Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
FM 2002/89
22. april 2002
Beslutningsforslag om forlængelse af barselsorlov, samt om forbedrede orlovsmuligheder for forældre til for tidligt fødte børn.
1. Behandling.
Fra Siumut har vi forståelse for nærværende forslag fra landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut, og finder den støtteværdig.
Fra Siumut lægger vi afgørende vægt på at sikre de bedste vilkår for barnet fra undfangelsen og efter det er født. Det er meget vigtigt, at barnets forældre og familien som sådan har god tid til pleje af barnet. Derfor finder fra Siumut, at det er nødvendigt, at det naturligt og nødvendigt, at barnets far og moder lovgivningsmæssigt har lige muligheder for barselsorlov.
Vi er enig med forslagsstilleren i, at moder og far påvirkes stærkt psykisk, når et diende barn overgives til pasning i en børneinstitution, og ikke mindst har dette forskellige følger for barnet, hvad vi som forældre har erfaringer for. Vi søger nok alle mulighed for længere barselsorlov, og behovet herfor er ikke blevet mindre i disse år, hvor vi taler meget om at sætte barnet i centrum.
Det er meget stærkt for en moder at genstarte heltidsarbejde efter barselsorlov. Det ville være nemmere for forældrene, hvis de fra arbejdsgiveren gives mulighed for halvdagsarbejde i de første fire uger.
Fra Siumut mener vi, at virksomhedernes personalepolitik udvikler sig til det bedre også på dette område. Fra Siumut mener vi, at dette er godt fremskridt, og ønsker at denne tendens skal fortsættes.
Fra Siumut har vi lagt mærke til, at også tjenestemandsorganisationerne efterlyser bedre orlovsordninger i forbindelse barsel og adoption. Vi ved, at både arbejdere og tjenestemænd ønsker dette som en naturlig forbedring af deres arbejdsvilkår. Især mødre oplever ofte udeblivelse fra arbejdspladsen efter kort barselsorlov, når barnet er ofte syg, og dette giver arbejdstageren problemer på arbejdspladsen og kan endogfor nogle personer resultere i afskedigelse fra arbejdet. Tjenestemandsorganisationen fremførte sådanne argumenter, og fra Siumut ønsker vi, at man gør noget ved probmatikken.
Fra Siumut mener vi, at det er uheldigt, at man i dag kun kan få fri ved barnets første sygedag, og fra Siumut mener vi, at man nøje bør overveje muligheden for, at barnet kan være sammen med en af forældrene under hele sygdomsperioden uden løntab.
Derfor mener vi fra Siumut, at det er nødvendigt at finde løsninger til alles tilfredshed.
Mange kan forlænge deres orlov for egen regning, når der er problemer med anbringelsesmuligheder for barnet. Dette kan være tungt for forældrene, men man skal ikke begræde dette, eftersom man prioriterer barnet og dets nærhed med sine nærmeste frem for økonomiske forhold.
Derfor mener i i Siumut, at mærkbar forlængelse af barselsorloven i disse tider med mangel på børneinstitutioner vil få positiv virkning for barnets opvækst med senere fordele for barnet, samtidig med, at barnet får en tryg opvækst.
I Siumut lægger vi vægt på forbedring af famliernes vilkår, og at man ikke forglemmer barnets tarv i denne tid, hvor vi kræver forbedring og videreudvikling af arbejdsklimaet. Barnets første leveår er de vigtigste i barnets udvikling. Derfor må første prioritet være de bedste muligheder for barnets trygge opvækst.
Fra Siumut har vi god forståelse for forslagsstillerens forslag om forlængelse af barselsorloven vedrørende for tidligt fødte børn eller børn, der fødes med handicap, og vi støtter forslaget. Forældre, som er barnet nærmest, har de bedste forudsætninger for at vide barnets tarv, Men ikke få, som ansøger om forlængelse af barselsorloven, får afslag, selvom det er klart, at behovet er der. Og disse forældre får større psykisk belastning, nåe de er nødt at overgive deres barn til andres omsorg.
Fra Siumut mener vi, at sådanne forældre bør have bedre muligheder for forlængelse af barselsorloven.
Fra Siumut er vi glade for, vort forslag om længere barselsorlov for forældre, der føder tvillinnger eller flere er blevet vedtaget. Og fra Siumut mener vi, at der også bør gennemføres lettelser for øvrige forældre.
Socialreformkommissionen har under sit arbejde fra 1995 til 1997 drøftet børnenes vilkår og fremkommet med en række forslag. Her lægger man vægt på de bedst mulige vilkår for forældrene fra barnets undfangelse. Samtidig bør man harmonisere orlovsperioden med forholdene i de øvrige nordiske lande, således at orlovsperioden forlænges i takt med vort lands økonomiske formåen.
Dette blev taget op igen i 2000 med forslag om generel forlængelse af barselsorloven med to uger, og dette blev vedtaget af landstinget. I denne forbindelse skal man lægge mærke til, at man mente, at en sådan forlængelse ikke er tilstrækkelig. Derfor mener vi fra Siumut, at den foreslåede forlængelse med 15 uger peger imod en bedre løsning.
Hvis vi skal følge trop med Danmark og de øvrige nordiske lande, mener vi, at tiden er inde til handling på området.
Fra Siumut støtter vi Tommy Marøs forslag i princippet. Men forholdene i de nordiske lande og os er fortsat meget forskellige, og vi må virke for at minimere forskellen mest muligt.
Derfor må Landsstyret fortsætte sine undersøgelser og vurderinger og fremkomme med en helhedsløsning for kortere og længere sigt med nærmere redegørelse for forlængelser og de økonomiske konsekvenser heraf med forslag til efterårssamalingen 2003.
Til trods herfor skal vi fra Siumut anbefale, at Landsstyret giver mulighed for økonomisk bæredygtig forlængelse af barselsorloven i forbindelse med finansloven for 2003 indenfor de givne økonomiske rammer.
Med disse bemærkninger indstiller vi fra Siumut, at forslaget gennemgås nøje i landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg, således at der kan træffes beslutning ved efterårssamlingen.
Ruth Heilmann
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2002/89
21. april 2002
Erninermit sulinngiffeqartarnerup sivitsorneqarnissaa aammalu meeqqanut inunngujaartunut angajoqqaat sulinngiffeqarsinnaanermut periarfissaasa pitsanngorsarneqarnissaat pillugit aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
Siullermeernera
Inatsisartuni ilaasortaq Tommy Marø, Siumut, taamatut siunnersuuteqarnera Siumumit paasilluarlugulu tapersersornartuuteqaarput.
Siumumit pingaartitaraarput meeqqap inunngortussap naartuunerminit inunngornerminiillu pitsaanerpaamik atugassaqartitaanissaata qulakkeeriffigineqartuarnissaa. Angajoqaanngortut ilaqutariillu sapinngisamik meeqqamut piffissaqarluarnissaat pingaaruteqarluinnartuuvoq taamaattumik anaanaasup ataataasullu naligiimmik inatsisikkut sulinngiffeqarallarnissaminnik nunatsinni periarfissaqartinneqarnerat Siumumit pissusissamisoorluinnartutut pisariaqarluinnartutullu isumaqarfigaarput.
Siunnersuuteqartoq isumaqatigaarput meeqqap suli nukangallunilu milutsitaasup meeqqerivimmut paarsisorisassamullu tunniunneqartarnera anaanaasumut ataataasumullu misigissutsikkut attorneqaataasarnera sakkortusinnaasarmat ingammik angajoqqaanngortunut pingaartumillu meerannguamut sunniutigisartagaasa arlaannut assigiinngitsutigut saqqummersarnerat tamatta meeraqartugut aqqusaarinnissimasugullu tamanna nalunagulu misigisaqarfigisarparput, ilami qularnanngitsumik tamatta suli sivisunerusumik sulinngiffeqarnissamik periarfissaqartitaanissatsinnik ujartuiuartarpugut, tamannalu ullumikkut suli minnerulinngilaq, inuiaqatigiinni meeqqap ilaqutariinni annertunerusumik qitiutinneqarnissaanik oqariartuuteqaleruttorfitsinni.
Anaanaasumut sakkortusaqaaq sulinngiffeqareerluni ulloq tamaat suliffimmik aallartitseqqittarneq, soorlu angajoqqaajusunut oqinnerusinnaagaluarpoq aallaqqaammut ullup affaani sapaatit akunneriluunniit sisamani siullerni sulisitsisuniit periarfissinneqarsinnaasuuppata suligallarnissaminnut.
Siumumit isumaqarpugut suliffeqarfiit namminneq sulisuminnut politikeqarnerat annertusiartortoq pitsaasumik aamma taassuma tungaagut atugassaqartitsinermikkut, tamanna Siumumit siuariartornertut isigaaput annertusarneqartuarnissaalu kissaatigalutigu.
Siumumit maluginiarparput atorfillit kattuffiata aamma ujartormagu erninermi meeravissiartaarnermilu sulinngiffeqarnerup malunnaatilimmik sivitsorneqarnissaanik periarfissaqartitsinissap ammaaffigineqarnissaa. Nalunngilarput sulisartuni aamma atorfilinni tamanna piumasaqaatigineqartarpoq sulinerminnut pitsanngorsaatissat ilaattut pisusissamisoortutut isigalugu. Pingaartumik anaanaasuni ernereerluni taamatut sivikitsigisumik sulinngiffeqareerlutik suliartortuni arlalitsigut misigineqartarmat meeqqamik napparsimakulalernerata malitsigisaanillu suliartunngitsuukulalertarnerannik kinguneqartinneqartartumik, taamalu suliffimminni ajornartorsiuteqalersarnerannik ajoraluartumillu aamma suliffeeruttarneramik ilaannikkut kinguneqartinneqartartumik. Taamatut nipilimmik qanittukkut atorfillit kattuffiannit nalunaaruteqartoqarpoq, tamannalu Siumumit ilanngullugu iliuuseqarfigillaqquarput.
Ullumikkut ulloq ataasiinnaasumik napparsimasoornermi taamaallaat suliffimmit akuerisaalluni sulinngitsoorsinnaanermik periarfissaqartitsisoqartarnera Siumumit pitsaanngitsutut isumaqarfigaarput, Siumumit eqqarsaatigillaqqunarpoq meeraq napparsimasoq nakorsamit allagartalerneqarsimappat ajorunnaavinnissaa tikillugu angajoqqaaminit najorteqarnissaminit periarfissaqartinneqartariaqartoq, akissarsiaminik annaasaqaatiginngikkaluarlugu.
Taamaattumik Siumumit isumaqarpugut tamaginnut naammaginarnerusumik aaqqiissuteqarnissami tamakkua tamaasa eqqarsaatigilluarlugit iliuuseqarnissaq pisariaqartuusoq.
Amerlasuut meeqqamik inissinneqarnissaannik ajornartorsiuteqarlutik sulinngiffeqarnertik tallisinnaasarpaat, namminneq aningaasartuutigisaminnik,tamanna aningaasatigut ilaqutariinnut oqimaassinnaasarpoq, kisiannilu meeqqamut qaninnerpaamik iluaqutissamillu tunniussaqarnissamik pigisaqarnermik siunertaqarnera kingornamut peqqissimissutissaqartitsinngilaq, aningaasaq tassani annerutinneqarani meeqqamut qanitaanullu iluaqutaanera annerusarmat.
Taamaattumik Siumumit isumaqarpugut taamatut aamma meeqqerivissaaleqinermi erninermi sulinngiffeqartarnerup sivitsorneqarnera malunnaatilimmik pippat naligiinnersumik meeqqat pisariaqartitaanik tunniussaqarneq kingusinnerusumut iluaqutaasumik kinguneqarumaartoq, minnerunngitsumik meeqqap toqqissisimasumik aamma perornissaanut pitsaasumik sunniuteqassalluni.
Siumumit siunertaraarput ilaqutariit atugarisaat pitsanngorsarneqartuartariaqartut aamma maanna inuiaqatigiinni suliffeqarfeqarnerup ineriartortinneqarnissaanik piumasaqaleruttorfitsinni, meeqqap pisariaqartitai puigornagit pingaarnerpaatinniattariaqaratsigit. Meeqqap ukiui siulliit pingaarnerpaammata tassuunakkullu pitsaanerpaamik toqqissisimanarnerpaamillu meeqqamut tunniussaqarnissamut periarfissaqartitsinissarput qullerpaanngortinniartariaqaratsigu.
Taamatut sulinngiffeqarnissap tallineqarnissaanut periarfissinneqarsinnaaneq meeqqamut inunngujaartumut imaluunniit inunngornerminni akornuteqarluni inuusumut annertunerusumik periarfissaqartitsinissamik siunnersuuteqartup ujartuinera Siumumit paasilluarparput taper-sersorlugulu. Angajoqqaat namminneq meeqqamut qaninnerpaasut qanoq meeqqap pisaria-qartitsineranik annerpaamik ilisimaarinnittuusarput. Arlaqarpulli taamatut sulinngiffimminnik sivitsuiniaraluarlutik noqqaassuteqaraluarnerminnik periarfissinneqanngitsoortartut, naak pisariaqartitsisoqarnera paasinartaraluartoq itigartitaasoqartarnera takornartaasanngilaq, taak-kuusarpullu meeqqamik allat assaannut tunniussisariaqalerffimmi allanik sakkortunerusumik misigisaqartartut.
Siumumit isumaqarpugut taamatut atugaqartut suli sivisunerusumik periarfissaqarnissaat maluginiarneqarnerullunilu isiginiarneqartariaqartoq.
Siumumit nuannaarutigaarput marlulisut arlalinnilluunniit meerartaartut aamma eqqarsaatigalugit siunnersuuteqarnitsigut sivitsuisoqarnera pinikuummat.Siumumiillu isumaqarpugut aamma taamatut meerartaartut suli annerusumik oqilisaanneqarnerat ingerlanneqartuartariaqartoq.
Isumaginninnermut Iluarsaaqqinnermullu Ataatsimiititaliarsuaq 1995-imiit 1997-imut suligami meeqqat atugarisaannik annertuumik eqqartuivoq kaammattuuteqarlunilu.Tassani pingaar-tinneqarpoq meeqqap naartuunerminit ilaqutariit pitsaanerpaamik atugaqarnissaata qulak-keersimaneqarnissaa.Aammalu angajoqqaat meerartaanermi meeravissiartaarnermilu sulin-ngiffeqartitaanerisa Nunanut Avannarlernut naleqqussarneqarnissaa pisariaqartoq, tamannalu pissasoq nunatta aningaasaqarnera naapertorlugu ukiuni tulliukkaani tamanut sulinngiffe-qartarnerup sivitsoriartortinneqarnissaa pilersaarusiorneqarluni.
Tamanna uteqqinneqarpoq ukioq 2000-mi siunnersuuteqarnikkut sulinngiffeqartarnerup tamanut atuuttumik sapaatip akunnerinik marlunnik sivitsuiffigineqarnissaanik tamannalu inatsisartut akuersaarpaat. Taamanikkut inatsisartuni maluginiagassaavoq taamatut atsigisumik qaffaaneq annikiginartinneqartoq, taamaattumik maannakkut siunnersuutigineqartoq sapaatip akunnerinik 15-inik sivitsuiniarneq Siumumit tamakkiinerusumik naammaginarnerusumillu aaqqiiniarnertut isigaarput.
Mannakkut Nunani Avannarlerni Danmarkimullu pissutsinut ikaarsaariassagutta piffissan-ngorsoraarput qanoq iliuuseqarnissamut.
Siumumiit Tommy Marøp siunnersuutaani pineqartut tunngaviatigut tapersersorpagut, kisiannili maannakkut Nunani Avannarlerni pissutsinut atorneqartut sanilliulluta nikinganeq annertoorujussuuvoq, nikinganerlu taanna sapinngisamik minnerpaanngortittariaqarluni.
Taamaattumik Naalakkersuisut misissuinertik ingerlateqqissagaat tamakkiisumillu aaqqissutissutut siunnersuummik ukiakkut 2003-mi saqqummiillutik, ukiunut qaninnerusumut ungasinnerusorlu isigalugu qaffaanissamik piffissaliilluni pilersaarutinik aningaasatigullu malitsigisassaanik aaqqiissutissanik ersarinnerusumik takussutissiisumik.
Taamaakkaluartorli Siumumiit noqqaassutigissavarput aningaasaliissutareersut iluanni ukiamut 2003-mut aningaasanut inatsisissap suliarineqarneranut ilanngullugu attanneqarsinnaasumik sivitsuisoqarnissaa Naalakkersuisut periarfissarsiuutsissagaat.
Taamatut Siumumit oqaaseqarluta Isumagininnermut Suliffeqarnermullu Ataatsimiititaliami nalilersorluarneqarnissaa piumasaraarput, aappassaaneerlugu ukiamut inaarlugu suliarineqarluni.
Ruth Heilmann
Siumut