Samling
17. april 2002 FMI 2002/66
Forespørgsel om hvilken natur ? og miljøstatus, der skal gælde for Nationalparken i Nord- og Østgrønland
(Forslag fremsat af Landstingsmedlemmer Ruth Heilmann, Naimángitsoq Petersen, Vittus Mikaelsen, Malînánguaq M. Mølgaard og Mads Peter Grønvold)
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Edward Geisler)
Landstingets Frednings- og Miljøudvalg har stillet forslag om, at Nationalparkens natur- og miljøstatus behandles som forespørgselsdebat. Udvalget ønsker, at debatten skal tage udgangspunkt i de uafklarede politiske problemstillinger, der blev oplistet i den statusrapport om Nationalparken der blev omdelt til orientering under sidste samling. Problemstillingerne er:
- Nationalparkens status i international sammenhæng
- Råstofloven i forhold til Nationalparkbekendgørelsen
- Nationalparkens udvikling som turistmål, og
- Nationalparkens status som biosfære reservat.
Landstyret vil med glæde indgå i en sådan diskussion, da det arbejde der er påbegyndt med at planlægge Nationalparkens fremtid kræver politiske udmeldinger om hvilken retning dette arbejde skal tage.
Vedrørende Nationalparkens status i international sammenhæng, så påpeges det i Statusrapporten at en internationalt anerkendt status som Nationalpark ikke harmonerer med råstofefterforskning og udvinding. Det er et problem der diskuteres internationalt for øjeblikket og har skabt væsentlige politiske problemer i bl.a. Alaska.
De hovedproblemer der rejser sig for Grønland i den forbindelse er, at et område med international status som Nationalpark, ikke kan kombineres med at udnytte ressourcer, såfremt man ønsker at opretholde status som Nationalpark. På den anden side kan et område udlagt som Nationalpark vise sig at have værdifulde råstoffer, og internationale selskaber der evt. kunne påtænke råstofeftersøgning kan vælge at holde sig væk fra et område der har status af Nationalpark, idet de ved, at det vil skabe problemer for dem både administrativt og imagemæssigt.
Landsstyret har hidtil valgt at have en praktisk tilgang til spørgsmålet om den internationale Nationalparkstatus og Nationalparken forvaltes i dag som en ?national? Nationalpark, idet der
FM 2002/66
DMN J.nr.: 01.26\2002+I\01
tillades råstofefterforskning og udvinding inden for Nationalparkens grænser. Landsstyret mener, at efterforskning og udnyttelse kan foregå på en hensigtsmæssig og miljømæssig forsvarlig måde - også i en nationalpark.
Dette afspejles også i Råstoflovens kompetence, idet loven tilsidesætter anden miljø- og naturlovgivning. Landsstyret lægger vægt på at der skal være mulighed for at gøre råstofsektoren til en bærende søjle i Grønlands økonomi. Ved efterforskning og evt udvinding lægger Landsstyret dog også vægt på at der tages videst mulige hensyn til naturfredninger og at der herudfra udarbejdes specifikke miljøkrav.
Landsstyret arbejder for øjeblikket på en strategiplan for Nationalparken, der undersøger muligheden for en reel zoneopdeling af Nationalparken efter interesseområder og sårbarhed.
En smidig zonering vil kunne indebære en opdeling i områder efter følsomhed og evt. efter råstofinteresser og dermed sikre både udnyttelses- og beskyttelseshensyn.
Vedrørende Nationalparkens udvikling som turistmål, så kan status som nationalpark og biosfærereservat udmærket kombineres med en turismeudvikling, men det skal sikres at det kommer til at foregå i balance med naturen.
Der er uden tvivl muligheder i at lancere Nationalparken som turistmål, idet der i dag er efterspørgsel efter individuelt tilrettelagte ture til områder med speciel status. Øget færdsel og turismeudvikling kan betyde nedslidning og forstyrrelser i området, men samtidig kan turismeudvikling blive en økonomisk ressource i nærområdet. Disse forhold bør indtænkes og forvaltes gennem den kommende strategiplan.
Slutteligt med hensyn til Nationalparkens status som Biosfærereservat. Nationalparken fik i 1977 status af biosfærereservat under Unesco. Grundtanken for biosfære-reservater indebærer, at der i reservatet skal være naturbeskyttelse, kontinuerlig forskning og at der
skal forvaltes efter bæredygtighedsprincippet. Denne status kan give en god ramme for aktiv forvaltningen af et område man både ønsker at udnytte og beskytte, samt vise internationalt at man administrerer sine naturressourcer med omtanke. De seneste 10 år er der sket en udvikling indenfor biosfære-programmet, der indebærer, at der lægges mere vægt på udnyttelsesdelen, og at mennesket er en del af biosfærereservatet.
FM 2002/66
DMN J.nr.: 01.26\2002+I\01
Biosfærereservatkonceptet indebærer bl.a. at der skal ske en opdeling af reservatet i zoner. Hvor enkelte sårbare zoner er meget beskyttede, medens andre zoner er udlagt til turisme og traditionel fangst. Traditionel fangst som det allerede i dag er defineret i Nationalparkbekendgørelsen ? 22 stk.2. Endeligt er der zoner udlagt til byudvikling, råstofudvinding og industri.
Lokalt engagement og lokal udnyttelse af området er en del af et biosfærereservat. Et Biosfære-reservat kan være med til at udvikle Nordøstgrønland, gennem en god beskyttelse, gode forskningsmuligheder og en øget lokal nytte. Landsstyret mener derfor at det bør blive en del af strategiplanen for området, at få undersøgt fordelene ved en aktivering af dette program.
Med disse ord overgiver jeg sagen til Landstingets behandling.
FM 2002/66
DMN J.nr.: 01.26\2002+I\01
17. april 2002 UPA 2002/66
Kalaallit Nunaata avannaarsuani kangianilu Nuna Allanngutsaaliugassatut Immikkoor-titamut pinngortitap avatangiisillu inissisimanerat qanoq ittoq atuutissanersoq pillugu apeqquteqaat.
(Inatsisartunut ilaasortat Ruth Heilmann, Naimángitsoq Petersen, Vittus Mikaelsen, Malînánguaq M. Mølgaard aamma Mads Peter Grønvold)
Akissuteqaat
(Peqqinnissamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)
Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaat siunnersuuteqarpoq Nunap Allanngutsaaliukkap pinngortitami avatangiisitigullu qanoq inissisimanissaat apeqquteqaatitut oqallisigineqassasoq. Nunap Allanngutsaaliukkap killiffia pillugu nalunaarusiami, ilisimatitsissutitut ataatsimiinnermi kingullermi agguaanneqartumi, naalakkersuinikkut ajornartorsiutit suli aaqqinneqarsimanngitsut aallaavigalugit oqallinnissaq ataatsimiititaliamit kissaatigineqarpoq. Ajornartorsiutillu tassaapput:
Nunap Allanngutsaaliukkap nunat tamalaat akornanni inissisimanera
Aatsitassat pillugit inatsisip Nuna Allanngutsaaliugaq pillugu nalunaarummut qanoq attuumassuteqarnera
Nunap Allanngutsaaliukkap takornariarfittut ineriartortinneqarsinnaanera, aamma
Nunap Allanngutsaaliukkap uumassuseqartunik eqqissisimatitsivittut inissisimanera
Naalakkersuisut Nunap Allanngutsaaliukkap siunissaanik pilersaarusiornerup sumut samminissaa pillugu naalakkersuinikkut nalunaaruteqartoqartariaqarmat oqallinnermut tassunga peqataanissartik nuannaarutigaat.
Nunap Allanngutsaaliukkap nunat tamalaat akornanni allanngutsaaliukkatut inissisimanera eqqarsaatigalugu killiffimmik nalunaarusiami oqaatigineqarpoq Nunap Allanngutsaaliukkap nunarsuarmioqatigiinnit allanngutsaaliukkatut akuerineqarnera aammalu aatsitassanik misissueqqissaarfiginissaa piaaffiginissaalu imminnut naapertuutinngitsut. Ajornartorsiut tamanna massakkut nunat tamalaat akornanni oqallisigineqarpoq naalakkersuinikkullu ajornartorsiutinik annikigisassaanngitsunik pilersitsisisimalluni, soorlu maanna Alaskami pisutut ittunik.
Tamatumani Kalaallit Nunaata ajornartorsiutiginerusassaa tassaavoq Nuna Allanngutsaaliugaq nunarsuarmioqatigiit akornanni nunatut allanngutsaaliukkatut akuerisaatilluni pisuussutinik qalluiffigineqarsinnaanngimmat, tassa Nunatut Allanngutsaaliukkatut inissisimanissaa aalajangiusimaneqassappat. Illuatungaanili nuna Nunatut Allanngutsaaliukkatut immikkoortitaasimasoq pisuussuteqarsinnaavoq uumaatsunik naleqarluartunik, nunanilu tamalaani ingerlatseqatigiiffiit aatsitassanik ujaasiumasinnaasut Nuna Allanngutsaaliugaq ingalassimaniarsinnaavaat allaffissornikkut isigineqarnermikkullu ajornartorsiutigilissallugu ilisimagunikku.
Nunap Allanngutsaaliukkap nunarsuarmioqatigiit akornanni nunatut allanngutsaaliukkatut inissisimanera pillugu apeqqut maannamut Naalakkersuisut pisariitsumik aaqqinniarlugu aalajangersimapput, tassa Nuna Allanngutsaaliugaq “nunatta nammineq” allangutsaaliiffiatut aalajangiusimallugu, taamaalillunilu Nunap Allanngutsaaliukkap iluani aatsitassanik misissueqqissaarnissaq piaanissarlu ajornartinneqaratik. Naalakkersuisut misissueqqissaarneq piiaanerlu pitsaasumik avatangiisitigullu isumannaatsumik ingerlanneqarsinnaasutut isumaqarfigaat - aamma nunami allanngutsaaliukkami.
Tamannattaaq Aatsitassat pillugit inatsisip atuuffiatigut ersersinneqarpoq, tassami inatsisit avatangiisit pinngortitarlu pillugit inatsisinit allanit salliutitaammat. Aatsitassarsiornerup nunatsinnit aningaasarsiutigilluarneqalersinnaanera Naalakkersuisut pingaartippaat. Misissueqqissaartoqalissagaluarpalli aammalu piaasoqalissagaluarpat Naalakkersuisut pinngortitamik eqqissisimatitsinerit sapinngisamik mianerineqarnissaat, aammalu tamanna aallaavigalugu avatangiisitigut aalajangersimasunik piumasaqaasiorfigineqartarnissaat, pingaartitaraat.
Naalakkersuisut massakkorpiaq Nuna Allanngutsaaliugaq pillugu periaasissiorput, tassanilu misissuataarneqarpoq Nuna Allanngutsaaliugaq soqutigisat pinngortitallu aserujaffigisinnaasai naapertorlugit agguataarneqarsinnaanersoq. Eqaatsumik agguataarisoqarpat nunap tamatuma misikkarissusia aammalu aatsitassatigut soqutiginaateqarsinnaasut naapertorlugit agguataarneqarsinnaavoq, taamaalillunilu atorluaanissaq allanngutsaaliuinissarlu mianerineqassallutik.
Nunap Allanngutsaaliukkap takornariartitsivittut ineriartortinneqarsinnaanera eqqarsaatigalugu taava nuna allanngutsaaliugaatigaluni aammalu uumassusilinnik eqqissisimatitsiviutigaluni takornariartitsinermik ineriartortitsiviusinnaalluarpoq, taamaaliortoqassappalli pinngortitap innarlerneqannginnissaa qularnaarniartariaqarpoq.
Nuna Allanngutsaaliugaq takornariartarfittut aallartinneqarsinnaasoq qularutissaanngilaq, ullumikkut sumiiffiit immikkut ittut immikkut aaqqissukkanik angallavigissallugit kajungerineqaqimmata. Angallattut takornariartullu amerlippata nuna nungullarsarneqarsinnnaallunilu akornusersorneqalersinnaavoq, taamaaqataanilli takornariartitsineq tamatuma eqqaani najugaqartunut aningaasarsiorfinngorsinnaavoq. Tamakku ilanngullugit eqqarsaatigineqartariaqarput aammalu maanna periaasissiarineqartuni ilanngullugit aqunneqartariaqarlutik.
Nunap Allanngutsaaliukkap Uumassusilinnik Eqqissisimatitsivittut inissisimanera naggasiutigissavara. Nuna Allanngutsaaliugaq 1977-imi Unescop ataani uumassusilinnik eqqissisimatitsivittut inissisimalerpoq. Uumassusilinnik eqqissisisimatitsiviliortarnermi isumaasoq tassaavoq taakkunani pinngortitamik allanngutsaaliuisoqassasoq, ingerlaavartumik ilisimatusartoqartassasoq aammalu piujuaannartitsineq tunngavigalugu aqutsisoqassasoq. Taamatut inissisimanera aallaavigalugu atuinissamik illersuinissamillu kissaatit tunngavigalugit pitsaasumik aqutsisoqarsinnaavoq, aammalu nunarsuarmioqativut takutinneqarsinnaapput pinngortitap pisuussutai isumatusaarluta aqutarigivut. Ukiut kingulliit qulit taama uumassusilinnik eqqissisimatitsisarneq ineriartorfiusimavoq, taamaalillunilu atuineq isiginiarneqarnerulersimavoq aammalu inuup uumassusilinnik eqqissisimatitsivinnut ilaalluinnassusia isiginiarneqarnerulersimalluni.
Uumassusilinnik eqqissisimatitsiviunerata kingunerisaanik nuna assigiinngitsunut agguataarneqartussaavoq. Sumiiffiit allanngujalluinnartut illersorneqarluassapput, allalli takornariartitsivittut qangaaniillu piniarnermut immikkoortinneqarlutik. Qangaaniit piniarneq ullumikkut Nuna Allanngutsaaliugaq pillugu nalunaarummi § 22, imm. 2-imi nassuiarneqareerpoq. Aammalu sumiiffiit immikkoortinneqarsimapput illoqarfinnik ineriartortitsivissatut, aatsitassarsiorfissatut aammalu suliffissuaqarfissatut.
Uumassusilinnik eqqissisimatitsivinnut tamaani najugaqartut taakkulu nunamik atuinerat ilaasarput. Uumassusilinnik eqqissisimatitsivik nunatta kangiata avannaarsuanik ineriartortitseqataasinnaavoq, tassa pitsaasumik illersuinikkut, pitsaasunik ilisimartusarnermut periarfissiinikkut aammalu tamaanimiut suli annerusumik iluaquteqarsinnaanerannik periarfissiinikkut. Taamaammat periaatsip taama ittup pitsaaqqutaanik misissuinissaq nuna tamanna pillugu periaasissanik ineriartortitsinermut Naalakkersuisut ilaalluinnartutut isigaat.
Taama oqaaseqarlunga suliaq Inatsisartunut suliassanngortippara.