Samling
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
Mogens Kleist UPA 2002/48-1 |
Den, 03. maj 2002 |
|
Til landstingsmedlem Godman Rasmussens forslag til forespørgselsdebat om ændring af uddannelsesstøtte har Kattusseqatigiit følgende bemærkninger:
Vi skal indledningsvis meddele, at Godmand Rasmussen har stillet dette forslag til forespørgselsdebat på et tidspunkt hvor Landsstyret endnu ikke er færdig med behandle reguleringen af uddannelsesstøtten.
Forslagsstilleren omtaler hvilke initiativer der kan iværksættes med hensyn til uddannelsessøgende som indstiller deres uddannelse i utide. Vi er jo bekendt med, at frafald er forbundet med store udgifter for samfundet, vi skal dog fra Kattusseqatigiit meddele, at frafaldet er forbundet med mange forskelligartede årsager, da vi har belyst årsagerne i forbindelse med behandlingen af Jakob Sivertsen forslag, skal vi ikke komme ind på dem nu.
Vi skal fra denne talerstol tilkendegive, at forhold omkring uddannelsesstøtte nu bliver behandlet af Landsstyret, vi undrer os derfor over at sagen som på tiden verserer, igen bliver fremlagt fra denne talerstol.
Vi skal dog fra Kattusseqatigiit henvise til de af HS Analyse udarbejdede materialer i forbindelse med den verserende sag og skal samtidig anbefale, at man skimmer til disse fremlæggelser.
På baggrund af de udleverede materialer fra de Uddannelsessøgendes organisation har Landsstyret fremlagt forslag til regulering.
De uddannelsessøgendes organisationer, KIK og DKIK har fået fremlagt forskellige løsningsmodeller og har fået mulighed for at vælge hvilken af muligheder de foretrækker.
Kattusseqatigiit skal meddele, at de uddannelsessøgendes organisationer har stillet spørgsmålstegn ved nogle af Landsstyrets forslag blandt andet omkring forslaget om klippekortsystemet og ved afstemningen blandt de uddannelsessøgende har kun 8 % af deltagerne stemt for Landsstyrets forslag.
Ved indførelse af klippekortsystemet vil man blandt andet effektivisere administrationen, men de uddannelsessøgende har svært ved at se, hvordan denne effektivis ering vil kunne realiseres ved indførelse af klippekortsystemet. De mener blandt andet, at dette vil blive på bekostning af rådgivning til de uddannelsessøgende.
Det kan konstateret, at 84 % af de uddannelsessøgende foretrækker deres organisations forslag. Det der ligeledes uforståeligt for de uddannelsessøgendes organisation hvorfor møderne med Direktoratet, konsulenterne og andre relevante instanser ikke har haft konsekvenser. Vi kan selv læse indholdet af deres henvendelser.
De uddannelsessøgendes organisation har ellers overfor Landsstyreområdet foreslået hvordan støtte kan reguleres og har ligeldes påpeget hvike aspekter man bør tage hensyn til.
Vi skal her ikke undlade at påpege, at vi finder det utilfredsstillende, at Landstinget Uddannelsesudvalg ikke er blevet orienteret om sagen i højere grad. Det er nødvendigt at involvere udvalget for at nå frem til den bedst mulige løsning.
Vi er i dag klar over hvor stort et behov vi har for uddannede, vi må derfor genvurdere vores krav til de uddannelsessøgende på ny i samarbejde med de uddannelsessøgende organisationer, arbejdsgiverforeningerne og alle relevante uddannelsesinstitutioner, hvis vi derfor skal regulere uddannelsesstøtte må vi tage samfundets krav som udgangspunkt.
Med disse bemærkninger skal Kattusseqatigiit meddele, at vi sidder klar til at være med i debatten.
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
Mogens Kleist UPA 2002 / 48-1 |
03.maj 2002 |
|
Ilinniartuunersiutit allanngortinneqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersut inatsisartunut ilaasortaq Godmand Rasmussen-ip saqqum-miussaanut imatut oqaaseqaateqassaagut:
Aallaqqaammut oqaatigissavarput ilinniarnersiutinut tunngasut ullumikkut Naalakker-suisutigoorlugu suliarineqarneri suli naammassinngitsut inatsisartunut ilaasortap Godmand Rasmussen-ip apeqquteqaateqarfigimmagit.
Apeqquteqaateqartup taakkartorpai ullumikkut ilinniartut taamaatiinnartartut ilinnniarner-siutaannut tunngatillugit qanoq aaqqiisoqarsinnaanersoq.
Nalunngilarpummi inuiaqatigiinnut ilinniartut taamaatiinnartartut aningaasarpas-suarnik naleqartartut, taamaattorli Kattusseqatigiiniit oqaatigisavarput ilinniartut assigiinngit-sorparujussuarnik pissuteqarlutik ilinniarnitik unitsittarmatigit, taakkua Jakob Sivertsen-ip apeqquteqaateqarneranut tunngatillugu ersarissareeratsigit maanna oqaatigeqqissanngilagut.
Oqaluttarfik manna aqqutigalugu oqaatigissavarput ullumikkut ilinniarnersiutinut tunngasut Naalakkersuisoqarfimmi suliarineqarmata, taamaammat tupigusuutigaarput suliat ingerlareer- sut kingumut qaqeqqinneqarmata maani inatsiartut oqaluttarfianiit.
Taamaattorli Kattusseqatigiinniit oqaatigerusupparput misissuisimanerit HS Analyse-p saqqummiussimasaat innersuussutigerusullugit sulianut ingerlasunut, tassalu ilinniarnersiuti- nut aaqqiiniarnermi aalajangernissami qissiminniaqqullugit.
Ilinniartut Kattuffiiniit pappiaqqat tigusimasagut tunngavigalugit Naalaakersuisut aaqqii-niarnissamut assigiinngitsunik saqqummiussisimapput.
Ilinniartut Kattuufii, tassalu KIK aammalu DKIK periarfissanik assigiinngitsunik saqqum-miussiffigineqarsimapput sorleq ilinniarnerisutinut aaqqiiniarnermi innersuussutigisinnaaneraat.
Kattusseqatigiinniit oqaatigissavarput Ilinniagaqartut Kattuffiisa ilaatigut apeqqusermassut Naalakkersuisoqarfimmiit siunnersuutigineqartussat ilaat, tassalu klippekortsystem-ip atorneqalersinnaanissaat aammalu ilinniagaqartut akornanni taasisitsisisoqarnerani eqqaaneqartut ilagaat Naalakkersuisut siunnersuutaat ilaasortani taamaallaat 8 % -iniit taperserneqartoq.
Klippekortsystem-i atorneqalissappat allaffissornikkut sipaarniarsinnaanissat taakkartorneqar- tut ilagaat.Ilinniartullu Kattuffiisa paasiuminaatsitaasa ilagaat qanoq ililluni eqqarsaatit piviusunngortsinneqarsinnaassanersut.taakkartorlugulu ilinniartunut siunnersuisarnerit ullumikkumiit sanngiillinerunissaat.
Ilinniagaqartut kattuffiata siunnersuuttaat ilinniartut 84 % -iisa atorusunnerugaat takune-qarsinnaavoq.
Aammalu Ilinniartut Kattuffianniit paasiuminaatsinneqarpoq ataatsimiittarsimanerni Pisor-taqarfimmiit, siunnersortiniit aammalu attumassuteqartuniit sooq annerunerusumik kinguneqar-simannginneri. namminneerlutik oqariartuutigisarsimasaat atuarlugit allassimammata.
Ilinniartut Kattuffiisa Naalakkersuisoqarfimmut piumasaqaateqaraluarput ilinniarnersiutinut tunngatillugu qanoq aaqqiiniartoqarsinnaanersoq aammalu eqqumaffiginiagassanik taakkar-tuillutik.
Ajoraluartumilli inatsisartut ilinniartitaanermut ataatsimiitsitaliaat sulianut tunngatillugu annertunerusumik paasitinneqarsimannginnera uparuarusukkatatsigu. Pingaaruteqarpormi ataatsimiitsitaliaq qanimut suliamut malinnaatinneqarnissaa suliassap pitsaasumik naam-massineqarnissaa eqqarsaatigalugu.
Ullumikkut nalunngilarput ilinniartut qanoq pisariaqartitsigalugit taamaattumik ilinniartunut piumasaqaatigut aammattaaq nutaamik naliliivigisariaqarpagut ilinniartut kattuffii, sulisitsisut peqatigiiffii, ilinniarfiit attuumassuteqartullu tamaasa suleqatiginerisigut, taamaattumik ilinniarnersiutinut aaqqiiniarutta inuiaqatigiit piumasaat qanimut tunngavigalugit aaqqii-sariaqassaagut.
Taamatut oqaaseqarluta Kattusseqatigiinniit oqalliseqaataanissarput ammaffigaarput.