Samling
04. marts 2002 FM 2002/91
Jeg fremlægger herved følgende beslutningsforslag i
henhold til § 32, stk. 1, i Landstingets Foretningsorden:
Beslutningsforslag om at nedsætte afgiften på alkohol, så prisen falder.
(Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut)
Jeg foreslår hermed en nedsættelse af afgiften
på alkoholholdige drikke i Grønland. Efter min mening
er priserne for alkohol i Grønland alt for høje, og der
er ingen tvivl om, at man bør igangsætte en
nedsættelse af priserne i stedet for at lade prisernes
himmelflugt fortsætte.
At alkoholen i sig selv er en belastning for familierne, kan
ikke siddes overhørigt. For at dæmme op for den
stigende forbrug indfører man til stadighed prisstigninger.
Denne fremgangsmåde til løsning af problemerne kan ikke
bruges, hvilket man forlængst har erfaret.
I de områder i landet, hvor indtjeningen er
begrænset, må det siges at være helt umuligt for
et flertal af borgere, der i forvejen har en meget lav indkomst,
og som er nødt til at være brugere af alkohol, at
oppebære et "overskud".
Samfundet har brug for, at købekraften stiger. Dette er
så åbenbart alle steder, at det ikke kan skjules. Jeg
er sikker på, at en borger med "lavindkomst" i
kraft af en større købekraft vil kunne nedbringe sit
forbrug af alkohol.
Det bør undersøges, hvor stor indkøbsprisen er
for alkohol, hvilket sikkert vil vise, at der er mulighed for at
sænke priserne på alkohol ved at sænke afgifterne,
ja måske endda ret betragteligt.
Endvidere skal jeg ikke undlade at udtale, at jeg mener, at
tiden er inde til at foretage en undersøgelse af, at vi har
åbnet op for muligheden for at have "indtjening"
på en af samfundets "svagheder".
Jeg er udmærket klar over, at landskassen har brug for
afgiftsindtægter, ligesom der er behov for brugbare
midler.
Gennem indførelse af stigning i købekraften har vi
brug for at vende tilstanden i en positiv retning.
Derfor håber jeg, at Landstinget nøje vil overveje og hilse mit forslag om nedsættelse af afgifterne på alkohol velkomment.
04. marts 2002 UPA 2002/91
Inatsisartut Suleriaasianni § 32, imm. 1 naapertorlugu
aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna
saqqummiuppara:
Imigassanut aalakoornartortalinnut akitsuutip appartinneqarnissaa, taamaalillunilu akit appartinneqarnissaat, pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Simon Olsen, Siumut)
Matumuuna siunnersuutigaara nunatsinni imigassanut
aalakoornartortalinnut akitsuutip appartinneqarnissaa.
Isumaqarpunga nunatsinni imigassap akia
qaffasippallaarujussuartoq, qularutissaanngilaq akiata
inorseeriaqattaarutigalugulusooq qaffakkiartuinnarsimanera
unitsiinnarnagu appartinneqarnissaa aallartittariaqartoq.
Imigassap nammineq inooqatigiinnut nanertuutaanera
takkuitsoorneqarsinnaanngilaq. Atugaavallaarnerata millilernissaa
anguniarlugu akitsuigaluttuinnartoqarpoq. Taamatut
periaaseqarluni iluarsiiniarsarigaluarneq atorsinnaanngilaq,
tamanna qangalili paasineqareersimalerpoq.
Nunatsinni aningaasarissaarfiunngitsumi innuttaasut
amerlanerpaartai aningaasarsianut taama annikereertigisunut
imigassamillu atuisariaqartartunut
"sinnerutitaqarfiusinnaanera" ima ungasitsigaaq
ajornarluinnartutut oqaatigisariaqarluni.
Aningaasap pisissutaasinnaanerata naleqassuseqarnerulernissaa
inuiaqatigiit pisariaqartipparput tamanna sumi tamani
erseqqingaarmat isertuunniarneqarsinnaanngilaq. Innuttaasup
"aningaasarsiakitsup" aningaasarsiaminit
sinnerutitaqarnerulernermigut, imigassamik atuinini
millisikkiartulersinnaagaa qularutiginngilara.
Imigassat nioqqutigineqartut pisiareqqaarneranit akiata
annertussusia misissuataartariaqarpoq akikinnerulernissaa - ilami
,,akikillingaatsiarsinnaaneranik" akitsuummik
appartitsinikkut periarfissaqassaqqooqaaq.
Ilanngullugu oqaatiginngitsuussanngilara inuiaqatigiiusugut
sanngeequtitta ilaannik "iluanaarniuteqarnissamik"
periarfissiisarnerup misissoqqissaarneqarnissaa
pisariaqalersimasorigakku.
Nalunngilluarpara nunatta karsia akitsuutitigut
isertitaqarnissaminik pisariaqartitseqisoq, aammalu
atuinissaminut taamatulli aamma pisariaqartitseqaluni.
Aningaasap pississutaasinnaanerata annertusarneqarneratigut
ilorraap tungaanut saakkiartornissaq
pisariaqartilluinnarparput.
Taamaattumik imigassanut aalakoornartortalinnut akitsuutip appartinneqarsinnaaneranik siunnersuuteqarnera inatsisartunit ilassilluarneqassasoq eqqarsaatigilluarneqassasorlu neriuutigaara.