Samling
UPA 2002/66
29.04 2002
Malînánguaq M. Mølgaard
Forespørgselsdebat om natur- og miljøstatus for Nationalparken.
Vi er fra Inuit Ataqatigiit glade for, at der på grundlag i Landstingets Frednings og Miljøudvalg forslag, nu behandles Nationalparkens natur- og miljøstatus som forespørgselsdebat, med udgangspunkt i den sidste år fremkomne statusrapport om verdens største fredede landområde i det nordligste Østgrønland.
For denne beretning er yderst interessant, og melder ud om nuværende status for det nordligste Østgrønland. For med udgangspunkt i det vi er nået frem til i dag, er der mange spørgsmål, der skal afdækkes og vurderes vedrørende Nordøstgrønland.
Nordøstgrønland har i mange år været skueplads for mange forskellige ting, såsom andre landes fangst-område, videnskabelig efterforskning, ekspeditioner, militære eksperimenter, turistmål og mineralefterforskning og m. m.
Til hvad og hvordan vil vi bruge dette fredede landområde? En af de ting som bliver påpeget i rapporten er, at en international anerkendt status som Nationalpark, ikke harmonerer med råstofefterforskning.
Naturfredningsbestemmelserne idag er ikke mere relevante, idet spørgsmål om, hvor der skal fredes, og hvilke områder, der skal bruges som turistmål, bør afdækkes. Det er blevet nødvendigt at klargøre, hvilke eksperimenter og mineralefterforskninger, der skal kunne tillades. Hvem skal have tilladelse til adgang til et fredet område, og hvad skal kravet til disse, der skal have adgang, være, og hvor lang tid skal de have lov til at være der.
Når man ser på dem, der har ansøgt om tilladelse til ekspedition, har mange af dem ikke skrevet en rapport over ekspeditionen. For i året 2000, har kun 10, ud af 24 ekspeditioner lavet en rapport, og 14 mangler. Ligeledes har 11 ud 15 idrætsekspeditioner ikke lavet en rapport.
Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at der må stilles et større krav til dem, som f.eks. ved at kræve, at de afleverer en rapport efter et forudbestemt periode. Man kan endvidere ikke komme udenom, at kravene til mere renlighed overfor miljøet skal være klare og skærpes. Ekspeditionsdeltagerne skal under alle omstændigheder have en ansvarlig person, samt have klare og større krav til beredskabet. Inkluderet deri skal idræts- og andre ekspeditioner, der skal have tilladelse, registreres klart, mener vi fra Inuit Ataqatigiit.
Med hensyn til turisme, skal kravene dertil tydeliggøres, og i forbindelse med det kræve en betaling. For turisterne er begyndt at ankomme i krydstogtskibe, og i 2000 har der været 3, som har været i Nordøstgrønland, i 1 eller 2 uger. Der må være et større tilsyn med dem, og førerne af disse må have et kendskab til vort land og have en tilladelse.
Dertil skal turismelokaliteterne, samt hvor den kan drives, samt hvor der er fredet tydeligt bekendtgøres.
De rejsende må ved ansøgningerne tydeligt rapportere deres planer, og kravene ved en eventuel forurening skal vides helt klart. Og med hensyn til de fredede områder skal det ved bekendtgørelsen klart fremgå, hvilke områder, der ikke kan gives tilladelse til at færdes i - med fly, helikoptere og snescootere.
Ved turisme skal Ittoqqortoormiit for størstedelen deltage. For Ittoqqortoormiit bør være porten til Nordøstgrønland. For at fremme erhvervet for borgerne i Ittoqqortoormiit må udgangspunktet være et godt planlagt udnyttelse af Nordøstgrønland, som port for turismen og ved krav om engagement af turistførere fra Ittoqqortoormiit. For ved grundig uddannelse som turistfører og engagement af dem, kan man fremme erhvervet i området.
For fremtiden bliver det absolut nødvendigt med et større tilsyn med Nordøstgrønland, ved turisme og mineralefterforskning, samt andre aktiviteter. Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at man ikke kan komme udenom borgerne i Ittoqqortoormiit, som tilsynsførende i Nordøstgrønland.
For de bør være dem, som repræsenterer vort land, ved tilsynet af en stor del af landet, med en sådan institution.
I dag er det Siriuspatruljen, der har tilsynet og er en militær institution. Vi mener fra Inuit Ataqatigiit at ved et sådant tilsyn, bør man tilstræbe et større engagement fra grønlandsk side. For vi kan jo ikke kun sætte lid til danskerne i al fremtid.
Derudover mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at for så stort landområde, hvor størstedelen er fredet område, bør man oprette et fangstmæssigt og territorialt tilsyn. Udover tilsyn med fangstdyr ved vi fra rapporten, at der behov for flere oprydninger. Kolonitidens soldaters, mineralefterforskeres, udenlandske fangeres og mange andres affald og efterladenskaber, skal opryddes, og i forbindelse med det, mener vi fra Inuit Ataqatigiit, bør kravet til den danske stat, være større. Den danske regering og vort landsstyre, bør have en tydeligere aftale for tilsynet og oprydningen.
Forureningen efter minedriften i Mestersvig er forøget,og blyforureningen er steget i årene fra 1985 til 1991, til trods for at man har udtalt, at der er blevet fjernet 14,5 tons affald; og Inuit Ataqatigiit mener, at man bør undersøge om oprydningen er sket hensigtsmæssigt.
Endvidere burde de efterladte bygninger, som står der endnu, udnyttes bedre både til turisme og andre formål, mener vi fra Inuit Ataqatigiit.
Det amerikanske militærs efterladenskaber af undertiden fyldte tromler og andre ting, bør fjernes. Disse forstyrrende elementer for fangstdyrene og miljøet, bør indberettes og fjernes af de ansvarlige, mener Inuit Ataqatigiit.
Det rapporteres endvidere, at Amerikanerne laver militære eksperimenter i indlandsisen, og vi må have klarhed over, hvilke og hvorledes disse eksperimenter er udført. Man skal for fremtiden være forsigtig over for udnyttelsen af indlandsisen til alle mulige eksperimenter. Og vi vil gerne fra Inuit Ataqatigiit spørge om forsvarsaftalen mellem Amerikanerne og den danske stat fra 1951, med hensyn til Nordøstgrønland, er tilpasset Hjemmestyrets love?
Da vi ved at forsvarsaftalen fra 1951 giver amerikanerne ret til at gøre hvad de vil og uden grænser, hvor som helst i vort land.
Vi er fra Inuit Ataqatigiit enige i, at en vel tilrettelagt planlægning og registrering af
Nordøstgrønland er nødvendig for at få styring på, hvilke områder, der er fredet, og hvilke, der kan benyttes som turistmål og mineralefterforskning og ekspeditioner.
Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at dette store stykke land med mange muligheder, som eksisterer uden reel tilsyn, bør fra vort land gives en fremtid og mulighed for en vel planlagt udnyttelse. Og dette bør med deltagelse af alle involverede brugere og ikke mindst deltagelse fra Ittoqqortoormiit kommune udvikles. Hvis Ittoqqotoormiit kommune i fremtiden erhvervsmæssigt skal køre godt, bør det udvikles til at være porten til Nordøstgrønland.
Således ville vort land deltage i overvågelsen af udnyttelsen af det, uden at nogen overskrider deres beføjelser. Med disse ord, ønsker vi fra Inuit Ataqatigiit, at Frednings og Miljøudvalget følger med i udviklingen i Nordøstgrønland.
UPA 2002/66
29. april 2002
Malînánguaq M. Mølgaard
Nunami eqqissisimatitami pinngortitamut avatangiisinullu tunngasumik inissisimaneq pillugu uapeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Inuit Ataqatigiinniit nuannaarutigaarput, Tunup avannaarsuani nunarsuarmi nunat eqqissisimatitat annersaat pillugu nalunaarusiaq siorna saqqummersoq pillugu Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu ataatsimiititami kissaatitsitut oqallisissiatut saqqummiunneqarmat.
Tassami nalunaarusiaq taanna soqutiginarluinnartuuvoq Tunullu avannaarsuata maanna qanoq inissisimaneranik oqariartuuteqarluni. Ullumikkullu killiffigisarput aallaavigalugu Tunup Avannarsua pillugu apeqquterpassuit qulaajagassat naliliiffiigisassallu amerlaqaat.
Tunup Avannaarsua ukiorpassuarni assigiingeqisunut atorneqartarsimavoq, nunat allamiut piniariartarfittut, ilisimatusarnermi misissuivittut, ilisimasassarsiortarfittut, sakkutuut misileraaviattut, takornariarfittut, aatsitassarsiorfittut il.il.
Nuna eqqissisimatitaq sumut atorniarparput qanorlu? Nalunaarummi erseqqissarneqartut ilagaat maanna nunarsuarmi nunap eqqissisimatitat annersaattut isigineqartoq aatsitassarsiorfigineqalerpat, tamanna taamatut isigineqarsinnaajunnaarneranik kinguneqassasoq.
Nunanut eqqissimatitamut malittarisassat ullumikkut naleqqukkunnaarsimapput, ilaatigut sumi eqqissimatitsisoqassanersoq, sumi takornariartoqarsinnaanersoq, misileraasoqarsinnaanersoq aatsitassasiortoqarsinnaassasorlu erseqqissaavigineqartariaqalersimalluni. Kikkut nunamut eqqissimatitamut isersinnaatitaassappat, isersinnaatitaasunut suut piumasaqaataassappat, qanorlu sivisutigisumik tassaniissinnaatitaassappat.
Maanna ilisimasassarsiorniarlutik qinnuteqartartut qiviassagaanni amerlasuut angalasimanerminnit nalunaarusiortussaagaluarlutik nalunaarusiorneq ajorsimapput. Tassami 2000-imi ilisimasassarsioqatigiinni 24-ini quliinnaat nalunaarusiorsimapput, 14-illu taamaalioratik. Taamatuttaaq timersorlutik ilisimasassarsioqatigiinni 15-iusuni 11-it nalunaarusiorsimanngillat.
Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut taakku annermik piumaffigineqartariaqartut, soorlu piffissaq aalajangersimasoq qaangiutsinnagu nalunaarusiortarnissaannik. Avatangiisini eqqiluisaarnissaq pillugu aamma sakkortunerusumik erseqqinnerusumillu piumasaqaateqarnissaq avaqqunneqarsinnaanngilaq. Ilisimasassarsiortut pinngitsooratik akisussaasoqartariaqarput erseqqissunillu sillimaniarnikkut aamma piumasaqaateqarfigineqartariaqarlutik. Tassunga ilanngullugu timersuutit ilisimasassarsiornerillu qanoq ittut suullu akuerineqarsinnaaneri erseqqisumik nalunaarsorneqartariaqartut Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut
Takornariaqarnikkut ingerlatsinermi takornariarniartunut piumasaqaatit ersarissartariaqarput, tassungalu atatillugu aamma akiliisinneqartariaqarlutik. Tassami maanna umiarsuit takornarianik ilaasullit angalasalersimapput, 2000-imilu katillugit pingasut tikissimapput sap.ak.-ni ataatsimi marlunniluunniit Tunup avannaarsuaniittarsimallutik. Taakku nakkutigineqarnerusariaqarput, takornariartitsisuilu nunatsinnik ilisimasaqartuusariaqarput akuerisaasuullutillu.
Tamatumani takornariaqarneq sumi ingerlanneqarsinnaanersoq, sunalu eqqissisimatitaanersoq erseqqisumik nalunaarsorsimasariaqarpoq. Angalasussat qinnuteqarnerminni pilersaarutitik erseqqissumik nalunaarutigisariaqarpaat, mingutsitsisoqassagaluarpallu piumasaqaatit erseqqilluinnartumik ilisimaneqartariaqarlutik. Nuna eqqissisimatitaq eqqarsaatigalugu qulimiguullit timmisartut snescoterilluunniit sumi atorneqarsinnaannginneri erseqqissumik nalunaarsorneqartariaqarputtaaq.
Takornariaqarnermi Ittoqqortoormiormiut annermik peqataatinneqartariaqarput. Ittoqqortoormiummi tassaasariaqarpoq Tunup avannaarsuanut isaavik. Ittoqqortoormiormiut inuutissarsiornikkut siuarsarnissaat Tunup Avannaarsuata atorluarneqarneranik pilersaarusiorluarneqarneranillu aallaaveqartariaqarpoq. Takornariaqarnikkut isaavittut, angalaniartullu Ittoqqortoomiormiunik ilaqartarnissaannik piumasaqaateqarnikkut. Taakkumi sukumiisumik takornarianik angallasseqataanermik sungiusarnerisigut iliniartinnerisigullu, inuutissarsiornikkut pitsaasumik siuarsarneqarsinnaapput.
SiunissamiTunup avannaarsuata takornariaqarnikkut, ilisimatusarfittut, aatsitassarsiornikkut allatigullu atorneratigut nakkutigineqarnerunissaa pisariaqarluinnassaaq.
Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut Tunup avannaarsuani nakkutilliisutut Illoqqortoormiormiut avaqqunneqarsinnaanngitsut. Taakkuussappummi nunatta ilarujussuanik nunarput sinnerlugu nakkutilliisut, tamaatut atorfeqartinneqarnermikkut.
Maanna Sirius-i nakkutilliisutut inissisimavoq. Taakku sakkutooqarnikkut ingerlatsipput,
Inuit Ataqatigiiinniillu isumaqarpugut taamatut nakkutilliisut kalaallinik suli annerusumik peqataffigineqarnissaat pimoorunneqartariaqartoq. Tassami siunissamut sumorsuaq danskit kisiisa isumalluutigiinnarsinnaanngilagut.
Taakku saniatigut Inuit Ataqatigiinnit isumaqarpugut nunarsuaq taama angitigisoq nunamillu eqqissisimatitamik annertuumik ilaqartoq, piniakkanut nunamillu nakkutiliisunik immikkut pilersitsivigineqartariaqartoq. Piniakkat nakkutigineqarnerisa saniatigut salitassarpassuaqartoq nalunaarummi ersersinneqarpoq. Qanga nunasiaanerup nalaani sakkutuut, aatsitassarsiortut, allamiut piniariat il.il. eqqagaat qimataallu salinneqartariaqarput, tamatumanilu suli annertunerusumik Danmarki piumaqarfigineqartariaqartoq Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut. Danskit Naalakkersuisui nunatsinnilu Naalakkersuisut saliinermik nakkutilliinermillu annertunerusumik isumaqatigiissuteqariaqarput.
Mestersvig-imi aatsitassarsiorfiusimasumik mingutsisineq alliartorsimasoq oqaatigineqarpoq, ilaatigut aqerlumik mingutsitsineq 1985-imiit 1991-imut annertuseriarsimalluni. Naak oqaatigineqaraluartoq 1991-imi 14,5 ton-it peerneqarsimasut, ilumut iluamik salinneqarsimanersoq paasisariaqartoq Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut.
Aammattaaq Mestersvig-imi illut atorneqaratik napaannartut Illoqqortoormiormiut takornariaqarnikkut allatigullu atorluarnerusinnaagaat Inuit Ataqartigiinniit isumaqarpugut.
Amerikamiut sakkutuuisa qimassimasaat nappartat ilaatigut imallit, allalu aamma peerneqartariaqarput Tamakku piniagassanut pinngortitamullu akornutaasinnaasut allallu
nalunaarsorneqarlutillu akisussaasunut erseqqissunik piumasaqarnikkut salinneqartariaqartut
Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut.
Maanna aamma Amerikamiut sermersuarmi sakkutooqarnikkut misileraasartut oqaatigineqarpoq, suut qanorlu misilerarneqartarnersut ilisisimasariaqarparput. Sermersuaq nakkutigineqarani qanorluunniit misileraavittut atorneqarnissaa siunissaq eqqarsaatigalugu
mianersuuttariaqarpoq. Inuit Ataqatigiiniillu apeqqutigerusupparput amerikamiut danskillu isumaqartigiissutaat 1951-imeersoq, Tunup Avannaani nunamut eqqissisimatitamut Namminersornerullutik Oqartussat inatsisaannut naleqqussarsimanersoq?
Tassami ilisimagatsigu 1951-imi isumaqatigiissummi amerikamiut sumilluunniit killilersorneqannguaratik nunatsinni qanoq iliuuseqarsinnaapput.
Tunup avannaarsuata pilersaarusiorluakkamik nalunaarsorneqarlunilu aggulullugu suut eqqissisimatitaanersut, aatsitassarsiorfiusinnaanersut, takornariarfiusinnaanersut, ilisimasassarsiorfiusinnaanersullu erseqqissumik nalunaarsornissaat Inuit Ataqatigiinniit isumaqatigaarput.
Nunatta ilaani nunarujussaq periarfissanik ulikkaartoq iluamillu nakkutigineqarani ingerlasoq siunissami nunatsinniit pilersaarusiorluakkamik atorluarnerusariaqaleripput Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut. Tamatumanilu atuisut tamarmik peqataaffigisaannik, minnerunngitsumillu Ittoqqortoormiuni kommunip peqataaffigisaanik ingerlanneqartariaqarpoq. Siunissamimi Ittoqqortoormiut inuutissarsiornikkut ingerlallualissappat Tunup Avannaarsuanut isaavittut atorlugu ineriartortinneqartariaqarpoq.
Taamaalilluni piumasaarsorfiunani, nunatsinniit nakkutigineqartumik peqataaffigineqartumillu atorneqarnera ingerlalissagaluarmat. Taamatut Tunup Avannaarsua pillugu eqqissisimatitsinermut apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq oqaaseqarfigaarput, Inatsisartullu Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu ataatsimiititaata malinnaatinneqarnissaa Inuit Ataqatigiinniit kissaatigaarput.