Mikaelsenimit, Malînánguaq M. Mølgaardimit aamma Mads Peter Grønvoldimit saqqummiunneqarpoq).



Siusinnerusukkut Naalakkersuisuusup Alfred Jakobsenip ulloq 21. august 2001-imi Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartuni ilaasortanut nassiuppaa “Kalaallit Nunaanni Tunup Avannaarsuani Nationalparkimi/Biosfærimut tunngatillugu allanngutsaaliukkami ullumikut pissutsit pillugit nalunaarusiaq”. Nalunaarusiaq Inatsisartut oqaluuserinngilaat, tamannalu siunnersuuteqartut kissaatigaat pissasoq. Nalunaarusiami quppernerni 14-16-imi naalakkersuinikkut isumerfissat isummerfigineqanngitsut tulliini taaneqartut taagorneqarput:



               Nuna Eqqissisimatitaq nunarsuarmioqatigiit nunatut eqqissisimatitaattut aamma inissisimassava?



               Aatsitassarsiornermut inatsisip inatsisinit allanit, soorlu Nuna Eqqissisimatitaq pillugu nalunaarummit, salliutinneqarnissaa kissaatigineqarpa?



               Nuna Eqqissisimatitaq ineriartortinneqassava takornariartitsivissanngorlugu?



               Nuna Eqqissisimatitaq siunissami aamma uumassusilinnut eqqissisimatitsivittut atuutissava?


Siunnersuuteqartut isumaqarput nalunaarusiami naalakkersuinikkut isummerfissanut tunngatillugu Inatsisartut isummerlutillu oqariartuuteqartariaqartut.


Soorlu nalunaarusiamut siulequtsiussakkut oqaatigineqartoq pingaartuuvoq Nuna Eqqissisimatitaq sumut sammivilimmik ineriartortinneqassasoq kissaatigineqarnersoq naalakkersuinikkut oqallisigitissallugu, tamannalu qanoq annertussusilimmik allanngutsaaliorneqartariaqarnersoq.


Siunnersuuteqartut isumaqarput aalajangersimasumik isummerfissatut ilusiliinerit Inatsisartuni ataatsimut naalakkersuinikkut oqallisiginissaannut piffissanngorsimasoq,  taamaaliornikkut Inatsisartut isummerfissaattut oqaatigisaattullu saqqummiunneqartut sulissutigeqqinnissaannut Naalakkersuisut periarfissaqarsinnaaqqullugit.


Siunnersuuteqartut, tamakkerlutik Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaanni ilaasortaasut, qilanaarput ataatsimiititaliap Naalakkersuisut peqatigalugit Tunup Avannaarsuani Nunamut Eqqissisimatitamut/Uumassusilinnut Eqqissisimatitsivimmut tunngatillugu allanngutsaaliukkami naalakkersuinikkut isummerfissat suliareqqinnissaannut.


Siunnersuuteqartut naatsorsuutigaat isummerfissatut saqqummiunneqartut Inatsisartuni pitsaasumik, anguniagaqarfiusumik siumullu isigisumik oqaluuserineqassasut.


Tunup Avannaarsuani Eqqissisimatitamut/Uumassusilinnut Eqqissisimatitsivimmut tunngatillugu allanngutsaaliukkami ullumikkut pissutsit pillugit nalunaarusiaq siunnersuummut tassunga ilanngussatut erseqqissaatitullu ilanngussatut nassiunneqarpoq.


­Ruth Heilmann


Naimánngitsoq Petersen


Vittus Mikaelsen


Malïnánguaq M. Mølgaard


Mads Peter Grønvold