Samling
10.april 2002 FM 2002/48
Der ønskes en debat i Landstinget angående på hvilke måder Landstinget kan medvirke til at flere studerende kan færdiggøre deres uddannelse
(Landstingsmedlem Godmand Rasmussen)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Det er korrekt som Godmand Rasmussen fremfører, at samfundet ved afbrydelse af et uddannelsesforløb taber en investering. Med de store frafald der karakteriserer vores uddannelsessystem mister det offentlige betydelige beløb i form af uddannelsesstøtte og transportudgifter samt en dårlig udnyttelse af uddannelseskapaciteten. Er der tale om vekseluddannelser, taber virksomhederne også investeringer.
Uddannelsesstøtten består i dag af et stipendiebeløb med en månedlig ydelse på kr. 4.200,- samt en mulighed for at optage et éngangslån på kr. 10.000 og et driftslån på kr. 6.000,- om året. Elever i studieforberedende uddannelser, herunder gymnasiale uddannelser samt erhvervsmæssige grunduddannelser, har ikke mulighed for at optage lån.
De optagne lån skal tilbagebetales efter endt uddannelse, uanset om der er tale om en afsluttet eller en afbrudt uddannelse.
En person der oppebærer uddannelsesgæld større end kr. 60.000,- kan ikke modtage uddannelsesstøtte til påbegyndelse af en ny uddannelse før gælden er bragt ned.
De tidligere problemer med administration og opkrævning af uddannelseslån er løst på betryggende og forsvarlig vis gennem aftale med Grønlandsbanken om administration af lånene og overførsel af opkrævningsforretningerne til Skattedirektoratet. Dermed skulle behovet for større afskrivninger i fremtiden være minimeret.
Det har ikke tidligere været på tale at kræve stipendiebeløb tilbagebetalt ved afbrydelse af uddannelsesforløb.
Dertil er begrebet selvforskyldt afbrydelse for vanskelig at definere. Der ligger altid en begrundelse for at afbryde en uddannelse.
Landsstyret afventer forelæggelse af “Redegørelse om uddannelsesstøttereform”. Redegørelsen vil, efter Landsstyrets behandling, blive omdelt til Landstingets medlemmer.
Redegørelsen tager udgangspunkt i, at de uddannelsessøgende tildeles større ansvar og større kompetence ved tilrettelæggelse af deres karriereforløb og forvaltning af de uddannelsesstøtte- midler de får stillet til rådighed.
Reformen anviser forslag til enklere og mere brugervenlige uddannelsesstøtteregler under hensyntagen til,
at de studerendes vilkår generelt ikke forringes,
at administrationen af reglerne gøres lettere og
________________
FM2002/48
KIIIP j.nr. 54.51.00
at sikre en rationel udnyttelse af de økonomiske ressourcer.
Reformen tager, sammen med reform af folkeskolen, reform af de erhvervsmæssige grunduddannelser og etablering af Universitetscenteret, hensyn til ønsket om
at få flere i uddannelse,
at få flere til at vælge den for den enkelte rigtige uddannelse,
at få flere uddannelsessøgende til at gennemføre uddannelsen og
at motivere flere uddannede til at arbejde i Grønland.
Arbejdet med at implementere de nævnte reformer pågår i uddannelsessystemet. Der vil dog gå en årrække før virkningerne vil vise sig.
Landsstyret vil følge udviklingen nøje og finder det ikke på nuværende tidspunkt anbefalelsesværdigt at stramme yderligere op på kravene om tilbagebetaling af uddannelsesgæld.
________________
FM 2002/48
KIIIP j.nr. 54.51.00
10.april 2002 UPA 2002/48
Ilinniartut amerlanerusut ilinniarnerminnik naammassinnittarnissaannut Inatsisartut qanoq iliorlutik peqataasinnaanerat pillugu inatsisartuni oqallinnissaq kissaatigineqarpoq.
(Inatsisartunut ilaasortaq Godmand Rasmussen)
Akissuteqaat
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Ilinniagaqarnermik unitsitsiinnartarnertigut inuiaqatigiit aningaasaliissutinik annaasaqartarnerannik Godmand Rasmussenip saqqummiussinera ilumoorpoq. Unitsitsiinnartarnerpassuartigut ilinniartitaanermi takussaaqisutigut pisortat aningaasanik annertoqisunik annaasaqartarput, soorlu ilinniagaqarnersiutinut angalanernullu aningaasartuutinut kiisalu ilinniartitaanermi nukissanik atuilussinnartarnernut aningaasartuutaasartunut. Ilinniartitaanerit suliffinni ilinniarfinnilu nikeraallutik ilinniarneqartartut eqqarsaatigalugit aammattaaq suliffeqarfiit aningaasaliissutinik annaasaqartarput.
Ilinniagaqarnersiutit ullumikkut tassaapput ilinniagaqarnersiutit qaammammut 4.200 kr.-ngorlugit tunniunneqartartut, kiisalu ataasiartumik 10.000 kr.-nik taarsigassarsisinnaatitaaneq aammalu ilinniarnerup ingerlanneqarneranut ukiumut 6.000 kr.-nik taarsigassarsisinnaatitaaneq. Ilinniartut piareersarfiusuni ilinniarfinniittut, matumani ilaatigut eqqarsaatigineqarlutik GU-ni atuartut kiisalu inuussutissarsiutinik tunngaviusumik ilinniagaqartut taarsigassarsinissamut periarfissaqartitaanngillat.
Taarsigassarsiat ilinniarnerup naammassineqarnerani, tassa ilinniarnerup inaarlugu naammassineqarnerani imaluunniit unitsiinnarneqarnerani taarsersorneqartussaatitaapput.
Kinaluunniit 60.000 kr.-t sinnerlugit ilinniarnermut akiligassaqartoq akiligassanik millisaa-simatinnani nutaamik ilinniagaqalernissamut ilinniagaqarnersiutinik pisalersinnaatitaanngilaq.
Ilinniarnermi taarsigassarsiat aqunniarnerannut taarsertinniartarnerannullu siusinnerusukkut ajornartorsiutaasarsimasut taarsigassarsisitsisarnerup aqunneqarnissaanik Grønlandsbankimik isumaqatigiissuteqarsimanikkut aammalu taarsiisitsiniartarnermik Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut nuussisimanikkut taakkunuunatigut ajornartorsiutaasarsimasut tutsuiginartumik isumannaatsumillu aaqqiivigineqarsimapput. Taamaalillunilu tassa annertunerusunik isumakkeerinnittarnissamik pisariaqartitsisarnerit siunissami minnerpaaffissaminniilersinneqarsima-sutut oqaatigisariaqarpoq.
Ilinniagaqarnerup unitsiinnarneqarneratigut ilinniagaqarnersiutit taarsertinniarneqartarnissaat siusinnerusukkut oqaluuserineqartarsimanngilaq.
Tassunga tunngatillugu unitsitsiinnarnermut nammineq pisuunerup nassuiaasiornissaa ajornakusoorpallaartarpoq. Ilinniarnermik unitsitsinermut tamatigut pissutissaqartoqarajuttarpoq.
________________
FM2002/48
KIIIP j.nr. 54.51.00
@Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaa pillugu Nassuiaat@-ip saqqummiunneqarnissaa Naalakkersuisut utaqqivaat. Nassuiaat Naalakkersuisuni oqaluuserineqareeruni Inatsisartuni ilaasortanut agguaanneqarumaarpoq.
Nassuiaatip aallaavigai ilinniagaqartut ilinniarnermik ingerlannissaannut ilinniagaqarnersiutisiamillu aqunnissaannut aaqqissuussisarnerminni akisussaatitaanerulerlutillu oqartussaatitaa-nerulernissaat.
Iluarsartuusseqqinniarnermi siunersuutigineqarpoq ilinniagaqarnersiuteqartitsinermut oqinne-rusunik atuisunullu paasiuminarnerusunik malittarisassiortoqarnissaa makku isiginiarlugit
ilinniagaqartut atugarisaasa nalinginnaasumik ajorseriartinneqannginnissaat
malittarisassanik aqutsinerup oqinnerulersinneqarnissaa,aammalu
aningaasatigut pissarititaasunik atuilluarnerunissaq.
Iluarsartuusseqqinniarnerup Meeqqat Atuarfiannik iluarsartuusseqqinniarneq, inuussutissar-siutinik tunngaviusumik ilinniartitaanernik iluarsartuusseqqinniarneq kiisalu Ilisimatusarfe-qarfissamik pilersitsiniarneq peqatigalugit kissaatigisat makku isiginiaavigai
amerlanerusut ilinniagaqalernissaat
amerlanerusut ilinniagassaminnik eqqortumik toqqaasalernissaat
ilinniagaqartut amerlanerusut ilinniarnerminnik naammassinnittalernissaat, aammalu
ilinniarnerminnik naammassinnissimasut amerlanerusut Kalaallit Nunaanni sulilernissamut kajungilersinneqarnissaat.
Iluarsartuusseqqinniarnerit taaneqartut taakku piviusunngortinneqarnissaannik suliniuteqarnerit ilinniartitaanerup iluani ingerlanneqarput. Sunniutissaasulli takuneqarsinnaalernissaannut ukiut arlallit ingerlaqqaartussaassapput.
Ineriartorneq Naalakkersuit malinnaavigeqqissaarniarpaat, Naalakkersuisullu isumaqarput massakkut piffissaanngitsoq ilinniarnermi akiligassarilersimasat taarsertinniarneqartarnissaannut piumasaqaatinik sukateriniaqqinnissap kaammattuutigineqarnissaanut.
_______________
FM 2002/48
KIIIP j.nr. 54.51.00