Samling

20120913 09:27:22
02FM/01.25.01-48 Forslag til forespørgselsdebat angående på hvilke måder Landstinget kan medvirke til at flere studerende kan færdiggøre deres studier. Fra Godmand Rasmussen.

04. februar 2002   FM 2002/48­

I medfør af Forretningsorden for Grønlands Landsting § 35 skal jeg hermed stille følgende forespørgsel til debat i Landstinget:

Der ønskes en debat i Landstinget, angående på hvilke måder Landstinget kan medvirke til at flere studerende kan færdiggøre deres studier.

(Landstingsmedlem Godmand Rasmussen)

Vi er i fuld gang med at gennemleve disse år, hvor alle stiller højere krav. Dette er der i sig selv ikke noget mærkeligt i, men der er grænser for hvor meget vort land kan give til alle. Som bekendt, har vi en uddannelsesstøtte ordning for studerende i Grønland, og dette er jo også så vidt iorden.

Men det betænkelige i den forbindelse er, om vi fortsat skal afskrive de midler vi har givet når de studerende afbryder deres uddannelser i utide? Selvfølgelig er begrundede uddannelsesstop noget helt andet. Hvis man derimod vurderer begrundelserne for at stoppe uddannelsesfor-løbet, så kunne man få forbedret forholdene for de der ubegrundet får stoppet deres uddan-nelsesforløb.

Man ville motivere viljen til at gennemføre uddannelsen for de studerende der stopper med deres uddannelsesforløb i utide, ved at give mulighed for at afvikle uddannelseslånene fuldt-ud, således at de bliver klar over at lånene skal tilbagebetales såfremt man afbryder uddannel-sesforløbet i utide.

På den måde kan man gøre de studerendes lyst til at færdiggøre deres uddannelser større, og midlerne kan dermed bruges til andre mere nyttige formål.

Hav en god debat!

02FM/01.25.01-48 llinniartuunersiutit allanngortinneqarnissaat pillugu aalajangiiftigisassatut siunnersuut. Godmand Rasmussen.

04. februar 2002   UPA 2002/48


Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu Inatsisartuni oqallisigisassatut matumuuna imaattumik saqqummiussaqarpunga:


Ilinniartut amerlanerusut ilinniarnerminnik naammassinnittarnissaannut Inatsisartut qanoq iliorlutik peqataasinnaanerat pillugu Inatsisartuni oqallinnissaq kissaatigineqarpoq.


(Inatsisartuni ilaasortaq Godmand Rasmussen)



Ukiut makkua atuallassimavagut, kikkut tamarmik piumasaqaraluttuinnarfigisaat. Tamannalumi


immini tupinnanngikkaluarpoq, kisiannili Nunatta kikkunnut tamanut tunniussinnaasai, aammattaaq killeqarput. Naluneqanngilarmi, Nunatsinni ilinniagaqartunik akissarsiaqartitsivugut, tamannalumi immini ajunngilaq.


Aanali eqqarsarnartoqartortaa, aningaasat tunniuttakkavut maanaannaq ilinniarnerminnik unit‑


titsiinnartartunut isumakkeertuaannassavagut? Soorunalimi peqquteqavilluni unittoornerit, taakkua allaapput. Pissutsilli uniinnarnermut naliliiffigineqartalersuuppata, pissutissaqarsori


nanngitsumik uniinnartartut atugaat pitsanngorsarneqarsinnaassagaluarput.


Pissutissaqarsorinanngitsumimmi uniinnartartut atugaat, uniinnartartunut taarsersorneqarsinnaatileraluaraanni, qularnanngitsumik ilinniarnerminni naammasserusussuseqarnerat annerulissagaluarmat, nalussannginnamikkumi pissuteqavigani uniinnarsimagaanni, aningaasat atorsimasat uterteqqinneqassasut.


Ilinniartunullu naammassinnerusunneq annertunerulissagaluarmat, aningaasallu taamaalillutik


allanut naleqarnerusunut atorneqarsinnaalissagaluarmata.


Oqallilluarisilu.