Samling

1. beh 15-04-2002

4. april 2002                                                                                                               FM 2002/91

Beslutningsforslag om at nedsætte afgiften på alkohol så prisen falder.

(Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for økonomi)

1. behandling

Landstingsmedlem Simon Olsen har til denne samling stillet forslag om at afgifterne på alko­hol­holdige drikke nedsættes. Forslagsstilleren begrunder sit forslag bl.a. med, at lavere priser på al­ko­hol vil betyde, at der hos de enkelte personer og familier vil blive en større del af indkomsten til rådighed til andre indkøb.

Jeg skal på vegne af Landsstyret indlede med at oplyse, at afgifterne på ethanolholdige drikke­var­er er fastsat i henhold til landstingslov nr. 19 af 30 oktober 1992 med efterfølgende ændringer. Afgiftssatserne udgør i øjeblikket mellem kr. 3,19 pr. liter for drikkevarer, som indeholder mel­lem 2,25 og 3,09 volumenprocent alkohol, og op til kr. 472,97 pr. liter for drikkevarer, som inde­holder mere end 60,09 volumenprocent alkohol. Afgiften pr. liter er stigende progressivt i takt med volumenprocent alkohol.

Ligeledes er alkoholafgiften hér i landet udelukkende baseret på volumenprocent alkohol, hvilket inde­bærer at dyre alkoholholdige drikke er belagt med samme afgiftssats som billige alko­hol­holdige drikke med samme styrke. Dette medfører, at afgiften udgør en relativt mindre del af den sam­lede udsalgspris for dyre drikke end for billige drikke med samme styrke alkohol.

Udover at afgifter af forskellig art indebærer en indtægt for Landskassen, er afgifter og afgifternes niveau også fastsat ud fra adfærdsregulerende hensigter. Det er Landsstyrets politik såvel nu som tidligere, at det samlede forbrug af alkohol i Grønland skal nedbringes af sociale og sund­heds­mæssige årsager. En politik som nyder bred opbakning. Så ud over mere generelle advarsels­kam­pagner mod overdreven indtagelse af alkohol er afgiftsniveauet også en væsentlig del af politik­ken for at nedbringe alkoholforbruget hér i landet.

______________________

FM 2002/91

SDI j.nr. FM 2002/01.20-3

I forbindelse med ophævelse af rationeringen i 1982 blev det besluttet, at alkoholforbruget frem­over skulle reguleres gennem differentierede afgifter på forskellige typer stærke drikke særligt efter en gennemgribende afgiftsomlægning i 1992. Efter en række mere eller mindre turbulente år i 80´erne er indførslen af alkohol til Grønland faldet jævnt gennem årene siden 1987, hvor der blev indført 22 liter alkohol pr. person over 14 år, til omkring 13 liter pr. person over 14 år i 2001, hvor det har ligget relativt stabilt i en årrække. Denne udvikling er glædelig, men Landsstyret finder at tallet stadigt er for højt og bør nedbringes yderligere, hvorfor Landsstyret ikke finder en lem­pelse af afgifterne på alkohol tilrådelig for indeværende.

Landsstyret finder at forslaget er i strid med ønsket om at nedbringe det samlede forbrug af alko­hol hér i landet, ligesom Landsstyret endvidere er tvivlende overfor, om en nedsættelse af af­gift­er­ne vil medføre en ændring hos de personer eller familier, hvor udgifterne til alkohol er så stort, at det går ud over anden dagligvareforbrug. Landsstyret frygter nærmere, at en afgiftsnedsættelse vil betyde et yderligere forbrug af alkohol hos disse personer/familier.

Endelig kan Landsstyret ikke garantere, at en nedsættelse af alkoholafgifterne vil medføre lavere ud­­salgspriser, idet den udsalgspris kunden møder i den enkelte forretning, udover afgiften til Lands­kassen, består produktets indkøbspris hos producent eller grossist, omkostninger til trans­port, opbevaring med mere samt endelig en fortjeneste, som fastsættes individuelt af den enkelte for­retning eller kæde af forretninger. En nedsættelse af afgiften på alkohol er derfor ikke ens­be­tydende med at udsalgsprisen i forretningerne nedsættes.

Ovennævnte synspunkter om sammenhængen mellem forbrug og priser på alkohol gælder iøvrigt også andre steder end i Grønland.

Under hensyntagen til førnævnte forhold, kan Landsstyret ikke tilslutte sig Landstingsmedlem Simon Olsens forslag om en ned­sæt­telse af afgifterne på alkoholholdige drikke.

1. beh 15-04-2002

4. april 2002                                                                                                             UPA 2002/91

Imigassanut aalakoornartortalinnut akitsuutip appartinneqarnissaa, taamaalilluni akit ap­par­­tinneqarnissaat, pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Simon Olsen, Siumut)

Akissuteqaat

(Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq)

Siullermeerneqarnera

Inatsisartunut ilaasortap Simon Olsenip imigas­sat aalakoornartortallit akitsuutaannik appaanissaq pillugu maan­na ataatsimiinnissamut siunnersuutigaa. Siunnersuuteqartup taama siunner­suu­te­qar­ner­­­mi­­ni ilaatigut tunngavilersuutigaa, imigassat aalakoornartortallit akikinnerulerpata inuit ilaqu­ta­riillu ataa­siak­kaat aningaasarsiaasa ilaat annertunerusut pisiassanut allanut atorneqartalissasut.

Naalakkersuisut sinnerlugit aallaqqaasiullugu ilisimatitsissutigissavara imigassat ethanolimik (tas­­sa aalakoornartumik) akul­lit akit­­­suutaat Inatsisartut inatsisaanni nr. 19, 30. oktober 1992-i­meer­­sumi kingusinnerusukkullu allan­nguu­taasimasuni aa­la­­­ja­ngersagaammata. Akitsuutit anner­tus­­susii maanna atuuttut imigassanut 2,25 aam­ma 3,09 vo­lu­men­procentip akor­nannik aala­koor­nar­tortalinnut literimut 3,19 kr.-nit aammalu imi­gas­sanut 60,09 vo­lu­menprocenti sinnerlugu aala­koor­nartortalinnut literimut 472,97 kr.-nit akornannik an­ner­tus­su­se­qar­put. Imigassat aa­la­koor­nar­tor­tallit volumenprocentiisa qaffakkiartorneri ilutigalugit li­te­rimut akit­­suutit qaf­fakkiartortuupput.

Nunami maani allanitulli imigassat aalakoornartortallit akitsuutaat imigassat aalakoornartortallit volu­men­pro­centiinnaat aallaavigalugu annertussuseqarpoq, tamatumalu kingunerisaanik imi­gas­sat aala­koor­nar­tortal­lit akisuut, imigassatut aalakoornartortalittut akikinnerugaluarlutik kimit­to­qatimissuulli akit­suu­te­qar­­tinneqarput. Tamanna pissutigalugu imigassat akisuut, imigassanit aki­kin­nerusunit aalakoornar­tor­­­ta­mikkulli kimittoqatiminnit nioqqutigineqarnerminni tamarmiusumik aki­mikkut annikinne­ru­ngaat­­siartumik akitsuuteqarput.

Akitsuutit suugaluartulluunniit landskarsimut isertitsissutaasarnerisa saniatigut aammattaaq akit­suu­tit annertussusaallu atuinermik annikillisaaniarluni aaqqiiniutitut aalajangersagaapput. Naa­

lakkersuisut siusinnerusukkutuulli maanna anguniagaraat Kalaallit Nunaanni imigassamik aala­koor­­nar­­torta­limmik atuinerup tamarmiusup, isumaginninneq peqqinnissarlu eqqarsaatigalugit ap­par­tinni­ar­ne­­qar­nissaa. Anguniagaq tamanna amerlasuunit tapersersorneqarpoq. Taamaammat imi­gas­­samik aalakoor­nar­­tortalimmik atuivallaarnissamik mianersoqqusilluni paasisitsiniaasarnerit nalinginnaanerusut sania­ti­­gut akitsuutit annertussusii, nunami maani imigassamik aala­koor­nar­tor­­talimmik atuinerup annikil­li­sin­neqarnissaanik anguniakkamut ilaalluinnarput.

Imigassamik pisisinnaanermik killilersuinerup 1982-imi atorunnaarsinneqarneranut atatillugu aala­ja­­ngiunneqarpoq imigassamik aalakoornartortalimmik atuineq, imigassat kimittuut assi­giin­ngit­sut akit­­suutaasa assigiinngiiartinneqarnerisigut siunissami aqunneqassasoq, pingaartumik akitsuutit 1992-imi annertuumik allannguivigineqarnerisigut. 1980-ikkut ingerlaneranni ukiut al­lan­­ngoraqisut qaa­ngiunneranni imigassamik aalakoor­nar­torta­­limmik Kalaallit Nunaannut eqqus­su­ineq 1987-ip kingorna appariartuinnavissimavoq, taamani inuit 14-it sinnerlugit ukiullit naat­sor­­suinermi aallaavigalugit imigassamik aalakoor­nar­­tortalimmik eqqussuineq aggua­qa­ti­giis­sil­lu­gu 22 literimik annertussuseqarsimavoq, 2001-imi kistsit taanna 13 literimut apparsimavoq uki­ul­lu qaangiuttut arlarlinngortut eqqussuineq taamaaginnangajassimalluni. Taama inger­la­so­qarnera nu­an­­ner­poq, kisitsilli Naalakkersuisut suli qaffasippallaartuusoraat sulilu appar­tin­ne­qar­ta­ri­aqar­so­ralugu, ta­man­nalu pissutigalugu imigassat aalakoornartullit akitsuutaasa annikil­li­sin­ne­qar­nis­saat maan­nak­kuu­gallartoq Naalakkersuisut inassutigisinnaanngilaat.

Siunnersuut, imigassamik aalakoornartortalimmik nunami maani atuinerup tamarmiusup appar­tin­ne­qar­­­nissaanik kis­saateqarnermut akerliusutut Naalakkersuisunit isumaqarfigineqarpoq, soor­luttaaq Naa­­­lakkersuisut qularigaat inuit ilaqutariilluunniit ulluinnarni inuuniutissamik ilaru­jus­su­inik imi­gas­­­samut aalakoornartortalimmut atuisartut akitsuutit appartinneqarnerisigut allan­nguuteqarfiu­nis­saa. Akit­­suutinik appaasoqassagaluarpat inuit imaluunniit ilaqutariit taakku imi­gassamik aalakoornartortalim­mik suli an­­nertunerusumik atuilernissaat Naalakkersuisut ernu­m­ma­tigineruaat.

Kiisalu  Naalakkersuisut aamma qulakkeersinnaanngilaat imigassat aalakoornartortallit akitsuu­taan­nik ap­­paaneq nioqqutigineqarneranni akiisa apparnissaannik kinguneqassasoq, tassami lands­kar­si­mut akit­­suutip saniatigut niuertarfinni ataasiakkaani nioqqutissap akianut aala­ja­ngii­soo­qa­taammata ni­oq­­qutissap nioqqutissiortumit nioqquteqaqqittartumilluunniit pisiarinerani akia, as­sar­­tuinermut ani­ngaa­­sartuutit, uninngasuutigineqarnerani aningaasartuutit il.il., kiisalu aamma niuertarfiit ataa­si­ak­kaat imaluunniit amerlasuunik niuertarfiutillit iluanaarutissamissut angis­su­siliussaat pisisartup aki­ler­­tariaqagai. Taamaattumik imigassap aala­koor­nartortallip akitsuutaanik ap­paaneq niuertarfinni nioq­qu­­tigineqarnerata akianik ap­paa­nermik kinguneqartinneqarnissaa qu­lak­keerneqarsinnaanngilaq.

Imigassap aalakoornartortallip atugaanerata akiatalu ataqatigiissuunerannik isummat qulaani taak­kar­tor­­­neqartut aammattaaq Kalaallit Nunaata avataani atuupput.

Pissutsit siuliini taagorneqartut tunngavigalugit ­­­­­Inatsisartunut ilaasortap Simon Olsenip imigassat aa­lakoor­nar­tortallit akit­suu­taan­nik appaanissamik siunnersuutaa Naalakkersuisut isu­ma­qa­taaf­figinngilaat.